Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en serbisk statsborger, der havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til hans herboende moder. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren havde haft opholdstilladelse i Danmark fra 1999 til 2003, at den herboende moder altid havde forsørget ansøgeren, at hun havde boet med ham fra 1982 til 2003 og på ny fra 2008 i tre måneder ad gangen, at moderen led af depression, angst, søvnforstyrrelse, suicidaltanker og psykosomatiske symptomer, at ansøgeren var psykisk syg og anfaldsvis suicidalfarlig, og at ansøgerens eneste familierelation var hans herboende moder. Ansøgeren blev i januar 2011 udvist af Danmark med indrejseforbud i to år.

Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren var 31 år og dermed myndig, hvorfor det måtte antages, at ansøgeren kunne tage vare på sig selv i dagligdagen og ikke havde brug for en forælder i samme omfang som mindre børn. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke var dokumenteret eller godtgjort, at ansøgeren ikke kunne modtage den nødvendige behandling for sine psykiske gener i hjemlandet. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at generelle socioøkonomiske forhold i ansøgerens hjemland eller opholdssted ikke i sig selv kunne begrunde en opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgeren jævnligt havde besøgt sin moder på turistvisum, kunne ikke føre til en anden vurdering, idet Udlændingenævnet bemærkede, at ansøgeren i januar 2011 blev udvist af Danmark med indrejseforbud i to år. FAM/2014/75.

Senest opdateret: 07-01-2014
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen