Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2024 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende mindreårige børn
Udlændingenævnet omgjorde delvis i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Egypten, der søgte om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til sin herboende mindreårige datter, der var dansk statsborger. Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 20, men omgjorde sagen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til Børnekonventionens artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er statsborger Egypten, indrejste i Danmark i oktober 2022 og søgte i november 2022 om familiesammenføring med sin mindreårige datter, referencen, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Ansøgeren var i juli 2017 blevet gift med en kvinde med dansk statsborgerskab, og parret havde sammen fået 2 fælles børn, herunder referencen. Begge børn er danske statsborgere. Referencen var født i december 2018, og det andet fællesbarn var født i juli 2020. Ansøgeren blev skilt fra børnenes mor i december 2022. Under ægteskabet havde ansøgeren periodevis besøgt sin ægtefælle og børn i Danmark, og børnene og ægtefællen havde også besøgt ham i Egypten. Besøgene havde haft flere måneders varighed pr. gang. Efter skilsmissen havde ansøgeren samvær med referencen 3 dage inklusiv overnatninger på en uge. Udlændingestyrelsen meddelte i juni 2023 ansøgeren afslag på familiesammenføring, da Udlændingestyrelsen vurderede, at samværet fortsat kunne udøves på besøgsophold, og da ansøgeren ikke havde afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, idet ansøgeren ikke boede sammen med referencen og referencens mor, og da han ikke var referencens primære omsorgsperson. Ansøgeren klagede i juli 2023 til Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således, at [ansøgeren] ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, som taler for at give ham opholdstilladelse efter bestemmelsen, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet vurderer, at det er bedst overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Konvention om barnets rettigheders (Børnekonventionen) artikel 3 og 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familie- og privatliv, at [ansøgerens] samvær med sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], kan udøves i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at et barn ”… har et beskyttelsesværdigt familieliv med både mor og far fra sit fødselstidspunkt”, jf. EMD-dommen Keegan v. Ireland (1994), EMD-dommen Kroon and Others v. The Netherlands (19535/91) og EMD-dommen Berrehab v. The Netherlands (10730/84).
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at [ansøgeren] og [børnenes mor] blev gift den [..] juli 2017, at de har 2 mindreårige fællesbørn, henholdsvis [referencen] på 5 år og [det andet fællesbarn] på 4 år, som er danske statsborgere, og at parret ifølge Det Centrale Personregister (CPR) er blevet skilt den [..] december 2022.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på intensiteten og karakteren af det aktuelle samvær mellem [ansøgeren] og [referencen] og [referencens] alder, idet det følger af sagens oplysninger, at [ansøgeren] har fælles forældremyndighed over [referencen], at hun opholder sig 3 dage på en uge hos sin far, [ansøgeren], og at hun i den forbindelse overnatter 3 nætter hos sin far, [ansøgeren], herunder henover weekenden, idet hun bliver hentet fredag og afleveret mandag.
Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, at meddele [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen meddeler [ansøgeren] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Stadfæstelse af vurderingen efter artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Udlændingestyrelsen har i afgørelsen samtidigt vurderet, at der ikke var ganske særlige grunde, som talte for, at [ansøgeren] kunne blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en afledt opholdsret i henhold til TEUF art. 20.
Udlændingenævnet tiltræder denne del af Udlændingestyrelsens begrundelse for afgørelsen. Det vil sige, at [ansøgeren] ikke kan indrømmes en afledt opholdsret i Danmark efter artikel 20 i TEUF under henvisning til, at han er primær omsorgsperson til sine mindreårige børn, [referencen] og [det andet fællesbarn], der er danske statsborgere.
Udlændingenævnet anser det således ikke for uproportionalt og stridende mod Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20, og EU-Domstolens domme i sagerne C-133/15 - Chavez-Vilchez, C-451/19 og C-532/19, XU og QP, at meddele [ansøgeren] afslag på afledt opholdsret i Danmark. Der henvises i det fulde til Udlændingestyrelsens vurdering.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af klagen.”
FAM/2024/99