Au pair
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2024 – Erhverv – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilie
Dato: 05-07-2024Udlændingenævnet omgjorde i juli 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra maj 2023 om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Au pairen indrejste ultimo december 2021 i Danmark efter at være blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien i november 2021 efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Værtsfamilien blev i maj 2023 registreret i au pair-karensregistreret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, fordi værtsfamilien ikke havde overført lommepenge til au pairen for en periode på 4 dage i slutningen af december 2021.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet vurderer således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [værtsfamilien] ikke på nuværende tidspunkt bør registreres i au pair karensregistret som følge af manglende rettidig betaling af det fastsatte lommepengebeløb til [au pairen], jf. udlændingelovens § 21 a.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [værtsfamiliens] manglende rettidige betaling af lommepenge for perioden i december 2021 til [au pairen] ikke står i forhold til den for [værtsfamilien] indgribende konsekvens, at [værtsfamilien] er blevet registreret i au pair karensregistret. Udlændingenævnet har ligeledes lagt vægt på, at [værtsfamilien] efter det til sagen oplyste har været værtsfamilie for 3 au pair personer siden 2010, og at der ikke tidligere ses at være truffet afgørelse om, at [værtsfamilien] har misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet finder derfor, at SIRI’s afgørelse fra maj 2023 ikke er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet.
Det er en forudsætning for meddelelse af en karensperiode til værtsfamilier, at SIRI’s undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Udlændingenævnet finder i den forbindelse, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at [værtfamilien] har misbrugt au pair-ordningen i forbindelse med [au pairens] ophold som au pair hos [værtsfamilien].
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at [værtsfamilien] altid har bestræbt sig på at følge alle gældende regler og være den bedste værtsfamilie, at [au pairen] kom til Danmark i december 2021, at [au pairen] langsomt over de første dage blev sat ind i de huslige pligter, at [værtsfamilien] oprettede en bankkonto til [au pairen] hos Nordea, men at det ikke virkede, at [au pairen] fik en ny, og at [au pairen] fik lommepenge i januar 2022 og slut februar 2022, hvorefter den faste overførsel af lommepenge blev etableret.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det til støtte for klagen er oplyst, at det har været en forglemmelse fra [værtsfamiliens] side, at de ikke har betalt [au pairen] lommepenge for perioden [4 dage i december 2021], at [værtsfamilien] efterfølgende har betalt det manglende beløb, og at [værtsfamilien] på ingen måde har haft til hensigt at snyde hverken au pair-systemet eller [au pairen].
Udlændingenævnet finder således, at styrelsen ikke i sagen har løftet bevisbyrden for, at der med sikkerhed har fundet et sådant misbrug af au pair-ordningen sted, som giver anledning til at bringe karensgrundene i udlændingelovens § 21 a, nr. 2, i anvendelse over for [værtsfamilien].
Udlændingenævnet tilbagesender derfor afgørelsen fra maj 2023 til SIRI med henblik på, at styrelsen kan slette registreringen af [værtsfamilien] i au pair karensregistret.
[Værtsfamilien] vil således modtage nye afgørelser fra SIRI.
Udlændingenævnet foretager herefter ikke videre i anledning af [værtsfamiliens] klage.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 24. maj 2024 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien
Dato: 24-05-2024Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om registrering af en værtsfamilie i au pair-karensregistret i 2 år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelte i juni 2021 en filippinsk statsborger opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at I har misbrugt au pair-ordningen ved ikke at have udbetalt lommepengebeløb på minimum 4.550 kr., på en dansk konto i [au pairens] navn senest den sidste bankdag i hver måned siden opholdstilladelsen som au pair trådte i kraft.
Vi har ved denne afgørelse lagt vægt på, at [au pairen] i månederne februar, april, juni, august og december 2022 samt februar og marts 2023 kun har modtaget 4.450 kr. i lommepenge.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, at [værtsfamilien] den 14. april 2023 overførte 14 * 150 kr., da [værtsfamilien] den 21. december 2021 på tro og love har underskrevet, at [værtsfamilien] er bekendt med, at værtsfamilien har pligt til at udbetale lommepenge til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden og at en værtsfamilie kan blive omfattet af en karensperiode på 2 år, såfremt betingelserne for værtsfamiliens au pairs opholdstilladelse ikke overholdes.
Vi skal hertil bemærke, at det fremgår af orienteringsbrevet, at værtsfamilien og au pair-personen ved gensidig aftale gerne må ændre lommepengebeløbet, dog ikke til et beløb der er lavere end minimumsbeløbet på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair.
Styrelsen finder således ikke, at der er hjemmel til at lave fradrag i lommepengene før de er udbetalt til au pair-personen. Dette gælder også beløb til Skat.
Vi har derfor truffet beslutning om, at der i en periode på 2 år fra denne afgørelse ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos jer som værtsfamilie.
Vores afgørelse er truffet i medfør af udlændingelovens § 21 a.”
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] april 2023 af de grunde, som SIRI har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som SIRI. Værtsfamilien er således med rette registreret i au pair-karensregistret i 2 år i medfør af udlændingelovens § 21 a, nr. 2, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet finder forsat, at værtsfamilien har misbrugt au pair-ordningen ved ikke at have udbetalt det månedlige minimumslommepengebeløb på 4.550 kr. til [au pairen] i perioden fra februar 2022 til og med marts 2023, hvor hun var meddelt opholdstilladelse som au pair hos [værtsfamilien].
Udlændingenævnets har hertil lagt vægt på, at [værtsfamilien]. i ansøgningen på tro og love havde skrevet under på, at [værtsfamilien] var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at det udtrykkeligt fremgik af SIRI’s vejledning af […] februar 2022, at hvis værtsfamilien ikke betaler au pairen det minimumsbeløb, der var fastsat på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair, vil værtsfamilien blive omfattet af en 2-årig karensperiode. Det fremgik ligeledes af vejledningen, at lommepengene skal indbetales til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden.
Udlændingenævnet skal bemærke, at det fremgik af au pair-kontrakten fra december 2021, at [au pairens] lommepenge var aftalt til 4.600 kr. per måned foruden kost og logi.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [au pairen] i perioden fra februar 2022 til og med marts 2023 (dog undtaget marts 2022, maj 2022 og juli 2022) ikke fik udbetalt minimumslommepengebeløbet på 4.550 kr. pr. måned, heller ikke det i au pair-kontrakten aftalte lommepengebeløb på 4.600 kr. pr. måned, og at lommepengene i februar 2022, april 2022, juni 2022, august 2022 og januar 2023 ikke blev indbetalt på [au pairens] danske bankkonto, idet det til sagen indsendte brev fra [au pairen] med bekræftelsen på modtagelsen af lommepenge ikke i sig selv kan betragtes som bevis for udbetaling af det retmæssige lommepengebeløb til [au pairen]. Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at lommepengene for oktober 2022, januar 2023 og februar 2023 ikke blev indbetalt senest den sidste bankdag i måneden, men den første bankdag i den efterfølgende måned.
Udlændingenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, at [au pairen] i de nævnte måneder ikke modtog et minimumslommepengebeløb på 4.550 kr. foruden kost og logi, og at lommepengene i nogle måneder ikke blev indbetalt på en dansk bankkonto i [au pairens] navn senest den sidste bankdag i hver måned.
Udlændingenævnets skal i den forbindelse henvise til, at fastsættelsen af et minimumslommepengebeløb til en au pair, som hver måned skal udbetales af værtsfamilien til au pairen, har et beskyttelsesmæssigt sigte i forhold til au pairen.
Udlændingenævnet skal i øvrigt bemærke, at bestemmelsen om indbetaling af lommepenge til en dansk bankkonto i au pair-personens navn senest den sidste bankdag i hver måned, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, sikrer en dokumenteret og sporbar udbetaling af lommepenge til au pair-personen, og skaber sikkerhed for, at udbetaling af lommepenge er i overensstemmelse med reglerne og au pair-kontrakten.
De til klagen anførte forklaringer og den indsendte dokumentation for yderligere indbetalinger og gaver til [au pairen] er indgået i Udlændingenævnets afgørelse.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, da minimumslommepengebeløbet udgjorde 4.550 kr., og at [au pairen] først i april 2023 modtog restbeløbet for den periode, som hun havde opholdt sig i Danmark som au pair hos værtsfamilien.
Udlændingenævnet bemærker, at hvis værtfamilien yder et lån til au pairen, må beløbet til tilbagebetaling af det aftalte lån ikke tilbageholdes af au pairens lommepenge, og at tilbagebetalingen må ske efter, at au pairen har fået udbetalt det fulde lommepengebeløb på sin danske bankkonto, ligesom ”gaver” fra værtsfamilien i form af kontanter, tøj, varer osv. ikke må fratrækkes eller medregnes i beregningen af au pairens lommepenge.
Udlændingenævnet finder således, at au pair-ordningen må anses for misbrugt, idet [værtsfamilien] udtrykkeligt er blevet vejledt om reglerne, og at [værtsfamilien] på trods heraf ikke fulgte reglerne om udbetalinger af lommepengebeløb til [au pairen].
Udlændingenævnet finder afslutningsvis, at registreringen af [værtsfamilien] i Au pair-karensregistret ikke kan anses for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig FN’s Handicapkonvention, under henvisning til, at [værtsfamilien] har et barn med en dobbelt-diagnose, idet [værtsfamilien] ikke vil være afskåret fra muligheden for på anden vis at sikre varetagelsen af deres barns særlige behov, f.eks. ved at ansætte en dansk eller EU/EØS-borger.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse. [Værtsfamilien] er fortsat registreret i Au pair-karensregistret frem til april 2025, og kan indtil denne dato ikke være værtsfamilie for en au pair efter udlændingelovens bestemmelser.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2023 – Au pair – Samme nationalitet som et eller flere medlemmer af værtsfamilien
Dato: 08-09-2023Udlændingenævnet hjemviste i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra januar 2023 om afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en statsborger fra Thailand.
Sagens faktiske omstændigheder
I januar 2023 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, begrundet i, at ansøgeren og værtsmoren begge er thailandske statsborgere og taler thai, at værtsfamilien er venner af ansøgerens onkel, og at ansøgeren mødte værtsfamilien i Thailand.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien under henvisning til, at hun og værtsmoren begge er thailandske statsborgere, at de begge taler thai, og at ansøgeren derfor ikke vil få et tilfredsstillende udbytte af et au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgeren i april 2022 har afsluttet en 5-årig videregående uddannelse Bachelor of Arts (English for Communication) i sit hjemland, at den danske ambassade i Bangkok i forbindelse med interviewet med hende i december 2022 vurderede, at hendes engelsk er på et tilfredsstillende niveau, som hun kan bruge til at begå sig i Danmark, at værtsfamiliens børn og værtsfaren er danske statsborgere, og at der ikke tales thai i hjemmet hos værtsfamilien.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at værtsmoderen siden 2008 har haft ophold i Danmark og siden 2021 har haft tidsubebegrænset opholdstilladelse, og at hun har tilknytning til det danske arbejdsmarked i form af sit arbejde, og at værtsfamilien således har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund at værtsforældrene må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur, jf. § 4, nr. 2, c, i bekendtgørelse nr. 1529 af 15. december 2022 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold.
Udlændingenævnet finder, modsat SIRI, at ansøgerens engelske niveau og værtsfamiliens forhold taler for, at ansøgeren i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien kan formidle dansk sprog og kultur til hende, hvilket er et grundlæggende formål med et au pair-ophold.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. -
Udlændingenævnets afgørelse af 17. februar 2020 – Au pair – Sprogfærdigheder
Dato: 17-02-2020Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2020 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark til en brasiliansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgerens værtsfamilie, som er amerikanske statsborgere, indrejste i Danmark i maj 2014 og havde på tidspunktet for ansøgningens indgivelse boet i Danmark i fem år. Det fremgår af sagen, at værtsmoren under en samtale med Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplyste, at hun ikke talte dansk, hvorfor samtalen foregik på engelsk, og at værtsforældrene talte engelsk indbyrdes.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan gives opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og au-pair bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, litra c.
Udlændingenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at ansøgeren ikke i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt eller kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at værtsfamilien ikke består af mindst én forælder, som har en sådan væsentlig tilknytning til det danske samfund som følge af blandt andet et langvarigt lovligt ophold i Danmark, at forælderen må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at værtsfamilien er amerikanske statsborgere, at værtsfamilien indrejste i Danmark i 2014 og således på tidspunktet for styrelsens afgørelse alene havde opholdt sig i Danmark i omtrent fem år og nu i omtrent fem et halvt år, samt at værtsfamilien efter det oplyste til daglig kommunikerer på engelsk.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der foreligger en formodning for, at ansøgeren ikke i fornødent omfang vil få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt eller kulturelt udbytte af sit au pair-ophold i Danmark henset til, at værtsfamilien har boet i Danmark i omtrent fem et halvt år, samt at de ikke taler dansk i en sådan grad, at de kan videreformidle det danske sprog eller den danske kultur til ansøgeren.
Udlændingenævnet har yderligere lagt vægt på, at værtsmoren til Styrelsen for International Rekruttering og Integration telefonisk har oplyst, at hun ikke kan tale dansk, hvorfor samtalen foregik på engelsk, at værtsforældrene taler engelsk med hinanden i hjemmet, og at der ikke er fremsendt dokumentation for værtsfamiliens danske sprogkundskaber.
Det forhold, at værtsforældrene har modtaget privatundervisning i dansk på deres arbejdspladser, at børnene efter det oplyste taler flydende dansk, og at værtsfamilien sammen med ansøgeren ville lære dansk, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet værtsforældrene på baggrund heraf ikke kan antages at mestre det danske sprog i en sådan grad, at de kan videreformidle sproget til ansøgeren.
Udlændingenævnet bemærker i relation til det ovenstående, at det er forældrene i værtsfamilien, der skal varetage opgaven om formidling af det danske sprog og kultur til au pairen.
Det af værtsparret anførte om, at værtsfamilien har til hensigt at opholde sig permanent i Danmark, at værtsfamilien har købt bolig i Danmark, at børnene går i danske institutioner, at værtsfamilien har danske aner og slægt i Danmark, og at ansøgerens primære opgave som au pair skulle være at hjælpe med børnene, således at værtsfamilien kan genoptage danskundervisningen, kan på baggrund af det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra maj 2019.” ERH/2020/2. -
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2019 – Au pair – Formodning
Dato: 30-07-2019Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en filippinsk statsborger som au pair i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1. Ansøgeren var i august 2018 meddelt opholdstilladelse som au pair hos en dansk værtsfamilie for en toårig periode. I oktober 2018 indgav ansøgeren en ny ansøgning som au pair hos en ny værtsfamilie på grund af, at den tidligere værtsfamilie angiveligt havde misligholdt au pair-vilkårene.
Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses at være, at hun ønskede at udvide sin kulturelle horisont samt at forbedre sine sproglige og faglige kundskaber. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, forinden indgåelsen af au pair-kontrakten med sin tidligere værtsfamilie, havde aftalt at arbejde minimum otte timer om dagen, og at hun herudover accepterede, at hun ikke skulle hænge sig i timetallet. Det forhold, at det var anført, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde lagt vægt på et skærmbillede af en chatkorrespondance med værtsfamilien fra ansøgerens tidligere au pair-sag, og at det ikke var ansøgerens forventning at indgå i en mere arbejdsmæssig rolle end en au pair-rolle, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren allerede forinden indgåelsen af au pair-kontrakten med sin tidligere værtsfamilie, og inden hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, accepterede den tidligere værtsfamilies krav om at arbejde minimum otte timer om dagen. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgik, at au pair-personens arbejdstid skulle være mellem tre og fem timer om dagen de dage, hvor au pair-personen udførte pligter for værtsfamilien. Arbejdstiden skulle udgøre mellem 18 og 30 timer ugentligt. Det anførte om, at ansøgeren på tidspunktet for chatkorrespondancen ikke var bekendt med vilkårene for au pair-opholdet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren underskrev ansøgningsskemaet på tro og love, herunder at hun var bekendt med vilkårene for et au pair-ophold, som udtrykkeligt fremgik af ansøgningsskemaet, og at hun havde mulighed for at afslå at indgå aftalen, men valgte alligevel at søge opholdstilladelse som au pair hos den tidligere værtsfamilie, uanset at hun vidste, at værtsfamilien ikke havde intentioner om at overholde vilkårene. Udlændingenævnet lagde yderligere vægt på, at det fremgik af chatkorrespondancen, at ansøgeren udtalte, at hun havde brug for et arbejde for at hjælpe og støtte sin familie. Udlændingenævnet fandt således efter en samlet vurdering, at formålet med ansøgerens ansøgning ikke kunne anses at være at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair-ordningens krav. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgeren ved korrespondancen med den tidligere værtsfamilie og den efterfølgende au pair-ansøgning havde tilkendegivet, at hun ønskede et længerevarende ophold i Danmark, uanset vilkårene for opholdsgrundlaget. Ansøgeren kunne således ikke gives opholdstilladelse som au pair i Danmark efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1. ERH/2019/10.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. juli 2019 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien
Dato: 30-07-2019Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse vedrørende registrering af en værtsfamilie i au pair karensregistret i to år, jf. udlændingelovens § 21 a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelte i august 2018 en filippinsk statsborger opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien.
Udlændingenævnet fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 4, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at værtsfamilien ikke havde fremlagt dokumentation for, at de senest ved au pair-opholdets begyndelse havde betalt for au pairens indrejsebillet til Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at værtsfamilien i en e-mail fra november 2018 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde oplyst, at au pairen selv skulle betale indrejsebilletten, og at værtsfamilien herefter ville refundere billetten efter indrejsen. Udlændingenævnet henviste til, at det blandt andet fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 21 a, nr. 4, at værtsfamilien skal betale au pair-personens primære rejseudgift, f.eks. en flybillet, og at dette måtte være til hinder for en aftale, der var til væsentlig ulempe for au pair-personen, og som indebar, at au pair-personen skulle afholde udgifterne til indrejsebilletten med henblik på senere at blive kompenseret. Det forhold, at værtsfamilien til støtte for klagen havde anført, at det ikke havde været hensigten, at au pairen selv skulle betale for flybilletten, at værtsfamilien havde forsøgt at komme i kontakt med au pairen med henblik på tilbagebetaling af indrejsebilletten, at aftalen af praktiske årsager var blevet lavet om, så au pairen selv skulle lægge ud for billetten, og at værtsfamilien havde handlet i god tro, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt af ansøgningsskemaet, at en værtsfamilie kunne blive pålagt en karensperiode på to år, såfremt værtsfamilien ikke betalte for au pair-personens indrejsebillet, ligesom værtsfamilien underskrev ansøgningsskemaet på tro og love om, at de var bekendt med, at en værtsfamilie kunne blive omfattet af karensregistrering, såfremt betingelserne for au pair-personens opholdstilladelse ikke blev overholdt. Udlændingenævnet lagde tillige vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i august 2018 havde fremsendt en vejledning til værtsfamilien vedrørende reglerne for et au pair-ophold herunder med oplysning om, at en værtsfamilie havde pligt til at betale både ind- og hjemrejsebillet, og at en værtsfamilie kunne blive omfattet af en toårig karensperiode, såfremt værtsfamilien ikke overholdt reglerne for et au pair-ophold. Udlændingenævnet lagde endelig og som en supplerende begrundelse vægt på, at værtsmoren i juni 2018 via chatkorrespondance aftalte med au pairen, at arbejdstiden minimum skulle udgøre otte timer. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at au pair-personens arbejdstid skal være mellem tre og fem timer om dagen de dage, hvor au pair-personen udfører pligter for værtsfamilien. Arbejdstiden skal udgøre mellem 18 og 30 timer ugentligt. Uanset det anførte om, at chatkorrespondancen alene havde været en del af en rekrutteringsproces, fandt Udlændingenævnet på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at det med sikkerhed var fastslået, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen. Udlændingenævnet fandt således, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde registreret værtsfamilien i au pair karensregistret i to år som følge af misbrug af au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a. ERH/2019/9. -
Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2019 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien
Dato: 04-02-2019Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra oktober 2018 om karensregistrering af en værtsfamilie på baggrund af misbrug af au pair-ordningen i medfør af udlændingelovens § 21 a, nr. 2, jf. au pair-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1. Værtsfamiliens au pair var meddelt opholdstilladelse i august 2017 og indrejste i Danmark i oktober 2017.
Udlændingenævnets flertal fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen ved ikke at have udbetalt det minimumsbeløb for lommepenge på 4.150 kr., der var fastsat på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair, til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden i hele den periode, hvor au pairen var meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsfamilien. Udlændingenævnets flertal lagde vægt på, at værtsfamilien i månederne fra november 2017 til og med maj 2018 alene havde udbetalt 3.500 kr. månedligt med undtagelse af februar 2018, hvor værtsfamilien havde udbetalt 3.500 kr. to gange til au pairen. Udlændingenævnets flertal lagde endvidere vægt på, at det udbetalte lommepengebeløb ikke var blevet kontinuerligt indbetalt til au pairens konto den sidste bankdag i måneden. Udlændingenævnets flertal henviste i det følgende til, at lommepengebeløbet for november 2017 var til disposition primo december 2017, og at lommepengebeløbet for januar 2018 først var til disposition primo februar 2018. Det indgik i vurderingen, at værtsfamilien havde anført, at denne ikke var blevet vejledt om, at der kunne idømmes en karensperiode, alene fordi der ikke hver måned var udbetalt 4.150 kr. til au pairen på en dansk bankkonto, men dette kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at værtsfamilien i ansøgningen på tro og love havde skrevet under på, at denne var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at værtsfamilien udtrykkeligt var blevet vejledt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration vedrørende reglerne for et au pair ophold. Det fremgik af vejledningen, at lommepengene skal indbetales til en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag i måneden. Udlændingenævnets flertal bemærkede, at ordet ”skal” var fremhævet i vejledningen med fed skrift, og at det fremgik af vejledningen, at såfremt værtsfamilien ikke betalte au pairen det mindstebeløb, der var fastsat på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse som au pair, ville værtsfamilien blive omfattet af en to-årig karensperiode. Det indgik i vurderingen, at værtsfamilien havde anført, at denne blot havde udbetalt dele af deres au pairs lommepenge på forskud, at aftalen mellem værtsfamilien og deres au pair havde stillet au pairen bedre end efter kontrakten/lovgivningen, og at der kun var hjemmel til at idømme en karensperiode, hvis au pairen ikke havde modtaget de lommepenge, som denne havde krav på. Det indgik endvidere i vurderingen, at baggrunden for afdragsordningen var, at au pairen pludselig fik problemer med at finansiere sine udgifter, og at værtsfamilien derfor sendte 40.000 pesos, som au pairen havde brug for, som et forskud på au pairens lommepenge, og at værtsfamilien herudover havde givet au pairen 500 kr. ekstra den første måned, betalt udgifter til tøj og et månedskort til transport, som således oversteg minimumsbeløbet. Udlændingenævnet fandt, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, henset til, at lommepengebeløbet ikke var indbetalt til en dansk bankkonto, hvilket udtrykkeligt fremgik af både vejledningsbrevet til værtsfamilien samt au pair-bekendtgørelsen. Udlændingenævnets flertal henviste endvidere til, at der intet er til hinder for at stille au pairen bedre, hvilket også fremgik af vejledningsbrevet, så længe den gensidige aftale ikke indebar, at lommepengebeløbet blev fastsat til et beløb, der var lavere end minimumsbeløbet på tidspunktet for ansøgningen som au pair. Udlændingenævnets flertal henviste endelig til, at fastsættelsen af et minimumslommepengebeløb til en au pair har et beskyttelsesmæssigt sigte i forhold til au pairen, og at au pair-ordningen måtte anses for misbrugt, idet værtsfamilien udtrykkeligt var vejledt om reglerne, og at værtsfamilien på trods heraf ikke fulgte reglerne herom. ERH/2019/2.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 17. april 2018 – Au pair
Dato: 17-04-2018Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som au pair i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. au-pair bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr.1.
Udlændingenævnet fandt, at det er en grundlæggende betingelse for at kunne blive meddelt opholdstilladelse som au pair i Danmark, at ansøgeren er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren, som var født i januar 2000, havde ansøgt om opholdstilladelse som au pair i Danmark i december 2017. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke var fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet, og det forhold, at ansøgeren var i god tid med ansøgningen, og at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var fyldt 18 år, kunne ikke føre til et andet resultat. ERH/2018/30.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. december 2017 – Au pair – Formodning – Formål opfyldt
Dato: 04-12-2017Udlændingenævnet stadfæstede i december 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. au pair bekendtgørelsen § 3, til en filippinsk statsborger. Ansøgeren var i maj 2016 meddelt opholdstilladelse som au pair hos en værtsfamilie på Sjælland for en to årig periode. I januar 2017 indgav ansøgeren en ny ansøgning som au pair hos en værtsfamilie i Jylland, idet hun var flyttet hertil i december 2016 på grund af angiveligt dårlige forhold hos den tidligere værtsfamilie. Denne ansøgning blev i januar 2017 afvist, da der ikke var betalt korrekt gebyr. I februar 2017 flyttede ansøgeren imidlertid til en ny værtsfamilie, da familien i Jylland skulle skilles. Den nye værtsfamilie meddelte i maj 2017 til styrelsen, at de havde opsagt au pair kontrakten med ansøgeren, idet de skulle flytte til udlandet, og at ansøgeren havde fundet endnu en ny værtsfamilie. I august 2017 indgav ansøgerens nuværende værtsfamilie på vegne af ansøgeren en ansøgning om opholdstilladelse som au pair indtil udløbet af den oprindelige au pair periode.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på ny kunne gives opholdstilladelse som au pair i Danmark, idet der forelå en formodning for, at ansøgeren allerede nu måtte vurderes at have opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som er tiltænkt en au pair-person via ordningen, ligesom ansøgeren allerede måtte vurderes at have opnået et kendskab til det danske sprog, den danske kultur og danske samfundsforhold. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i maj 2016 blev meddelt opholdstilladelse som au pair, at ansøgeren var registreret indrejst i Danmark i juni 2016, at ansøgeren efterfølgende havde været tilmeldt tre forskellige værtsfamiliers adresser i Danmark, og at to af familierne havde forsøgt at indgive ansøgninger om opholdstilladelse som au pair på baggrund af au pair kontrakter indgået med ansøgeren. Det anførte om, at ansøgeren var uden skyld i sine udfordringer med at finde en ordentlig familie i Danmark, og at ansøgeren blot ønskede at blive i Danmark på au pair vilkår indtil udløbet af den oprindelige to års periode, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke i tilstrækkelig grad afkræftede formodningen for, at ansøgeren ikke allerede havde opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som er tiltænkt en au pair-person via ordningen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for styrelsens afgørelse havde arbejdet og boet i Danmark på au pair vilkår i sammenlagt cirka 11 måneder, idet ansøgeren i sin ansøgning på tro og love havde erklæret, at hun havde arbejdet som au pair hos de tidligere familier, selvom hun ikke havde haft en gyldig tilladelse hertil, og at en værtsfamilie i maj 2017 havde informeret Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, at de havde opsagt au pair kontrakten med ansøgeren i maj 2017, og at hun ville fortsætte som au pair hos en ny familie. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet havde opholdt sig i Danmark i i alt et år og seks måneder og efter egne oplysninger på au pair vilkår, hvorfor hun måtte formodes allerede at have opnået den læring og personlige udvikling og det kendskab til det danske sprog og kultur, som er tiltænkt au pair-ordningen. Ansøgeren kunne derfor ikke på ny meddeles opholdstilladelse i Danmark som au pair. ERH/2017/119.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. november 2017 – Au pair – Karensregistrering af au pair værtsfamilien
Dato: 23-11-2017Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse fra februar 2017 om en værtsfamilies registrering i au pair karensregistret.
Udlændingenævnets flertal fandt, at værtsmoderen havde misbrugt au pair-ordningen, jf. udlændingelovens § 21 a, nr. 6, ved ikke at have fremlagt dokumentation for, at hun havde haft tegnet de krævede forsikringer for hele den periode, hvor au pairen havde været meddelt opholdstilladelse som au pair bosiddende hos værtsmoderen. Udlændingenævnets flertal fandt endvidere, at værtsmoderen skulle have haft tegnet de lovpligtige forsikringer fra juli 2016, hvor au pairen var blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos hende. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at au pairen i juli 2016 havde fået inddraget sin opholdstilladelse som au pair hos sin tidligere værtsfamilie, at hun ligeledes i juli 2016 var blevet meddelt opholdstilladelse som au pair hos værtsmoderen i perioden fra juli 2016 til februar 2018, og at au pairen i Det Centrale Person Register var blevet registreret som tilflyttet værtsmoderens adresse i maj 2016. Udlændingenævnets flertal lagde derudover vægt på, at værtsmoderen over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde beklaget, at hun ikke havde sørget for, at forsikringerne var blevet tegnet fra første dag, hvor au pairen startede som au pair hos hende. Udlændingenævnets flertal fandt således, at værtsmoderen ikke havde haft tegnet en lovpligtig au pair forsikring vedrørende au pairen, der dækkede hele perioden hos værtsmoderen, idet værtsmoderen alene havde fremlagt dokumentation for, at hun havde tegnet en forsikring, der trådte i kraft i december 2016, og som havde været gældende i 24 måneder fra denne dato. Det forhold, at det til støtte for klagen var blevet anført, at au pairens første værtsfamilie allerede havde tegnet de nødvendige forsikringer i forbindelse med au pairens indrejse i Danmark i efteråret 2015, at au pairen – efter at have skiftet værtsfamilie – fortsat havde været dækket af forsikringerne tegnet af den tidligere værtsfamilie, at forsikringerne blev tegnet i august 2015, men først blev aktiveret i november 2015, at forsikringsselskabet havde bekræftet, at forsikringen fortsat var gældende og først udløb i november 2017, og at au pairen dermed havde været dobbeltforsikret, idet den forsikring, som værtsmoderen havde tegnet, var gældende indtil december 2018, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnets flertal lagde herved vægt på, at værtsmoderen ikke havde tegnet den krævede forsikring for au pairen i perioden fra juli 2016 til december 2016. Udlændingenævnets flertal fandt således, at det påhviler den til enhver tid værende au pair værtsfamilie at have tegnet de krævede forsikringer. Udlændingenævnets flertal lagde endvidere vægt på, at værtsmoderen på tro og love havde skrevet under på, at hun var bekendt med muligheden for karensregistrering, og at hun udtrykkeligt var blevet vejledt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i et brev fra juli 2017 om reglerne for et au pair ophold. Det fremgik af vejledningen, at værtsfamilien havde pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækkede omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pairens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Udlændingenævnets flertal fandt på den baggrund, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde registreret værtsmoderen i au pair-karensregistret i to år fra februar 2017, jf. udlændingelovens § 21 a. ERH/2017/115.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet