Voksne børn til herboende forældre
-
Udlændingenævnets afgørelse af 15. november 2016 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre – Barn til religiøs forkynder
Dato: 15-11-2016Udlændingenævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en amerikansk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin fader, som havde fået opholdstilladelse i Danmark som religiøs forkynder med virkning fra januar 2016, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes fader, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Det indgik i nævnets vurdering, at hele ansøgerens familie opholdt sig i Danmark, at hun ikke havde nogen nær familie i USA, at hun skulle begynde på universitetet i USA i august 2016, og at der derfor kun var tale om ophold i en begrænset periode. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse dagen før sin 19 års fødselsdag, at hun på afgørelsestidspunktet var 20 år, og at hun således på ansøgningstidspunktet var myndig og derfor måtte formodes at kunne klare sig selv i sit hjemland, hvilket blev understøttet af, at hun fra august 2016 skulle begynde på universitetet i USA. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke i øvrigt forelå oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at hun skulle meddeles opholdstilladelse. FAM/2016/106.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. november 2015 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre – Anden familie
Dato: 25-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse, jf. henholdsvis udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, nr. 3, til to somaliske statsborgere, der havde søgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ansøgernes herboende moder og mormoder. Ansøgerne, der var moder og søn, var således datter og barnebarn til den herboende reference. Den herboende reference havde til sagen oplyst, at hun og hendes datter tre år forud for datterens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse var flygtet fra Somalia hver for sig, at de sidst i 2010 havde boet sammen, at den herboende reference ikke havde forsørget sin datter, at datteren opholdt sig i Uganda, at de løbende havde telefonisk kontakt, og at datteren ikke havde kontakt med sin fader, ligesom datteren ikke vidste, hvor hendes fader opholdt sig henne. Datteren havde til sagen oplyst, at hun boede i Uganda, at hun med sin fader var flygtet fra Somalia til Libyen, at hun i Libyen blev gift med en mand, der efterfølgende forsvandt, at hun derefter var flygtet til Kenya, hvor hun havde født sin søn, og at hun nu opholdt sig i Uganda. Det var til sagen oplyst, at barnebarnet opholdt sig i Uganda med sin moder, og at hans faders adresse var ukendt. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2015 begge ansøgere afslag på opholdstilladelse. Det var til støtte for klagen i Udlændingenævnet anført, at den herboende reference forsørgede sit barnebarn, at hun var den eneste familie, som hendes datter og hendes barnebarn havde, at datterens ægtemand – og faderen til barnebarnet – var forsvundet, og at referencens datter og barnebarn ikke havde mulighed for at vende tilbage til Somalia.
I forhold til den herboende references datter fandt Udlændingenævnet, at der ikke forelå en tilknytning mellem den herboende reference og datteren, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at datteren på ansøgningstidspunktet var 17 år, at hun på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var fyldt 18 år, at hun således var myndig, at hun i Libyen havde indgået ægteskab, at hun efterfølgende havde født en søn og herved havde stiftet egen familie, og at den herboende reference og hendes datter ikke havde boet sammen siden 2010, hvor den herboende reference flygtede fra Somalia. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde, der kunne tale for at meddele datteren opholdstilladelse i Danmark, og at et afslag ikke tilsidesatte hensynet til familiens enhed eller var i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke i øvrigt var oplysninger om datterens personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at datteren blev meddelt opholdstilladelse. Det forhold, at datteren havde opholdt sig illegalt i Uganda, og at hun ikke kunne vende tilbage til Somalia, kunne ikke føre til en opholdstilladelse, idet generelle sociale og økonomiske forhold i en ansøgers hjemland ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I forhold til den herboende references barnebarn fandt Udlændingenævnet, at den herboende references barnebarn ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. udlændingebekendtgørelsens § 21, stk. 1, og nr. 2 eller nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at barnebarnet ikke var uden omsorgsperson, og at der ikke forelå særlige grunde til, at barnebarnet burde meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til den herboende reference, idet barnebarnet opholdt sig i Uganda med sin moder. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen om, at barnebarnet ikke kunne vedblive med at opholde sig i Uganda med sin moder, eller at barnet led fysisk eller psykisk overlast ved at opholde sig i Uganda eller Kenya. Udlændingenævnet fandt i øvrigt, at der ikke forelå en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, at der uanset bestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 21, var grundlag for at meddele barnebarnet opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Det forhold, at den herboende reference havde oplyst, at det ikke var muligt at finde barnebarnets fader, at referencen havde forsørget både datteren og barnebarnet, og at referencen var den eneste familie, som datteren og barnebarnet havde, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering henset til de i sagen foreliggende oplysninger. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at der var en person med samme navn som referencens datters fader, der havde medvirket ved indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse til referencens barnebarn på Den Danske Ambassade i Uganda. FAM/2015/254.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2015 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre
Dato: 20-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en syrisk statsborger, der havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ansøgerens herboende fader. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren var født i januar 1990, at ansøgeren fra august 2013 og frem til ansøgningstidspunktet havde opholdt sig i Tyrkiet sammen med sin moder og søster, at ansøgeren ikke var alvorligt syg eller handicappet, og at ansøgeren stod i en svær situation grundet den sikkerhedsmæssige situation i Syrien. Det var endvidere oplyst, at den herboende fader led af en hjertesygdom og afventede en bypassoperation. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2014 ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Den herboende faders ægtefælle og andet barn blev i december 2014 meddelt opholdstilladelse i Danmark. Det blev til støtte for klagen i Udlændingenævnet anført, at ansøgeren ikke havde anden familie i Syrien, at ansøgeren havde det dårligt psykisk grundet trusler og afslag på opholdstilladelse i Danmark, og at den herboende faders helbredstilstand var blevet forværret siden ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende fader, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, og som kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde boet sammen med den herboende fader, indtil den herboende fader flygtede til Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var 25 år og således var myndig og måtte formodes at kunne klare sig selv, samt at ansøgeren ikke led af alvorlige sygdomme eller handicap. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at den herboende faders ægtefælle og andet barn var blevet meddelt opholdstilladelse og var indrejst i Danmark. Udlændingenævnet bemærkede, at generelle sociale og økonomiske forhold i ansøgerens hjemland eller opholdsland ikke kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen. Udlændingenævnet fandt herudover, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren var i en svær sikkerhedsmæssig situation, idet dette forhold var af asylretlig karakter, hvilket ikke kunne føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det forhold, at den herboende fader led af depression, posttraumatisk belastningsreaktion, blærecancer og havde en forestående bypassoperation, kunne ikke efter praksis føre til en ændret vurdering, da der herved ikke var oplyst om sådanne ganske særlige grunde, som kunne føre til en ændret vurdering i sagen. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, herunder alvorlige personlige eller helbredsmæssige forhold, hvorfor det ikke var uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark. FAM/2015/122.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. april 2015 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre
Dato: 09-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en voksen datter fra Syrien, som søgte om familiesammenføring med sin herboende fader. Faderen blev i juni 2014 meddelt opholdstilladelse på baggrund af asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. I juli 2014 indgav ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring under henvisning til sin fader. Af ansøgningsskemaet fremgik det, at ansøgeren var født i februar 1994, og at hun var syrisk statsborger. Det fremgik endvidere, at ansøgeren siden sin fødsel havde opholdt sig i Syrien, at hun i Syrien havde gennemført 12 års grundskole, at hun på ansøgningstidspunktet læste til mekanikingeniør, og at hun ikke tidligere havde besøgt Danmark. Det blev endvidere oplyst, at faderen forud for sin indrejse i Danmark havde boet sammen med ansøgeren, at han ikke under sit ophold i Danmark havde bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse i Syrien, og at han havde fire søskende i Syrien, hvoraf tre af dem var gift. I december 2014 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med sin fader. Ansøgerens moder og bror blev samtidig meddelt opholdstilladelse i Danmark under henvisning til den herboende ægtefælle/fader. Til støtte for klagen blev det anført, at ansøgeren havde boet og var opvokset hos sin familie, at hun var afhængig af dem, og at hun reelt var uden familienetværk i Syrien. Det blev endvidere anført, at Syrien var et livsfarligt sted at leve på grund af krig, og at faderen som flygtning havde ret til at bo i Danmark med ansøgeren under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., idet der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hedes fader, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren skulle være afhængig af sin familie, at faderens fire søskende var flygtet ud af Syrien, at ansøgeren reelt var uden familienetværk i Syrien, og at hun efter faderens opfattelse ikke kunne bo i Syrien alene. Udlændingenævnet fandt, at en afgørelse om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren ikke udgjorde en krænkelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, da der ikke i sagen forelå oplysninger om forhold, som bevirkede, at det ville være uproportionalt at meddele hende afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der som udgangspunkt ikke er adgang til familiesammenføring med myndige børn efter EMRK artikel 8, hvis der ikke foreligger særlige pasnings- eller plejebehov, jf. lovbemærkningerne til udlændingelovens § 9 c. Det forhold, at ansøgeren angiveligt var uden et familienetværk i Syrien, kunne ikke føre til, at der var etableret et sådant plejeforhold, at der på denne baggrund kunne meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var 20 år og dermed myndig, at hun var født og opvokset i Syrien, at hun havde gennemført 12 års grundskole, at hun læste til mekanikingeniør, og at hun aldrig havde besøgt Danmark før. Udlændingenævnet lagde derudover vægt på, at der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgeren ikke fortsat ville kunne bo i Syrien, idet hun måtte anses for at have en væsentlig kulturel og sproglig tilknytning til sit hjemland. Det forhold, at Syrien var plaget af krigstilstande, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering, idet der var tale om asylretlige forhold, der ikke kunne begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingenævnet bemærkede i tilknytning hertil, at generelle sociale og økonomiske forhold i en ansøgers hjemland eller opholdsland ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige grunde, at der burde meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. FAM/2015/117.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. juni 2014 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre
Dato: 23-06-2014Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en voksen datter fra Brasilien, som søgte om familiesammenføring med sin herboende mor, som herboende reference blev i juli 1996 meddelt opholdstilladelse i Danmark, og ansøgeren indrejste i maj 1997 her i landet. Ansøgeren blev i 2001 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgeren udrejste af Danmark i april 2008 og indrejste på ny her i landet i januar 2013 og ansøgerens opholdstilladelse var således bortfaldet. Ansøgeren havde tre herboende børn, som på afgørelsens tidspunkt frivilligt var anbragt udenfor hjemmet. Ansøgeren havde efter sin genindrejse i Danmark ikke regelmæssigt samvær med børnene.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes herboende moder, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, og Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren frivilligt udrejste til Brasilien i 2008. Det forhold, at ansøgeren ønskede at bo i Danmark for at være sammen med sin mor, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren tidligere havde haft opholdstilladelse i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren i 2008 som 26-årig frivilligt udrejste af Danmark til Brasilien, hvor hun siden havde haft bopæl. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren havde tre herboende børn, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at børnene var frivilligt anbragt udenfor hjemmet, at ansøgeren ikke havde samvær med børnene, og at ansøgeren kun havde set børnene, når børnene havde samvær med ansøgerens mor, samt at ansøgeren ikke havde været i kontakt med kommunen for at diskutere børnenes situation. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at den herboende reference efter det oplyste havde hjerteproblemer, ikke kunne føre til en ændret vurdering, da den herboende references helbredsmæssige forhold ikke var af en sådan karakter, at det i sig selv kunne begrunde, at ansøgeren skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og at ansøgeren havde andre søskende, som var bosiddende i Danmark og kunne passe den herboende reference. FAM/2014/107.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. januar 2014 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre
Dato: 07-01-2014Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en serbisk statsborger, der havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til hans herboende moder. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren havde haft opholdstilladelse i Danmark fra 1999 til 2003, at den herboende moder altid havde forsørget ansøgeren, at hun havde boet med ham fra 1982 til 2003 og på ny fra 2008 i tre måneder ad gangen, at moderen led af depression, angst, søvnforstyrrelse, suicidaltanker og psykosomatiske symptomer, at ansøgeren var psykisk syg og anfaldsvis suicidalfarlig, og at ansøgerens eneste familierelation var hans herboende moder. Ansøgeren blev i januar 2011 udvist af Danmark med indrejseforbud i to år.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var 31 år og dermed myndig, hvorfor det måtte antages, at ansøgeren kunne tage vare på sig selv i dagligdagen og ikke havde brug for en forælder i samme omfang som mindre børn. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke kunne modtage den nødvendige behandling for sine psykiske gener i hjemlandet. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at generelle socioøkonomiske forhold i ansøgerens hjemland eller opholdssted ikke i sig selv kunne begrunde en opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgeren jævnligt havde besøgt sin moder på turistvisum, kunne ikke føre til en anden vurdering, idet Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren i januar 2011 blev udvist af Danmark med indrejseforbud i to år. FAM/2014/75.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. december 2013 – Familiesammenføring, andre – Voksne børn til herboende forældre
Dato: 16-12-2013Udlændingenævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en columbiansk statsborger, der havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til dennes herboende far. Den herboende far havde efter det oplyste delt husstand med ansøgeren indtil 2008, hvor faderen og resten af familien delte sig på grund af trusler fra FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia). Ansøgeren var i 2008 myndig og på Udlændingenævnets afgørelsestidspunkt 35 år. Ansøgeren genfandt faderen og resten af familien i Ecuador i 2011, men valgte frivilligt at rejse tilbage til Columbia, hvor ansøgerens kæreste opholdt sig, for dér at opholde sig samen med hende. Under sagens behandling blev det anført, at ansøgeren levede under jorden i Columbia, idet han efter det oplyste var truet af FARC.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og den herboende far ikke havde delt husstand siden 2008, hvor familien delte sig på grund af truslerne fra FARC, og at ansøgeren først i 2011 genfandt faderen og resten af familien, men frivilligt valgte at forlade faderen og resten af familien for at rejse tilbage til sin kæreste, hvorfor ansøgeren måtte anses for at have stiftet selvstændig familie. Udlændingenævnet fandt således, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende far, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet vejledte samtidig ansøgeren om muligheden for at søge om genbosætning via UNHCR. FAM/2013/86.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet