Inddragelse eller nægtelse af forlængelse

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse –Ej sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

    Dato: 29-08-2023

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Serbien og dennes medfølgende familiemedlem.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Klageren indrejste i Danmark i marts 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i juni 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet betingelserne for klagerens tilladelse ikke var overholdt, da ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer SIRI’s afgørelser af juni 2021.

    Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at klageren og hendes ægtefælles opholdstilladelser ikke på nuværende tidspunkt bør inddrages under henvisning til, at betingelserne for klagerens tilladelse efter beløbsordningen ikke er overholdt, og at ansættelsesvilkårene ikke var sædvanlige efter danske forhold, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i sin afgørelse anførte, at klagerens løn siden juli 2019 afveg fra den ansættelseskontrakt, som lå til grund for opholdstilladelsen, at klageren i 2020 ikke fik løn i overensstemmelse med beløbsgrænsen på 375.000 kr., og at det ikke var sædvanligt efter danske forhold, at arbejdsgiver kunne reducere medarbejderens løn på ubestemt tid i hele ansættelsesperioden.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens lønsedler, fremsendt til støtte for klagen, umiddelbart var i strid med ansættelseskontrakten, som angav en månedsløn på 35.600 kr. og løn under ferie, og at ændringen til en løn på 31.250 kr. og feriegodtgørelse var en forringelse af løn- og ansættelsesvilkår og som udgangspunkt vil føre til en ny vurdering af, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesforhold for den pågældende stilling.

    Udlændingenævnet bemærker, at SIRI anførte, at den kontrolsag, som lå til grund for inddragelsen af klagerens opholdstilladelse, alene vedrører perioden siden seneste forlængelse, som blev meddelt i marts 2019.

    Det er endvidere indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at SIRI anførte, at klagerens løn siden juli 2019 var blevet reduceret i forhold til ansættelseskontrakten, og at selv om ansøgerens bruttoindkomst i 2019 var på 395.208,63 kr., som opfyldte beløbskravet på mindst 375.000 kr., så var hendes opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen betinget af, at der udbetaltes løn i overensstemmelse med den kontrakt, som lå til grund for ansøgningen.

    Udlændingenævnet har i vurderingen lagt vægt på, at klageren første gang blev meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen som serviceleder hos virksomheden A i marts 2015, gældende til marts 2019, at det fremgik af afgørelsen, at klageren skal opfylde beløbskravet på mindst 375.000 kr., og at hun skal modtage løn i overensstemmelse med ansættelseskontrakten under hele ansættelse.

    Det er desuden indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det fremgik af de fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra meddelelsen af hendes opholdstilladelse i marts 2015 til SIRI’s afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen i marts 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), og at SIRI i marts 2019 forlængede hendes opholdstilladelse, selv om ansøgeren ikke havde modtaget en månedlig løn på 35.600 kr., som var angivet i ansættelseskontrakten.

    Udlændingenævnet noterer sig, at den 1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. I overgangsperioden mellem de gamle og de nye ferieregler, blev der vedtaget der særlige regler, som skulle sikre, at antallet af ferieuger var stabilt. Den ferie, som blev optjent i overgangsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 (25 feriedage), blev ”indefrosset” i en særlig fond, og kan så udbetales med forrentning, når man forlader arbejdsmarkedet, for eksempel når man går på pension. I efteråret 2020 og foråret 2021 var der mulighed for at ansøge om udbetaling indefrosne feriemidler.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgik af klagerens fremsendte lønsedler, at klageren i perioden fra marts 2015 til september 2019 modtog en månedlig bruttoløn på 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (feriepenge), fra september 2019 til september 2020 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (til fonden for indefrosset feriepenge), fra september 2020 til maj 2021 - 31.250 kr. (ferieberettiget løn) + 3.906,25 kr. (brutto feriepenge).

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at arbejdsgiveren i februar 2023 bekræftede, at klagerens løn ikke var blevet reduceret fra 35.600 kr. til 31.250 kr., og at der ikke var sket kontraktændringer siden ansættelsen i 2015.

    Udlændingenævnet finder således, at klageren på baggrund af SIRI’s afgørelse i marts 2019 om forlængelse af hendes opholdstilladelse efter beløbsordningen fik en berettiget forventning om, at betingelserne for forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af modtaget løn siden 2015 var opfyldt, og at opholdstilladelsen var gældende frem til marts 2023, forudsat at forhold ikke ændrer sig, herunder at klageren er ansat i samme stilling og hos samme arbejdsgiver

    Udlændingenævnet vurderer, at ansøgerens berettiget forventning medførte, at SIRI’s afgørelse af marts 2019 skal blive stående som gyldig.

    Udlændingenævnet havde på bagrund af de fremsendte lønsedler, udtalelsen fra arbejdsgiveren sammenholdt med reglerne i den nye ferielov vurderet, at klagerens løn- og ansættelsesvilkår siden marts 2015 havde været uændrede, og at klagerens opholdstilladelse derfor ikke på nuværende tidspunkt kan inddrages under henvisning til, at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt.

    Udlændingenævnet tilbagesender derfor sagerne til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage stilling til, om de øvrige betingelser for de meddelte opholdstilladelse i Danmark er opfyldt”.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 7. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Kortvarig samlivsophævelse men fortsat gift

    Dato: 18-07-2023

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til en filippinsk statsborger, der havde opholdstilladelse som ægtefællesammenført.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, som er filippinsk statsborger, indrejste i Danmark i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair. Ansøgeren blev i januar 2017 gift med referencen, som er dansk statsborger, og ansøgeren blev i juni 2017 meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen. Ansøgeren fraflyttede i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020 ansøgeren og referencens fælles bopæl, men parret var bortset fra disse perioder samboende og fortsatte med at være gift. Referencen havde to mindreårige særbørn, der er danske statsborgere, som han havde samvær med efter en 7-7-ordning. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2021 ansøgeren afslag på forlængelse af hendes opholdstilladelse under henvisning til, at parret ikke opfyldte betingelsen om kontinuerligt at have været samboende, og da styrelsen vurderede, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende for ansøgeren.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ” Udlændingenævnet vurderer, at der er grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021.

    Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgerens fælles samliv med sin ægtefælle, referencen, har været ophævet i en periode. Grundlaget for hendes opholdstilladelse var herefter ikke længere til stede hvorfor betingelsen for, at kunne nægte opholdstilladelsen forlænget var opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med referencen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at hun ifølge Det Centrale Personregister har været fraflyttet den fælles adresse i perioderne fra primo februar 2019 til primo marts 2019 og fra medio april 2020 til ultimo juli 2020.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at advokaten til sagen har oplyst, at ansøgeren og referencen i en kortvarig periode i 2020 havde behov for en pause fra hinanden, da de var uenige om forståelsen af de daværende corona-restriktioner, hvorfor ansøgeren midlertidigt fraflyttede den fælles adresse.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at betingelsen om samliv er en løbende betingelse, der skal være opfyldt, indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet vurderer således, at da ansøgeren ikke kontinuerligt har været samlevende med referencen, har betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse ikke løbende været opfyldt, hvorfor betingelsen for, at hendes opholdstilladelse kunne nægtes forlænget, er til stede.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid også, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, da Udlændingenævnet vurderer, at en nægtelse af forlængelse af hendes opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen har 2 særbørn, der er født henholdsvis i juli 2005 og i oktober 2008, som er danske statsborgere, og at referencen har samvær med børnene efter en 7-7-ordning. Referencens samvær med børnene er dokumenteret ved en samværsaftale, der er indgået i februar 2018, og som er underskrevet af både referencen og børnenes mor. Endvidere er det ene barn ifølge CPR-registret bopælsregistreret hos referencen, mens det andet barn er bopælsregistreret hos børnenes mor, hvilket understøtter, at der fortsat praktiseres en 7-7-ordning.

    Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at ansøgeren og referencen som følge af deres samliv, der kun kortvarigt har været afbrudt 2 gange i 2019 og 2020, og ægteskab har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, og at det er nødvendigt for, at referencen kan bevare sit samvær med sine særbørn, at han har bopæl i Danmark. Referencen og ansøgeren kan således ikke henvises til at udøve deres familieliv i Filippinerne.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark som 24-årig i januar 2015, da hun fik opholds- og arbejdstilladelse som au-pair, at hun i juni 2017 blev meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført til referencen, at hun således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse samlet havde haft lovligt ophold i Danmark i 6 år og 4 måneder, og at hun aktuelt har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år og 4 måneder, herunder opsættende virkning i forbindelse med behandlingen af hendes sag i Udlændingenævnet.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren i april 2020 har bestået danskprøve modultest 3, at hun i november 2020 har bestået medborgerskabsprøven, og at hun ifølge eIndkomst har arbejdet siden juli 2017, således at hun har arbejdet fuldtid i 28 måneder, deltid i 28 måneder og arbejdet i et mindre antal timer i 13 måneder.

    Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er oplyst om ganske særlige forhold, der bevirker, at det vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og henvise hende til at søge om opholdstilladelse på ny som familiesammenført til referencen.

    Udlændingenævnet finder således efter en samlet, konkret og individuel vurdering, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. ”



  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. juni 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Positivlisten - Ej sædvanlig arbejdstid

    Dato: 16-06-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) afgørelse om inddragelse af en mexicansk statsborgers opholdstilladelse meddelt på baggrund af positivlisten som revisor, da ansøgeren overskred 48-timers grænsen jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Klageren fik i august 2019 meddelt opholds- og arbejdstilladelse som auditor hos et revisionsfirma. Af tilladelsesbrevet fremgik det, at tilladelse var betinget af, at de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår var sædvanlige efter danske forhold, og at disse skal overholdes i hele gyldighedsperioden og klageren ikke måtte skifte stilling eller arbejdssted. I forbindelse med en stikprøvekontrol konstaterede SIRI i marts 2022, at klageren i flere 4 måneders perioder havde arbejdet væsentligt mere end det i ansættelseskontrakten anførte og mere end, hvad der er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv. SIRI inddrog i maj 2022 klagerens opholds- og arbejdstilladelse under henvisning til at betingelserne for tilladelsen ikke var overholdt og at ansættelsesvilkårene ikke kunne anses for sædvanlige efter danske forhold, samt at det forhold, at klageren i forbindelse med ændring af sit stillingsindhold ikke længere havde en øvre grænse for sin arbejdstid, ikke kunne medføre at arbejdstidsdirektivet ikke fortsat skulle overholdes.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren overskred 48-timers grænsen i 4 referenceperioder, jf. arbejdsdirektivgennemførelseslovens § 4.

    Udlændingenævnet skal henvise til, at EU-arbejdsdirektivet giver mulighed for, at en medlemsstat under visse nærmere betingelser kan undlade at gennemføre forbuddet mod, at arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdstid i en 4 måneders periode overstiger 48 timer pr. uge, hvis arbejdstageren har samtykket i at udføre arbejde ud over denne grænse, jf. direktivets artikel 22, stk. 1, litra a). Denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov, hvilket Højesteret bekræftede i deres dom af 14. november 2017, jf. UfR 2017.35H.

    Udlændingenævnet skal endvidere henvise til Vestre Landsrets dom, jf. UfR 2021.2117V.

    Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at man på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne gå 4 måneder tilbage i ansættelsesforholdet, og at medarbejderen ikke må havde arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit for den samme arbejdsgiver, samt at perioder med årlig betalt ferie, fri og perioder med sygorlov ikke medtages i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.

    Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at ansøgeren havde et timeforbrug på 864,40 timer (50,84 timer ugentligt) i perioden fra oktober 2020 til og med januar 2021, på 909,05 timer (53,47 timer ugentligt) i perioden fra november 2020 til og med februar 2021, på 878,55 timer (50,20 timer ugentligt) i perioden fra december 2020 til og med marts 2021, og på 899 timer (52,88 timer ugentligt) i perioden fra januar 2021 til og med april 2021.

    Udlændingenævnet finder, at det er ubestridt, at ansøgeren under sin ansættelse havde en gennemsnitlig arbejdstid, der i løbet af en 7-dagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder, i væsentlig grad oversteg 48 timer inklusive overarbejde i 4 referenceperioder.

    Det anførte i klagen om, at ansøgerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kun oversteg 48 timer i en begrænset periode, idet arbejdet i revisionssektoren inkluderer meget travle sæsoner om vinteren og foråret, samt at i perioden fra december 2020 til marts 2021 arbejdede ansøgeren med et projekt, som førte til flere arbejdstimer, og at inddragelsen af ansøgerens opholdstilladelse, fordi hun var glad for sit arbejde og lagde mange arbejdstimer, var uforholdsmæssig, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af EU-arbejdsdirektivet, at bestemmelsen om en maksimal ugentlig arbejdstid har til formål at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, selv om ansøgeren efter det oplyste udførte overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling herfor.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har, at hun var uvidende om 48-timers reglen, og at ansvaret for overholdelse af de 48-timers reglen primært hviler på arbejdsgiveren og ikke medarbejderen. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af ansøgerens tilladelse på engelsk, at ansøgeren skal overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- og arbejdstilladelsen, herunder at ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold og skal være opfyldt under hele ansættelsen, og at hun ellers kan miste retten til at opholde sig i Danmark under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

    Udlændingenævnet henviser yderligere til, at det er en udlændings eget ansvar at gøre sig bekendt med, hvilke betingelser, der er knyttet til tilladelsen, ligesom at arbejdsgiveren, såvel som medarbejderen, skal være opmærksom på en lang række punkter under ansættelsen, bl.a. arbejdstid, ferie, løn osv., jf. ansættelsesretten.

    På den baggrund finder Udlændingenævnet, at SIRI udtrykkeligt tilkendegav betingelserne, vejledningen og konsekvenserne i ansøgerens tilladelse, at inddragelse af ansøgerens tilladelse skete under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, og at styrelsen derfor har overholdt bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at SIRI ikke overholdt vejledningspligten, idet styrelsen kun oplyser om 48-timers reglen på deres hjemmeside og ikke tydeligt oplyste i ansøgerens tilladelse, at overholdelsen af 48-timers reglen anses for de væsentligste ansættelsesvilkår, og at bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, på den baggrund ikke er opfyldt.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Folketingets Ombudsmand har oplyst, at det fremgår af offentlighedslovens § 17, at styrelser på deres hjemmeside skal give borgere information om deres virksomhed, og at det desuden følger af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang bør informere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via myndighedens hjemmeside.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at SIRI har overholdt vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, idet styrelsen i afgørelsen vejledte ansøgeren om, at hun kunne finde flere oplysninger om arbejdsvilkår i Danmark og den danske model via link newtodenmark.dk/Danishmodel, hvor oplysningen om EU’s arbejdsdirektiv, herunder 48-timers grænsen, er fremgået siden den 17. december 2017. Ligesom styrelsen i sit brev vejledte arbejdsgiveren om, at de er forpligtede til at oplyse styrelsen om evt. ændringer i ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår, således at styrelsen kan vurdere, om betingelserne for tilladelsen forsat er til stede.

    Udlændingenævnet har noteret, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at hendes forfremmelse til manager ikke medførte væsentlige ændringer, og at hun derfor ikke ansøgte om en ny opholds- og arbejdstilladelse.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til SIRI’s afgørelse, hvoraf fremgår, at styrelsen skal orienteres, hvis ansøgerens løn- og ansættelsesvilkår forringes, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2.

    Udlændingenævnet vurderer, at ændringen i ansøgerens ansættelseskontrakt, hvor hun ikke længere har en øvre grænse for sin arbejdstid, er forringelse af løn- og ansættelsesvilkårene, og derfor skal betragtes som væsentlige ændringer i ansættelsen, som styrelsen burde have været orienteret om.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgeren er en værdsat medarbejder, og at hun fik meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten på grund af mangel af kvalificerede revisorer i Danmark.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til, at SIRI’s vurdering skal ændres, idet der ikke foreligger oplysninger omkring ansøgerens sådanne personlige forhold, der kan bevirke, at hendes opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.

    Udlændingenævnet fastholder derfor SIRI’s vurdering af, at ansøgeren ikke har opnået en sådan tilknytning til Danmark, og at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen af hendes opholdstilladelse er særligt belastende for hende eller vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 19 stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2023 – – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse –Start-up Denmark

    Dato: 17-04-2023

    Udlændingenævnet omgjorde i april 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til statsborger fra Tyrkiet.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i juli 2020 ansøgning om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som selvstændig erhvervsdrivende til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Styrelsen gav i juli 2021 ansøgeren afslag på ansøgning om forlængelse af hans opholdstilladelse under henvisning til, at hans opholdstilladelse var bortfaldet, idet han reelt ikke tog ophold i Danmark senest 6 måneder efter, at han blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse i juli 2018.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse af juli 2021.

    Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på forlængelse af hans opholds- og arbejdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende under henvisning til, at hans opholdstilladelse er bortfaldet, idet han reelt ikke har taget ophold i Danmark senest 6 måneder efter, at han blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse i juli 2018.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark og blev tilmeldt CPR-registret inden 6 måneder, efter at han blev meddelt opholdstilladelsen, som SIRI vejledte ham om i afgørelsen, og at SIRI i perioden fra januar 2019 til januar 2021 har meddelt 6 tilbagerejsetilladelser til hans forretningsrejser.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at en udlænding skal møde personligt hos udlændingemyndighederne med sit pas med henblik på at ansøge om en tilbagerejsetilladelse, hvor udlændingemyndighederne foretager identitet- og pastjek, og at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af tilbagerejsetilladelse, at udlændingen opholder sig lovligt i Danmark, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 10.

    Udlændingenævnet lægger således til grund, at SIRI ved sine afgørelser om tilbagerejsetilladelser vurderede, at ansøgeren opholdt sig lovligt i Danmark.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at ansøgeren i januar 2018 i forbindelse med sin første ansøgning om tilbagerejsetilladelse ikke er blevet vejledt af SIRI om, at han skal tage et reelt ophold i Danmark senest 6 måneder efter, at han blev meddelt opholdstilladelsen.

    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren har haft en berettiget forventning om, at han havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark, da han indgav en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har indrettet sig i overensstemmelse med SIRI’s afgørelser om tilbagerejsetilladelser, og at den tidsmæssige udstrækning af indrettelseshensynet og ansøgerens gode tro, samt hensyn til hans retsbeskyttelse har betydelig vægt i forhold til hensynet til bevarelse af hans opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet skal også henvise til, at Start–up Denmark er en ordning for udenlandske iværksættere, der giver mulighed for at drive en innovativ vækstvirksomhed, som skal godkendes af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen.

    Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgerens rejser udenfor Danmark havde betydning for hans virksomheds drift og vækst, idet der var tale om tilbagerejsetilladelser til Tyrkiet, hvor en søstervirksomhed er placeret.

    På baggrund af den særlige virksomhedskonstruktion med virksomheder både i Danmark og Tyrkiet, bemærker Udlændingenævnet, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis ansøgeren i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelsen i juli 2018 havde modtaget en udførlig vejledning om betingelserne for et faktisk og reelt ophold i Danmark, som skal tages inden for 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at ansøgerens opholdstilladelse ikke kan anses for bortfaldet grundet i hans ophold i udlandet i forbindelse med forretningsrejser, som var godkendt af SIRI.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen, herunder forholde sig til, hvilken betydning det har for sagens udfald, at ansøgeren har haft en berettiget forventning om, at han havde en gyldig opholdstilladelse i Danmark, da han indgav en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 9. januar 2023 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse

    Dato: 09-01-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en indisk statsborgers opholdstilladelse efter Start-up Denmark-ordningen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Klageren blev i juli 2017 meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af Start-up Denmark-ordningen som selvstændigt erhvervsdrivende med henblik på at drive virksomheden A. Klagerens opholds- og arbejdstilladelse blev forlænget i september 2019. SIRI traf i februar 2021 afgørelse om inddragelse af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, idet klageren var holdt op med at drive virksomheden A. SIRI lagde i sin afgørelse vægt på, at virksomheden A ifølge CVR-registret var ophørt ultimo december 2019.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Klageren har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af Start-up Denmark-ordningen som selvstændig erhvervsdrivende, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (nu § 9 a, stk. 2, nr. 11), med henblik på at drive virksomheden A.

    Udlændingenævnet finder, at grundlaget for klagerens opholds- og arbejdstilladelse ikke længere er til stede, og at tilladelsen kan inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10 (nu § 9 a, stk. 2, nr. 11).

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke længere driver virksomheden A, idet det fremgår af CVR-registret, at virksomheden A ophørte ultimo december 2019.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af klagerens opholds- og arbejdstilladelse af medio september 2019, at tilladelsen alene giver klageren ret til at drive virksomheden A, og at tilladelsen bl.a. er betinget af, at klageren deltager aktivt i driften af virksomheden, og at klageren driver virksomheden i overensstemmelse med forretningsplanen vurderet af ekspertpanelet. Det fremgår desuden af klagerens opholds- og arbejdstilladelse, at tilladelsen kan inddrages, såfremt betingelserne ikke længere er opfyldte.

    Udlændingenævnet finder dermed, at klageren er blevet orienteret om, at hans opholdstilladelse kunne inddrages, såfremt han ikke opfyldte betingelserne for din opholds- og arbejdstilladelse.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at klageren til sagen har oplyst, at han midlertidigt har lukket sin virksomhed på grund af COVID-19 situationen, at han har talt med de danske skattemyndigheder om at genaktivere virksomhedens CVR-nr., og at han starter sin virksomhed igen i sommeren 2021.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at virksomhed A ikke kan anses for at være midlertidigt lukket, når det fremgår af CVR-registret, at virksomheden er ophørt ultimo december 2019.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af CVR-registret, at virksomhed A startede primo maj 2021 og ophørte igen primo juni 2021, og at virksomheden dermed fortsat ses at være registret som ophørt i CVR-registret.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at tilfælde af COVID-19 ikke var registreret i Danmark i december 2019, hvor virksomhed A ophørte, at store dele af det danske samfund først blev lukket ned på grund af COVID-19 situationen i marts 2020, og at COVID-19 situationen dermed ikke kan antages at have medført nedlukningen af virksomhed A i december 2019.

    Udlændingenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.

    Det forhold, at klageren til støtte for klagen har anført, at han har arbejdet for sin virksomhed i 3 år, og at han har investeret en masse tid på virksomheden, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Indien, at han var 27 år, da han indrejste i Danmark ultimo august 2017, at han alene har haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold i ca. 3 år og 5 måneder, og at han således ikke kan antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af hans opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for ham.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan bevirke, at klagerens opholdstilladelse ikke skal inddrages under henvisning hertil.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 28. september 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Inddragelse – Beløbsordningen - Svig

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen til en statsborger fra Kina.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    I december 2016 fik ansøgeren første gang opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som kok. Til brug for sine ansøgninger i SIRI vedlagde ansøgeren kopi af sit kokkebevis fra Kina – et såkaldt Occupational Qualification Certificate. På baggrund af en stikprøvekontrol foretog styrelsen en søgning af kokkebeviset i den kinesiske nationale database, hvor det viste sig ikke at være at finde. I december 2019 oplyste den danske repræsentation i Guangzhou til SIRI, at kokkebeviset ikke kunne findes i den nationale database, og at det derfor ikke kunne verificeres. På den bagrund inddrog SIRI ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse i juni 2020.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen fra juni 2020 har anført, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA). SIRI har på denne baggrund vurderet, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse fremlagde forfalsket dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen og dermed opnåede sin opholdstilladelse ved svig.

    Udlændingenævnet har noteret sig, at afslaget alene er begrundet i det forhold, at ansøgerens kokkebevis, Occupational Qualification Certificate fra august 2008, ikke kan findes ved en søgning i den nationale database, the National Occupational Certificate Database (OSTA).
    Udlændingenævnet finder det efter en konkret vurdering rettest, at der i tillæg til søgningen i den nationale database tillige foretages en ægthedsvurdering af ansøgerens kokkebevis.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til sagen. Udlændingenævnet skal bemærke, at Udlændingenævnet ikke herved har taget stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter beløbsordningen.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 20. december 2022 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Modtagelse af offentlige ydelser

    Dato: 20-12-2022

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afslag på forlængelse af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse, da ansøgerens ægtefælle havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

    Sagens faktiske omstændigheder

    Ansøgeren fik i juni 2016 opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle (referencen), der er dansk statsborger. Opholdstilladelsen var betinget af, at hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle modtog ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, indtil ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I marts 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholdstilladelse. I juli 2019 orienterede Udlændingestyrelsen ansøgeren om, at styrelsen havde konstateret, at referencen i perioden fra medio marts 2017 til og med maj 2018 havde modtaget ydelser efter lov om aktiv social politik. Fra juni 2018 var referencen blevet tilkendt førtidspension primært som følge af psykiske lidelser. I april 2020 afslog Udlændingestyrelsen at forlænge ansøgerens opholdstilladelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra april 2020. Ansøgerens opholdstilladelse kan derfor ikke forlænges, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 19 a, stk. 2, jf. § 26.

    Ansøgeren har haft opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv på fælles bopæl med sin ægtefælle, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2016, hvormed ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse, at denne bl.a. er betinget af, at hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), så længe opholdstilladelsen er tidsbegrænset.

    Udlændingenævnets flertal har ved afgørelsen vurderet, at betingelsen om selvforsørgelse i ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt., ikke har været opfyldt i en periode på over 13 måneder, og at opholdstilladelsen kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at det fremgår af det elektroniske indkomstregister eIndkomst, at referencen har modtaget offentlig hjælp i form af ressourceforløbsydelser, udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra medio marts 2017 til ultimo maj 2018.

    Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at referencen ved telefonisk henvendelse til Udlændingestyrelsen i september 2019 har oplyst, at han havde modtaget ressourceforløbsydelse, ligesom der til sagen er fremlagt dokumentation i form af udbetalingsmeddelelser fra ydelsescentret i parrets bopælskommune, hvoraf det fremgår, at referencen modtog ressourceforløbsydelse i perioderne fra april 2017 til og med november 2017 og fra januar 2018 til og med maj 2018.

    Udlændingenævnets flertal har yderligere lagt vægt på, at ydelserne ikke er udbetalt som hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke direkte er relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 5, 3. pkt.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets flertals vurdering, at der til støtte for klagen er henvist til referencens helbredsmæssige tilstand, og at det i den forbindelse er oplyst, at referencen lider af alvorlige sygdomme, at han har en selvmordstruende adfærd og ikke kan magte tilværelsen, at han er blevet tilkendt førtidspension på baggrund af sine psykiske lidelser, og at ansøgeren frygter en forværring i referencens tilstand i tilfælde af adskillelse fra ansøgeren. Det er i tilknytning hertil indgået i vurderingen, at det af den til sagen indsendte kopi af afgørelsen om tilkendelse af førtidspension fra maj 2018 bl.a. fremgår, at referencen bl.a. lider af depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) samt kroniske smerter i nakken ledsaget af hovedpine og med smerteudstråling i venstre side, at han skal være i livslang medicinsk behandling grundet myxødem, at han er i behandling for søvnapnø med CPAP-maskine, og at han frarådes stress og pres, da dette vil kunne medføre selvmordsrisiko.

    Udlændingenævnets flertal har ved afgørelsen vurderet, at referencens helbredsmæssige forhold ikke i sig selv kan føre til, at ansøgerens opholdstilladelse bør forlænges. Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at betingelsen om ikke at have modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven er en løbende betingelse, som skal være opfyldt i tiden indtil eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvilket også fremgik af afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse til ansøgeren, og at baggrunden for modtagelsen af ressourceforløbsydelser ikke i sig selv kan føre til en fravigelse af betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Udlændingenævnets flertal har i den forbindelse vurderet, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne alvorlige sygdomme, at der er særlige grunde til, at betingelsen om, at ansøgeren og referencen ikke modtager hjælp efter lov aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, skal fraviges.

    Den omstændighed, at referencen er tilkendt førtidspension med virkning fra juni 2018, kan ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke ændrer ved, at betingelsen for ansøgerens opholdstilladelse i en periode ikke har været opfyldt. Udlændingenævnets flertal skal hertil bemærke, at det forhold, at referencen er blevet tilkendt førtidspension, kan danne grundlag for en ny ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. også vejledningen sidst i denne afgørelse, idet Udlændingenævnets flertal kan konstatere, at der på nuværende tidspunkt er gået mere end 3 år siden referencen ophørte med at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt.

    Det til støtte for klagen anførte om, at parrets bopælskommune ikke har ydet en tilstrækkelig god hjælp og vejledning til ansøgeren og referencen, at parret ikke var i stand til at overskue situationen grundet ansøgerens manglende danskkundskaber og kendskab til de danske love og regler samt referencens helbredstilstand, og at parret var ubevidst om, at den ydelse, referencen modtog, skiftede karakter fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse, kan ikke føre til en ændret vurdering i sagen.

    Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at referencen ved brev i marts 2017 fra parrets bopælskommune blev orienteret om, at han var bevilget ressourceforløbsydelse med virkning fra samme dato som følge af, at han var blevet visiteret til et jobafklaringsforløb, og at ydelsen var beregnet efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at det er en udlændings eget ansvar at sikre sig, at vedkommende overholder betingelser for sin opholdstilladelse, samt at betingelserne for ansøgerens opholdstilladelse fremgik tydeligt af Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2016. Udlændingenævnets flertal henviser her også til, at ansøgeren efter egne oplysninger driver 3 selvstændige virksomheder i Danmark, hvorfor hun må formodes at være i stand til at sætte sig ind i betingelserne for sin opholdstilladelse.

    Som følge af, at referencen har modtaget offentlig hjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik, har den løbende betingelse om selvforsørgelse i ansøgerens opholdstilladelse i en periode ikke været opfyldt, og opholdstilladelsen kan nægtes forlænget, da der er grundlag for at inddrage den, jf. § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

    Udlændingenævnets flertal har herefter vurderet ud fra en konkret afvejning af sagens samlede omstændigheder, at der ikke foreligger sådanne forhold, at nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for ansøgeren, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.

    Det er herved indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at ansøgeren i juni 2016 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab og samliv med referencen i en alder af 36 år, at opholdstilladelsen var gyldig fra januar 2016, og at ansøgeren således på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse i april 2020 havde haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 4 år og 3 måneder – og på nuværende tidspunkt i ca. 6 år og 11 måneder.

    Det er videre indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at ansøgeren til sagen har fremlagt dokumentation for, at hun medio december 2018 har bestået Prøve i Dansk 2, og at hun har været ejer af virksomhederne A ApS (nu X ApS), B IVS og C IVS siden ultimo juni 2018, ligesom det til sagen er oplyst, at ansøgeren har suppleret sin indkomst ved arbejde på en teknisk skole 15 timer om ugen siden marts 2019, samt hos en servicevirksomhed siden juni 2022. Det bemærkes, at Udlændingenævnets flertal ikke ved denne afgørelse har taget stilling til, hvorvidt omfanget og karakteren af ansøgerens beskæftigelse i hendes selvstændige virksomheder kan sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, da der ikke til sagen er fremlagt tiltrækkeligt dokumentation for virksomhederne i form af f.eks. årsregnskaber, dokumentation for momsindberetninger til Skattestyrelsen, ansøgerens årsopgørelser m.m.

    Udlændingenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at det af opslag i eIndkomst fremgår, at ansøgeren under sit ophold i Danmark har fået udbetalt henholdsvis 55.200,00 kr. i juli 2017 og 40.000,00 kr. i september 2019 fra sin virksomhed X ApS, og at hun herudover har arbejdet fuldtid som lønmodtager i sammenlagt 17 måneder og deltid i sammenlagt 23 måneder.

    Udlændingenævnets flertal har imidlertid vurderet, at ansøgeren ikke i kraft af længden af sit ophold i Danmark, sin tilknytning til arbejdsmarkedet, driften af sine selvstændige virksomheder og sine danskkundskaber kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til det danske arbejdsmarked eller det danske samfund i øvrigt, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende for hende.

    Udlændingenævnets flertal har endvidere tillagt det vægt, at det til sagen er oplyst, at ansøgeren ikke har gennemført en uddannelse eller været medlem af foreninger, bestyrelser eller lignende i Danmark, og at hun ud over sin ægtefælle ikke har anden familie her i landet.

    Udlændingenævnets flertal henviser i den forbindelse til, at ansøgerens tilknytning til Thailand, hvor hun er født, opvokset og statsborger, og hvor hun har levet det meste af sit liv, hvor hun taler sproget og hvor hun har været på besøg, mens hun har haft opholdstilladelse i Danmark, må anses for væsentligt større end hendes tilknytning til Danmark.

    Udlændingenævnets flertal har vurderet, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirker, at en nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse må anses for særligt belastende.

    Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke har nogen helbredsmæssige udfordringer.

    Det er indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at det til sagen er anført, at ansøgerens tilknytning til Thailand er meget begrænset, og at den eneste relation, hun har i hjemlandet, er hendes aldrende og syge far. Disse oplysninger kan imidlertid ikke føre til et andet udfald i sagen.

    Udlændingenævnets flertal har ved vurderingen lagt vægt på, at et ringe eller manglende familiemæssigt netværk i hjemlandet ikke i sig selv kan føre til forlængelse af en opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, når betingelserne for opholdstilladelsen ikke har været overholdt.

    Udlændingenævnets flertal vurderer endvidere, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne forhold, som vil bevirke, at det vil være forbundet med uoverstigelige hindringer for ansøgeren og referencen at tage ophold i klagerens hjemland for at udøve familielivet dér.

    Det er indgået i Udlændingenævnets flertals vurdering, at der til støtte for klagen er henvist til referencens helbredsmæssige forhold, som beskrevet ovenfor, at referencen bl.a. lider af depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) samt kroniske smerter i nakken ledsaget af hovedpine og med smerteudstråling i venstre side, at han skal være i livslang medicinsk behandling grundet myxødem, at han er i behandling for søvnapnø med CPAP-maskine, og at han frarådes stress og pres, da dette vil kunne medføre selvmordsrisiko, samt at ansøgeren frygter en forværring i sin ægtefælles tilstand i tilfælde af adskillelse fra klageren.

    Ovenstående oplysninger kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnets flertal har lagt vægt på, at der ikke herved er oplyst om helbredsmæssige forhold af en sådan karakter, at det under henvisning hertil må anses for uproportionalt at henvise ansøgeren og referencen til at tage ophold og udøve familielivet i ansøgerens hjemland.

    Udlændingenævnets flertal kan i tilknytning hertil konstatere, at det af opslag i eIndkomst fremgår, at referencen sideløbende med sin førtidspension har modtaget lønindkomst fra ansøgerens virksomhed X ApS i perioden fra juni 2022 til og med oktober 2022, hvorved han har fået udbetalt løn for 64,95 timer om måneden.

    Udlændingenævnets flertal bemærker i øvrigt, at det af den til sagen fremlagte udskrift af ambulantepikrise fra december 2017 fra Psykiatrien i referencens region fremgår, at referencen under samtale med en specialpsykolog oplyste, at han på daværende tidspunkt boede sammen med sin kæreste, som dog sjældent opholdt sig i boligen og kun kom på besøg nu og da.

    Udlændingenævnets flertal har på baggrund af de til sagen fremlagte oplysninger om referencens helbredsmæssige forhold vurderet, at referencen lider af et handicap og er omfattet af FN’s handicapkonvention.

    Udlændingenævnets flertal vurderer imidlertid, at det ikke vil udgøre indirekte diskrimination i strid med FN’s Handicapkonvention artikel 5, stk. 1 og 2, samt artikel 23, at fastholde selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt., som en betingelse for forlængelse af klagerens opholdstilladelse.

    Udlændingenævnets flertal har herved lagt vægt på, at referencens erhvervsevne er afklaret, at han som følge heraf blev tilkendt førtidspension med virkning fra juni 2018, hvorfor han på nuværende tidspunkt på trods af sit handicap opfylder betingelserne i § 9, stk. 5, og at ansøgeren således har mulighed for at søge om ægtefællesammenføring på ny. Udlændingenævnets flertal har herefter vurderet, at referencen ikke er stillet anderledes end en person uden handicap i en tilsvarende situation, der modtager ydelser i en kortere periode i strid med betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 5, 2. pkt.

    På den baggrund, og idet der ikke foreligger oplysninger om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder helbredsmæssige forhold, vurderer Udlændingenævnets flertal, at det hverken vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at nægte at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 19 a, stk. 2, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 19. december 2022 – Inddragelse og nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Modtagelse af offentlige ydelser

    Dato: 19-12-2022

    Udlændingenævnet omgjorde i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af en serbisk statsborgers opholdstilladelse, da ansøgeren havde modtaget offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    I april 2010 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med sin herboende ægtefælle. Opholdstilladelsen var betinget af blandt andet, at ansøgeren og hans ægtefælle ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik efter integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren fik tidsubegrænset opholdstilladelse. I oktober 2018 søgte ansøgeren om en forlængelse af sin opholdstilladelse. I oktober 2019 orienterede Udlændingestyrelsen ansøgeren om, at styrelsen havde konstateret, at ansøgeren havde modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. I januar 2020 afslog Udlændingestyrelsen af forlænge ansøgerens opholdstilladelse. I september 2021 blev ansøgeren tilkendt førtidspension.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse ud fra en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens langvarige, lovlige ophold i Danmark.
    Ansøgeren fik opholdstilladelse i Danmark i april 2010, gyldig fra december 2009, og Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren på nuværende tidspunkt har opholdt sig lovligt i Danmark i ca. 13 år.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har været i beskæftigelse i Danmark. Ansøgeren har således ifølge det elektroniske indkomstregister eIndkomst haft fuldtidsbeskæftigelse i årene 2013-2015, i januar 2016, fra januar til marts 2017 samt fra maj til juli 2017. Derudover har ansøgeren ifølge eIndkomst haft deltidsarbejde i april 2017 samt august til november 2017. Udlændingenævnet har i overensstemmelse med oplysningerne herom også lagt til grund, at ansøgeren har været i beskæftigelse i 3 måneder i 2011 og i 6 måneder i 2012. Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren har været i beskæftigelse i sammenlagt 4 år og 9 måneder i Danmark.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste taler og læser dansk, og at ansøgeren pr. september 2021 blev tilkendt førtidspension som følge af sine helbredsmæssige forhold, der bevirker, at ansøgerens arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv via et ordinært arbejde.

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle og myndige søn også er bosiddende i Danmark, og at ansøgeren således har en familiemæssig tilknytning til Danmark.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Beløbsordningen – Ej sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

    Dato: 04-10-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Beløbsordningen – Ej sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om nægtelse af forlængelse af en kinesisk statsborgers opholdstilladelse efter beløbsordningen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren blev i november 2018 meddelt opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef hos en restaurant. Opholdstilladelsen var bl.a. betinget af, at ansøgeren fik en årlig løn på mindst 417.793,60 kr., som skulle udbetales til en dansk bankkonto. Efter at have indgivet en forlængelsesansøgning afholdt Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i marts 2022 et interview med ansøgeren. Ansøgeren oplyste under interviewet, at han i 2021 lånte omkring 390.000 kr. til sin arbejdsgiver til betaling af restaurantens lønninger og husleje grundet Covid-19. I april 2022 traf SIRI afgørelse om nægtelse af forlængelse af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra april 2022. Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse efter beløbsordningen som køkkenchef hos en restaurant.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at betingelserne for ansøgerens tilladelse ikke er blevet overholdt, idet han ikke har arbejdet i overensstemmelse med de løn- og ansættelsesvilkår, som hans opholdstilladelse fra november 2018 var betinget af.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at det fremgår af ansøgerens opholdstilladelse fra november 2018, at den var betinget af bl.a., at han modtager en årlig løn på mindst 417.793,60 kr., som skal udbetales til en dansk bankkonto, og at de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår løbende skal være i overensstemmelse med de sædvanlige vilkår, som er gældende i Danmark.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger givet under interviewet med SIRI i marts 2022 om, at han i januar og februar 2021 havde ydet lån på omkring 390.000 kr. til sin arbejdsgiver, som desuden er ansøgerens tidligere ægtefælle, og at hans lån til arbejdsgiveren blev tilbagebetalt i 2021, herunder at den sidste del af lånet blev tilbagebetalt i juli 2021.

    Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på ansøgerens egne oplysninger givet under interviewet med SIRI om, at lånet skulle bruges til betaling af restaurantens lønninger og husleje, idet restauranten var nedlukket i en længere periode grundet COVID-19 og derfor ikke havde indtægter, og restauranten først ville modtage tilskud senere.

    Udlændingenævnet finder dermed, at ansøgeren reelt ikke har modtaget løn fra sin arbejdsgiver i perioden fra januar 2021, hvor den første del af lånet blev overført til arbejdsgiveren, til juni 2021, som er den sidste måned, hvor der blev udbetalt løn til ansøgeren, inden lånet i sin helhed var blevet tilbagebetalt til ansøgeren.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at lånet som ansøgeren ydede til sin arbejdsgiver i perioden fra januar 2021 til og med juni 2021 blev brugt til bl.a. betaling af ansøgerens løn, og at ansøgeren dermed reelt har afholdt sin egen løn i denne periode.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det ikke er korrekt, at ansøgerens lån til arbejdsgiveren var på omkring 390.000 kr., idet det ydede lån alene var på 290.000 kr., og at dette vidner om tolkningsproblemer og uoverensstemmende forklaringer mellem ansøgeren og tolken.

    Det er desuden indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at lånet fra ansøgeren blev ydet med henblik på, at arbejdsgiveren kunne betale restaurantens faste omkostninger under COVID-19 nedlukningen, at det aldrig har været formålet, at lånet skulle benyttes til betaling af lønninger eller lignende, og at lånet i sin helhed er blevet tilbagebetalt til ansøgeren.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af samtalereferatet fra marts 2022, at ansøgeren er blevet vejledt om at gøre opmærksom på, hvis han ikke forstår tolken, og at han er blevet vejledt om, at han er forpligtet til at give korrekte oplysninger.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af samtalereferatet fra marts 2022, at referatet er blevet oversat for ansøgeren, at han ingen bemærkninger har til oversættelsen, at referatet er underskrevet af ham, at han med sin underskrift bekræfter, at han har givet korrekte oplysninger under interviewet, og at referatet afspejler hans svar.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at der til støtte for klagen er fremsendt konto-bevægelser for ansøgerens bankkonto i Jyske Bank for perioden fra januar 2021 til december 2021, og at det fremgår af disse, at ansøgeren har ydet lån til arbejdsgiveren på 290.000 kr., og dermed ikke 390.000 kr., som ansøgeren selv har oplyst under interviewet med SIRI i marts 2022.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren har ydet lån af et væsentligt omfang til sin arbejdsgiver til afholdelse af arbejdsgiverens omkostninger under restaurantens nedlukning grundet COVID-19.

    Udlændingenævnet finder desuden, at det ikke er sædvanligt efter danske løn- og ansættelsesforhold, at en arbejdstager låner større økonomiske beløb til sin arbejdsgiver, uanset om lånet ydes til arbejdsgiverens afholdelse af faste omkostninger eller lønninger til ansatte, og at det således ikke har betydning for sagen, at lånet efterfølgende blev tilbagebetalt.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at SIRI ikke har foretaget en vurdering af ansøgerens tilknytning til Danmark i henhold til udlændingelovens § 26, stk. 1, og EMRK artikel 8, at ansøgeren har ret til fortsat ophold i Danmark, idet han igennem 5 års fuldtidsarbejde her i landet har opnået tilstrækkelig stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked, og at ansøgeren har familie og børn i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en udlændings tilknytning til Danmark ikke kan indgå som en del af vurderingen ved en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå opholdstilladelse efter beløbsordningen, idet der er tale om en opholdstilladelse som meddeles med henblik på midlertidigt ophold i Danmark.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Beløbsordningen – Ej sædvanlig arbejdstid

    Dato: 10-05-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2022 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse – Nægtelse af forlængelse – Beløbsordningen – Ej sædvanlig arbejdstid

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om nægtelse af forlængelse af en japansk statsborgers opholdstilladelse efter beløbsordningen.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indgav i juli 2016 en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Det fremgik af ansøgningsskemaet, at ansøgerens ugentlige arbejdstid var 37 timer, og det fremgik af den vedlagte ansættelseskontrakt, at ansøgerens arbejdstid var 160,33 timer pr. måned, ekskl. frokost på 30 min. pr. arbejdsdag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i september 2016 ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen, gyldig til september 2020. Opholdstilladelsen var betinget af, at ansøgeren løbende arbejdede i overensstemmelse med de løn- og ansættelsesvilkår, som var blevet oplyst til SIRI. Ansøgeren indgav i august 2020 en ansøgning om forlængelse af hans opholdstilladelse efter beløbsordningen. SIRI meddelte i oktober 2021 ansøgeren afslag på hans forlængelsesansøgning, idet betingelserne for ansøgerens opholdstilladelse ikke var overholdt, da han havde arbejdet for meget. Der blev til støtte for klagen bl.a. anført, at arbejdsgiverens eksterne lønbureau ved en fejl havde registreret den forkerte arbejdstid for ansøgeren.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ” Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra ultimo oktober 2021. Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse efter beløbsordningen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at betingelserne for ansøgerens tilladelse ikke er blevet overholdt, idet han ikke har arbejdet i overensstemmelse med de løn- og ansættelsesvilkår, som fremgår af hans ansættelseskontrakt fra 2016.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningsskemaet fra primo juli 2016, at ansøgerens ugentlige arbejdstid er 37 timer, og at det fremgår af ansættelseskontrakten vedlagt ansøgningsskemaet, at ansøgerens arbejdstid er 160,33 timer pr. måneden, ekskl. frokost på 30 min. pr. arbejdsdag.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af ansøgerens lønsedler og af eIndkomstregisteret, at ansøgeren i perioderne fra maj 2018 til oktober 2018, fra december 2018 til februar 2020, fra august 2020 til november 2020 og fra april 2021 til september 2021 har arbejdet mellem 180,55 timer og 282 timer om måneden.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af ansøgningsskemaet fra primo juli 2016 samt den hertil vedlagte ansættelseskontrakt, at overarbejde kan forekomme.

    Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, da ansættelsesvilkårene ikke kan anses for at være sædvanlige efter danske forhold.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af arbejdstidsdirektivet, som er implementeret i dansk lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i flere perioder på 4 måneder har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 48 timer inkl. overarbejde.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at ansøgeren fra december 2018 til marts 2019 har arbejdet henholdsvis 235,5 timer, 231,5 timer, 246 timer og 232 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over en periode på 4 måneder på ca. 54,67 timer, at han i perioden fra juli 2019 til oktober 2019 har arbejdet henholdsvis 207 timer, 209,5 timer, 219,5 timer og 282 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over en periode på 4 måneder på ca. 52,25 timer, at han i perioden fra august 2020 til november 2020 har arbejdet henholdsvis 259,5 timer, 247 timer, 207 timer og 207 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over en periode på 4 måneder på ca. 52,82 timer, og at han i perioden fra maj 2021 til august 2021 har arbejdet henholdsvis 263,25 timer, 253 timer, 252,5 timer og 230 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over en periode på 4 måneder på ca. 56,82 timer.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at det eksterne lønbureau fejlagtigt og systematisk har indberettet en forkert arbejdstid på 207 timer for ansøgeren, og at indberetningen rettelig skulle have været på 160,33 timer månedligt, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at den høje arbejdstid, som fremgår af ansøgerens lønsedler samt af e-indkomst, skyldes, at det eksterne lønbureau ved en fejl har indberettet en forkert arbejdstid.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af udtalelsen fra primo november 2021 fra det eksterne lønbureau ikke fremgår, i hvilke perioder ansøgerens arbejdstid skulle være registreret forkert.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der løbende er sket ændringer i den arbejdstid, som fremgår af ansøgerens lønsedler og af eIndkomst, hvilket taler imod, at der er tale om en systematisk fejl, og at det på den baggrund må antages, at lønbureauet har været bevidst om, hvilken arbejdstid ansøgeren var registeret med i lønsystemet.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af de fremsendte lønsedler, at ansøgeren har haft en fast månedlig arbejdstid på 160,33 timer fra november 2016 til april 2018, at han fra maj 2018 til februar 2020 har haft en fast månedlig arbejdstid på 207 timer, at hans løn- og arbejdstid fra marts 2020 til maj 2020 har været påvirket af COVID-19, at han har haft en fast månedlig arbejdstid på 160,33 timer fra juni 2020 til juli 2020, at han fra august 2020 til november 2020 har haft en fast månedlig arbejdstid på 207 timer, at hans løn- og arbejdstid fra november 2020 til april 2021 har været påvirket af COVID-19, og at han fra maj 2021 til august 2021 har haft en fast månedlig arbejdstid på 207 timer.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at arbejdsgiveren og ansøgeren har været uvidende om fejlen, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at den enkelte medarbejders løn samt arbejdstid er registeret korrekt, og at arbejdsgiveren ikke kan fraskrive sig dette ansvar ved at uddelegere opgaven vedrørende lønadministration til en ekstern virksomhed.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens arbejdstid fremgår af hans lønsedler, som bliver tilsendt ham, hvorfor det må formodes, at han har haft kendskab til den registrerede arbejdstid.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at det eksterne lønbureau har rettet fejlen efter tidspunktet for SIRI’s afgørelse, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren løbende skal opfylde betingelserne for hans opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet stadfæster således SIRI’s afgørelse.”







Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen