Udlændingenævnet genoptog og hjemviste den 16. februar 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse december 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring, vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som var blevet meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse som familiesammenført til sin herboende ægtefælle, der var en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, under henvisning til udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren var en tyrkisk kvinde der indrejste i Danmark i august 2015, og herefter i oktober 2015 indgav en ansøgning til Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, der er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Den herboende ægtefælle var en økonomisk aktiv tyrkiske statsborger, der havde haft bopæl i Danmark siden september 1979. Han havde i Danmark afsluttet en uddannelse på dansk, der bl.a. omfattede faglig regning, afmærkning ved vejarbejde, tegningsforståelse, brancheintroduktion og arbejdsteknik, udøvet erhvervsmæssig beskæftigelse siden 1980, dvs. i mere end 36 år bl.a. som maskintekniker, servicemedarbejder, butiksansvarlig og lageransvarlig, men han havde ikke bestået Prøve i Dansk 1.

Efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 12, nr. 5, var familiesammenføring til en herboende person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, betinget af, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed talte derimod, at den herboende person havde bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Den del af Udlændingestyrelsens afgørelse, der vedrørte vurderingen efter Associeringsaftalen blev i marts 2016 påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som den 6. december 2017 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse.

Sagen blev herefter i august 2018 indbragt for Københavns Byret, der i november 2019 henviste sagen til Østre Landsret.

Efter præjudiciel forelæggelse fra Østre Landsret afsagde EU-Domstolen den 22. december 2022 dom i sagen om danskprøvekravet i udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5, forenelighed med associeringsaftalekomplekset.

Udlændingenævnets afgørelse:

Udlændingenævnet har den 22. december 2022 modtaget EU-Domstolens dom i din klients sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet, vedrørende Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 om stadfæstelse af afslag på familiesammenføring til din klient, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5. Udlændingenævnet overtog pr. 1. marts 2017 kompetencen til at behandle klagesager om ret til ophold efter Associeringsaftalen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Under henvisning til EU-Domstolens dom har Udlændingenævnet besluttet at genoptage og hjemvise Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 6. december 2017 til fornyet vurdering i Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at din klient blev meddelt afslag på familiesammenføring, idet din klients ægtefælle, ikke havde bestået en Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 5.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at EU-Domstolen i sin dom af 22. december 2022, C-279/21, konkluderer, at artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 skal fortolkes således, at en national lovgivning, der er indført efter denne afgørelses ikrafttræden i den pågældende medlemsstat – og hvorefter det er en betingelse for familiesammenføring mellem en tyrkisk arbejdstager, som opholder sig lovligt i denne medlemsstat, og dennes ægtefælle, at denne arbejdstager består en prøve, der godtgør et vist kendskab til den nævnte medlemsstats officielle sprog – udgør en ny begrænsning i denne bestemmelses forstand. Domstolen konkludere endvidere,  at en sådan begrænsning ikke kan begrundes i formålet om at sikre en vellykket integration af den ansøgende ægtefælle, idet denne lovgivning hverken gør det muligt for de kompetente myndigheder at tage hensyn til ansøgende ægtefælles egen integrationsegnethed eller til andre faktorer – andre end beståelse af en sådan prøve – der godtgør, at den nævnte arbejdstager faktisk er integreret i den pågældende medlemsstat, og dermed vedkommendes mulighed for at hjælpe sin ægtefælle med at integrere sig i denne medlemsstat.

Udlændingenævnet finder således, at EU-Domstolens dom af 22. december 2022 har betydning for anvendelsen og fortolkningen af udlændingelovens dagældende § 9, stk. 12, nr. 6, og at det på den baggrund er rettest at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage fornyet stilling til sagen efter reglerne i udlændingeloven, sådan som denne var bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Udlændingenævnet har ikke herved taget stilling til udfaldet af sagen.

Din klient vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.

Eventuelle yderligere henvendelser i sagerne bedes derfor rettet til Udlændingestyrelsen, Farimagsvej, 51A, 4700 Næstved. Udlændingestyrelsens åbningstider og telefonnummer kan findes på https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen.

 

 

FAM/2023/2

Til toppen