Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. februar 2023 – Ægtefællesammenføring - Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 15-05-2023Udlændingenævnet genoptog og hjemviste den 16. februar 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse december 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring, vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som var blevet meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle, der var en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, under henvisning til udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren var en tyrkisk kvinde der indrejste i Danmark i august 2015, og herefter i oktober 2015 indgav en ansøgning til Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, der er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Den herboende ægtefælle var en økonomisk aktiv tyrkiske statsborger, der havde haft bopæl i Danmark siden september 1979. Han havde i Danmark afsluttet en uddannelse på dansk, der bl.a. omfattede faglig regning, afmærkning ved vejarbejde, tegningsforståelse, brancheintroduktion og arbejdsteknik, udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse siden 1980, dvs. i mere end 36 år bl.a. som maskintekniker, servicemedarbejder, butiksansvarlig og lageransvarlig, men han havde ikke bestået Prøve i Dansk 1.
Efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 12, nr. 5, var familiesammenføring til en herboende person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, betinget af, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed talte derimod, at den herboende person havde bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Den del af Udlændingestyrelsens afgørelse, der vedrørte vurderingen efter Associeringsaftalen blev i marts 2016 påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som den 6. december 2017 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse.
Sagen blev herefter i august 2018 indbragt for Københavns Byret, der i november 2019 henviste sagen til Østre Landsret.
Efter præjudiciel forelæggelse fra Østre Landsret afsagde EU-Domstolen den 22. december 2022 dom i sagen om danskprøvekravet i udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5, forenelighed med associeringsaftalekomplekset.
Udlændingenævnets afgørelse:
Udlændingenævnet har den 22. december 2022 modtaget EU-Domstolens dom i din klients sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet, vedrørende Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring til din klient, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5. Udlændingenævnet overtog pr. 1. marts 2017 kompetencen til at behandle klagesager om ret til ophold efter Associeringsaftalen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Under henvisning til EU-Domstolens dom har Udlændingenævnet besluttet at genoptage og hjemvise Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at din klient blev meddelt afslag på familiesammenføring, idet din klients ægtefælle, ikke havde bestået en Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at EU-Domstolen i sin dom af 22. december 2022, C-279/21, konkluderer, at artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der er indført efter denne afgørelses ikrafttræden i den pågældende medlemsstat – og hvorefter det er en betingelse for familiesammenføring mellem en tyrkisk arbejdstager, som opholder sig lovligt i denne medlemsstat, og dennes ægtefælle, at denne arbejdstager består en prøve, der godtgør et vist kendskab til den nævnte medlemsstats officielle sprog – udgør en ny begrænsning i denne bestemmelses forstand. Domstolen konkludere endvidere, at en sådan begrænsning ikke kan begrundes i formålet om at sikre en vellykket integration af den ansøgende ægtefælle, idet denne lovgivning hverken gør det muligt for de kompetente myndigheder at tage hensyn til ansøgende ægtefælles egen integrationsegnethed eller til andre faktorer – andre end beståelse af en sådan prøve – der godtgør, at den nævnte arbejdstager faktisk er integreret i den pågældende medlemsstat, og dermed vedkommendes mulighed for at hjælpe sin ægtefælle med at integrere sig i denne medlemsstat.
Udlændingenævnet finder således, at EU-Domstolens dom af 22. december 2022 har betydning for anvendelsen og fortolkningen af udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 6, og at det på den baggrund er rettest at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen efter reglerne i udlændingeloven, sådan som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.
Din klient vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.
Eventuelle yderligere henvendelser i sagerne bedes derfor rettet til Udlændingestyrelsen, Farimagsvej, 51A, 4700 Næstved. Udlændingestyrelsens åbningstider og telefonnummer kan findes på https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen. -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – danskprøve – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Dato: 31-03-2023Udlændingenævnets afgørelse af 9. december 2022 – Ægtefællesammenføring – Integrationskravet – danskprøve – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Tyrkiet, som søgte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle, da denne ikke havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren indrejste i Danmark i december 2020 og søgte ultimo februar 2021 om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, referencen. Parret, som begge er tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Danmark i marts 2017 og havde tidligere fået afslag på familiesammenføring. I ansøgningen fra februar 2021 oplyste referencen, at han havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. I juni 2021 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på ægtefællesammenføring, da referencen ikke havde dokumenteret, at han havde bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingestyrelsen vurderede ved afgørelsen, at stand still-klausulerne i tillægsprotokollen til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet af 23. november 1970 og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 ikke var til hinder for at stille danskprøvekravet.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til sin ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 8 (integrationskravet), at den herboende ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at referencen har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det i ansøgningsskemaet, modtaget i Udlændingestyrelsen ultimo februar 2021, er oplyst, at referencen har bestået Prøve i Dansk 3 eller anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen ikke har dokumenteret, at han har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det ikke ved det til sagen fremlagte bevis for bestået Prøve i Dansk 2 fra juni 2018 er dokumenteret, at referencen har bestået en prøve i dansk, som kan sidestilles med eller træde i stedet for Prøve i Dansk 3.
