Medfølgende familie
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2024 – Medfølgende familie – Ej persongruppe
Dato: 15-08-2024Udlændingenævnet omgjorde i august 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren søgte i juli 2022 som medfølgende familiemedlem til sin mor, der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. SIRI meddelte i juni 2023 afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet ansøgeren ikke var et mindreårigt barn og derfor ikke omfattet af den persongruppe, der efter praksis kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark. SIRI vurderede endvidere, at der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel burde meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse.
Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler for, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende til sin mor, [referencen], idet [referencen] ikke vil have et incitament til at blive i Danmark og udøve sin beskæftigelse, hvis ikke hendes datter også kan opholde sig i landet.
Udlændingenævnet finder desuden, at der i den forbindelse foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde, at [ansøgeren] – uanset at hun er fyldt 18 år – derfor bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnet lægger efter det oplyste således til grund, at [referencen] er [ansøgerens] eneste forsørger og omsorgsperson, og at [ansøgeren] ikke vil være i stand til at klare sig uden sin mor.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] lider af autisme (Aspergers Syndrom), angst, selektiv stumhed, indlæringsvanskeligheder og søvnløshed, og at det er oplyst, at hun grundet mobning, angst og indlæringsvanskeligheder er blevet hjemmeskolet siden 6. klasse. Det er desuden oplyst, at hun ikke er i stand til at deltage i sociale arrangementer eller klare sig selv i hverdagen, at hun skal have hjælp til at huske at spise og iklæde sig tøj, og at hun aldrig har boet alene eller vil kunne dette. Endelig er der ikke oplyst om en anden forælder eller anden familie, som [ansøgeren] har kontakt til.
Udlændingenævnet bemærker endeligt, at hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), tilsiger, at [ansøgeren] bør meddeles opholdstilladelse som medfølgende til sin mor, [referencen].
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra SIRI.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2024 – Medfølgende familie – Krav til fast samlivsforhold
Dato: 12-07-2024Udlændingenævnet hjemviste i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra juli 2023 om afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra USA.
Sagens faktiske omstændigheder:
[Ansøgeren] indrejste i Danmark i december 2022 og ansøgte om opholdstilladelse som medfølgende fast samlever til herboende [referencen]. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) meddelte i juli 2023 [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende fast samlever, idet der ikke var fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde haft et fast samliv de seneste 1½ - 2 år forud for ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som medfølgende samlever til [referencen] under henvisning til, at de ikke har dokumenteret fast længerevarende samliv i mindst 1½ til 2 år.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at fast samlivsforhold af længere varighed sidestilles med ægteskab i udlændingelovens forstand. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, men det antages i almindelighed, at et dokumenteret samliv i 1½ - 2 år på fælles bopæl vil kunne udgøre et så tilstrækkeligt fast og længerevarende samliv, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved vurderingen lægges der vægt på den samlede varighed af bekendtskabet, parrets kontakt i form af besøg, ferieophold, telefonsamtaler og korrespondance, fælles forsikring, anskaffelse af fælles bolig osv. Afbrudte samlivsperioder lægges sammen, medmindre der har været længere pauser i samlivet, og perioder med fælles bopæl i Danmark indgår med samme vægt som perioder med samliv i udlandet. Samlivet skal kunne dokumenteres. Samliv under ferie- og besøgsophold afbrudt af perioder uden fælles samliv kan ikke træde i stedet for et egentligt samlivsforhold, og det er som udgangspunkt en grundlæggende betingelse, at samlivet derudover har været uafbrudt.
I vurderingen af, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har etableret et fast samlivsforhold af længere varighed i udlændingelovens forstand, har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de i hvert fald siden januar 2022 boede sammen på en adresse i […], USA, hvor de begge var anført på lejekontrakten, og at de efter indrejsen i Danmark i december 2022 havde fælles bopæl i hvert fald frem til januar 2024, hvor [referencen] er registeret som udrejst til [et EU-land]. Det bemærkes, at [ansøgerens] processuelle ophold frem til SIRI's afgørelse i juli 2023 blev forlænget ved Udlændingenævnets afgørelse af […] juli 2023 om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at [ansøgerens] processuelle ophold i Danmark siden december 2022 skal medregnes i beregningen af samlivsforholdets varighed.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [ansøgeren] og [referencen] har dokumenteret, at deres samlivsforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan danne grundlag for en opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, såfremt parret fortsat bor sammen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om [ansøgeren] opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse i Danmark.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2023 – medfølgende familiemedlem – nægtelse af forlængelse – vejledningspligt
Dato: 26-10-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2023 – medfølgende familiemedlem – vejledningspligt
Udlændingenævnet genoptog og ændrede i oktober 2023 Udlændingenævnets stadfæstelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet klageren i en periode havde modtaget uddannelseshjælp. Udlændingenævnet lagde ligesom Styrelsen for International Rekruttering og Integration vægt på, at det fremgik af klagerens opholdstilladelse, at han ikke måtte modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder, at [klageren] ikke bør meddeles afslag på sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, under henvisning til, at han har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og at betingelserne for hans opholdstilladelse dermed ikke var overholdt.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] i svar på partshøring til SIRI af [marts 2021] bl.a. har anført, at han perioden fra december 2018 frem til maj 2019 har modtaget uddannelseshjælp, idet han var blevet vejledt af sin lærer om at søge om ydelsen, og at han ikke var klar over de store konsekvenser det ville få for ham.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] i klage til Udlændingenævnet af [marts 2021] vedrørende SIRI’s afgørelse af [marts 2023] har anført, at hverken [klagerens] uddannelsesvejleder, som rådgav [klageren] til at søge om uddannelseshjælp, eller hans [bopæls] kommune oplyste ham om, at ansøgningen drejede sig om kontanthjælp, og at det ville have alvorlige konsekvenser for hans opholdstilladelse at modtage denne ydelse.
Det er til sagen oplyst, at [klageren] modtog integrationsydelse i perioden fra december 2018 til maj 2019, og at ydelsen herefter stoppede, idet [klageren] påbegyndte sin uddannelse og var berettiget til at modtage uddannelsesstøtte (SU).
Der er i forbindelse med [klagerens] stævning af [september 2023] fremsendt en række bilag, herunder journalnotater fra [bopæls] kommunen, der er skrevet i perioden mellem [december 2018] og [maj 2020].
Det fremgår bl.a. af journalnotat af [december 2018] og af [december 2018], at klageren er statsborger i Vietnam, og at der ikke vurderes at være grundlag for indberetning til Udlændingestyrelsen eller statsforvaltningen.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at dette notat er skrevet i forbindelse med [klagerens] ansøgning om integrationsydelse.
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af de fremsendte journalnotater fra [bopæls] kommunen, at [klageren] under sin ansøgning om uddannelseshjælp, ikke er blevet vejledt om konsekvenser heraf, herunder særligt, at det kan have opholdsretlige konsekvenser at modtage uddannelseshjælp eller integrationsydelse, idet disse ydelser gives efter lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger henvender sig til en kommunal myndighed vedrørende forhold, der kan have betydning for borgerens opholdstilladelse eller hvor borgeren vejledes af myndigheden til at foretage skridt, der efterfølgende kan have opholdsretlige konsekvenser for borgeren.
Udlændingenævnet finder, efter en konkret og individuel vurdering, at [klageren] i forbindelse med sin ansøgning om uddannelseshjælp i [december 2018] og herefter i det efterfølgende forløb med [bopæls] kommunen, ikke er blevet vejledt behørigt om de opholdsretlige konsekvenser, det måtte have for ham, herunder for hans ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [klageren] har handlet som følge af rådgivningen fra sin uddannelsesvejleder, og at han herefter, hverken ved sine [3] henvendelser til [bopæls] kommunen i [december 2018], eller da [bopæls] kommune genoptager [klagerens] ansøgning om hjælp til forsørgelse i [januar 2019] og herefter samme dato træffer afgørelse om, at han er berettiget til integrationsydelse samt engangshjælp, vejledes om, at disse ydelser gives efter lov om aktiv socialpolitik, og at modtagelsen af disse ydelser kan have opholdsretlige konsekvenser for ham.
Udlændingenævnet finder herefter, at den manglende vejledning har medført, at [klageren] har mistet sin opholdstilladelse, idet [klageren] i [marts 2021] fik afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, med den begrundelse, at han har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i perioden fra december 2018 frem til maj 2019.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper samt af praksis, at vejledningsfejl, herunder myndigheders manglende vejledning, har den virkning, at borgeren stilles, som hvis vejledningen var givet korrekt.
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra december 2018 til maj 2019 i [klagerens] sag.
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde SIRI’s afgørelse af [marts 2021] og tilbagesender sagen til SIRI med henblik på, at SIRI tager fornyet stilling til sagen og udsteder en tilladelse til genindrejse til Danmark til [klageren], idet det fortsat fremgår af CPR-registret, at [klageren] er registreret udrejst af Danmark i [august 2021].
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. januar 2023 – – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Børn
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 13. januar 2023 – – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Børn
Udlændingenævnet hjemviste i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Bangladesh.
Sagens faktiske omstændigheder:
I januar 2019 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende fader (referencen), jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, begrundet i, at dokumentationen for forsørgelse i form af posteringer på referencens konto i Danske Bank ansås for konstrueret med henblik på at opnå en opholdstilladelse i Danmark. Referencen havde opholdstilladelse som studerende i landet. I september 2020 ansøgte ansøgeren igen om opholdstilladelse som medfølgende familie til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Referencen havde opholdstilladelse efter etableringskortordningen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt burde meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til referencen under henvisning til, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning efter udlændingelovens § 22, 23 eller 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen på vegne af ansøgeren i september 2020 ansøgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til ham, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, på baggrund af hans ansøgning om opholdstilladelse efter etableringskortordningen, at der som dokumentation for forsørgelsen var vedlagt en kopi af referencens ansættelseskontrakt, og at SIRI begrundede sit afslag af september 2020, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, i, at ansøgeren i forbindelse med sin første ansøgning om opholdstilladelse i december 2018 fremlagde forfalsket dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen.
På grund af de forskellige forsørgelseskrav til ansøgninger om opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og § 9 n, stk. 1, finder Udlændingenævnet det efter en konkret vurdering rettest, at styrelsen på ny tager stilling til, om ansøgerens ansøgning opfylder forsørgelseskravet efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, meddeles, hvis udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter § 22-24.
Ansøgeren var 6 måneder gammel, da ansøgningen om opholdstilladelse blev indgivet, og ansøgningen og den medfølgende dokumentation blev indgivet af referencen. Der er herefter ikke alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har konstrueret dokumentationen med henblik på svigagtigt at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder endvidere, da ansøgeren er under den kriminelle lavalder, at det er en fejl, at SIRI i sin afgørelse vejledte ansøgeren om, at når en udlænding har fået afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, bliver udlændingen indberettet som uønsket til SIS II, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, og at dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse som medfølgende familie til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. juni 2023 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forældre
Dato: 09-06-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en marokkansk statsborger, under henvisning til ansøgerens voksne herboende søn, der i oktober 2015 blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark på baggrund af hans tidligere opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte i januar 2021 om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende søn. Referencen oplyste, at han havde boet sammen med ansøgeren indtil sin udrejse i 2010, at han havde forsørget ansøgeren, herunder betalt for hendes behandlinger for kræft i Frankrig, og at der ikke var nogen i Marokko, der kunne tage sig af ansøgeren, efter hendes ægtefælles død.
SIRI meddelte i oktober 2021 ansøgeren afslag. SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, der kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der arbejder i Danmark og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne medføre, at ansøgeren alligevel burde meddeles opholdstilladelse. SIRI fandt ikke, at ansøgeren led af alvorlig sygdom eller handicap, der gjorde, at ansøgeren ikke kunne tage vare på sig selv, at ansøgeren havde forladt Marokko i 2010, at hun havde gennemgået operationer i Frankrig, og at referencen i denne periode havde forsørget ansøgeren fra Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie under henvisning til sin herboende søn. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, som efter praksis som altovervejende udgangspunkt kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet finder yderligere, at der ikke foreligger sådanne særlige og tungtvejende hensyn, der kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet finder, at relationen mellem myndige børn og forældre ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv, og at der ikke foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes søn, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren i over et årti har været økonomisk afhængig af sin søn, som også har betalt for behandlingerne, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgerens søn fortsat vil kunne støtte ansøgeren økonomisk fra Danmark, bl.a. betale hendes vand-, el-, internet regninger og eventuelle nye behandlinger, selv om hun ikke bor sammen med ham, ligesom han har mulighed for at besøge hende i Marokko.
Udlændingenævnet bemærker, at uanset at ansøgeren har haft kræft i mere end 10 år, har hun opholdt sig i Marokko, hvor hun flere gange er blevet undersøgt, at hun var i stand til at rejse til Frankrig for at få behandlinger, hvorefter hun rejste tilbage til Marokko, og at hun kunne gennemføre rejser bl.a. til Danmark og USA.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren trods sin sygdom er i stand til at tage vare på sig selv, sådan som det må antages, at hun har gjort siden 2010, da hendes søn flyttede til Danmark, og da hendes ægtefælle i oktober 2011 afgik ved døden.
Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgerens alder sammenholdt med sygdommens art taler for, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens høje alder ikke i sig selv kan føre til fravigelse af betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, med henblik på lægelig behandling i Danmark
Vedlagte lægerklæringer samt oplysninger i klagen om, at ansøgeren i perioden fra 2013 til 2021 modtog behandlinger i Frankrig af kommunikationsmæssige hensyn, at sygdommen er progressiv, og at hun ikke kan få behandlingen i Marokko, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland reelt risikerer at opleve en alvorlig, hurtig og irreversibel nedgang i sit helbred, og at det derfor ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, at meddele hende afslag på opholdstilladelse i Danmark.
På baggrund af lægens udtalelse finder Udlændingenævnet, at ansøgeren kan kontakte de franske myndigheder med henblik på at søge om visum eller opholdstilladelse i Frankrig for at opholde sig tæt på hendes behandlende læge.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af det ovenfor anførte, at der ikke er tale om sygdom af så alvorlig karakter eller et handicap, at det kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til sin herboende søn.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 29. marts 2023 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
Dato: 29-03-2023Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var bangladeshisk statsborger, blev i april 2021 af SIRI meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin herboende ægtefælle, idet styrelsen fandt, at ægteskabet var indgået med det formål at opnå en opholdstilladelse til Danmark.
SIRI lagde ved afgørelsen vægt på, at parret havde kendt hinanden siden april 2018, at parret blev forlovet umiddelbart herefter, at begge deres familier besluttede, at de skulle giftes, og at ansøgeren første gang mødte sin ægtefælle i januar 2019, få dage før indgåelsen af ægteskabet, samt at referencen rejste tilbage til Danmark under to måneder efter indgåelse af ægteskabet, at ansøgeren efterfølgende havde boet i Bangladesh og ægtefællen i Danmark, samt at ægtefællen ikke havde været i Bangladesh siden marts 2019.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2021 af de grunde som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI.
Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til [referencen].
Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at et arrangeret ægteskab er, når parret ikke kender hinanden, men at [ansøgeren] og [referencen] siden april 2018 har været forlovet, at [parterne] har haft kontakt med hinanden via tale- og videoopkald, at [parterne] blev forelskede og endelig blev gift i februar 2019, og at før brylluppet sagde til deres familier, at [parterne] stadig ønskede at blive gift, hvilket er bevis for, at der først var opstået kærlighed og derefter ægteskab, kan ikke medføre en ændret afgørelse, da disse forhold ikke ændrer vurderingen af, at ægteskabet er indgået med det formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke til sagen ses at være fremlagt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har haft et så indgående og forudgående personligt kendskab til hinanden, som normalt vil kunne forudsættes forud for indgåelse af et ægteskab, ligesom [referencens] 6 dages ophold i Nepal før ægteskabets indgåelse og 52 dages samliv efter ægteskabets indgåelse må betragtes som et kortvarigt besøgsophold.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at da [ansøgeren] var til interviewet på ambassaden, var [ansøgeren] lidt nervøs, at [ansøgeren] blev ved med at glemme selv simple ting, at ambassadens medarbejder ikke var høflig, og at dette gjorde [ansøgeren] mere utilpas, at medarbejderen nogle gange skrev noget, som [ansøgeren] ikke sagde, og da [ansøgeren] bad hende om at rette, svarede hun, at hun ville rette det senere, at interviewet ikke er nok til at vurdere, om ægteskabet er falsk, og at det kunne være en god ide at undersøge det hos det lokale ægteskabsregistreringskontor.
Udlændingenævnet finder imidlertid under henvisning til det ovenfor anførte, at disse forhold ikke kan føre til et ændret resultat, da de ikke ændrer ved den omstændighed, at [parternes] ægteskab blev indgået efter et kort personligt kendskab.
Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er en aldersforskel på 15 år imellem [ansøgeren] og [referencen].
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til [ansøgeren].
Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er et sikkert grundlag for at antage, at [ansøgeren] og [referencen] har indgået et ægteskab med det afgørende formål, at [ansøgeren] kan opnå en opholdstilladelse i Danmark. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. december 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Dato: 22-12-2022Udlændingenævnets afgørelse af 22. december 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Armenien, som havde søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en person med opholdstilladelse på baggrund af erhverv.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin voksne datter, som havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af erhverv. SIRI meddelte i juli 2020 ansøgeren afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, idet ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som efter praksis kunne meddelelse opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, og fordi der ikke forelå sådanne særlige grunde, som talte for at give ansøgeren opholdstilladelse som medfølgende familie.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra juli 2020. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, som efter praksis kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, jf. afsnittet Retsregler.
Udlændingenævnet finder desuden efter en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen første gang fik opholdstilladelse i Danmark ultimo juni 2008, at referencen har boet sammen med sine forældre i Armenien indtil august 2008, hvor hun indrejste i Danmark, og at referencen har boet i Danmark siden sin indrejse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har boet i hjemlandet, Armenien, at ansøgeren og referencen således ikke har haft fælles husstand siden 2008, hvor referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, og at ansøgeren ikke har søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen i umiddelbar forlængelse af, at referencen første gang blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, men at ansøgeren derimod først har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse mere end 11 år efter, at referencen første gang fik opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at referencen har stiftet selvstændig familie i Danmark, idet hun blev gift med en dansk statsborger medio juni 2015 samt har fået 2 børn i Danmark, født henholdsvis i 2016 og 2018.
Det forhold, at referencen til støtte for klagen har oplyst, at referencens plan, da hun først kom til Danmark, var at tage hjem til Armenien efter sine studier på 3 år var færdiggjort, at referencen herefter har været i midlertidigt arbejde af 1-3 års varighed, som ville begrænse hendes muligheder for at sikre hendes forældres længere ophold i Danmark, og at referencen primo april 2020 fik et fast arbejde i Danmark, hvorfor det først gav mening for hendes forældre at søge om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til hende herefter, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen alene har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, at referencens seneste opholdstilladelse af ultimo juni 2020 også er meddelt med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, og at referencen ikke har oplyst om forhold, som har forhindret ansøgeren i at indgive sin ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem på et tidligere tidspunkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at referencen har støttet sine forældre økonomisk hver måned, siden hun flyttede til Danmark, at referencens forældre ikke kan forsørge selv sig, idet de er i pensionsalderen, at referencens forældre har boet alene i Armenien, siden referencens 2 søstre flyttede hjemmefra, at referencens forældre har besøgt Danmark regelmæssigt siden 2015, at det er dyrt samt tidskrævende, at referencens forældre konstant skal forny deres visum, så de kan besøge referencen i Danmark, og at referencen siden 2008 har rejst til Armenien 1-3 gange om året for at besøge samt tage vare på sine forældre.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at der sendes penge til forsørgelse til ens forælder i hjemlandet eller dennes opholdsland, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der kan gives opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark, og at der ikke er oplyst om forhold som forhindrer, at referencen fortsat kan bidrage til ansøgerens forsørgelse fra Danmark, samt at ansøgeren og referencen kan besøge hinanden som hidtil.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det må antages, at ansøgeren kan tage vare på sig selv, som hun har gjort hidtil, og at ansøgeren ikke er uden netværk, herunder familie, i hjemlandet, idet hun bor sammen med referencens far, samt referencens 2 søstre fortsat er bosat i landet. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at referencens far dags dato også har fået afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen.
Det forhold, at referencen til støtte for klagen har anført, at referencens forældre, når de er i Danmark, hjælper referencen med husholdning samt med at passe referencens børn, og at det er svært at aflevere samt hente referencens børn i vuggestue/børnehave uden referencens forældre, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hjælp til husholdning og børnepasning ikke anses for at være helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark.
Det oplyste om ansøgerens helbred, kan ikke kan føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren lider af sygdomme af så alvorlig karakter, at det i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at almindelig aldersdomssvækkelse og dertilhørende følgesygdomme ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke ses at være et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og referencen, som kan medføre, at ansøgeren kan få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen i Danmark.
Det er desuden indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen er bekymret for sine forældres sikkerhed på grund af situationen i Armenien.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering, idet oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse” -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – Medfølgende familie – Til religiøse forkyndere
Dato: 16-11-2022Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til 3 statsborgere fra Pakistan, som havde ansøgt om opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgerne indgav i februar 2020 ansøgning om opholdstilladelse som henholdsvis medfølgende ægtefælle samt medfølgende børn til referencen, som havde opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2020 ansøgerne afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder. Ansøgeren blev meddelt afslag, idet bl.a. hendes og referencens ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da hun var under 18 år vielsestidspunktet. De mindreårige børn blev meddelt afslag, idet der ikke var ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv, som talte for at give dem opholdstilladelse.
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende den medfølgende ægtefælle:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2020. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået. Et ægteskab kan derimod ikke anerkendes, hvis bl.a. en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år.
Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er født i januar 1980, at ansøgeren og referencen indgik ægteskab i juli 1995 ifølge den til ansøgningen vedlagte ”Nikah Nama”, og at ansøgeren således ikke var fyldt 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Det forhold, at ansøgeren til sit interview med Den Danske Ambassade i Islamabad, Pakistan, i februar 2020 oplyste, at hun blev viet med referencen i april 1997, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren fortsat ikke var fyldt 18 år på dette tidspunkt.
Udlændingenævnet kan dermed ikke anerkende ansøgeren og referencens ægteskab efter dansk ret.
Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren og referencen ikke har dokumenteret eller godtgjort at have levet sammen i et fast samlivsforhold af længere varighed forud for ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen første gang blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som religiøs forkynder primo april 2014, at han ifølge CPR er indrejst i Danmark medio april 2014, og at han sidenhen har været registreret med bopæl i Danmark og fortsat står registreret som bosiddende i Danmark.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst til ambassadeinterviewet, at hun og referencen har boet sammen i Pakistan, og at referencen har besøgt hende i Pakistan efter sin indrejse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencens samlivsforhold må anses for at være afbrudt, da referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, og at samvær på ferie- og besøgsophold ikke kan betragtes som samliv.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren og referencen har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren og referencen forud for, at referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, havde etableret et familieliv, der var omfattet af EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på partsrepræsentantens oplysninger om, at ansøgeren og referencen har boet sammen i Pakistan siden 1995 og indtil referencen indrejste i Danmark i april 2014, og at ansøgeren og referencen har 4 fællesbørn, der er født inden referencens indrejse i Danmark.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren og referencen frivilligt har afbrudt deres familieliv i Pakistan, da referencen valgte at indrejse og bosætte sig i Danmark i april 2014 for at arbejde som religiøs forkynder, og at ansøgeren og referencens familieliv har været afbrudt siden dette tidspunkt.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at besøgsophold ikke i sig selv kan føre til, at et familieliv kan anses for opretholdt eller genetableret.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for at udøve familielivet med ansøgeren dér.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun kan meddeles opholdstilladelse i Danmark.
På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det ikke er uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse vedrørende de medfølgende mindreårige børn (herunder ansøgerne):
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelser fra december 2020. Ansøgerne får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og barnets tarv, som taler for at give ansøgerne opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen frivilligt valgte at udrejse af Pakistan samt indrejse i Danmark i april 2014, da ansøgerne var henholdsvis ca. 6 år og 8 måneder samt ca. 9 år og 3 måneder, og at referencen dermed frivilligt efterlod ansøgerne i Pakistan hos deres mor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgningerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem først blev indgivet i februar 2020, altså knap 6 år efter, at referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark for første gang, og at ansøgningerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem dermed ikke blev indgivet umiddelbart i forlængelse af, at referencen selv fik opholdstilladelse.
Udlændingenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgerne altid har boet i Pakistan med deres mor og dermed ikke har været uden omsorgspersoner i hjemlandet. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at ansøgernes mor dags dato også er blevet meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark, og at ansøgerne derfor fortsat ikke vil være uden en omsorgsperson i hjemlandet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at der er blevet etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, og at referencen under sagernes behandling hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han har besøgt ansøgerne flere gange siden sin indrejse i Danmark, at han har telefonisk kontakt med sin familie, og at han hver måned sender penge til sin familie.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne ikke har boet sammen med referencen siden 2014, hvor referencen indrejste og bosatte sig i Danmark.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for at udøve familielivet med ansøgerne dér.
Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgernes personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at de meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder, at hensynet til barnets tarv ikke taler for at meddele ansøgerne opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet finder endvidere, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse til ansøger B og ansøger C ikke udgør en krænkelse af EMRK artikel 8, da der i sagerne ikke foreligger oplysninger om forhold, som bevirker, at det vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at en familie ikke efter EMRK artikel 8 har en generel og ubetinget ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelser.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Ægtefælle
Dato: 28-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Ægtefælle
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en pakistansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde fremlagt forskellige oplysninger om sin alder og vielsesdato med henblik på at dokumentere, at hun var over 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og SIRI gav hende i oktober 2019 afslag på opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, idet styrelsen fandt, at der var fremlagt dokumenter, der var udfærdiget med det formål at få opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra oktober 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet der foreligger en begrundet formodning for, at der i forbindelse med sagen er fremlagt dokumenter, der er udfærdiget med det formål at få opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, og § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen gives afslag på ansøgningen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation, der må anses for konstrueret med det formål at give ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen.
Udlændingenævnet har således vurderet, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem den dokumentation, som er vedlagt ansøgningen om opholdstilladelse fra september 2018, ansøgerens tidligere ansøgninger om opholdstilladelse fra henholdsvis maj 2017 og januar 2018 og de svar, ansøgeren har afgivet under interviews med Den Danske Ambassade i Islamabad henholdsvis maj 2017, marts 2018 og oktober 2018.
I den forbindelse har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det fremgår af alle ansøgerens personlige dokumenter vedlagt ansøgningen fra 2017, samt egne oplysninger i ansøgningsskemaet, at hun er født i februar 2001, at vielsesdatoen ifølge ”Nikah form” var i maj 2016, og at ægteskabet ifølge ”Marriage Registration Certificate” blev registreret i februar 2017, på et tidspunkt hvor hun var 16 år. Dertil kommer, at i ansøgningen fra januar 2018 har ansøgeren oplyst, at hun er født i februar 1999, hvilket også fremgår af de til ansøgningen vedlagte personlige dokumenter, mens det fremgår af ny ”Nikah Naama”, at ægteskabet blev indgået i september 2015, og ifølge ny ”Marriage Registration Certificate” blev registreret i september 2015 på et tidspunkt, hvor hun var 16 år.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren under interviewet med ambassaden i maj 2017 oplyste, at hun var født i august 1997, og at hun under interviewet i marts 2018 på ny oplyste, at hun er født i august 1997.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren i den efterfølgende ansøgning af fra september 2018, som hun har underskrevet på tro og love, har oplyst, at hun er født i februar 1999, hvilket også fremgår af de til ansøgningen vedlagte personlige dokumenter, at det fremgår af en ny ”Nikah Nama”, at ægteskabskontrakten blev indgået i november 2017 samt registreret i juni 2018, og at det fremgår af en ny ”Marriage Registration Certificate”, at ægteskabet blev indgået i november 2017 på et tidspunkt, hvor hun var 18 år.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at datoen september 2015 vedrører parrets forlovelse, at datoen februar 2017 vedrører parrets religiøse bryllupsceremoni, og at datoen november 2017 vedrører ”Ruskhati-ceremonien”, hvorefter parret som par måtte bo sammen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet disse oplysninger ikke afkræfter formodningen for, at de indsendte dokumenter er udfærdiget med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under interviewet med ambassaden i maj 2017 oplyste om både forlovelsen og bryllupsceremonien med henvisning til september 2015, og at hun oplyste, at hun og referencen efter denne dato boede sammen som ægtefæller, indtil referencen rejste tilbage til Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at ansøgerens korrekte fødselsdag er i februar 1999, og at tidligere divergerende oplysninger herom skyldtes henholdsvis en administrativ fejl hos myndighederne i Pakistan, og at ansøgeren var nervøs under interviewet med ambassaden i maj 2017.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ambassaden i forbindelse med interviewet i maj 2017 vurderede, at ansøgeren ikke virkede nervøs, og at hun svarede uden at tøve, samt at ansøgeren på ny, under det senere interview i marts 2018, gentog at hun er født i august 1997.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren første gang fik afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til referencen i november 2017, fordi ægteskabet ikke kunne anerkendes i Danmark, idet ansøgeren var under 18 år. Det understøtter således formodningen for, at der til sagen har været fremlagt dokumentation konstrueret til det formål at få opholdstilladelse i Danmark, da referencen og ansøgeren først efterfølgende har oplyst, at ansøgerens korrekte fødselsdato er i februar 1999, hvorved ansøgeren netop ville være fyldt 18 år i 2017.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke har afkræftet formodningen for, at dokumenterne er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet meddeler hende derfor afslag på ansøgningen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at det forhold, at referencen og ansøgeren i oktober 2021 har fået en søn, og at referencen til støtte for klagen har anført, at adskillelsen har store konsekvenser, og at det er en menneskeret at bo sammen i Danmark, ikke kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der gør, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for dér at udøve familielivet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. september 2020 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af studier
Dato: 16-09-2020Udlændingenævnet stadfæstede i september 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en statsborger fra Bangladesh.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren var født i marts 2018 i Danmark og søgte i december 2018 om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, under henvisning til sin far (referencen), som var studerende her i landet. Som dokumentation for at referencen kunne forsørge barnet havde han til Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremlagt kontoudskrifter fra sin bank i Danmark, der viste større pengeoverførsler mellem forskellige konti.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at der til sagen er fremlagt dokumentation, der må anses konstrueret med det formål at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, idet referencen ikke har dokumenteret, at han kan forsørge ansøgeren, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan meddeles. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen meddeles afslag på ansøgningen.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne indgivet i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse, idet det fremgår af kontobevægelserne på referencens konto for perioden fra den primo november 2018 og frem til primo december 2018, at der primo november 2018 var 42.733,72 kr. indestående på kontoen, at der primo december 2018 blev overført tre større beløb til kontoen, herunder et beløb fra tredjemand på 25.000 kr., et beløb på 3000 kr., og et beløb på 12.000 kr., således at kontoen herefter havde 80.726,26 kr., indestående, hvorefter saldoen primo december 2018 var på 80.583,46 kr., hvilket var beløbet, som referencen fremviste til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med ansøgningens indgivelse medio december 2018.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af kontobevægelserne fremgår, at der primo december 2018 blev overført et beløb fra kontoen på 25.000 kr. kaldet ”payment”, således at der var 55.583,46 kr., indestående på kontoen, at der primo december 2018 blev overført endnu et beløb fra kontoen på 22.000 kr. kaldet ”payment”, så der var 33.468,11 kr., indestående på kontoen, og at der ultimo december 2018 blev overført et nyt beløb til kontoen på 46.950 kr., således at der herefter var samlet 82.039,45 kr. indestående på kontoen ultimo december 2018, hvorefter referencen dagen efter på ny fremsendte dokumentation for forsørgelse til styrelsen.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at referencen reelt har haft rådighed over det krævede forsørgelsesbeløb på trods af, at referencen til klagen har fremsendt en kon-tooversigt fra ultimo januar 2019 pålydende et beløb på 81.244,39 kr. samt tre lønsedler.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at transaktionerne foretaget i forbindelse med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til referencen skaber en formodning for, at referencen reelt ikke har rådighed over det krævede beløb, da pengeoverførslerne ses at være foretaget netop sådan, at referencen formelt set opfyldte forsørgelseskravet.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har oplyst, at konto-overførslerne skyldtes, at referencen havde lånt penge fra sin svigerfamilie, og at referencen under sit ophold i Danmark flere gange har lånt penge fra og til sin familie og svigerfamilie, og at det er normalt at låne penge til familiemedlemmer i referencens kultur.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at formålet med studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, jf. afsnittet Retsregler ovenfor, er, at den studerende skal dokumentere reelt at kunne forsørge det medfølgende familiemedlem.
Udlændingenævnet finder, at dokumentation for forsørgelse ikke lader sig dokumentere gennem kortvarige lån fra den herboendes familie, slægtninge eller andre, idet det derved ikke dokumenteres, at der reelt rådes over midlerne.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at referencen nu godt kan forsørge ansøgeren og har et tilstrækkelig beløb indestående på sin konto grundet referencens deltidsarbejde, samt at han har modtaget et legat fra et universitet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med klagen indsendte bankudskrift blot viser, at referencen havde en disponibel saldo på 81.244,39 kr. ultimo januar 2019, men ikke at der har været en løbende opsparing fra blandt andet referencens deltidsarbejde.
Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at transaktionerne på referencens konto skaber en for-modning for, at referencen i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse til ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger om sin evne til at forsørge ansøgeren.
Denne formodning er ikke senere blevet afkræftet.
Det er endelig indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering af sagen, at referencen og dennes ægtefælle har opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren er født i Danmark, at hun nu er to år, og at referencen og dennes familie har været ulykkelige over, at ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet dette ikke er forhold, der efter bestemmelsen kan føre til, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til referencen.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at det følger af FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonventions artikel 9 skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen og dennes familie ikke kan indrejse i Bangladesh for dér at udøve familielivet.”
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet