Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25.04.2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Dato: 14-09-2022
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2000 efter dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, som ægtefællesammenført. I februar 2005 blev ansøgeren og hans ægtefælle skilt, og ansøgerens opholdstilladelse blev som følge heraf inddraget i december 2005. I december 2010 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse, gyldig til december 2011. I juni 2013 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse som økonomisk aktiv arbejdstager på baggrund af Associeringsaftalen artikel 6, stk. 1, 3. led, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholds- og arbejdstilladelsen var gældende til juni 2016. Ansøgeren havde ifølge det elektroniske indkomstregister eIndkomst ikke modtaget løn siden 2014. I august 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse. I oktober 2019 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet finder, at ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke kan forlænges.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsaftalen m.v., såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, idet ansøgeren ikke længere er økonomisk aktiv som arbejdstager her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren ikke har haft en indkomst siden august 2014, ligesom det til sagen er oplyst, at ansøgeren ikke er i beskæftigelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse fra juni 2013, at opholdstilladelsen er betinget af, at ansøgeren fortsat er økonomisk aktiv i Danmark, og at ansøgeren dermed må antages at have været bekendt med, at det er en betingelse for forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren er økonomisk aktiv i Danmark.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse i 2005 på grundlag af ansøgerens status som økonomisk aktiv var omfattet af stand still-klausulerne, at ansøgeren var at anse for arbejdstager i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6´s forstand, og at en tidsbegrænset ægtefælleopholdstilladelse efter 2 års lovligt ophold ikke kan inddrages, samt at der ikke er et krav om at ansøgeren skal være arbejdstager, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at uanset at ansøgeren i 2005 var økonomisk aktiv og kunne støtte ret på stand still-klausulerne, fremgår det af sagen, at ansøgeren ikke har været økonomisk aktiv siden 2014, og at ansøgeren derfor må anses for at have fortabt sin rettigheder efter stand still-klausulerne.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i juni 2013 meddelte ansøgeren en opholdstilladelse på baggrund af Associeringsaftalen m.v. artikel 6, stk. 1, 3. led, og at der herved blev taget højde for ansøgerens associeringsrettigheder.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren siden august 2014 er ophørt fuldstændig med at have tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at ansøgeren inden for en rimelig frist har fundet sig et arbejde på ny. Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen fra oktober 2019 er anført, at ansøgeren har fundet sig et job.
Udlændingenævnet kan konstatere, at ansøgeren endvidere ikke har dokumenteret, hvorvidt ansøgeren fortsat har fast ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1.pkt. Udlændingenævnet skal henvise til, at Udlændingenævnet i februar 2022 har anmodet om dokumentation for, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i perioden fra maj 2016 og frem, hvor ansøgeren ifølge CPR ses udrejst, og at det af partsrepræsentantens e-mail fra marts 2022 fremgår, at ansøgeren ikke har dokumentation herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at ansøgeren har haft en hård periode i sit liv uden familie, venner og beskæftigelse, og at ansøgeren har en dansk kæreste og en datter på 12 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sin opholdstilladelse efter Associeringsaftalens artikel 6, stk. 1, ligesom det af sagen fremgår, at ansøgeren ser sin datter sjældent.
Udlændingenævnet finder således, at da ansøgeren ikke er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder her i landet, har ansøgeren ikke længere rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, eller stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Dato: 14-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2022 – Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – Nægtelse af forlængelse
Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v. til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i marts 2000 efter dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, som ægtefællesammenført. I februar 2005 blev ansøgeren og hans ægtefælle skilt, og ansøgerens opholdstilladelse blev som følge heraf inddraget i december 2005. I december 2010 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse, gyldig til december 2011. I juni 2013 blev ansøgeren meddelt opholds- og arbejdstilladelse som økonomisk aktiv arbejdstager på baggrund af Associeringsaftalen artikel 6, stk. 1, 3. led, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholds- og arbejdstilladelsen var gældende til juni 2016. Ansøgeren havde ifølge det elektroniske indkomstregister eIndkomst ikke modtaget løn siden 2014. I august 2018 søgte ansøgeren om forlængelse af sin opholds- og arbejdstilladelse. I oktober 2019 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter Associeringsaftalen m.v.
Udlændingenævnets afgørelse:
"Udlændingenævnet finder, at ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse efter Associeringsaftalen m.v., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke kan forlænges.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at tyrkiske arbejdstagere på visse betingelser kan have en ret til at forblive i en medlemsstat i medfør af Associeringsaftalen m.v., såfremt den pågældende tyrkiske statsborger har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, idet ansøgeren ikke længere er økonomisk aktiv som arbejdstager her i landet.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af eIndkomst, at ansøgeren ikke har haft en indkomst siden august 2014, ligesom det til sagen er oplyst, at ansøgeren ikke er i beskæftigelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af ansøgerens opholds- og arbejdstilladelse fra juni 2013, at opholdstilladelsen er betinget af, at ansøgeren fortsat er økonomisk aktiv i Danmark, og at ansøgeren dermed må antages at have været bekendt med, at det er en betingelse for forlængelse af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren er økonomisk aktiv i Danmark.
Det forhold, at det til klagen er anført, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens inddragelse af ansøgerens opholdstilladelse i 2005 på grundlag af ansøgerens status som økonomisk aktiv var omfattet af stand still-klausulerne, at ansøgeren var at anse for arbejdstager i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6´s forstand, og at en tidsbegrænset ægtefælleopholdstilladelse efter 2 års lovligt ophold ikke kan inddrages, samt at der ikke er et krav om at ansøgeren skal være arbejdstager, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at uanset at ansøgeren i 2005 var økonomisk aktiv og kunne støtte ret på stand still-klausulerne, fremgår det af sagen, at ansøgeren ikke har været økonomisk aktiv siden 2014, og at ansøgeren derfor må anses for at have fortabt sin rettigheder efter stand still-klausulerne.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen i juni 2013 meddelte ansøgeren en opholdstilladelse på baggrund af Associeringsaftalen m.v. artikel 6, stk. 1, 3. led, og at der herved blev taget højde for ansøgerens associeringsrettigheder.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren siden august 2014 er ophørt fuldstændig med at have tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at ansøgeren inden for en rimelig frist har fundet sig et arbejde på ny. Det kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering, at det i klagen fra oktober 2019 er anført, at ansøgeren har fundet sig et job.
Udlændingenævnet kan konstatere, at ansøgeren endvidere ikke har dokumenteret, hvorvidt ansøgeren fortsat har fast ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1.pkt. Udlændingenævnet skal henvise til, at Udlændingenævnet i februar 2022 har anmodet om dokumentation for, at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i perioden fra maj 2016 og frem, hvor ansøgeren ifølge CPR ses udrejst, og at det af partsrepræsentantens e-mail fra marts 2022 fremgår, at ansøgeren ikke har dokumentation herfor.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er anført, at ansøgeren har haft en hård periode i sit liv uden familie, venner og beskæftigelse, og at ansøgeren har en dansk kæreste og en datter på 12 år.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrer på det forhold, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sin opholdstilladelse efter Associeringsaftalens artikel 6, stk. 1, ligesom det af sagen fremgår, at ansøgeren ser sin datter sjældent.
Udlændingenævnet finder således, at da ansøgeren ikke er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder her i landet, har ansøgeren ikke længere rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 artikel 6, stk. 1, eller stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse."
Senest opdateret: 24-06-2022
Udgiver: Udlændingenævnet