Der henvises i den forbindelse til, at Prøve i Dansk 2 ligger på et lavere niveau end Prøve i Dansk 3, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, bilag 3a og 3b (tidligere cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015).
Udlændingenævnet har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at det i ansøgningen om ægte-fællesammenføring tillige er oplyst, at referencen ikke har gået i folkeskole eller anden grundskole eller taget uddannelse i Danmark, hvorfor det må antages, at han ikke bestået en prøve i faget dansk på niveau med Prøve i Dansk 3 eller højere i forbindelse med et uddannelsesforløb her i landet.
Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at der ikke er oplyst om sådanne ganske særlige grunde, der bevirker, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på trods af, at hendes ægtefælle ikke opfylder den obligatoriske betingelse om en bestået danskprøve i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne personlige eller helbredsmæssige forhold, der betyder, at parret ikke vil kunne indrejse og tage ophold i Tyrkiet, hvor ansøgeren og hendes ægtefælle mødte hinanden, hvor de begge er statsborgere og taler sproget, og hvor de har boet størstedelen af deres respektive liv, for dér at udleve familielivet, jf. Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) artikel 8.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at familielivet mellem ansøgeren og hendes ægtefælle er etableret på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke havde opholdstilladelse i Danmark, hvorfor parret ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet her i landet.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det ikke vil være uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ikke ved denne afgørelse taget stilling til, hvorvidt ansøgeren og referencen opfylder de øvrige integrationsbetingelser i udlændingelovens § 9, stk. 8, da den obligatoriske betingelse om en bestået danskprøve på niveau med Prøve i Dansk 3 ikke ses opfyldt, og da der ikke er grundlag for at fravige betingelsen.
Derfor har ansøgeren ikke ret til ophold efter EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet
Udlændingenævnet vurderer, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark efter EU´s Associeringsaftale med Tyrkiet.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det følger af artikel 7, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager skal have haft lovlig bopæl her i landet i mindst 3 år for at kunne påberåbe sig de rettigheder, der følger af denne bestemmelse.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen herefter lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft opholdstilladelse her i landet, hvorfor hun ikke har opnået rettigheder efter artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Associeringsaftalekomplekset efter EU-Domstolens retspraksis ikke i sig selv giver familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring. Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 8, i forbindelse med bestemmelsens vedtagelse, er vurderet til at være i overensstemmelse med stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, jf. retsregelafsnittet ovenfor.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der er hjemmel til at stille betingelserne indeholdt i udlændingelovens § 9, stk. 8, over for familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, og at danskprøvekravet således er i overensstemmelse med artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Det anførte om, at referencen har et selvstændigt opholdsgrundlag efter artikel 6, stk. 1, pind 3 i Associeringsrådets afgørelse 1/80, idet han har haft lovligt arbejde i Danmark i mere end 4 år, at han er værnet af stand still-klausulerne i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, og at bestemmelsen forbyder enhver ny lovgivningsmæssig restriktion, herunder hindringer for ægtefællesammenføring, kan på baggrund af ovenstående ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25.04.2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Dato: 14-09-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2000 efter dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, som ægtefællesammenført. I februar 2005 blev ansøgeren og hans ægtefælle skilt, og ansøgerens opholdstilladelse blev som følge heraf inddraget i december 2005. I december 2010 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse, gyldig til december 2011. I juni 2013 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse som økonomisk aktiv arbejdstager på baggrund af Associeringsaftalen artikel 6, stk. 1, 3. led, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholds- og arbejdstilladelsen var gældende til juni 2016. Ansøgeren havde ifølge det elektroniske indkomstregister eIndkomst ikke modtaget løn siden 2014. I august 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse. I oktober 2019 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet finder, at ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke kan forlænges.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsaftalen m.v., såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, idet ansøgeren ikke længere er økonomisk aktiv som arbejdstager her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren ikke har haft en indkomst siden august 2014, ligesom det til sagen er oplyst, at ansøgeren ikke er i beskæftigelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse fra juni 2013, at opholdstilladelsen er betinget af, at ansøgeren fortsat er økonomisk aktiv i Danmark, og at ansøgeren dermed må antages at have været bekendt med, at det er en betingelse for forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren er økonomisk aktiv i Danmark.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse i 2005 på grundlag af ansøgerens status som økonomisk aktiv var omfattet af stand still-klausulerne, at ansøgeren var at anse for arbejdstager i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6´s forstand, og at en tidsbegrænset ægtefælleopholdstilladelse efter 2 års lovligt ophold ikke kan inddrages, samt at der ikke er et krav om at ansøgeren skal være arbejdstager, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at uanset at ansøgeren i 2005 var økonomisk aktiv og kunne støtte ret på stand still-klausulerne, fremgår det af sagen, at ansøgeren ikke har været økonomisk aktiv siden 2014, og at ansøgeren derfor må anses for at have fortabt sin rettigheder efter stand still-klausulerne.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i juni 2013 meddelte ansøgeren en opholdstilladelse på baggrund af Associeringsaftalen m.v. artikel 6, stk. 1, 3. led, og at der herved blev taget højde for ansøgerens associeringsrettigheder.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren siden august 2014 er ophørt fuldstændig med at have tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at ansøgeren inden for en rimelig frist har fundet sig et arbejde på ny. Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen fra oktober 2019 er anført, at ansøgeren har fundet sig et job.
Udlændingenævnet kan konstatere, at ansøgeren endvidere ikke har dokumenteret, hvorvidt ansøgeren fortsat har fast ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1.pkt. Udlændingenævnet skal henvise til, at Udlændingenævnet i februar 2022 har anmodet om dokumentation for, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i perioden fra maj 2016 og frem, hvor ansøgeren ifølge CPR ses udrejst, og at det af partsrepræsentantens e-mail fra marts 2022 fremgår, at ansøgeren ikke har dokumentation herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at ansøgeren har haft en hård periode i sit liv uden familie, venner og beskæftigelse, og at ansøgeren har en dansk kæreste og en datter på 12 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sin opholdstilladelse efter Associeringsaftalens artikel 6, stk. 1, ligesom det af sagen fremgår, at ansøgeren ser sin datter sjældent.
Udlændingenævnet finder således, at da ansøgeren ikke er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder her i landet, har ansøgeren ikke længere rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, eller stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Dato: 14-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2000 efter dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, som ægtefællesammenført. I februar 2005 blev ansøgeren og hans ægtefælle skilt, og ansøgerens opholdstilladelse blev som følge heraf inddraget i december 2005. I december 2010 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse, gyldig til december 2011. I juni 2013 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse som økonomisk aktiv arbejdstager på baggrund af Associeringsaftalen artikel 6, stk. 1, 3. led, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholds- og arbejdstilladelsen var gældende til juni 2016. Ansøgeren havde ifølge det elektroniske indkomstregister eIndkomst ikke modtaget løn siden 2014. I august 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse. I oktober 2019 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet finder, at ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke kan forlænges.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsaftalen m.v., såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, idet ansøgeren ikke længere er økonomisk aktiv som arbejdstager her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren ikke har haft en indkomst siden august 2014, ligesom det til sagen er oplyst, at ansøgeren ikke er i beskæftigelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse fra juni 2013, at opholdstilladelsen er betinget af, at ansøgeren fortsat er økonomisk aktiv i Danmark, og at ansøgeren dermed må antages at have været bekendt med, at det er en betingelse for forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren er økonomisk aktiv i Danmark.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse i 2005 på grundlag af ansøgerens status som økonomisk aktiv var omfattet af stand still-klausulerne, at ansøgeren var at anse for arbejdstager i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6´s forstand, og at en tidsbegrænset ægtefælleopholdstilladelse efter 2 års lovligt ophold ikke kan inddrages, samt at der ikke er et krav om at ansøgeren skal være arbejdstager, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at uanset at ansøgeren i 2005 var økonomisk aktiv og kunne støtte ret på stand still-klausulerne, fremgår det af sagen, at ansøgeren ikke har været økonomisk aktiv siden 2014, og at ansøgeren derfor må anses for at have fortabt sin rettigheder efter stand still-klausulerne.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i juni 2013 meddelte ansøgeren en opholdstilladelse på baggrund af Associeringsaftalen m.v. artikel 6, stk. 1, 3. led, og at der herved blev taget højde for ansøgerens associeringsrettigheder.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren siden august 2014 er ophørt fuldstændig med at have tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at ansøgeren inden for en rimelig frist har fundet sig et arbejde på ny. Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen fra oktober 2019 er anført, at ansøgeren har fundet sig et job.
Udlændingenævnet kan konstatere, at ansøgeren endvidere ikke har dokumenteret, hvorvidt ansøgeren fortsat har fast ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1.pkt. Udlændingenævnet skal henvise til, at Udlændingenævnet i februar 2022 har anmodet om dokumentation for, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i perioden fra maj 2016 og frem, hvor ansøgeren ifølge CPR ses udrejst, og at det af partsrepræsentantens e-mail fra marts 2022 fremgår, at ansøgeren ikke har dokumentation herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at ansøgeren har haft en hård periode i sit liv uden familie, venner og beskæftigelse, og at ansøgeren har en dansk kæreste og en datter på 12 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sin opholdstilladelse efter Associeringsaftalens artikel 6, stk. 1, ligesom det af sagen fremgår, at ansøgeren ser sin datter sjældent.
Udlændingenævnet finder således, at da ansøgeren ikke er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder her i landet, har ansøgeren ikke længere rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, eller stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse."
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Dato: 25-04-2022Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark i december 2006, og ansøgerens opholdstilladelse blev inddraget i juni 2010 på grund af samlivsophør. I august 2016 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse som økonomisk aktiv arbejdstager på baggrund af Associeringstalen mellem EU og Tyrkiet m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholds- og arbejdstilladelse var gældende til august 2018. I maj 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse, og i oktober 2019 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v., idet ansøgeren ikke længere er økonomisk aktiv som arbejdstager. Ansøgeren har ifølge det elektroniske indkomstregister, eIndkomst, modtaget sygedagpenge i perioden fra december 2017 til december 2020 og førtidspension siden januar 2021.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke kan forlænges.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsaftalen m.v., såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, jf. afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, idet hun ikke længere er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af e-Indkomst, at ansøgeren har modtaget sygedagpenge i perioden fra december 2017 til december 2020 og førtidspension siden januar 2021.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren i 2017 var ude for en arbejdsulykke, som har medført et erhvervsevnetab.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6, stk. 2, hvoraf det fremgår, at bl.a. fravær på grund af arbejdsulykker eller sygdom af kortere varighed ligestilles med perioder med lovlig beskæftigelse. Uforskyldte arbejdsløshedsperioder, der er behørigt konstateret af de kompetente myndigheder, og fravær af længere varighed på grund af sygdom er ikke, selv om de ikke ligestilles med perioder med lovlig beskæftigelse, til skade for de rettigheder, der er erhvervet gennem den forudgående beskæftigelsesperiode.
EU-Domstolen har desuden udtalt, at artikel 6, stk. 2, 2. pkt., omhandler manglende beskæftigelse af længere varighed på grund af sygdom eller uforskyldt arbejdsløshed, dvs. når arbejdstagerens manglende beskæftigelse ikke skyldes en adfærd, som kan lægges vedkommende til last, jf. EU-Domstolens dom af 23. januar 1997, sag C-171/95, Tetik, præmis 37.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af artikel 6, stk. 2. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke alene er midlertidigt uarbejdsdygtig, men at hun derimod endeligt har forladt arbejdsmarkedet, idet Udlændingenævnet lægger til grund, at hun er blevet fuldstændigt og varigt uarbejdsdygtig som følge af hendes arbejdsulykke henset til, at hun modtager førtidspension, jf. herunder også EU-Domstolens dom af 6. juni 1995, sag C-434/93, Bozkurt, præmis 39, og afsnittet Retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet henviser desuden til, at det fremgår af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse af primo august 2016, at opholdstilladelsen er betinget af, at hun fortsat er økonomisk aktiv som enten arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder i Danmark, og at ansøgeren dermed må antages at have været bekendt med, at det er en betingelse for forlængelse af hendes opholdstilladelse, at hun er økonomisk aktiv i Danmark.
Det til støtte for klagen anførte vedrørende ansøgerens helbred, kan derudover ikke indgå i vurderingen af, om hendes rettigheder efter Associeringsaftalen m.v. kan forlænges.
Det er desuden indgået i Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren blev skilt fra sin herboende voldelige ægtefælle i 2011, og at hun som kurder fra Tyrkiet, der som følge af skilsmissen er udstødt af både sin svigerfamilie i Danmark og sin egen familie i hjemlandet, vil være ude af stand til som enlig fraskilt kvinde med invaliderende legemlig lidelse at klare sig i Tyrkiet.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sin opholdstilladelse efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Udlændingenævnet finder således, at da ansøgeren ikke er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder her i landet, har hun ikke længere rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, eller stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Vejledning:
Ansøgeren kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde. En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans. Efter indgivelsen af en ansøgning vil Udlændingestyrelsen tage stilling til, om ansøgningen kan tillades indgivet her i landet, og om betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, er opfyldt. Det bemærkes, at en ansøgning om opholdstilladelse vil blive behandlet efter de regler, der gælder på ansøgningstidspunktet.
Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til, om en ansøgning kan tillades indgivet til Udlændingestyrelsen her i landet, eller om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på dette grundlag.
Udlændingestyrelsens kontaktinformationer kan findes her: https://www.nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet kan endvidere vejlede om, at en udrejse af Danmark kan organiseres som en ledsaget udrejse, hvor der er taget hensyn til eventuelle plejebehov.”
Senest opdateret: 24-06-2022
Udgiver: Udlændingenævnet