Familiesammenføring, andre

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. januar 2023 – Familiesammenføring, andre – Immigration

    Dato: 30-08-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til en filippinsk statsborger efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henvisning til dansk afstamning.



    Sagens faktiske omstændigheder:

    I maj 2021 fik ansøgeren afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henvisning dansk afstamning, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, begrundet i, at kun én af ansøgerens forældre havde været dansk statsborger fra fødslen, og at det derfor ikke var dokumenteret, at enten begge ansøgerens forældre eller begge hendes forældres forældre (4 bedsteforældre) havde eller havde haft dansk indfødsret fra fødslen.



    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgerens kan ikke meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af dansk afstamning i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet der ikke foreligger ganske særlige grunde, der taler for at meddele hende opholdstilladelse efter bestemmelsen.

    Udlændingenævnet har efter en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens omstændigheder lagt vægt på, at kun én af ansøgerens forældre har været dansk statsborger fra fødslen, og at det derfor ikke er dokumenteret, at enten begge hendes forældre eller begge hendes forældres forældre har eller har haft dansk indfødsret fra fødslen.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen, at ansøgerens far er født i Danmark, har været dansk statsborger fra fødslen, og at begge hans forældre havde haft dansk indfødsret fra fødslen, ligesom det fremgår af ansøgerens fødselsattest og ansøgningen, at hendes mor er og har været filippinsk statsborger fra fødslen, at ansøgerens forældre ikke var gift, da hun blev født, og de først blev gift i 2017 på Filippinerne, samt at det fremgår af udlændingeinformationsportalen, at ansøgerens mor siden 2018 har opholdt sig i Danmark på baggrund af ægtefællefamiliesammenføring.

    Det til støtte for klagen anførte om, at der foreligger særlige grunde, bl.a. at ansøgeren har en sådan tilknytning til Danmark, herunder biologisk, at hun er berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren, som er født i 1981, aldrig har haft dansk indfødsret.

    Udlændingenævnet finder på baggrund af det anførte, at ansøgerens biologiske tilknytning ikke indebærer, at hun er berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark gennem hyppige besøg (både hendes besøg hos hendes far i Danmark og hendes fars besøg hos hende på Filippinerne) og løbende kontakt, at hun kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af dansk afstamning som følge af kun én dansk forælder.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren siden sin fødsel i 1981 til ansøgningstidspunktet i 2021 ifølge oplysninger i ansøgningen, CPR-registeret, ind- og udrejsestempler i hendes pas har haft ophold i Danmark under 7 måneder i perioden på ca. 40 år; ligesom ifølge ind- og udrejsestempler i ansøgerens fars pas var han på Filippinerne fra ansøgerens fødsel til ansøgningstidspunktet under 9 måneder i perioden på ca. 40 år.

    Det forhold, at det til støtte for klagen er anført, at ansøgereb har en stærk tilknytning til sin herboende danske far, idet de har haft nær kontakt, ligesom de ad flere omgange har været på besøg hos hinanden, og at ansøgeren på trods af sine forpligtelser på Filippinerne i form af uddannelse, arbejde og hendes børns skolegang har opholdt sig i Danmark 3 gange i en samlet periode af over 6 måneder, at ansøgerens far har besøgt hende på Filippinerne hele 13 gange på trods af sit arbejde og sin rygskade, at de har haft hyppig og løbende kontakt med hinanden via telefon og e-mail, som er dokumenteret ved skærmbilleder fra Facebook og Messenger, hvor det tydeligt ses, at de pågældende har stærk tilknytning til hinanden og således har opretholdt den løbende kontakt via sociale medier, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på det vedlagte uddrag af ansøgerens og hendes fars beskeder til hinanden samt billeder fra Facebook, hvoraf det er dokumenteret, at de har haft kontakt, hvor de sendte hilsner på farsdag, fødselsdage og nytårsdag i perioden fra 2010 til 2020, ligesom det ikke er dokumenteret, at ansøgerens far ikke kunne rejse på grund af sin rygskade, og at det kun er dokumenteret, at han var til MR-scanninger og røntgen, og at han skal til videre klinisk kontrol hos sin egen læge, og at han ikke var blevet opereret.

    Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af de anførte oplysninger, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren har opnået en sådan særlig stærk tilknytning til Danmark, som svarer til den tilknytning, som hun ville have opnået, hvis begge hendes forældre havde haft dansk indfødsret fra fødslen.

    Det er til støtte for klagen anført, at det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at ganske særlige grunde foreligger, når ansøgeren har en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv sætter rammerne for bestemmelsen, at formålet med EMRK artikel 8 er at beskytte det allerede etablerede familieliv, at Danmark derfor er forpligtet til at beskytte familier mod adskillelse, der allerede eksisterer som en enhed og således udøver faktisk familieliv her i landet, at EMRK artikel 8 i nogle tilfælde kan få betydning, selv om en herboende ikke faktisk udøver familieliv her i landet, jf. Abdulaziz, Cabales og Balkandali 28/5 1985, præmis 60 og 62-63, og at det i sagen skal føre til, at der skal meddeles opholdstilladelse til ansøgeren.

    Udlændingenævnet henviser herved til, at relationen mellem et myndigt barn og des forælder ikke udgør et beskyttelsesværdigt familieliv under henvisning til EMRK artikel 8, at ansøgeren har stiftet sin egen familie (har børn på Filippinerne), og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og hendes far, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.

    Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren elsker Danmark, idet hun føler sig nært knyttet til landet og sin herboende far, der har støttet hende økonomisk under hendes uddannelse på Filippinerne, ligesom han fortsat støtter hende økonomisk, at hun er blevet opdraget i danske værdier og den danske kultur, at hun taler og forstår dansk, samt at hun ønsker at lære mere dansk, så hun kan få et godt arbejde i Danmark og integrere sig i det danske samfund og således bidrage til fællesskabet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har dokumenteret en sådan tilknytning til Danmark, at hun kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af kun én dansk forælder, uanset hendes ønske om at lære mere dansk, at få et arbejde i Danmark og integrere sig i det danske samfund.

    Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen er oplyst, at ansøgeren har været indkaldt til jobsamtale hos 2 virksomheder i Danmark, men det ikke har været muligt for hende at få ansættelse disse steder som led i manglende opholds- og arbejdstilladelse, såvel som CPR-registrering, og at Udlændingestyrelsens afgørelse har store konsekvenser for hende.

    Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at en udlænding, som er statsborger i et land uden for EU/EØS eller Schweiz, som udgangspunkt først skal have opnået en opholds- og arbejdstilladelse, før hun/han kan arbejde lovligt i Danmark, og at det forhold, at ansøgeren var til jobsamtaler, før hun har fået en afgørelse om opholdstilladelse i landet fra udlændingemyndighederne, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.

    Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1”.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 14. juli 2022 – Familiesammenføring, andre – Søskende til herboende myndig bror

    Dato: 22-05-2023

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingenævnets afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende bror

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Referencen blev i august 2009 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Ansøgeren havde siden referencens flugt fra Afghanistan i 2008 boet hos sin mor i Kabul, indtil morens død i 2015. Ansøgeren flygtede herefter til Iran og tog ophold hos nogle bekendte. Ansøgeren var senere vendt tilbage til Afghanistan, og tog ophold på gaden. Referencen og ansøgeren havde ikke set hinanden siden referencens flugt 13 år tidligere, og ansøgeren havde aldrig været i Danmark. Referencen ansøgte på vegne af sin bror om familiesammenføring i juli 2015. Udlændingestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensyn til barnets tarv, som talte for at tildele opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo september 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

    Udlændingenævnet vurderer, at der ikke mellem ansøgeren og referencen består et sådant beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8, at et afslag på opholdstilladelse til ansøger vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder hensynet til familiens enhed, så Danmark vil være forpligtiget til at tillade familiesammenføring.

    Udlændingenævnet henviser til, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 primært vedrører den traditionelle europæiske kernefamilie det vil sige far, mor og mindreårige børn. Kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold mellem 2 myndige søskende, vil et land være forpligtet til at tillade familiesammenføring.

    Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at der ikke ses at være en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og referencen, der er ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen og ansøgeren efter det oplyste ikke har boet sammen på fælles bopæl eller set hinanden, siden referencen flygtede fra Afghanistan og indrejste i Danmark den medio januar 2009. Referencen og ansøgeren har således ikke boet sammen eller set hinanden i over 13 år.

    Det oplyste om, at referencen og ansøgeren boede sammen, inden referencen flygtede fra Afghanistan, og at referencen har fungeret som storebror og som en erstatning for deres far over for ansøger, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen til sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen primo juni 2009 har oplyst, at referencen og ansøgeren boede sammen med deres mor og søster efter deres fars død, og at referencen og sine søskende således har været under deres mors omsorg, hvorfor referencen ikke kan antages at være trådt i forældremyndighedsindehaverens sted over for ansøgeren. Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at referencen på tidspunktet for sin flugt fra Afghanistan formodentlig i slutningen af 2008 var ca. 14 år, mens referencens bror var ca. 11 år.

    Det forhold, at referencen og ansøgerens adskillelse ikke har været frivillig, at referencen ledte efter ansøger i Iran i 2012, at de genetablerede kontakten i 2015, at ansøgeren ikke har noget sted at bo i Afghanistan, at ansøgeren ikke har anden familie end referencen, at de er tæt knyttet, og at referencen har bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse siden 2015, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i den mellemliggende periode fra 2008, hvor referencen flygtede fra Afghanistan, til 2015, hvor de genetablerede kontakten, har klaret sig uden referencens hjælp og støtte, at ansøgeren nu er ca. 25 år og derfor også må formodes at kunne klare sig, at der ikke ses at være noget til hinder for, at referencen ikke fortsat kan bidrage økonomisk til ansøgerens forsørgelse fra Danmark, og at manglende familienetværk i hjemlandet ikke i sig selv kan medføre, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at referencen og ansøgeren ikke har etableret et sådant ganske særligt kvalificeret afhængigheds-eller tilknytningsforhold, udover hvad der følger af slægtsskabet i sig selv, at det kan betyde, at ansøgeren kan få opholdstilladelse som familiesammenført.

    Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at referencen har oplyst, at ansøgeren har et større tilhørsforhold til Danmark end til Afghanistan.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren aldrig har været i Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer desuden, at der ikke foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at han gives opholdstilladelse.

    Det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren er psykisk syg, at han ikke er følelsesmæssig og kognitiv normalt udviklet, at han er stærkt traumatiseret og har brug for referencens støtte, og at han derfor ikke kan klare sig selv i Afghanistan, kan ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der efter praksis som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark med henblik på medicinsk behandling. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold ikke er dokumenterede.

    Det til støtte for klagen oplyste om, at ansøgeren ikke har en chance for at tage arbejde og forsørge sig selv, at han opholder sig sammen med hjemløse og stofmisbrugere, at han er uegnet til et liv på gaden, og at han er i fare for at dø af kulde eller sygdom, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at dårlige sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland ikke kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. l.

    Udlændingenævnet vurderer endelig, at det til sagen oplyste om, at ansøgeren er gået under jorden, at hans liv er i fare, da han er etnisk hazara, at han risikerer at blive tvangsrekrutteret af Taliban eller evt. slået ihjel af Taliban som følge af hans ophold i Iran, og at han frygter at blive genkendt og slået ihjel af deres farbror, der står bag drabet på deres mor og søster, ikke kan føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at eventuelle oplysninger af asylretlig karakter ikke kan føre til, at der gives ret til familiesammenføring.

    På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøger afslag på opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2022”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 15-05-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en amerikansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin voksne datter og svigersøn.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren, der er født i november 1936, og som er amerikansk statsborger, søgte i marts 2021 Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse under henvisning til sin datter og svigersøn. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2020 sammen med datteren, svigersønnen og børnebørnene. Inden indrejsen boede ansøgeren på et værelse i datterens hus i USA. Svigersønnen og børnebørnene er danske statsborgere, og familien rejste til Danmark i forbindelse med, at svigersønnen havde fået et nyt jo i Danmark. Efter indrejsen i Danmark boede ansøgeren fortsat hos datteren, svigersønnen og børnebørnene, og ansøgeren og datteren søgte begge om opholdstilladelse i Danmark i marts 2021. Datteren fik i april 2021 opholdstilladelse som ægtefællesammenført, mens Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021.

    Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren fra 2013 til 2020 har boet størstedelen af tiden hos sin datter, svigersøn og børnebørn i USA, at ansøgeren siden 2020 har haft permanent bopæl hos sin datter og svigersøn, at ansøgeren er indrejst i Danmark i december 2020 sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn, at hun fortsat har boet sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn i Danmark, at hun i marts 2021 har søgt om opholdstilladelse i Danmark samtidig med sin datter, og at hun ikke har anden familie i USA.

    Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 84 år, at hun lider af forhøjet blodtryk og kostbehandlet diabetes, at hun ikke selvstændigt kan klare sine dagligdags gøremål, hvorfor hun er afhængig af hjælp fra sin datter og svigersøn til indkøb, madlavning, rengøring, varetagelse af økonomi og kontakt/transport til læge.

    Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren allerede inden indrejsen i Danmark havde etableret et familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, som involverede mere end, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, da datteren og svigersønnen har taget sig af hende grundet hendes helbred, og at familien har fastholdt denne familierelation efter, at de sammen flyttede til Danmark.

    Udlændingenævnet vurderer således efter en samlet, konkret og individuel vurdering af varigheden, fastheden og intensiteten af ansøgerens familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, at ansøgeren må anses for at have været en sådan integreret del af sin datter og svigersøns husstand i USA, at hun må anses for at være en del af en familiær enhed med dem, og at der dermed foreligger en fast og varig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn.

    Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.

    Udlændingenævnet vurderer derfor, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at ansøgeren ikke meddeles afslag på sin ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, der taler for at give opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 13.februar 2023 – familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Dato: 13-02-2023

    Udlændingenævnets afgørelse af 13. februar 2023 – familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar måned 2023 Udlændingestyrelsen afgørelse fra maj 2021 der omhandlede afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Eritrea, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende mindreårige datter efter udlændingelovens § 9 c, stk.1, 1.pkt.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Referencen indrejste i juni 2019 sammen med sin stedmor og sine to brødre og søgte asyl. I august 2020 fik referencen opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren søgte herefter om familiesammenføring med referencen i november 2020. Til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i november 2019 havde referencen bl.a. oplyst, at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, da ansøgeren havde forladt referencen og hendes 2 år ældre brødre, da de var små, at de ikke havde meget kontakt, fordi ansøgeren ikke ringede så tit, at de først efter referencens indrejse i Danmark var begyndt at have kontakt med hinanden, at de havde talt kort sammen i telefon en enkelt gang for 4 måneder siden, men at referencen ikke vidste hvor ansøgeren befandt sig, ikke havde ansøgerens telefonnummer, og ikke vidste om ansøgeren var blevet gift igen, om ansøgeren havde fået flere børn eller hvad ansøgeren havde arbejdet med.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra maj 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark. Det er således Udlændingenævnets vurdering, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og referencen, der går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren og referencen ikke har haft fælles husstand siden 2017, hvor ansøgeren efterlod referencen hos naboen i Saudi Arabien, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Saudi Arabien og frygtede deportation.
    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i november 2019 oplyste bl.a., at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, herunder om ansøgeren havde stiftet ny familie, at ansøgeren og referencen ikke havde meget kontakt, fordi ansøgeren ikke ringede så tit, og at ansøgeren og referencen først efter referencens indrejse i Danmark var begyndt at have kontakt med hinanden.
    Det er i den forbindelse indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen var 13 år, hvilket har betydning for, hvilken vægt oplysningerne heri kan tillægges.
    Udlændingenævnet har dog i den forbindelse også inddraget det forhold, at referencen blev vurderet moden til at gennemgå asylproceduren, og Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at referencen oplyste, at hun ikke vidste så meget om ansøgeren, og at referencen og ansøgeren ikke havde så meget kontakt forud for indrejsen i Danmark.
    Udlændingenævnet finder, at ovenstående bør tillægges betydning i forhold til vurderingen af, i hvilket omfang der kan siges, at bestå en sådan relation mellem ansøgeren og referencen, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført med referencen. Udlændingenævnet vurderer således, at oplysningerne om ansøgerens og referencens relation forud for ansøgerens indrejse i Danmark i ansøgningen om familiesammenføring fremstår utroværdige og udbyggende med det formål, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse til Danmark.
    Det er indgået i vurderingen heraf, at det til klagen er oplyst, at ansøgeren blev ufrivilligt adskilt fra referencen og den øvrige familie i 2017, idet ansøgeren ikke længere havde opholdstilladelse i Saudi Arabien, og at ansøgeren er kritiker af regimet i Eritrea, og derfor ikke turde risikere at blive sendt tilbage til Eritrea, hvorfor ansøgeren så sig nødsaget til at gå under jorden
    Udlændingenævnet finder ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af sagen.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at den omstændighed, at ansøgeren mistede sit daværende opholdsgrundlag i Saudi Arabien ikke bevirker, at familielivets afbrydelse kan anses for ufrivillig.
    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren selv valgte at udrejse af Saudi Arabien uden referencen, og at ansøgeren på den baggrund må anses for at have accepteret, at omsorgen for referencen ikke længere blev varetaget af hende.
    Udlændingenævnet finder endvidere, at forhold af eventuel asylretlig karakter, for så vidt angår ansøgerens ophold i Etiopien, ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som familiesammenført til referencen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
    Det er endvidere indgået i vurderingen heraf, at det til klagen er oplyst, at referencens relation til sin stedmor ikke er af en familiemæssig karakter, men derimod et praktisk arrangement for at skabe tryghed og sikkerhed for referencen under rejsen til Danmark, ligesom at referencens stedmor efter det oplyste ikke er en del af referencens fars husstand, da referencens far har stiftet familie med en ny kvinde, og at det altid har været planen, at referencen skulle genforenes med ansøgeren via familiesammenføring.
    Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.
    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at referencen indrejste sammen med sin stedmor i Danmark, at referencen ifølge klagen i forbindelse med asylsagen oplyste, at referencens stedmor gerne ville blive sammen med bl.a. referencen, at referencens stedmor og referencen har boet sammen under deres hidtidige ophold i Danmark, og at referencens stedmor har forældremyndigheden over referencen.
    Udlændingenævnet lægger herefter til grund, at referencens stedmor er referencens primære omsorgsperson, og at referencens stedmor har været dette også forud for deres fælles indrejse i Danmark, hvorfor referencen ikke vil være uden omsorgspersoner eller generel omsorg i Danmark.
    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har boet sammen med referencen i hvert fald siden 2017. Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide samvær med et herboende barn.
    Udlændingenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren og referencen kan udøve familielivet, således som det har været udøvet hidtil, efter at ansøgeren forlod referencen i Saudi Arabien, via telefonopkald, og at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke vil udgøre et disproportionalt indgreb i referencens ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8.
    På den baggrund kan det til klagen anførte om, at det er disproportionalt at give afslag på familiesammenføring i henhold til den EMRK artikel 8, ikke føre til en ændret vurdering af sagen.
    Udlændingenævnet vurderer endelig, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at ansøgeren gives opholdstilladelse.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Familiesammenføring, andre - Immigration

    Dato: 28-09-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 22. august 2022 – Familiesammenføring, andre - Immigration

    Udlændingenævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i medfør af ganske særlige grunde efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren fik første gang opholdstilladelse i Danmark i 2009 i en alder af 14 år som medfølgende familie til sin far, og hun har siden sin indrejse i landet gennemført 10. klasse og HF samt påbegyndt en videregående uddannelse. Ansøgeren har herudover periodevis haft fritidsarbejde, frivilligt arbejde og fuldtidsarbejde i Danmark. Primo maj 2021 stadfæstede Udlændingenævnet Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 m. Udlændingestyrelsen gav herefter ultimo maj 2021 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse af ultimo maj 2021.

    Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, som taler for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnets afgørelse er truffet på baggrund af en helt konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger. Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark siden 2009, hvorved hun har opholdt sig i Danmark i en del af sine formative år, at hun således indrejste i Danmark som mindreårig sammen med sine forældre, der begge har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og at ansøgeren kun har meget begrænset tilknytning til Kina.

    Endvidere har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det er oplyst, at ansøgeren behersker dansk fuldt ud i skrift og tale, at hun har gennemført både 10. klasse og HF i Danmark og er i gang med en videregående uddannelse.

    På baggrund af det anførte finder Udlændingenævnet, at ansøgeren har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der foreligger sådanne særlige grunde, at opholdstilladelse bør meddeles.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan træffe en afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til ansøgeren.”


  • Udlændingenævnets afgørelse af 10.02.2022 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn

    Dato: 10-02-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2022 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn

    Udlændingenævnet omgjorde i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en somalisk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin mindreårige datter.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren blev i februar 2012 meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygtning. I april 2017 inddrog Udlændingestyrelsen ansøgerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse og pålagde ansøgeren at udrejse af Danmark senest i april 2018. Ansøgeren udrejste imidlertid ikke og opholdt sig herefter ulovligt i Danmark. Ansøgeren fik i maj 2020 en datter, der er dansk statsborger og bosiddende i Danmark. Ansøgeren boede hos datterens mor sammen med datteren fra datterens fødsel og indtil hun var ca. 4 måneder, og ansøgeren havde herefter regelmæssigt samvær med datteren 3 gange om ugen af 2 timers varighed. Ansøgeren og datterens mors forhold ophørte i efteråret 2020. I juni 2021 søgte ansøgeren om familiesammenføring med datteren. I oktober 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2021.

    Udlændingenævnet vurderer således, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele ansøgeren opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet lægger til grund, at der består et beskyttelsesværdigt familieliv mellem ansøgeren og hans datter, som er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på oplysningerne om, at ansøgeren har boet sammen med sin datter, siden hendes fødsel og indtil hun var ca. 4 måneder, at ansøgeren herefter har haft regelmæssigt samvær med datteren, at ansøgeren ifølge samværsaftale fra april 2021 har samvær med datteren 3 gange om ugen af 2 timers varighed, at samværsaftalen er underskrevet af ansøgeren og moderen til datteren og er forsynet med en tvangsfuldbyrdelsesklausul, og at samværsaftalen er anmeldt til Familieretshuset ved e-mail fra juni 2021.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at datteren er født i maj 2020, og at der henset til hendes alder må antages at være tale om sædvanligt samvær. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af Familieretshusets samværsguide til forældre bl.a., at det for et barn i alderen 0-1 år er optimalt, at barnet har en fast base, og at den anden forælder kan være sammen med barnet flere gange om ugen, mens det for et barn i alderen 1-3 år fremgår, at samværet kan udvides, når barnet bliver ældre, og at overnatning efterhånden også kan være en god løsning, men at barnet skal være modent nok til dette. Familieretshusets samværsguide til forældre kan læses via dette link: https://familieretshuset.dk/media/1576/samvaersguide_170321.pdf

    Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at oplysningerne om ansøgerens samvær med datteren er bekræftet af datterens mor, og at datterens mor og ansøgeren ikke har fælles bopæl.

    Det fremgår imidlertid af sagen, at Flygtningenævnet i marts 2018 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og i den forbindelse pålagde ham at udrejse af Danmark senest i april 2018. Ansøgeren har ikke efterfølgende haft opholdstilladelse i Danmark, og han opholdt sig således ulovligt i Danmark på tidspunktet for datterens fødsel.

    Udlændingenævnet har på den baggrund vurderet, om det vil være proportionalt og i overensstemmelse med EMRK artikel 8, stk. 2, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse.

    Reglerne om opholdstilladelse har hjemmel i udlændingeloven og varetager et anerkendelsesværdigt formål, herunder hensynet til immigrationskontrol og håndhævelse af udlændingemyndighedernes afgørelser, der kan begrunde indgreb i retten til familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

    Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke vil være proportionalt i forhold til vurderingen efter EMRK artikel 8, stk. 2. Det fremgår i den forbindelse af dommen Nunez mod Norge, afsagt i juni 2011 af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, præmis 70, at

    ”Another important consideration is whether family life was created at a time when the persons involved were aware that the immigration status of one of them was such that the persistence of that family life within the host State would from the outset be precarious … Where this is the case the removal of the non-national family member would be incompatible with Article 8 only in exceptional circumstances…”

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren er statsborger i Somalia, og at det på baggrund af den geografiske afstand fra Danmark til Somalia vil være vanskeligt for ansøgeren at opretholde samværet med datteren.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at Somalia er placeret i landegruppe 5 i forhold til udstedelse af visum, jf. visumbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr.1287 af 14. juni 2021 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum) bilag 2, hvorefter en person i landegruppe 5 som udgangspunkt kun kan gives visum i ekstraordinære situationer.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på datterens unge alder, og at det som følge heraf ikke vil være muligt at udøve samværet via digitale medier, ligesom datteren heller ikke vil have mulighed for at rejse til Somalia for at besøge ansøgeren.

    Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren reelt vil afskære familielivet mellem ansøgeren og datteren.

    Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en samlet vurdering af disse konkrete forhold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25.06.2021 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn

    Dato: 25-06-2021

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en nordmakedonsk statsborger, der søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin mindreårige søn.

    Sagens faktiske omstændigheder:
    Ansøgeren søgte i august 2016 om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Parret havde et fællesbarn (referencen), der var født i oktober 2004. Referencen fik i juni 2017 opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende far, og indrejste efterfølgende i juni 2017 i Danmark, hvor han boede hos sin far. I november 2017 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring. Ansøgeren søgte i november 2019 om familiesammenføring med referencen. Det fremgik af ansøgningen, at ansøgeren var indrejst i Danmark i oktober 2019, og siden indrejsen havde opholdt sig hos referencen. Under sagen blev der fremlagt et certifikat, udstedt i november 2019 af et lokalt civilregister i Nordmakedonien, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencens fars ægteskab blev ophævet ved dom i februar 2016, og at dommen var endelig i august 2016. Udlændingestyrelsen meddelt i oktober 2020 ansøgeren afslag på familiesammenføring.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
    Udlændingenævnet har lagt afgørende vægt på, at det er en forudsætning for, at der kan meddeles opholdstilladelse som følge af et herboende mindreårigt barn, at ansøgeren ikke udgør en familiemæssig enhed med barnets herboende anden forælder, og at forældrene ikke har opløst den familiemæssige enhed med det af gørende formål at opnå et bedre grundlag for meddelelse af opholdstilladelse til den ikke-herboende forælder.
    Udlændingenævnet kan, i lighed med Udlændingestyrelsen, ikke lægge til grund, at den familiemæssige enhed mellem ansøgeren og referencens far reelt er opløst.
    Det forhold, at partsrepræsentanten har anført, at ansøgeren blev skilt fra referencens far i 2016, idet referencens far havde indgået et nyt forhold, og at de ikke siden har levet sammen på en måde, som udgør et faktisk samliv, kan ikke føre til en ændret vurdering.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er grund til at antage, at ansøgeren og referencens fars skilsmisse er indgået med det formål at opnå et bedre grundlag for meddelelse af opholdstilladelse i Danmark, idet skilsmisseforløbet fremstår usammenhængende, og dermed konstrueret til lejligheden.
    Udlændingenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det fremgår af den fremsendte dokumentation, som er udstedt november 2019 og således samme dag, som ansøgeren søgte om familiesammenføring til referencen, at ansøgeren blev skilt fra referencens far i februar 2016, og at skilsmissen trådte endelig i kraft i august 2016, men at ansøgeren i august 2016 søgte om familiesammenføring med referencens far på baggrund af deres ægteskab, ligesom det fremgår af ansøgningen, at ansøgeren siden sin indrejse i Danmark opholdte sig hos sin ægtefælle.
    Ansøgeren indgav ikke under sagens behandling og frem til Udlændingestyrelsen traf en afgørelse i november 2017 oplysninger om, at hendes og referencens fars ægteskab var ophørt, men opholdte sig derimod på den fælles bopæl frem til modtagelsen af Udlændingestyrelsens afslag.
    Udlændingenævnet kan på baggrund heraf ikke lægge til grund, at ansøgeren og referencens fars familiemæssige enhed faktisk er ophørt, som anført af partsrepræsentanten.
    Udlændingenævnet finder dermed, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse skal vurderes på baggrund af forholdet til referencens far, og at den familiemæssige enhed som helhed, herunder i forhold til parrets fællesbørn, skal indgå i denne vurdering. Der skal således ikke laves en særskilt vurdering af ansøgerens forhold til referencen.
    På den baggrund vurderer Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at give ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark.
    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er oplyst om hindringer for, at ansøgeren og referencen kan udøve familielivet ved besøgsophold som hidtil.
    Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2020 – Familiesammenføring, andre - Immigration

    Dato: 25-06-2020

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende to statsborgere fra Den Dominikanske Republik – en mor og hendes mindreårige søn -, som havde søgt om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Sagens faktiske omstændigheder
    Ansøgerne indrejste til Danmark i september 2009, hvor sønnen var seks år. Moren led af HIV og familien fik i de følgende år afslag på asyl og humanitært ophold samt afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindrede, ligesom moren blev udvist med indrejseforbud. I oktober 2016 indgav ansøgerne en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c til Udlændingestyrelsen, som styrelsen meddelte afslag på i november 2018.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Vurdering efter udlændingelovens § 10, stk. 4, vedrørende moren

    Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. § 10, stk. 4.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren den i november 2012 blev udvist med et indrejseforbud i to år, og at indrejseforbuddet fortsat er gyldigt, idet hun ikke ses at være udrejst fra Danmark.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgerens indrejseforbud skal ophæves.

    Der henvises i den forbindelse til vurderingen nedenfor.

    Vurdering efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, vedrørende moren og sønnen

    Udlændingenævnet finder, at ansøgerne ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., idet der ikke foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne ikke siden deres indrejse i Danmark i 2009 har haft et opholdsgrundlag i Danmark, og at de dermed ikke kan have haft en berettiget forventning om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark.

    Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at uanset, at ansøgerne har opholdt sig i Danmark siden september 2009, kan dette ikke i sig selv medføre, at ansøgerne kan meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen, idet ansøgerne har opholdt sig ulovligt i Danmark og alene har haft processuelt ophold i forbindelse med ansøgninger om blandt andet asyl, humanitær opholdstilladelse, og opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ligesom moren er udvist med indrejseforbud.

    Udlændingenævnet bemærker endvidere, at der efter bestemmelsen ikke generelt kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som har opholdt sig i Danmark uden opholdstilladelse i en længere periode, uanset denne er indrejst som mindreårig.

    Udlændingenævnet finder, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om ansøgernes personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at de bør gives opholdstilladelse.

    Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at moren er i behandling mod HIV, og at det er anført, at hun vil være særligt sårbar ved en tilbagevenden til Den Dominikanske Republik.

    Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet disse helbredsmæssige forhold ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan føre til opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet henviser i den forbindelse også til, at familien i september 2011 blev meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 1, at det fremgår af afgørelsen, at morens sygdom HIV ikke kunne antages at være så fremskreden, at hun var i risiko for at udvikle AIDS, at de endvidere blev meddelt afslag på genoptagelse af sagen i januar 2013, og at udlændingelovens § 9 b må anses som lex specialis regel i forhold til vurderingen af, om en udlænding, der tidligere har været asylansøger, kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af sine helbredsmæssige forhold.

    Det forhold, at moren har været udsat for menneskehandel i forbindelse med sin indrejse, at hun har sin daglige gang i et lokalt aktivitetshus, at hun tager et socialt ansvar, og at hun taler engelsk og mere dansk, kan ikke føre til, at hun kan meddeles en opholdstilladelse, da det herved ikke er oplyst om en sådan stærk tilknytning til det danske samfund, at dette i sig selv kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Det er yderligere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at sønnen indrejste i Danmark som seksårig, at han nu er 17 år, at han har gået i dansk skole og taler dansk, og at det er anført, at han ikke taler spansk, at han har en begrænset tilknytning til Den Dominikanske Republik eller Haiti, hvor han ikke har været, siden han var seks år, og hvor han risikerer at blive efterladt alene i tilfælde af, at morens helbred forværres.

    Udlændingenævnet finder, at dette ikke kan føre til et ændret resultat. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset at sønnen måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark gennem sin skolegang, fritidsaktiviteter og netværk, kan dette ikke i sig selv medføre, at der meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen henset til, at han alene har opholdt sig i Danmark på processuelt ophold samt ved ulovligt ophold siden sin indrejse. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at der efter praksis, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke meddeles opholdstilladelse til en udlænding alene med henvisning til, at udlændingen har opholdt sig i Danmark i en længere periode, mens der søges om opholdstilladelse.

    Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgerne er indrejst i Danmark i en alder af henholdsvis 33 år og seks år, at de ikke har et familiemæssigt netværk i Danmark udover hinanden, og at de begge stadig må anses for at have en tilknytning til deres hjemland, hvor moren har levet størstedelen af sit voksne liv, og hvor sønnen har boet indtil sit sjette leveår.

    Udlændingenævnet henviser endvidere til, at et manglende familienetværk ikke i sig selv kan føre til en opholdstilladelse efter bestemmelsen, og at sønnen er knap 18 år, og dermed næsten er myndig.

    Udlændingenævnets kan endvidere henvise til, at der efter Udlændingenævnets praksis som udgangspunkt først vil kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af et herboende barns forhold, hvis barnet har haft seks til syv års sammenhængende lovligt og fast ophold i Danmark, og barnet vedvarende har gået i danske institutioner og/eller skoler. Det bemærkes i den forbindelse, at den praksis, hvorefter der som udgangspunkt kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af et herboende barn, der har opholdt sig uafbrudt i seks til syv år i Danmark retter sig mod familier, hvor børnene har haft uafbrudt og sammenhængende lovligt ophold her i landet med opholdstilladelse. Udlændingenævnet finder, at der under henvisning til denne praksis og de konkrete omstændigheder i sagen ikke er grundlag for at meddele sønnen opholdstilladelse i Danmark og som konsekvens heraf meddele opholdstilladelse til moren. Udlændingenævnet finder således, at det ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser og barnets tarv at meddele afslag på opholdstilladelse, uanset at sønnen har tilbragt sine formative år i Danmark.

    Det forhold, at det i forbindelse med klagen er anført, at sønnen er i en positiv udvikling og gerne vil læse til pædagog, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet der ikke er tale om forhold, der i sig selv vil kunne føre til meddelelse af opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Udlændingenævnet finder endvidere, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8 eller en selvstændig ret til immigration. Udlændingenævnet henviser til, at det har været morens eget valg at rejse til Danmark sammen med sønnen og dermed flytte sønnen væk fra hans hidtidige tilværelse, og at familien flere gange er blevet pålagt at udrejse af Danmark, og dermed aldrig har haft et opholdsgrundlag her i landet.

    Udlændingenævnet henviser desuden til FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), hvoraf det fremgår, at deltagerstaterne påtager sig at sikre sig barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dets trivsel under hensynstagen til de rettigheder og pligter, der gælder barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonvention, skal sikre at barnet og dets forældre kan forblive sammen.

    Udlændingenævnet finder således, at der ikke kan udledes en ret for et barn, der er opvokset i ét land, til at kunne forblive i opholdslandet, uanset en vis tilknytning til opholdslandet, og uanset at barnets forældre ikke ønsker at rejse til et andet land, jf. barnets tarv. Dette gælder uanset, om der måtte være umiddelbart dårlige økonomiske og sociale vilkår i barnets og forældrenes hjemland.

    På tilsvarende vis finder Udlændingenævnet, at en stat, som er midlertidigt opholdsland for et barn og dets forældre, ikke er forpligtet til at meddele opholdstilladelse, når ingen i familien har haft opholdstilladelse eller berettiget forventning herom, og når forælderen ikke medvirker til hjemsendelsen, og dermed selv modvirker familiens udrejse af Danmark og etablering i et andet land.

    Udlændingenævnet finder, at ansvaret for sønnens trivsel først og fremmest må være morens, og at der henset til, at familien kan opholde sig sammen i Den Dominikanske Republik, ikke kan udledes en positiv pligt for andre lande end barnets statsborgerskabsland til at sikre ophold og de fortsatte opvækstvilkår for barnet.

    Udlændingenævnet henviser endvidere til, at familien i december 2016 blev meddelt afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindrede.

    På denne baggrund finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse i Danmark.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2019 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn

    Dato: 28-01-2019

    Udlændingenævnet omgjorde i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en statsborger fra Cameroun, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sit mindreårige barn, der havde bopæl hos sin mor i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at der var grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der forelå ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren i januar 2013 var blevet meddelt opholdstilladelse som studerende i Danmark, at denne opholdstilladelse var gyldig indtil december 2016, og at ansøgeren under sit lovlige ophold som studerende var blevet far til et barn. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på karakteren og omfanget af det samvær, som ansøgeren udøvede med barnet, herunder at ansøgeren udøvede samvær to gange om ugen, og at der netop var blevet etableret en samværsordning, hvor barnet skulle overnatte hos ansøgeren hver anden weekend fra fredag til lørdag. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren var statsborger i Cameroun. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren opholdstilladelse var opfyldt. FAM/2019/1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. oktober 2018 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn – Søskende – Herboendes statusændring

    Dato: 23-10-2018

    Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til et syrisk forældrepar og deres mindreårige datter, som søgte familiesammenføring med deres herboende søn/bror. Den herboende søn var mindreårig på ansøgningstidspunktet, og han havde under klagesagens behandling i Udlændingenævnet fået ændret sit opholdsgrundlag som flygtning af Flygtningenævnet fra udlændingelovens § 7, stk. 3 til § 7, stk. 1.

    Udlændingenævnet fandt, at referencens forældre og søster ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen i marts 2016 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, og at han ikke havde haft denne opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne lægges til grund, at det – selv om referencen på tidspunktet for ansøgningerne om opholdstilladelse til hans forældre og søster fortsat var mindreårig – fulgte af Danmarks internationale forpligtelser, at Danmark var nærmest til at beskytte dette familieliv, således at referencens forældre og søster kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen ikke havde boet sammen med sin familie siden september 2015, hvor han var udrejst af Syrien sammen med sin ældre broder. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til, at referencen på tidspunktet for sin udrejse af Syrien var 16 år, at han havde haft en sådan alder og modenhed, at han sammen med sin tre år og otte måneder ældre broder havde kunnet foretage rejsen fra Syrien gennem Europa til Danmark, at han i forbindelse med sin asylsag blev vurderet moden til at gennemgå den asylretlige procedure, og at han ved sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i december 2015 havde oplyst, at han ikke var tæt knyttet til sin broder og ikke ønskede at bo sammen med ham, men gerne tæt på ham. Udlændingenævnet henviste endvidere til, at referencen på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring var 17 år, og således havde en alder, hvor han i det daglige ikke var afhængig af, at en forældremyndighedsindehaver eller anden omsorgsperson bistod ham. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at referencen nu var 19 år og dermed myndig. Udlændingenævnet henviste tillige til, at referencen til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen i december 2015 havde oplyst, at han – ud over sin ældre broder som han var indrejst i Danmark sammen med – havde tre fastre i Danmark, som alle havde opholdstilladelse her i landet, at han overnattede hos en af sine fastre i tre dage efter ankomsten til Danmark, og at denne faster også havde bidraget med penge til referencen og referencens broders rejse. Referencen havde efter samtalen skrevet under på, at han vedstod indholdet af sit samtalereferat. Udlændingenævnet henviste også til, at det af referencens forældres ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark fremgik, at referencen havde nær familie i Danmark i form af tre fastre, hvoraf to var gift og havde børn, og at det af referencens søsters ansøgning om opholdstilladelse i Danmark fremgik, at hun havde nær familie i Danmark i form af to tanter, onkler og fætre og kusiner. Ansøgningsskemaerne var underskrevet på tro og love af referencen og dennes værge. Udlændingenævnet fandt på den baggrund ikke at kunne lægge til grund, at referencen ikke havde nær familie i Danmark, som kunne støtte ham i det omfang, det måtte være nødvendigt. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at Flygtningenævnet i maj 2018 havde ændret referencens opholdsgrundlag fra udlændingelovens § 7, stk. 3, til § 7, stk. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet referencen på tidspunktet for statusændringen var fyldt 18 år, og at statusændringen var sket, fordi han var fyldt 18 år og dermed risikerede at blive indkaldt til militærtjeneste i Syrien. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at referencen på tidspunktet for statusændringen var myndig, og dermed som voksen også måtte antages at kunne tage vare på sig selv. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke i øvrigt forelå oplysninger om referencen, referencens forældres eller referencens søsters personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at de blev givet opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at referencens fader led af forkalket legemspulsåre, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencens fader i juni 2016 havde fået foretaget en CT skanning, og at det derfor måtte lægges til grund, at der var adgang til lægeundersøgelse og eventuel behandling i Syrien. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at en ansøger skulle indrejse i Danmark for at modtage lægelig behandling, ligesom generelle sociale eller økonomiske forhold i en ansøgers hjemland eller opholdsland ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt tillige, at det forhold, at referencen efter det oplyste led af PTSD, at han var grådlabil, selvskadende, bange, havde søvnproblemer og fik rystelser, at han havde brug for sin nære familie, og at referencens ældre broder i juni 2018 var afgået ved døden, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at referencen havde mulighed for at modtage hjælp for sine psykiske problemer i Danmark, at det på baggrund af hans oplysninger i oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen i december 2015 og i hans forældres og søsters ansøgninger om opholdstilladelse måtte lægges til grund, at han havde nær familie i Danmark, og at han på tidspunktet for sin ældre broders dødsfald var fyldt 18 år, og således var myndig, og dermed måtte antages at kunne tage vare på sig selv. Udlændingenævnet fandt yderligere i relation til referencens mindreårige søster, at hun opholdt sig sammen med sine forældre i Syrien, og at hun således ikke var uden omsorgspersoner. Udlændingenævnet fandt ydermere, at det heller ikke kunne føre til en ændret vurdering, at referencens forældre og søster i deres ansøgninger om familiesammenføring med referencen havde henvist til krigen i Syrien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der i forbindelse med krigen i Syrien kunne være tale om forhold af asylretlig karakter, som ikke kunne føre til meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. På den baggrund, og da der ikke var oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, fandt Udlændingenævnet endelig, at det ikke ville være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele referencens forældre og mindreårige søster afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. FAM/2018/74.

Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen