Inddragelse eller nægtelse af forlængelse
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. marts 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Inddragelse - Betingelser ej længere opfyldt
Dato: 21-03-2024Udlændingenævnets afgørelse af 21. marts 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Inddragelse - Betingelser ej længere opfyldt
Udlændingenævnet omgjorde i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse i Danmark, meddelt på baggrund af et tidligere ægteskab. Opholdstilladelsen var betinget af samliv på fælles bopæl med den tidligere ægtefælle, indtil klageren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren, der er statsborger i Thailand, fik første gang i november 2013 meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab med sin tidligere ægtefælle og indrejste i Danmark i maj 2014. Da denne opholdstilladelse blev inddraget i november 2015, og afgørelsen blev stadfæstet af Udlændingenævnet i november 2016, udrejste klageren til sit hjemland. Klageren fik i februar 2018 på ny meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet med den tidligere ægtefælle. Parret ophævede samlivet og blev efterfølgende skilt i oktober 2021. Udlændingestyrelsen inddrog på baggrund heraf klagerens opholdstilladelse i februar 2023. Klageren indgik i juni 2023 ægteskab med en ny ægtefælle.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at din tidsbegrænsede opholdstilladelse af […] februar 2018 ikke på nuværende tidspunkt bør inddrages under henvisning til, at du ikke længere samlever på fælles bopæl med din tidligere ægtefælle, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en inddragelse af din opholdstilladelse ikke kan antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at du senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den […] februar 2018, at du herefter indrejste i Danmark den […] marts 2018 i en alder af 37 år, og at du ifølge Udlændingeinformationsportalen tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, som familiesammenført til din tidligere ægtefælle i perioden fra den […] november 2013 til den […] november 2015, således at du på nuværende tidspunkt har opholdt dig lovligt i landet i sammenlagt ca. 8 år, heraf lidt over 6 år siden din seneste indrejse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har gennemført grundforløbets 2. del i juni 2020, uddannelsen som social- og sundhedshjælper i oktober 2021, samt uddannelsen som social- og sundhedsassistent i januar 2024, og at du som led i dine uddannelsesforløb også har været tilknyttet det danske arbejdsmarked gennem dine praktikforløb, idet du ifølge de til sagen fremlagte ansættelsesbeviser og oplysningerne fra eIndkomst har arbejdet 160,33 timer om måneden som social- og sundhedshjælperelev hos [A] Kommune i perioden fra den […] august 2020 til den […] oktober 2021 og som social- og sundhedsassistent-elev hos [B] Kommune i perioden fra den […] november 2021 til og med december 2023.
Udlændingenævnet har desuden tillagt det vægt, at du umiddelbart efter afsluttet uddannelse har opnået beskæftigelse inden for social- og sundhedssektoren, og at du ifølge oplysningerne fra eIndkomst sideløbende med din uddannelse var beskæftiget som afløser/tilkaldevikar for social- og sundhedshjælper hos [C] Kommune i perioden fra april 2022 til november 2023.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at du taler, skriver og læser dansk, at du har bestået Prøve i Dansk 3 og dansk på niveau D, at du herudover i juni og december 2019 har bestået fagene samfundsfag, naturvidenskab, dansk som andetsprog og matematik på almen voksenuddannelse ved VUC […], og at du i Danmark også har din ægtefælle, […].
Udlændingenævnet har herefter på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder fundet, at du på nuværende tidspunkt har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan træffe afgørelse om, at din opholdstilladelse af […] februar 2018 ikke er inddraget.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – nægtelse af forlængelse – religiøs forkynder – vejledningspligt
Dato: 19-02-2024Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – nægtelse af forlængelse– religiøs forkynder – vejledningspligt
Udlændingenævnet omgjorde i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i juni 2021 meddelt opholds- og arbejdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1. Ved klagerens seneste ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse i oktober 2023 kom det frem, at klagerens søn, som havde opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til klageren, havde modtaget SU siden oktober 2022 og at klagerens søn af sit uddannelsessted var blevet vejledt om at søge om SU, da han fyldte 18 år. I december 2023 blev klageren meddelt afslag på forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til, at betingelsen i hans opholdstilladelse om, at klageren og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til klageren ikke modtog offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, ikke var opfyldt.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens oplysninger grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af [december 2023] om afslag på forlængelse af [klagerens] opholds- og arbejdstilladelse som religiøs forkynder.
Udlændingenævnet vurderer således, [klageren] ikke bør meddeles afslag på forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at [klagerens] søn, som medfølgende familiemedlem til [klageren], på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, havde modtaget SU siden oktober 2022, og at betingelserne for [klagerens] og hans medfølgende families opholdstilladelse, herunder betingelsen om, at hverken [klageren] eller hans medfølgende familie må modtage offentlig hjælp til forsørgelse, ikke var opfyldt.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på sagens samlede oplysninger og dokumentation samt det forhold, at der under Udlændingestyrelsens behandling af sagen fremkom oplysninger af væsentligt betydning for [klagerens] sag, samt at der i forbindelse med [klagerens] klage af [januar 2024] er fremkommet nye oplysninger, herunder dokumentation, af væsentlig betydning for [klagerens] sag.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at der under sagens behandling i Udlændingestyrelsen i mail af [december 2023] til Udlændingestyrelsen er fremkommet oplysninger om, at [klageren] ikke har været vidende om, at hans søn, har modtaget SU, og at [klageren] efterfølgende, efter samtale med sin søn, er blevet bekendt med, at denne efter rådgivning fra sin uddannelsesvejleder har ansøgt om SU. Det oplyses herudover, at [klagerens søn] ikke var klar over vilkårene for sin opholdstilladelse, ligesom [klagerens søn], umiddelbart efter han blev opmærksom på disse vilkår, kontaktede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at tilbagebetale den SU, som han havde fået udbetalt.
I forbindelse med ovenstående oplysninger, er der i samme mail vedlagt kopi af mail af [december 2023] sendt fra [klagerens søn] til su@ufm.dk, hvoraf det bl.a. fremgår, at [klagerens søn] anmoder om at tilbagebetale den SU, som han har fået udbetalt. Der er i samme mail vedlagt udskrift fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside, hvoraf det fremgår, at [klagerens søn] den [december 2023] har afmeldt yderligere SU fra januar 2024 indtil videre.
Udlændingenævnet finder det beklageligt, at Udlændingestyrelsen i anledning af de oplysninger, der fremgår i mail af [december 2023], herunder oplysningerne om, at [klagerens] søn efter rådgivning fra sin uddannelsesvejleder på sin uddannelsesinstitution har ansøgt om SU, ikke har anmodet [klageren], eller [klagerens] søn, om yderligere oplysninger herom, idet Udlændingenævnet finder, at disse oplysninger har væsentlig betydning for [klagerens] sag.
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der i forbindelse med [klagerens] klage af [december 2023] er fremsendt yderligere oplysninger vedrørende denne rådgivning, herunder en udtalelse fra [klagerens søns] Gymnasium af [januar 2024], hvoraf det fremgår, at [klagerens søns] Gymnasium har vejledt [klagerens] søn, om at ansøge om SU, som de gør med alle deres elever, der er fyldt 18 år. Det fremgår herudover af udtalelsen, at skolen ikke har vidst, at det for [klagerens søns] vedkommende kunne have konsekvenser for familiens opholdstilladelser, idet skolen ikke har været bekendt med betingelserne for familiens opholdsgrundlag.
Udlændingenævnet bemærker således, at [klagerens søn] i forbindelse med den vejledning han har modtaget fra sit uddannelsessted om at ansøge om SU samtidig ikke er blevet vejledt om konsekvenser heraf, herunder særligt, at det kunne have opholdsretlige konsekvenser for ham og hans familie at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, som for eksempel SU.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, og principperne om god forvaltningsskik. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger af en myndighedsperson, herunder en uddannelsesvejleder ved en offentlig uddannelsesinstitution, vejledes til at foretage skridt, der efterfølgende kan have opholdsretlige konsekvenser for borgeren, og hvor det ikke kan afvises, at borgeren ikke ville have foretaget samme skridt om at søge SU, hvis borgeren var blevet vejledt om de opholdsretlige konsekvenser.
Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.
Udlændingenævnet har således ved vurderingen lagt vægt på, at en myndighed skal vejlede på eget initiativ, hvis det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren vejledning.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, jf. vedledning nr. 11740 af 4. december 1986, afsnit IV, pkt. 28-31, samt Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik 5, jf. https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/
Udlændingenævnet vurderer, at det til sagen er belyst, at [klagerens] søn har handlet som følge af den rådgivning, som han har modtaget fra sin uddannelsesvejleder, og at det ikke kan afvises, at han ikke ville have ansøgt om – og dermed modtaget – SU, hvis han var blevet vejledt om konsekvenserne heraf.
Udlændingenævnet finder efter en konkret vurdering, at [klagerens] søn ikke er blevet behørigt vejledt af sit uddannelsessted, idet han er blevet vejledt om at ansøge om SU, og at den manglende vejledning har medført, at [klageren] og hans familie har mistet deres opholdstilladelser, idet [klageren] den [december 2023] fik afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1. Begrundelsen var, at [klagerens] søn, siden oktober 2022 har modtaget SU, og at betingelserne for [klagerens] opholds- og arbejdstilladelse, og øvrige medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse, dermed ikke var opfyldt.
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra oktober 2022 frem til december 2023, hvor [klagerens] søn har modtaget SU.
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde Udlændingestyrelsen afgørelse af [december 2023] og tilbagesender sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager fornyet stilling til sagen.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – Inddragelse – Krav om bestået danskprøve på A1-niveau i forhold til associeringsaftalekomplekset (EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet)
Dato: 08-02-2024Udlændingenævnets afgørelse af 8. februar 2024 – Inddragelse – Krav om bestået danskprøve på A1-niveau i forhold til associeringsaftalekomplekset (EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet)
I oktober 2022 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelses afgørelse om inddragelse af en tyrkisk statsborgers opholdstilladelse, da klageren ikke havde bestået en Prøve i Dansk på A1-niveau senest 6 måneder fra tidspunktet for klagerens tilmelding til folkeregisteret.
Sagens faktiske omstændigheder:
Udlændingestyrelsen inddrog i marts 2020 klagerens opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle, som er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger under henvisning til, at klageren ikke havde bestået en Prøve i Dansk på A1-niveau senest 6 måneder fra tidspunktet for klagerens tilmelding til folkeregisteret. I oktober 2022 stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen. I december 2022 modtog Udlændingenævnet en anmodning om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse af oktober 2022 om inddragelse af opholdstilladelse med henvisning til den herboendes status som økonomisk aktiv tyrkisk statsborger og Associeringsaftalekomplekset.
Vedrørende klagerens inddragelsessag
I december 2022 har [partsrepræsentanten] på vegne af [klageren] anmodet om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse af oktober 2022, hvorved [klagerens] opholdstilladelse som familiesammenført til [klagerens] ægtefælle blev inddraget.
Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at genoptage inddragelsessagen.
Udlændingenævnet finder, at der ikke er anført nye, væsentlige oplysninger, som kan føre til en ændret vurdering af sagen.
Udlændingenævnet vurderer forsat, at [klageren] på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af marts 2020 ikke havde opnået rettigheder efter Associeringsaftalen.
Udlændingenævnet finder indledningsvist, at vurderingen om inddragelse af [klagerens] opholdstilladelse med rette ikke er foretaget efter de tidligere gældende lempelige nationale regler som følge af stand still-klausulens artikel 13.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [klageren] først er blevet økonomisk aktiv efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens inddragelse af [klagerens] opholdstilladelse. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [klageren] i marts 2020 fik inddraget sin opholdstilladelse, da [klageren] ikke havde bestået en Prøve i Dansk på A1-niveau inden for fristen, at [klageren] i marts 2020 blev meddelt opsættende virkning under Udlændingenævnets behandling af sagen, og at det fremgår af eIndkomst, at [klageren] fra september 2020 til maj 2022 har været i beskæftigelse hos [virksomhed A], og at [klageren] fra juni 2022 til februar 2023 har været i beskæftigelse hos [virksomhed B].
Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-Domstolens afgørelse i sag C-237/91, Kus mod Tyskland, præmis 12-18, at udtrykket ”lovlig beskæftigelse” ikke omfatter en periode, hvor en tyrkisk arbejdstager er meddelt opsættende virkning ved prøvelse af en afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse, da det ikke er endeligt fastslået om, vedkommende har haft opholdsret efter loven.
Udlændingenævnet har således vurderet, at [klageren] ikke var i lovlig beskæftigelse på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, som er en forudsætning for at være omfattet af stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 og dermed de lempelige regler ved inddragelse af familiesammenførte tyrkiske statsborgers opholdstilladelse efter 2 års lovligt ophold.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at [klageren] ligeledes på Udlændingestyrelsens afgørelsestidspunkt ikke havde opnået rettigheder som tyrkisk arbejdstager efter Associeringsaftalens artikel 6, da perioden for [klagerens] beskæftigelse, der tidsmæssigt ligger efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af [klagerens] opholdstilladelse, som anført ovenfor, ikke var lovlig beskæftigelse, uagtet at [klageren] isoleret set måtte opfylde kravet om at være i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i 1 år.
Det forhold, at der til støtte for anmodningen er anført, at EU-Domstolen i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet, har fastslået, at danskkravet til familiesammenførte tyrkiske statsborgere i forbindelse med en førstegangsansøgning, udgør en ulovlig ny begrænsning i forhold til stand still-klausulen og ikke er proportional med formålet om at sikre en vellykket integration af en ansøger, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet, kan efter Udlændingenævnets opfattelse i kraft af de principper, der kan udledes af præmisserne, ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder endvidere, at udlændingelovens § 9, stk. 33, opfylder restriktionstesten i stand still-klausulens artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis og i lyset af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingeloven.
Udlændingenævnet har således supplerende foretaget en vurdering af, om bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 33, vedrørende kravet om danskprøve på A1-niveau, der stilles over for familiesammenførte udlændinge som betingelse for fortsat ret til opholdstilladelse, i denne konkrete sag kan anses for proportionalt.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 140 af 2. marts 2012 om ændring af udlændingeloven), at hensigten bag bestemmelsen er, at de udlændinge, der kommer her til landet som ægtefælle-sammenført, bliver godt integreret, og at der derfor skal stilles krav om en aktiv indsats for egen integration. Udlændinge, der ægtefællesammenføres her i landet, skal derfor have klare og enkle incitamenter til – når de er meddelt opholdstilladelse – løbende og målrettet at opnå kendskab til det danske sprog og dermed opnå et godt grundlag for deres integration i det danske samfund.
Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen afsnit 7.1.2. fremgår endvidere, at stand still-klausulens artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for tyrkiske statsborgere, som i Danmark er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere, ikke må opstilles nye begrænsninger efter stand still-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til en senere indført lempelse. Dette gælder uanset grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse.
Dette betyder, at der ikke vil kunne stilles krav om bestået danskprøve som betingelse for fortsat ophold for en tyrkisk statsborger, der er indrejst med opholdstilladelse som familiesammenført, og som efterfølgende i Danmark er blevet økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder. Det er i den forbindelse uden betydning, om den herboende ægtefælle er tyrkisk statsborger, og om den herboende er økonomisk aktiv.
I nærværende sag har [klageren] forud for inddragelsen af [klagerens] opholdstilladelse på intet tidspunkt været økonomisk aktiv. Udlændingenævnet har på den baggrund således vurderet, at kravet om bestået danskprøve på A1-niveau som betingelse for [klagerens] fortsatte ophold i Danmark kunne stilles, uagtet at [klagerens] ægtefælle var økonomisk aktiv tyrkisk statsborger.
Udlændingenævnet finder endvidere, at betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 33 (krav om danskprøve på A1-niveau), udgør en ny restriktion omfattet af stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, men at denne er begrundet i et tvingende alment hensyn og er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og generelt ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet, nemlig hensynet til at sikre at en familiesammenført udlænding bliver godt integreret i danske samfund, jf. bl.a. præmis 40 i sag Demir, C-225/12, og præmis 51 i Genc, C-561/14.
Udlændingenævnet har herefter taget stilling til, hvorvidt danskprøvekravet i det konkrete tilfælde går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå målet om vellykket integration
Det er Udlændingenævnets opfattelse, at der i den konkrete sag ikke er individuelle forhold, som taler for, at danskprøvekravet går videre end, hvad der er nødvendigt for at varetage hensynet om vellykket integration.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] i april 2019 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, at [klageren] blev tilmeldt Det Centrale Personregister i april 2019, at fristen for at bestå danskprøve på A1-niveau var i oktober 2019, og at [klageren] først bestod danskprøve på A1-niveau efter fristens udløb.
Udlændingenævnet har endvidere lagt på, at det af eIndkomst fremgår, at [klageren] kom i beskæftigelse 1 år og 6 måneder efter [klageren] blev meddelt opholdstilladelse, og at [klageren] sammenlagt har været i beskæftigelse i sammenlagt i ca. 2 år, og at beskæftigelsen er udøvet under Udlændingenævnets behandling af klagesagen og efter en fastsat udrejsefrist, idet Udlændingenævnet konstaterer, at nævnet pålagde [klageren] at udrejse senest primo november 2022.
Udlændingenævnet har i forbindelse med proportionalitetsvurderingen herudover lagt betydelig vægt på, at [klageren] ikke er afskåret fra på ny at indgive en ansøgning om familiesammenføring fra sit hjemland.
Det forhold, at der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen er indsendt bevis for Prøve i Dansk 1, er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets proportionalitetsvurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af [klagerens] opholdstilladelse, hvilke betingelser, der løbende skulle være opfyldt. Udlændingenævnet bemærker, at den beståede danskprøve kan danne grundlag for en ny ansøgning om opholdstilladelse, og at [klageren] således har mulighed for at søge om familiesammenføring på ny fra sit hjemland.
Udlændingenævnet vurderer på ovenstående baggrund, at der ikke i anmodningen om genoptagelse er oplyst om sådanne nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen, og hvis Udlændingenævnet på det oprindelige afgørelses-tidspunkt havde foretaget en vurdering efter stand still-klausulen i artikel 13.
Udlændingenævnet kan således fortsat henholde sig til nævnets afgørelse oktober 2022.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – Inddragelse– Studie – Vejledningspligt
Dato: 05-02-2024Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – Inddragelse – studie – vejledningspligt
Udlændingenævnet omgjorde i februar 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en nepalesisk statsborgers opholdstilladelse som studerende i Danmark
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i januar 2017 meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1. På baggrund af en stikprøvekontrol i marts 2023 der viste, at klageren i perioden fra februar 2023 til april 2023 havde modtaget sygedagpenge, inddrog SIRI i november 2023 klagerens opholdstilladelse som studerende i Danmark under henvisning til, at det fremgik af klagerens opholdstilladelse, at klagerens opholdstilladelse var betinget af, at klageren kunne forsørge sig selv under sit ophold i Danmark og at såfremt klageren modtog offentlig hjælp til forsørgelse, ville klagerens opholdstilladelse kunne inddrages. Under sagens behandling i SIRI kom det frem, at klageren af Ydelsesservice i kommunen ikke var blevet vejledt om de opholdsretlige konsekvenser modtagelse af sygedagpenge ville have for ham.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens oplysninger grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af [november 2023].
Udlændingenævnet vurderer således, at [klagerens] opholdstilladelse som studerende ved [et dansk] Universitet ikke bør inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og § 5, stk. 1, under henvisning til, at han har modtaget sygedagpenge i perioden februar 2023 til april 2023, og at betingelserne for hans opholdstilladelse dermed ikke er overholdt.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på sagens samlede oplysninger og dokumentation samt det forhold, at der i forbindelse med sagens behandling i SIRI er fremkommet oplysninger om, at [klageren] ikke er blevet vejledt af Ydelsesservice i [kommune] om, at modtagelse af sygedagpenge kunne have opholdsretlige konsekvenser for ham.
Udlændingenævnet finder, at den manglende vejledning har medført, at [klageren] har mistet sin opholdstilladelse, idet [klageren] i [november 2023] fik inddraget sin opholdstilladelse som studerende med den begrundelse, at han har modtaget sygedagpenge i perioden februar 2023 til april 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, og principperne om god forvaltningsskik. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger henvender sig til en kommunal myndighed vedrørende forhold, der kan have betydning for borgerens opholdstilladelse.
Udlændingenævnet henviser herved til, at formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.
Udlændingenævnet har således ved vurderingen lagt vægt på, at en myndighed skal vejlede på eget initiativ, hvis det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren vejledning, og at vejledningsfejl ikke alene omfatter myndigheders forkerte vejledning, men også manglende vejledning i en situation, hvor myndigheden – omstændighederne taget i betragtning - bør vejlede borgeren. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, jf. vedledning nr. 11740 af 4. december 1986, afsnit IV, pkt. 28-31, samt Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik 5, jf. https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper samt af praksis, at vejledningsfejl, herunder myndigheders manglende vejledning, har den virkning, at borgeren stilles, som hvis vejledningen var givet korrekt.
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra februar 2023 til april 2023.
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde SIRI’s afgørelse af [november 2023] og tilbagesender sagen til SIRI med henblik på, at SIRI tager fornyet stilling til sagen.
Udlændingenævnet giver hermed [klageren] ret til at opholde sig i Danmark under SIRI’s sagsbehandling.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 31.01.2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt
Dato: 31-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 31. januar 2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt
Udlændingenævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren blev i juni 2015 meddelt opholdstilladelse på baggrund af samvær med sine 2 børn efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Børnene var anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Ansøgerens opholdstilladelse var betinget af blandt andet, at hun fortsat udøvede samvær med børnene i et tilstrækkeligt omfang, indtil ansøgeren blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der er somalisk statsborger og diagnosticeret med paranoid skizofreni, indrejste i Danmark i april 2013 ledsaget af sine 2 mindreårige børn født i henholdsvis marts 2010 og november 2011 i Norge, og søgte asyl. I august 2013 blev ansøgeren første gang indlagt på psykiatrisk afdeling i Danmark ved tvang på grund af sine psykiske lider og psykotisk adfærd. Ansøgerens børn blev i august 2013 anbragt i akut familiepleje og har været anbragt siden. Ansøgeren fik endeligt afslag på asyl i Danmark i september 2014, mens børnene i november 2014 fik opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2015 ansøgeren opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på midlertidigt ophold, på baggrund af oplysninger om, at hun havde samvær med børnene en gang om ugen af 2 timers varighed. Samværet med begge børnene blev herefter reduceret til en times samvær hver 14. dag og herudover en times samvær med hvert af børnene en gang om måneden. I december 2016 blev ansøgerens opholdstilladelse forlænget til december 2017. I september 2017 søgte ansøgeren om forlængelse af opholdstilladelsen. I september 2018 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ansøgningen om forlængelse af opholdstilladelsen under henvisning til blandt andet, at ansøgeren siden januar 2018 alene havde haft støttet samvær med børnene hver 4. uge under tilstedeværelse af tolk, og at samværet var fastsat til et minimum af lovgivningsmæssige hensyn. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke udgjorde et indgreb i hendes ret til familieliv, uanset at børnene var tvangsanbragt uden for hjemmet og havde opholdstilladelse her i landet, og at der ikke længere forelå et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnets afgørelse:
Dansk Flygtningehjælp anmodede på vegne af [ansøgeren] ultimo november 2022 om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra august 2020, hvorved Udlændingenævnet havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse fra september 2018 om nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til Dansk Flygtningehjælps j.nr. [...].
Efter en fornyet gennemgang af sagen besluttede Udlændingenævnet ultimo december 2022 at genoptage sagen.
Udlændingenævnet har nu behandlet klagen og ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at der ikke længere foreligger ganske særlige grunde for meddelelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] herboende mindreårige børn, [A] og [B], er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, at der ikke arbejdes på en hjemgivelse af børnene, at [ansøgeren] på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen blev meddelt, havde samvær med børnene én gang om ugen af 2 timers varighed, at samværet herefter blev nedreguleret til én times samvær hver anden uge samt en times samvær med hvert af børnene en gang om måneden og fra den 1. januar 2018 til 1 time hver fjerde uge, og at Børne- og Ungeudvalget senest i februar 2023 har truffet afgørelse om såkaldt ”afbrydelse af samvær” med fortsat kontaktbevarende samvær én gang i kvartalet, svarende til fire gange om året, som er et lovbestemt minimumssamvær.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at anbringelsen er sket på baggrund af [ansøgerens] psykiske lidelser og manglende forælderevne, og at [ansøgeren] er mødt op til de fastsatte samværsaftaler i det omfang, hendes helbredsmæssige tilstand har tilladt det.
Til trods for det aktuelt begrænsede samvær vurderer Udlændingenævnet, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [A] og [B] skal have mulighed for fortsat at have samvær med deres biologiske moder i det omfang, det er muligt.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og børnene fortsat eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Nether-lands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84), og at familielivet mellem [ansøgeren] og hendes børn primært er svækket som følge af hendes helbredsmæssige udfordringer.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at børnene for tiden ikke har udtrykt ønske om samvær med [ansøgeren], og at [X] Kommune har vurderet, at børnene aktuelt ikke har udbytte af samværet. Udlændingenævnet har imidlertid ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at det af sagen fremgår, at børnene har betydelige problemer, at det følger af barnets lov § 105 (tidligere lov om social service § 71), at børn, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær med forældre og netværk, samt at forbindelsen mellem børn og forældre skal holdes ved lige under hensyntagen til barnets bedste, og at der af hensyn til børnenes tarv er fastsat kontaktbevarende samvær, der har til formål, at børnene skal kende deres biologiske ophav. Det er derfor uden betydning, at der for tiden alene er samvær en gang i kvartalen, og at dette samvær i visse tilfælde ikke gennemføres.
I den forbindelse har Udlændingenævnet videre lagt vægt på, at både [ansøgeren] og børnene er statsborgere i Somalia, at de danske myndigheder har foretaget indgreb i form af anbringelse af børnene uden for hjemmet, og at det som udgangspunkt må anses for urimeligt byrdefuldt at skulle udøve familielivet fra et land, der ligger uden for Europa.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på [ansøgerens] helbredsmæssige tilstand og børnenes aktuelle problemer og manglende ønske om samvær, samt det forhold, at børnene ikke har lært deres modersmål. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at ovennævnte forhold tilsammen udgør yderst svære vilkår for opretholdelse af kontakten fra Somalia.
Udlændingenævnet har herudover tillagt det vægt, at Somalia er placeret i landegruppe 5 i forhold til udstedelse af visum, jf. visumbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum) bilag 2, hvorefter en person i landegruppe 5 som udgangspunkt kun kan gives visum i ekstraordinære situationer.
Udlændingenævnet finder derfor efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at der foreligger ganske særlige forhold, der taler for, at [ansøgerens] opholdstilladelse i Danmark skal forlænges, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Au pair
Dato: 13-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en filippinsk statsborgers opholdstilladelse som au pair i Danmark.
Sagens faktiske omstændigheder:
I november 2021 blev klageren meddelt opholdstilladelse som au pair. Opholdstilladelsen var gyldig til december 2023. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at klageren under hele opholdet skulle fungere som au pair hos sin værtsfamilie, at hun ikke måtte arbejde i Danmark, medmindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde for en organisation eller forening, og at sådant arbejde endvidere alene måtte udføres uden for det tidsrum, hvor hun havde pligter i værtsfamilien. I juni 2022 modtog Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplysninger fra en ukendt person om, at klageren arbejdede i en restaurant. I september 2022 inddrog SIRI klagerens opholdstilladelse som au pair med henvisning til, at hun ikke overholdt betingelserne, der var fastsat for hendes opholdstilladelse, idet hun arbejdede i en restaurant.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at de betingelser, der var fastsat for [klagerens] opholdstilladelse, ikke var overholdt, og at tilladelsen derfor kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 j, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] opholdstilladelse som au pair hos [værtsfamilien] var betinget af, at hun ikke måtte arbejde i Danmark, medmindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde for en organisation eller forening, og at sådant arbejde endvidere alene måtte udføres uden for det tidsrum, hvor hun havde pligter i værtsfamilien.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at en vejledning om ulønnet frivilligt arbejde, bl.a. at der ikke må udføres ulønnet frivilligt arbejde i tidsrummet, når au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamilien, og at ulønnet frivilligt arbejde kun må udføres for en organisation eller forening, udtrykkeligt fremgik på engelsk i SIRI’s afgørelse af [november 2021] om at meddele opholdstilladelse.
Udlændingenævnet finder på baggrund af SIRI’s vejledning, at reglerne for ulønnet frivilligt arbejde derfor burde have stået [klageren] klart.
Udlændingenævnet er enig i SIRI’s vurdering af, at [klagerens] arbejde hos [restauranten] ikke er omfattet af udlændingelovens § 13, stk. 2, om ulønnet frivilligt arbejde.
Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at [partsrepræsentanten] til klagen har anført, at [klageren] ca. 3 gange i februar 2022 hjalp med at besvare telefoniske henvendelser hos [restauranten] i tidsrummer fra kl. 18 til 20, men at det fremgik af au pair-kontrakten, at hun skulle udføre huslige pligter for værtsfamilien i tidsrummet fra kl.16 til 19 i hverdagen og fra kl. 14 til 19 om lørdagen.
Den omstændighed, at [klageren] ikke fik løn hos [restauranten], men kun lidt mad, kan ikke danne grundlag for en anden vurdering af sagen, idet det ikke ændrer ved, at der ikke har været tale om arbejde for en organisation eller forening med et almennyttigt formål, men derimod arbejde for en virksomhed.
De til klagen indsendte oplysninger om, at [klageren] ikke taler dansk, og at SIRI ikke orienterede [værtsfamilien] om sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagens udfald.
Udlændingenævnet skal henvise til, at SIRI’s afgørelse af [november 2021] og partshøringsbreve af [juli 2022] var på engelsk, ligesom at SIRI i sin afgørelse i [september 2022] vejledte [klageren] om, at hun kunne kontakte SIRI for en mundtlig forklaring, og at SIRI således har overholdt vejledningspligten og reglerne om partshøring.
Udlændingenævnet skal yderligere henvise til, at [klageren] er myndig, og at værtsfamilien ikke betragtes som part i sagen vedrørende inddragelse af deres au pairs opholdstilladelse.
Det til støtte for klagen anført om, at [klageren] ikke havde adgang til e-boks, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en vejledning om e-boks og Digital Post udtrykkeligt fremgik på engelsk i SIRI’s afgørelse om at meddele opholdstilladelse i [november 2021]. På den baggrund burde det derfor have stået [klageren] klart, at hun efter indrejsen i Danmark skulle sætte sig ind i en række regler og forhold gældende i landet, herunder bl.a. CPR-registrering, opholdskort, NemID og e-boks.
Udlændingenævnet bemærker dertil, at [klageren] ikke har dokumenteret, at hun er blevet fritaget for den obligatoriske tilslutning til Digital Post.
Udlændingenævnet finder forsat, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] er født og opvokset på Filippinerne, at hun kom til Danmark i januar 2022 i en alder af 29 år og kun siden da har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, samt at der til sagen ikke er oplyst om helbredsmæssige eller personlige forhold, der bevirker, at hun ikke kan tage ophold på Filippinerne.
Udlændingenævnet finder herefter at det må lægges til grund, at [klageren] har en større tilknytning til sit hjemland end til Danmark, og at hun ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske arbejdsmarked eller det danske samfund i øvrigt, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. De foreliggende oplysninger om [klagerens] søster og kæreste, som opholder sig i Danmark, som var anført til støtte for klagen, kan ikke medføre en ændret vurdering heraf, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse –Ej sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
Dato: 29-08-2023Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Serbien og dennes medfølgende familiemedlem.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i marts 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i juni 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet betingelserne for klagerens tilladelse ikke var overholdt, da ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelser af juni 2021.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at klageren og hendes ægtefælles opholdstilladelser ikke på nuværende tidspunkt bør inddrages under henvisning til, at betingelserne for klagerens tilladelse efter beløbsordningen ikke er overholdt, og at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse anførte, at klagerens løn siden juli 2019 afveg fra den ansættelseskontrakt, som lå til grund for opholdstilladelsen, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen på 375.000 kr., og at det ikke var sædvanligt efter danske forhold, at arbejdsgiver kunne reducere medarbejderens løn på ubestemt tid i hele ansættelsesperioden.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens lønsedler, fremsendt til støtte for klagen, umiddelbart var i strid med ansættelseskontrakten, som angav en månedsløn på 35.600 kr. og løn under ferie, og at ændringen til en løn på 31.250 kr. og feriegodtgørelse var en forringelse af løn- og ansættelsesvilkår og som udgangspunkt vil føre til en ny vurdering af, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesforhold for den pågældende stilling.
Udlændingenævnet bemærker, at SIRI anførte, at den kontrolsag, som lå til grund for inddragelsen af klagerens opholdstilladelse, alene vedrører perioden siden seneste forlængelse, som blev meddelt i marts 2019.
Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens løn siden juli 2019 var blevet reduceret i forhold til ansættelseskontrakten, og at selv om ansøgerens bruttoindkomst i 2019 var på 395.208,63 kr., som opfyldte beløbskravet på mindst 375.000 kr., så var hendes opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen betinget af, at der udbetaltes løn i overensstemmelse med den kontrakt, som lå til grund for ansøgningen.
Udlændingenævnet har i vurderingen lagt vægt på, at klageren første gang blev meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A i marts 2015, gældende til marts 2019, at det fremgik af afgørelsen, at klageren skal opfylde beløbskravet på mindst 375.000 kr., og at hun skal modtage løn i overensstemmelse med ansættelseskontrakten under hele ansættelse.
Det er desuden indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af de fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra meddelelsen af hendes opholdstilladelse i marts 2015 til SIRI’s afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen i marts 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), og at SIRI i marts 2019 forlængede hendes opholdstilladelse, selv om ansøgeren ikke havde modtaget en månedlig løn på 35.600 kr., som var angivet i ansættelseskontrakten.
Udlændingenævnet noterer sig, at den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. I overgangsperioden mellem de gamle og de nye ferieregler, blev der vedtaget der særlige regler, som skulle sikre, at antallet af ferieuger var stabilt. Den ferie, som blev optjent i overgangsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 (25 feriedage), blev ”indefrosset” i en særlig fond, og kan så udbetales med forrentning, når man forlader arbejdsmarkedet, for eksempel når man går på pension. I efteråret 2020 og foråret 2021 var der mulighed for at ansøge om udbetaling indefrosne feriemidler.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgik af klagerens fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra marts 2015 til september 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), fra september 2019 til september 2020 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (til fonden for indefrosset feriepenge), fra september 2020 til maj 2021 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (brutto feriepenge).
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at arbejdsgiveren i februar 2023 bekræftede, at klagerens løn ikke var blevet reduceret fra 35.600 kr. til 31.250 kr., og at der ikke var sket kontraktændringer siden ansættelsen i 2015.
Udlændingenævnet finder således, at klageren på baggrund af SIRI’s afgørelse i marts 2019 om forlængelse af hendes opholdstilladelse efter beløbsordningen fik en berettiget forventning om, at betingelserne for forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af modtaget løn siden 2015 var opfyldt, og at opholdstilladelsen var gældende frem til marts 2023, forudsat at forhold ikke ændrer sig, herunder at klageren er ansat i samme stilling og hos samme arbejdsgiver
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens berettiget forventning medførte, at SIRI’s afgørelse af marts 2019 skal blive stående som gyldig.
Udlændingenævnet havde på bagrund af de fremsendte lønsedler, udtalelsen fra arbejdsgiveren sammenholdt med reglerne i den nye ferielov vurderet, at klagerens løn- og ansættelsesvilkår siden marts 2015 havde været uændrede, og at klagerens opholdstilladelse derfor ikke på nuværende tidspunkt kan inddrages under henvisning til, at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt.
Udlændingenævnet tilbagesender derfor sagerne til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for de meddelte opholdstilladelse i Danmark er opfyldt”.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Kortvarig samlivsophævelse men fortsat gift
Dato: 18-07-2023Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, der havde opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som er filippinsk statsborger, indrejste i Danmark i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair. Ansøgeren blev i januar 2017 gift med referencen, som er dansk statsborger, og ansøgeren blev i juni 2017 meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Ansøgeren fraflyttede i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020 ansøgeren og referencens fælles bopæl, men parret var bortset fra disse perioder samboende og fortsatte med at være gift. Referencen havde to mindreårige særbørn, der er danske statsborgere, som han havde samvær med efter en 7-7-ordning. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2021 ansøgeren afslag på forlængelse af hendes opholdstilladelse under henvisning til, at parret ikke opfyldte betingelsen om kontinuerligt at have været samboende, og da styrelsen vurderede, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet vurderer, at der er grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgerens fælles samliv med sin ægtefælle, referencen, har været ophævet i en periode. Grundlaget for hendes opholdstilladelse var herefter ikke længere til stede hvorfor betingelsen for, at kunne nægte opholdstilladelsen forlænget var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med referencen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hun ifølge Det Centrale Personregister har været fraflyttet den fælles adresse i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at advokaten til sagen har oplyst, at ansøgeren og referencen i en kortvarig periode i 2020 havde behov for en pause fra hinanden, da de var uenige om forståelsen af de daværende corona-restriktioner, hvorfor ansøgeren midlertidigt fraflyttede den fælles adresse.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at betingelsen om samliv er en løbende betingelse, der skal være opfyldt, indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at da ansøgeren ikke kontinuerligt har været samlevende med referencen, har betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse ikke løbende været opfyldt, hvorfor betingelsen for, at hendes opholdstilladelse kunne nægtes forlænget, er til stede.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid også, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, da Udlændingenævnet vurderer, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har 2 særbørn, der er født henholdsvis i juli 2005 og i oktober 2008, som er danske statsborgere, og at referencen har samvær med børnene efter en 7-7-ordning. Referencens samvær med børnene er dokumenteret ved en samværsaftale, der er indgået i februar 2018, og som er underskrevet af både referencen og børnenes mor. Endvidere er det ene barn ifølge CPR-registret bopælsregistreret hos referencen, mens det andet barn er bopælsregistreret hos børnenes mor, hvilket understøtter, at der fortsat praktiseres en 7-7-ordning.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgeren og referencen som følge af deres samliv, der kun kortvarigt har været afbrudt 2 gange i 2019 og 2020, og ægteskab har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, og at det er nødvendigt for, at referencen kan bevare sit samvær med sine særbørn, at han har bopæl i Danmark. Referencen og ansøgeren kan således ikke henvises til at udøve deres familieliv i Filippinerne.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark som 24-årig i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair, at hun i juni 2017 blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen, at hun således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse samlet havde haft lovligt ophold i Danmark i 6 år og 4 måneder, og at hun aktuelt har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år og 4 måneder, herunder opsættende virkning i forbindelse med behandlingen af hendes sag i Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren i april 2020 har bestået danskprøve modultest 3, at hun i november 2020 har bestået medborgerskabsprøven, og at hun ifølge eIndkomst har arbejdet siden juli 2017, således at hun har arbejdet fuldtid i 28 måneder, deltid i 28 måneder og arbejdet i et mindre antal timer i 13 måneder.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er oplyst om ganske særlige forhold, der bevirker, at det vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og henvise hende til at søge om opholdstilladelse på ny som familiesammenført til referencen.
Udlændingenævnet finder således efter en samlet, konkret og individuel vurdering, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. ”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Positivlisten - Ej sædvanlig arbejdstid
Dato: 16-06-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om inddragelse af en mexicansk statsborgers opholdstilladelse meddelt på baggrund af positivlisten som revisor, da ansøgeren overskred 48-timers grænsen jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren fik i august 2019 meddelt opholds- og arbejdstilladelse som auditor hos et revisionsfirma. Af tilladelsesbrevet fremgik det, at tilladelse var betinget af, at de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår var sædvanlige efter danske forhold, og at disse skal overholdes i hele gyldighedsperioden og klageren ikke måtte skifte stilling eller arbejdssted. I forbindelse med en stikprøvekontrol konstaterede SIRI i marts 2022, at klageren i flere 4 måneders perioder havde arbejdet væsentligt mere end det i ansættelseskontrakten anførte og mere end, hvad der er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv. SIRI inddrog i maj 2022 klagerens opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt og at ansættelsesvilkårene ikke kunne anses for sædvanlige efter danske forhold, samt at det forhold, at klageren i forbindelse med ændring af sit stillingsindhold ikke længere havde en øvre grænse for sin arbejdstid, ikke kunne medføre at arbejdstidsdirektivet ikke fortsat skulle overholdes.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren overskred 48-timers grænsen i 4 referenceperioder, jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.
Udlændingenævnet skal henvise til, at EU-arbejdsdirektivet giver mulighed for, at en medlemsstat under visse nærmere betingelser kan undlade at gennemføre forbuddet mod, at arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdstid i en 4 måneders periode overstiger 48 timer pr. uge, hvis arbejdstageren har samtykket i at udføre arbejde ud over denne grænse, jf. direktivets artikel 22, stk. 1, litra a). Denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov, hvilket Højesteret bekræftede i deres dom af 14. november 2017, jf. UfR 2017.35H.
Udlændingenævnet skal endvidere henvise til Vestre Landsrets dom, jf. UfR 2021.2117V.
Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at man på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne gå 4 måneder tilbage i ansættelsesforholdet, og at medarbejderen ikke må havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit for den samme arbejdsgiver, samt at perioder med årlig betalt ferie, fri og perioder med sygorlov ikke medtages i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.
Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at ansøgeren havde et timeforbrug på 864,40 timer (50,84 timer ugentligt) i perioden fra oktober 2020 til og med januar 2021, på 909,05 timer (53,47 timer ugentligt) i perioden fra november 2020 til og med februar 2021, på 878,55 timer (50,20 timer ugentligt) i perioden fra december 2020 til og med marts 2021, og på 899 timer (52,88 timer ugentligt) i perioden fra januar 2021 til og med april 2021.
Udlændingenævnet finder, at det er ubestridt, at ansøgeren under sin ansættelse havde en gennemsnitlig arbejdstid, der i løbet af en 7-dagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder, i væsentlig grad oversteg 48 timer inklusive overarbejde i 4 referenceperioder.
Det anførte i klagen om, at ansøgerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kun oversteg 48 timer i en begrænset periode, idet arbejdet i revisionssektoren inkluderer meget travle sæsoner om vinteren og foråret, samt at i perioden fra december 2020 til marts 2021 arbejdede ansøgeren med et projekt, som førte til flere arbejdstimer, og at inddragelsen af ansøgerens opholdstilladelse, fordi hun var glad for sit arbejde og lagde mange arbejdstimer, var uforholdsmæssig, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af EU-arbejdsdirektivet, at bestemmelsen om en maksimal ugentlig arbejdstid har til formål at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, selv om ansøgeren efter det oplyste udførte overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har, at hun var uvidende om 48-timers reglen, og at ansvaret for overholdelse af de 48-timers reglen primært hviler på arbejdsgiveren og ikke medarbejderen. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af ansøgerens tilladelse på engelsk, at ansøgeren skal overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- og arbejdstilladelsen, herunder at ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold og skal være opfyldt under hele ansættelsen, og at hun ellers kan miste retten til at opholde sig i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.
Udlændingenævnet henviser yderligere til, at det er en udlændings eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser, der er knyttet til tilladelsen, ligesom at arbejdsgiveren, såvel som medarbejderen, skal være opmærksom på en lang række punkter under ansættelsen, bl.a. arbejdstid, ferie, løn osv., jf. ansættelsesretten.
På den baggrund finder Udlændingenævnet, at SIRI udtrykkeligt tilkendegav betingelserne, vejledningen og konsekvenserne i ansøgerens tilladelse, at inddragelse af ansøgerens tilladelse skete under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, og at styrelsen derfor har overholdt bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at SIRI ikke overholdt vejledningspligten, idet styrelsen kun oplyser om 48-timers reglen på deres hjemmeside og ikke tydeligt oplyste i ansøgerens tilladelse, at overholdelsen af 48-timers reglen anses for de væsentligste ansættelsesvilkår, og at bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, på den baggrund ikke er opfyldt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Folketingets Ombudsmand har oplyst, at det fremgår af offentlighedslovens § 17, at styrelser på deres hjemmeside skal give borgere information om deres virksomhed, og at det desuden følger af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang bør informere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via myndighedens hjemmeside.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at SIRI har overholdt vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, idet styrelsen i afgørelsen vejledte ansøgeren om, at hun kunne finde flere oplysninger om arbejdsvilkår i Danmark og den danske model via link newtodenmark.dk/Danishmodel, hvor oplysningen om EU’s arbejdsdirektiv, herunder 48-timers grænsen, er fremgået siden den 17. december 2017. Ligesom styrelsen i sit brev vejledte arbejdsgiveren om, at de er forpligtede til at oplyse styrelsen om evt. ændringer i ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår, således at styrelsen kan vurdere, om betingelserne for tilladelsen forsat er til stede.
Udlændingenævnet har noteret, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at hendes forfremmelse til manager ikke medførte væsentlige ændringer, og at hun derfor ikke ansøgte om en ny opholds- og arbejdstilladelse.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til SIRI’s afgørelse, hvoraf fremgår, at styrelsen skal orienteres, hvis ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår forringes, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2.
Udlændingenævnet vurderer, at ændringen i ansøgerens ansættelseskontrakt, hvor hun ikke længere har en øvre grænse for sin arbejdstid, er forringelse af løn- og ansættelsesvilkårene, og derfor skal betragtes som væsentlige ændringer i ansættelsen, som styrelsen burde have været orienteret om.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren er en værdsat medarbejder, og at hun fik meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten på grund af mangel af kvalificerede revisorer i Danmark.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til, at SIRI’s vurdering skal ændres, idet der ikke foreligger oplysninger omkring ansøgerens sådanne personlige forhold, der kan bevirke, at hendes opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.
Udlændingenævnet fastholder derfor SIRI’s vurdering af, at ansøgeren ikke har opnået en sådan tilknytning til Danmark, og at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. -
Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Danskprøve på A2-niveau
Dato: 16-05-2023Udlændingenævnets afgørelse af 16. maj 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Næg-telse af forlængelse – Danskprøve på A2-niveau
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsbor-ger fra Kina, som havde indgivet ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse som ægtefælle-sammenført til en herboende dansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren og den herboende reference var blevet gift i Kina i oktober 2017, og ansøgeren havde i august 2019 fået opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Det var en betingelse for opholdstilladelsen, at ansøgeren inden 6 måneder fra tilmeldingen til folkeregistret bestod danskprøve på A1-niveau og inden 9 måneder fra tilmeldingen til folkeregistret bestod danskprøve på A2-niveau. Ansøgeren bestod danskprøve A1 inden fristen, men hun bestod først danskprøve A2 efter fristens udløb.
I september 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgerens op-holdstilladelse under henvisning til, at danskprøven på A2-niveau var bestået for sent, og at en nægtel-se af forlængelse af hendes opholdstilladelse ikke måtte antages at virke særligt belastende.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Du opfylder ikke betingelsen om at have bestået udlændingemyndighedernes prøve i dansk på A2-niveau inden for fristen.
Din opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 15.
Dine oplysninger om, at du har forsøgt at bestå flere prøver inden for fristen, men at din indlæring har været langsom, grundet din alder, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi har lagt vægt på, at det er en betingelse for din opholdstilladelse, at du består en prøve i dansk A2-niveau inden for den fastsatte tidsfrist.
Vi bemærker desuden, at du ikke har oplyst om forhold, der gør, at du kan fritages for kravet om, at du skal bestå en prøve i dansk A2-niveau.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger, der kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2 jf. § 26.
Vi har herunder vurderet, at du ikke har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en næg-telse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, og at din tilknyt-ning til Kina er stærkere end din tilknytning til Danmark.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du er født og opvokset i Kina, at du blev meddelt opholdstil-ladelse i Danmark den […] august 2019 i en alder af 64 år, og at du således alene har haft opholdstilla-delse i Danmark i 2 år og 2 måneder.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har oplyst, at du har en voksen søn og dine søskende bosiddende i dit hjemland, som du har kontakt med, hvorfor du fortsat vil have et familienetværk omkring dig.
Det er indgået i vores vurdering, at du har oplyst, at du taler, læser og skriver dansk, og at du er støt-temedlem [i en forening, der støtter handikappede].
Vi har imidlertid vurderet, at du ikke herigennem har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Dan-mark, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har endvidere vurderet, at du ikke har oplyst om sådanne personlige forhold, herunder familie- og helbredsmæssige forhold der kan begrunde, at en nægtelse af forlængelse af din opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du har oplyst, at både du og din ægtefælle er ved godt hel-bred.
Vi har endelig vurderet, at der ikke foreligger andre oplysninger om sådanne forhold, som vil bevirke, at det vil være forbundet med uoverstigelige hindringer for jer at henvise dig og din ægtefælle til at tage ophold i Kina for at udøve familielivet dér.
Vi bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ikke inde-bærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.”
Til støtte for klagen til Udlændingenævnet blev det anført bl.a., at ansøgerens ægtefælle havde en pro-gressiv muskelsvindssygdom, og der blev bl.a. indsendt lægelig dokumentation herfor.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021, hvorved Ud-lændingestyrelsen nægtede at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse, som [hun] fik den […] august 2019.
Udlændingenævnet henholder sig til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021 for så vidt angår vurderingen om, at [ansøgeren] ikke har bestået danskprøven på A2-niveau in-den fristens udløb, hvorfor betingelsen for [hendes] opholdstilladelse ikke længere til stede, og [hen-des] opholdstilladelse derfor kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. udlæn-dingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 15.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] til klagen har anført, at det fremgår af § 9, stk. 3, at en mulig konsekvens af ikke at bestå danskprøven på A1-niveau er en eventuel inddragelse af opholdstilladelsen, mens det i § 10, stk. 4, alene er angivet som en mulig konsekvens af ikke at bestå A2, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke kan nedsættes, hvorfor [ansøgeren] ikke mener, at [hendes] opholdstilladelse skal inddrages, da [hun] har bestået danskprøven på A1-niveau inden fri-stens udløb.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at de af [ansøgeren] anførte paragraffer er fra bekendtgø-relse nr. 902 af 6. juni 2020 (bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge (danskprøvebekendtgørelsen)), og at uanset, at det ikke fremgår direkte af danskprøvebekendtgørelsen, at der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen, hvis A2-prøven ikke bestås inden fristens udløb, følger det tydeligt af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15, at der kan ske inddragelse i denne situation.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at danskprøvebekendtgørelsen er udstedt med hjem-mel i udlændingelovens § 9, stk. 40 (tidligere stk. 42), at bekendtgørelsen udfylder loven, og at be-kendtgørelsen ikke er i modstrid med loven. Det afgørende er således ordlyden af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 15.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at det klart fremgår af afgørelsen om meddelelse af [ansø-gerens] opholdstilladelse af […] august 2019, at [hun] skal have bestået danskprøve på A2-niveau se-nest efter 9 måneder, og at [hendes] opholdstilladelse kan blive inddraget, hvis kravet ikke overholdes.
Den omstændighed, at [ansøgeren] efter fristens udløb har bestået danskprøve på A2-niveau, kan ikke føre til en ændret vurdering, men den beståede prøve kan danne grundlag for en ny ansøgning om opholdstilladelse.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen den […] april 2022 har meddelt [ansøgeren] en ny opholdstilladelse som ægtefællesammenført til [referen-cen] efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en nægtel-se af forlængelse af [ansøgerens] opholdstilladelse, som [hun] fik den […] august 2019, må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] den […] august 2019 i en alder af 64 år blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af [sit] ægteskab med [referencen], og hun på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] september 2021 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 2 år og 2 måneder og nu i cirka 3 år og 10 måneder.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] til sagen har oplyst, at [hun] kan tale, læse og skrive dansk, at der til sagen er indsendt bevis for, at [hun] den […] maj 2021 har bestået danskprøve A2-niveau og i december 2022 har bestået Prøve i Dansk 2, samt at [hun] aktuelt går på […] HF & VUC, hvor [hun] læser AVU Dansk Andetsprog, Niveau G, med eksamen til maj/juni 2023.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke har haft arbejde i Dan-mark, og at [hun] er nået pensionsalderen.
Det er yderligere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] om [sine] fritidsinteresser har oplyst, at [hun] sejler med [referencen], går turer, dyrker yoga, tager på [et kunstmuseum], hvor til [hun] har medlemskab, og er støttemedlem [i en forening, der støtter handikappede].
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at [ansøgeren] hverken ved længden af [sit] ophold i Danmark, [sin] tilknytning til det danske samfund eller ved [sine] sproglige kundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af [hendes] opholdstilla-delse må anses for værende særligt belastende.
Udlændingenævnet vurderer i relation hertil, at [ansøgeren] fortsat har en væsentligt stærkere tilknyt-ning til Kina, hvor [hun] er født og opvokset, hvor [hun] har taget en bachelor i Political Science, hvor [hun] har boet de første 64 år af [sit] liv, hvor [hendes] voksne søn og [hendes] søskende, som [hun] fortsat har kontakt med ca. 1 gang om måneden, bor, og hvor [hun] taler sproget.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er foretaget en samlet vurdering af [ansøgerens] tilknytning til Danmark over for [hendes] tilknytning til Kina.
Det er således Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] samlet set må anses for at have bevaret en væsentlig tilknytning til Kina.
Udlændingenævnet vurderer i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger om særlige personlige eller al-vorlige helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af [ansøgerens] op-holdstilladelse må anses for særligt belastende, herunder stridende mod Danmarks internationale for-pligtelser, da der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at [ansøgeren] og [referencen] ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kina for dér at udøve [deres] familieliv.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti-kel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil indrejse og tage ophold for der at udøve deres familieliv.
Det til støtte for klagen anførte om, at [referencen] har hus i Danmark, og at han har 4 særbørn, som [han og ansøgeren] er tæt knyttet til, kan ikke føre til en anden vurdering, da børnene er myndige, og da det følger af praksis fra EMD, at begrebet familieliv i EMRK artikel 8 som udgangspunkt tager sigte på kernefamilie i form af ægtefæller og mindreårige børn, og at begrebet kun i helt særlige tilfælde, hvor tilknytningen mellem familiemedlemmer går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, kan udvides til også at omfatte familiemedlemmer uden for den nære kernefamilien. Forældre og deres voksne børn kan som udgangspunkt udøve familielivet gennem besøgsophold mv.
Det forhold, at [ansøgeren] i klagen af […] oktober 2021 har oplyst, at [referencen] har en progressiv muskelsvindssygdom, kan heller ikke fører til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] har krydset nej til, at [referencen] har hel-bredsmæssige problemer i det § 26 skema med oplysninger om [hendes] personlige forhold og til-knytning til Danmark, som [hun] udfyldte og underskrev den […] juni 2021.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at selvom det fremgår af de indsendte lægelige oplysnin-ger, at [referencen] siden 1997 har været diagnosticeret med [en progressiv muskelsvindssygdom], og at han gang- og rygmæssigt i nogle funktioner har udfordringer, så fremgår det også af de lægelige oplysninger, at han lever et aktivt liv med arbejde og stor fysisk aktivitet, og at han ikke har behov for behandling ud over fysioterapi ved rygproblemer.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af [ansøgerens] skrivelse til Udlændin-gestyrelsen dateret den […] juni 2021, at [ansøgeren] og [referencen] er gift i Kina, at [referencen] har været udstationeret i en periode i Beijing med sit job, og at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med hans job har været i Italien fra september 2019 til december 2019 og i Qatar fra januar 2020 til den […] marts 2020.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde sand-synliggjort, at [referencens] sygdom er af en sådan karakter, at han ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Kina, så [ansøgeren og referencen] kan udleve [deres] familieliv dér.
Udlændingenævnet vurderer herefter på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at nægte at forlænge [ansøgerens] opholdstilladelse af […]. august 2019.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet