Au pair

right_arrow Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område.
  • Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2023 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien

    Dato: 08-09-2023

    Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra januar 2023 om afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Thailand.

    Sagens faktiske omstændigheder

    I januar 2023 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, begrundet i, at ansøgeren og værtsmoren begge er thailandske statsborgere og taler thai, at værtsfamilien er venner af ansøgerens onkel, og at ansøgeren mødte værtsfamilien i Thailand.

    Udlændingenævnets afgørelse

    ”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.
    Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og værtsmoren begge er thailandske statsborgere, at de begge taler thai, og at ansøgeren derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren i april 2022 har afsluttet en 5-årig videregående uddannelse Bachelor of Arts (English for Communication) i sit hjemland, at den danske ambassade i Bangkok i forbindelse med interviewet med hende i december 2022 vurderede, at hendes engelsk er på et tilfredsstillende niveau, som hun kan bruge til at begå sig i Danmark, at værtsfamiliens børn og værtsfaren er danske statsborgere, og at der ikke tales thai i hjemmet hos værtsfamilien.

    Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at værtsmoderen siden 2008 har haft ophold i Danmark og siden 2021 har haft tidsubebegrænset opholdstilladelse, og at hun har tilknytning til det danske arbejdsmarked i form af sit arbejde, og at værtsfamilien således har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. § 4, nr. 2, c, i bekendtgørelse nr. 1529 af 15. december 2022 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold.

    Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at ansøgerens engelske niveau og værtsfamiliens forhold taler for, at ansøgeren i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien kan formidle dansk sprog og kultur til hende, hvilket er et grundlæggende formål med et au pair-ophold.

    Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2020 – Au pair – Sprogfærdigheder

    Dato: 17-02-2020

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en brasiliansk statsborger.

    Sagens faktiske omstændigheder
    Ansøgerens værtsfamilie, som er amerikanske statsborgere, indrejste i Danmark i maj 2014 og havde på tidspunktet for ansøgningens indgivelse boet i Danmark i fem år. Det fremgår af sagen, at værtsmoren under en samtale med Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplyste, at hun ikke talte dansk, hvorfor samtalen foregik på engelsk, og at værtsforældrene talte engelsk indbyrdes.

    Udlændingenævnets afgørelse:
    ”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan gives opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og au-pair bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, litra c.

    Udlændingenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at ansøgeren ikke i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt eller kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet har lagt vægt på, at værtsfamilien ikke består af mindst én forælder, som har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund som følge af blandt andet et langvarigt lovligt ophold i Danmark, at forælderen må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur.

    Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at værtsfamilien er amerikanske statsborgere, at værtsfamilien indrejste i Danmark i 2014 og således på tidspunktet for styrelsens afgørelse alene havde opholdt sig i Danmark i omtrent fem år og nu i omtrent fem et halvt år, samt at værtsfamilien efter det oplyste til daglig kommunikerer på engelsk.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der foreligger en formodning for, at ansøgeren ikke i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt eller kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien har boet i Danmark i omtrent fem et halvt år, samt at de ikke taler dansk i en sådan grad, at de kan videreformidle det danske sprog eller den danske kultur til ansøgeren.

    Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at værtsmoren til Styrelsen for International Rekruttering og Integration telefonisk har oplyst, at hun ikke kan tale dansk, hvorfor samtalen foregik på engelsk, at værtsforældrene taler engelsk med hinanden i hjemmet, og at der ikke er fremsendt dokumentation for værtsfamiliens danske sprogkundskaber.

    Det forhold, at værtsforældrene har modtaget privatundervisning i dansk på deres arbejdspladser, at børnene efter det oplyste taler flydende dansk, og at værtsfamilien sammen med ansøgeren ville lære dansk, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet værtsforældrene på baggrund heraf ikke kan antages at mestre det danske sprog i en sådan grad, at de kan videreformidle sproget til ansøgeren.

    Udlændingenævnet bemærker i relation til det ovenstående, at det er forældrene i værtsfamilien, der skal varetage opgaven om formidling af det danske sprog og kultur til au pairen.

    Det af værtsparret anførte om, at værtsfamilien har til hensigt at opholde sig permanent i Danmark, at værtsfamilien har købt bolig i Danmark, at børnene går i danske institutioner, at værtsfamilien har danske aner og slægt i Danmark, og at ansøgerens primære opgave som au pair skulle være at hjælpe med børnene, således at værtsfamilien kan genoptage danskundervisningen, kan på baggrund af det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering.

    Udlændingenævnet stadfæster derfor Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra maj 2019.” ERH/2020/2.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2019 – Au pair – Formodning

    Dato: 30-07-2019

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren var i august 2018 meddelt opholdstilladelse som au pair hos en dansk værtsfamilie for en toårig periode. I oktober 2018 indgav ansøgeren en ny ansøgning som au pair hos en ny værtsfamilie på grund af, at den tidligere værtsfamilie angiveligt havde misligholdt au pair-vilkårene.

    Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont samt at forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, forinden indgåelsen af au pair-kontrakten med sin tidligere værtsfamilie, havde aftalt at arbejde minimum otte timer om dagen, og at hun herudover accepterede, at hun ikke skulle hænge sig i timetallet. Det forhold, at det var anført, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde lagt vægt på et skærmbillede af en chatkorrespondance med værtsfamilien fra ansøgerens tidligere au pair-sag, og at det ikke var ansøgerens forventning at indgå i en mere arbejdsmæssig rolle end en au pair-rolle, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren allerede forinden indgåelsen af au pair-kontrakten med sin tidligere værtsfamilie, og inden hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, accepterede den tidligere værtsfamilies krav om at arbejde minimum otte timer om dagen. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgik, at au pair-personens arbejdstid skulle være mellem tre og fem timer om dagen de dage, hvor au pair-personen udførte pligter for værtsfamilien. Arbejdstiden skulle udgøre mellem 18 og 30 timer ugentligt. Det anførte om, at ansøgeren på tidspunktet for chatkorrespondancen ikke var bekendt med vilkårene for au pair-opholdet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren underskrev ansøgningsskemaet på tro og love, herunder at hun var bekendt med vilkårene for et au pair-ophold, som udtrykkeligt fremgik af ansøgningsskemaet, og at hun havde mulighed for at afslå at indgå aftalen, men valgte alligevel at søge opholdstilladelse som au pair hos den tidligere værtsfamilie, uanset at hun vidste, at værtsfamilien ikke havde intentioner om at overholde vilkårene. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at det fremgik af chatkorrespondancen, at ansøgeren udtalte, at hun havde brug for et arbejde for at hjælpe og støtte sin familie. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering, at formålet med ansøgerens ansøgning ikke kunne anses at være at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair-ordningens krav. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren ved korrespondancen med den tidligere værtsfamilie og den efterfølgende au pair-ansøgning havde tilkendegivet, at hun ønskede et længerevarende ophold i Danmark, uanset vilkårene for opholdsgrundlaget. Ansøgeren kunne således ikke gives opholdstilladelse som au pair i Danmark efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. ERH/2019/10.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2019 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien

    Dato: 30-07-2019

    Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende registrering af en værtsfamilie i au pair karensregistret i to år, jf. udlændingelovens § 21 a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i august 2018 en filippinsk statsborger opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien.

    Udlændingenævnet fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 4, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at værtsfamilien ikke havde fremlagt dokumentation for, at de senest ved au pair-opholdets begyndelse havde betalt for au pairens indrejsebillet til Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at værtsfamilien i en e-mail fra november 2018 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde oplyst, at au pairen selv skulle betale indrejsebilletten, og at værtsfamilien herefter ville refundere billetten efter indrejsen. Udlændingenævnet henviste til, at det blandt andet fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 21 a, nr. 4, at værtsfamilien skal betale au pair-personens primære rejseudgift, f.eks. en flybillet, og at dette måtte være til hinder for en aftale, der var til væsentlig ulempe for au pair-personen, og som indebar, at au pair-personen skulle afholde udgifterne til indrejsebilletten med henblik på senere at blive kompenseret. Det forhold, at værtsfamilien til støtte for klagen havde anført, at det ikke havde været hensigten, at au pairen selv skulle betale for flybilletten, at værtsfamilien havde forsøgt at komme i kontakt med au pairen med henblik på tilbagebetaling af indrejsebilletten, at aftalen af praktiske årsager var blevet lavet om, så au pairen selv skulle lægge ud for billetten, og at værtsfamilien havde handlet i god tro, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt af ansøgningsskemaet, at en værtsfamilie kunne blive pålagt en karensperiode på to år, såfremt værtsfamilien ikke betalte for au pair-personens indrejsebillet, ligesom værtsfamilien underskrev ansøgningsskemaet på tro og love om, at de var bekendt med, at en værtsfamilie kunne blive omfattet af karensregistrering, såfremt betingelserne for au pair-personens opholdstilladelse ikke blev overholdt. Udlændingenævnet lagde tillige vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i august 2018 havde fremsendt en vejledning til værtsfamilien vedrørende reglerne for et au pair-ophold herunder med oplysning om, at en værtsfamilie havde pligt til at betale både ind- og hjemrejsebillet, og at en værtsfamilie kunne blive omfattet af en toårig karensperiode, såfremt værtsfamilien ikke overholdt reglerne for et au pair-ophold. Udlændingenævnet lagde endelig og som en supplerende begrundelse vægt på, at værtsmoren i juni 2018 via chatkorrespondance aftalte med au pairen, at arbejdstiden minimum skulle udgøre otte timer. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at au pair-personens arbejdstid skal være mellem tre og fem timer om dagen de dage, hvor au pair-personen udfører pligter for værtsfamilien. Arbejdstiden skal udgøre mellem 18 og 30 timer ugentligt. Uanset det anførte om, at chatkorrespondancen alene havde været en del af en rekrutteringsproces, fandt Udlændingenævnet på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det med sikkerhed var fastslået, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet fandt således, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde registreret værtsfamilien i au pair karensregistret i to år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a. ERH/2019/9.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2019 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien

    Dato: 04-02-2019

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra oktober 2018 om karensregistrering af en værtsfamilie på baggrund af misbrug af au pair-ordningen i medfør af udlændingelovens § 21 a, nr. 2, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1. Værtsfamiliens au pair var meddelt opholdstilladelse i august 2017 og indrejste i Danmark i oktober 2017.

    Udlændingenævnets flertal fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen ved ikke at have udbetalt det minimumsbeløb for lommepenge på 4.150 kr., der var fastsat på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair, til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden i hele den periode, hvor au pairen var meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien. Udlændingenævnets flertal lagde vægt på, at værtsfamilien i månederne fra november 2017 til og med maj 2018 alene havde udbetalt 3.500 kr. månedligt med undtagelse af februar 2018, hvor værtsfamilien havde udbetalt 3.500 kr. to gange til au pairen. Udlændingenævnets flertal lagde endvidere vægt på, at det udbetalte lommepengebeløb ikke var blevet kontinuerligt indbetalt til au pairens konto den sidste bankdag i måneden. Udlændingenævnets flertal henviste i det følgende til, at lommepengebeløbet for november 2017 var til disposition primo december 2017, og at lommepengebeløbet for januar 2018 først var til disposition primo februar 2018. Det indgik i vurderingen, at værtsfamilien havde anført, at denne ikke var blevet vejledt om, at der kunne idømmes en karensperiode, alene fordi der ikke hver måned var udbetalt 4.150 kr. til au pairen på en dansk bankkonto, men dette kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at værtsfamilien i ansøgningen på tro og love havde skrevet under på, at denne var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at værtsfamilien udtrykkeligt var blevet vejledt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration vedrørende reglerne for et au pair ophold. Det fremgik af vejledningen, at lommepengene skal indbetales til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden. Udlændingenævnets flertal bemærkede, at ordet ”skal” var fremhævet i vejledningen med fed skrift, og at det fremgik af vejledningen, at såfremt værtsfamilien ikke betalte au pairen det mindstebeløb, der var fastsat på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair, ville værtsfamilien blive omfattet af en to-årig karensperiode. Det indgik i vurderingen, at værtsfamilien havde anført, at denne blot havde udbetalt dele af deres au pairs lommepenge på forskud, at aftalen mellem værtsfamilien og deres au pair havde stillet au pairen bedre end efter kontrakten/lovgivningen, og at der kun var hjemmel til at idømme en karensperiode, hvis au pairen ikke havde modtaget de lommepenge, som denne havde krav på. Det indgik endvidere i vurderingen, at baggrunden for afdragsordningen var, at au pairen pludselig fik problemer med at finansiere sine udgifter, og at værtsfamilien derfor sendte 40.000 pesos, som au pairen havde brug for, som et forskud på au pairens lommepenge, og at værtsfamilien herudover havde givet au pairen 500 kr. ekstra den første måned, betalt udgifter til tøj og et månedskort til transport, som således oversteg minimumsbeløbet. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, henset til, at lommepengebeløbet ikke var indbetalt til en dansk bankkonto, hvilket udtrykkeligt fremgik af både vejledningsbrevet til værtsfamilien samt au pair-bekendtgørelsen. Udlændingenævnets flertal henviste endvidere til, at der intet er til hinder for at stille au pairen bedre, hvilket også fremgik af vejledningsbrevet, så længe den gensidige aftale ikke indebar, at lommepengebeløbet blev fastsat til et beløb, der var lavere end minimumsbeløbet på tidspunktet for ansøgningen som au pair. Udlændingenævnets flertal henviste endelig til, at fastsættelsen af et minimumslommepengebeløb til en au pair har et beskyttelsesmæssigt sigte i forhold til au pairen, og at au pair-ordningen måtte anses for misbrugt, idet værtsfamilien udtrykkeligt var vejledt om reglerne, og at værtsfamilien på trods heraf ikke fulgte reglerne herom. ERH/2019/2.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2018 – Au pair

    Dato: 17-04-2018

    Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. au-pair bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr.1.

    Udlændingenævnet fandt, at det er en grundlæggende betingelse for at kunne blive meddelt opholdstilladelse som au pair i Danmark, at ansøgeren er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, som var født i januar 2000, havde ansøgt om opholdstilladelse som au pair i Danmark i december 2017. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke var fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet, og det forhold, at ansøgeren var i god tid med ansøgningen, og at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var fyldt 18 år, kunne ikke føre til et andet resultat. ERH/2018/30.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 4. december 2017 – Au pair – Formodning – Formål opfyldt

    Dato: 04-12-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i december 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. au pair bekendtgørelsen § 3, til en filippinsk statsborger. Ansøgeren var i maj 2016 meddelt opholdstilladelse som au pair hos en værtsfamilie på Sjælland for en to årig periode. I januar 2017 indgav ansøgeren en ny ansøgning som au pair hos en værtsfamilie i Jylland, idet hun var flyttet hertil i december 2016 på grund af angiveligt dårlige forhold hos den tidligere værtsfamilie. Denne ansøgning blev i januar 2017 afvist, da der ikke var betalt korrekt gebyr. I februar 2017 flyttede ansøgeren imidlertid til en ny værtsfamilie, da familien i Jylland skulle skilles. Den nye værtsfamilie meddelte i maj 2017 til styrelsen, at de havde opsagt au pair kontrakten med ansøgeren, idet de skulle flytte til udlandet, og at ansøgeren havde fundet endnu en ny værtsfamilie. I august 2017 indgav ansøgerens nuværende værtsfamilie på vegne af ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som au pair indtil udløbet af den oprindelige au pair periode.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på ny kunne gives opholdstilladelse som au pair i Danmark, idet der forelå en formodning for, at ansøgeren allerede nu måtte vurderes at have opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som er tiltænkt en au pair-person via ordningen, ligesom ansøgeren allerede måtte vurderes at have opnået et kendskab til det danske sprog, den danske kultur og danske samfundsforhold. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i maj 2016 blev meddelt opholdstilladelse som au pair, at ansøgeren var registreret indrejst i Danmark i juni 2016, at ansøgeren efterfølgende havde været tilmeldt tre forskellige værtsfamiliers adresser i Danmark, og at to af familierne havde forsøgt at indgive ansøgninger om opholdstilladelse som au pair på baggrund af au pair kontrakter indgået med ansøgeren. Det anførte om, at ansøgeren var uden skyld i sine udfordringer med at finde en ordentlig familie i Danmark, og at ansøgeren blot ønskede at blive i Danmark på au pair vilkår indtil udløbet af den oprindelige to års periode, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke i tilstrækkelig grad afkræftede formodningen for, at ansøgeren ikke allerede havde opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som er tiltænkt en au pair-person via ordningen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for styrelsens afgørelse havde arbejdet og boet i Danmark på au pair vilkår i sammenlagt cirka 11 måneder, idet ansøgeren i sin ansøgning på tro og love havde erklæret, at hun havde arbejdet som au pair hos de tidligere familier, selvom hun ikke havde haft en gyldig tilladelse hertil, og at en værtsfamilie i maj 2017 havde informeret Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at de havde opsagt au pair kontrakten med ansøgeren i maj 2017, og at hun ville fortsætte som au pair hos en ny familie. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde opholdt sig i Danmark i i alt et år og seks måneder og efter egne oplysninger på au pair vilkår, hvorfor hun måtte formodes allerede at have opnået den læring og personlige udvikling og det kendskab til det danske sprog og kultur, som er tiltænkt au pair-ordningen. Ansøgeren kunne derfor ikke på ny meddeles opholdstilladelse i Danmark som au pair. ERH/2017/119.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 23. november 2017 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien

    Dato: 23-11-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra februar 2017 om en værtsfamilies registrering i au pair karensregistret.

    Udlændingenævnets flertal fandt, at værtsmoderen havde misbrugt au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 6, ved ikke at have fremlagt dokumentation for, at hun havde haft tegnet de krævede forsikringer for hele den periode, hvor au pairen havde været meddelt opholdstilladelse som au pair bosiddende hos værtsmoderen. Udlændingenævnets flertal fandt endvidere, at værtsmoderen skulle have haft tegnet de lovpligtige forsikringer fra juli 2016, hvor au pairen var blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos hende. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at au pairen i juli 2016 havde fået inddraget sin opholdstilladelse som au pair hos sin tidligere værtsfamilie, at hun ligeledes i juli 2016 var blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsmoderen i perioden fra juli 2016 til februar 2018, og at au pairen i Det Centrale Person Register var blevet registreret som tilflyttet værtsmoderens adresse i maj 2016. Udlændingenævnets flertal lagde derudover vægt på, at værtsmoderen over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde beklaget, at hun ikke havde sørget for, at forsikringerne var blevet tegnet fra første dag, hvor au pairen startede som au pair hos hende. Udlændingenævnets flertal fandt således, at værtsmoderen ikke havde haft tegnet en lovpligtig au pair forsikring vedrørende au pairen, der dækkede hele perioden hos værtsmoderen, idet værtsmoderen alene havde fremlagt dokumentation for, at hun havde tegnet en forsikring, der trådte i kraft i december 2016, og som havde været gældende i 24 måneder fra denne dato. Det forhold, at det til støtte for klagen var blevet anført, at au pairens første værtsfamilie allerede havde tegnet de nødvendige forsikringer i forbindelse med au pairens indrejse i Danmark i efteråret 2015, at au pairen – efter at have skiftet værtsfamilie – fortsat havde været dækket af forsikringerne tegnet af den tidligere værtsfamilie, at forsikringerne blev tegnet i august 2015, men først blev aktiveret i november 2015, at forsikringsselskabet havde bekræftet, at forsikringen fortsat var gældende og først udløb i november 2017, og at au pairen dermed havde været dobbeltforsikret, idet den forsikring, som værtsmoderen havde tegnet, var gældende indtil december 2018, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at værtsmoderen ikke havde tegnet den krævede forsikring for au pairen i perioden fra juli 2016 til december 2016. Udlændingenævnets flertal fandt således, at det påhviler den til enhver tid værende au pair værtsfamilie at have tegnet de krævede forsikringer. Udlændingenævnets flertal lagde endvidere vægt på, at værtsmoderen på tro og love havde skrevet under på, at hun var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at hun udtrykkeligt var blevet vejledt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i et brev fra juli 2017 om reglerne for et au pair ophold. Det fremgik af vejledningen, at værtsfamilien havde pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækkede omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pairens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Udlændingenævnets flertal fandt på den baggrund, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde registreret værtsmoderen i au pair-karensregistret i to år fra februar 2017, jf. udlændingelovens § 21 a. ERH/2017/115.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. august 2017 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien

    Dato: 30-08-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om en au pair værtsfamilies registrering i au pair karensregistret, jf. udlændingelovens § 21 a, da værtsfamilien ikke havde tegnet de lovpligtige forsikringer for værtsfamiliens au pair, der dækkede hele au pairens ophold i Danmark.

    Udlændingenævnet fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, stk. 6, ved ikke at have fremlagt dokumentation for, at de havde haft tegnet de lovpligtige forsikringer for hele den periode, hvor au pairen var meddelt opholdstilladelse som au pair hos familien. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at værtsfamilien havde fremlagt dokumentation for, at værtsfamilien havde haft en aupairforsikring fra et forsikringsselskab, med en ikrafttrædelsesdato primo november 2016 og løbende i seks måneder, samt at værtsfamilien havde oprettet en forsikring hos et andet forsikringsselskab, som ved en fejl var blevet annulleret, og derfor efterfølgende var blevet oprettet med tilbagevirkende kraft, dækkende perioden fra ultimo august 2016 til primo november 2016. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at au pairen primo august 2016 var blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien i perioden fra primo august 2016 til primo august 2018, og at au pairen i Det Centrale Personregister (CPR) var registreret som indrejst i Danmark primo august 2016. Udlændingenævnet fandt således, at værtsfamilien ikke havde haft tegnet en lovpligtig aupairforsikring vedrørende au pairen, der dækkede hele au pairens ophold i Danmark, da værtsfamilien alene havde fremlagt dokumentation for at have en forsikring, der dækkede perioden fra ultimo august 2016 til primo november 2016 og fra primo november 2016 og i seks måneder – det vil sige indtil primo maj 2017. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at au pairen ikke havde været dækket af en lovpligtig forsikring i perioden fra primo august 2016, hvor hun var indrejst med opholdstilladelse, til ultimo august 2016, og at hun heller ikke havde været dækket fra primo maj 2017. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at værtsfaderen på tro og love havde skrevet under på, at han var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at værtsfamilien udtrykkeligt var blevet vejledt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i brev af primo august 2016 vedrørende reglerne for et au pair ophold. Det fremgik af vejledningen, at værtsfamilien har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pairens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Det fremgik endvidere, at såfremt en værtsfamilie ikke har tegnet de nødvendige forsikringer, kunne værtsfamilien blive omfattet af en toårig karensperiode. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde registreret værtsfamilien i Au pair-karensregistret i to år fra medio februar 2017, jf. udlændingelovens § 21 a. Det forhold, at forsikringsselskabet ved en fejl havde annulleret værtsfamiliens aupairforsikring, men at denne efterfølgende var blevet oprettet med tilbagevirkende kraft, kunne således ikke føre til en ændret vurdering, da au pairen fortsat ikke sås at have været dækket af en lovpligtig aupairforsikring i hele den periode, hun var meddelt opholdstilladelse i Danmark. ERH/2017/93.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 27. marts 2017 – Au pair – Formodning – Formål

    Dato: 27-03-2017

    Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en statsborger fra Israel, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. I februar 2016 havde ansøgeren indgivet en ansøgning om opholdstilladelse som au pair hos en herboende familie. Ansøgeren havde i ansøgningen oplyst, at hun havde været i Danmark i både 2014 og 2015 for at besøge sin fader samt sine søskende, der havde boet i Danmark i fire år, og at hun var i Danmark på ansøgningstidspunktet. Vedhæftet ansøgningen var kopi af ansøgerens pas, hvoraf det fremgik, at hun medio oktober 2015 var indrejst til Danmark, og at hun på ansøgningstidspunktet opholdt sig hos sin fader.

    Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering, at formålet med ansøgerens ansøgning ikke var at forbedre sine sproglige og faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont gennem et bedre kendskab til Danmark via et au pair-ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren under et interview i april 2016 havde oplyst, at ansøgeren ville til Danmark, da hendes fader, stedmor og seks søskende boede i Danmark, og fordi det var mere komfortabelt i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren tidligere var meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til sin fader, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og at hun havde boet hos sin fader fra 2015, og frem til hun blev pålagt at udrejse i april 2016. Udlændingenævnet vurderede, at disse forhold indebar en formodning for, at formålet med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som au pair ikke var at forbedre sine sproglige og faglige færdigheder eller at udvide sin kulturelle horisont gennem bedre kendskab til Danmark via et midlertidigt ophold hos en værtsfamilie, jf. au pair bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, 3 og 4. Det forhold, at det i forbindelse med klagen var anført, at ansøgeren formentlig ikke til fulde havde forstået spørgsmålene i interviewet vedrørende ansøgerens familie, da ansøgeren nu var voksen og ikke ønskede at bo med sin faders familie, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af vurderingen af ansøgerens engelskkundskaber i interviewet fra april 2016, at ansøgeren talte godt engelsk, og at ansøgeren godt ville kunne deltage i undervisning på engelsk, dog ikke en videregående uddannelse. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren selv i ansøgningsskemaet havde oplyst, at ansøgeren havde været i Danmark to gange tidligere for at besøge sin fader og sine søskende. Det forhold, at det i forbindelse med klagen var anført, at ansøgeren ønskede at blive au pair i Danmark for at tilegne sig det danske sprog og skandinavisk kultur for derefter at bringe den viden tilbage til Israel og for senere at kunne oversætte, tolke og undervise, og at ansøgeren aldrig havde oplevet dansk kultur, da begge ansøgerens forældre levede i hjem med arabisk kultur og arabiske traditioner, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at dette ikke afkræftede formodningen for, at formålet med ansøgningen måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2017/66.

Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen