Udlændingenævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en statsborger fra Pakistan, der søgt om opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, men som allerede havde en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.

 

Sagens faktiske omstændigheder:

 

Ansøgeren, der er statsborger i Pakistan, søgte i maj 2023 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med sine mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Ansøgeren var oprindelig kommet til Danmark i 2018, hvor hun havde fået opholdstilladelse af SIRI efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende familie til hendes ægtefælle. Opholdstilladelsen efter § 9 m var gyldig til maj 2023, hvorfor ansøgeren inden udløbet ansøgte SIRI om forlængelse af § 9 m-opholdstilladelsen, og SIRI meddelte ansøgeren opsættende virkning under sagsbehandlingen. Der verserede således samtidig to opholdssager – en sag om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m hos SIRI og en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hos Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i oktober 2023 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter TEUF art. 20, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da ansøgerens børn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren fik afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, da ansøgeren havde en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelsen efter § 9 m ved SIRI.  Ansøgeren klagede i december 2023 over Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1. Under sagens behandling i Udlændingenævnet traf SIRI i april 2024 afgørelse om at forlænge ansøgerens opholdstilladelse efter § 9 m til april 2028.

 

Udlændingenævnets afgørelse:

 

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023. [Ansøgeren] kan således ikke få opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. TEUF artikel 20.

 

Udlændingenævnet har ved vurderingen af sagen lagt særlig vægt på den efterfølgende omstændighed, at [ansøgeren] den […] april 2024 fik forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m af SIRI, og at hun således på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, hvorfor hun aktuelt har mulighed for at udøve sit familieliv med [ansøgerens ægtefælle] og jeres børn i Danmark, selvom hun meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

 

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at [ansøgerens ægtefælle] og jeres 3 fællesbørn er danske statsborgere, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og børnene har boet sammen som familie i Danmark siden 2018, og at [ansøgerens ægtefælle] og [ansøgeren] er fælles om at tage jer af børnene.

 

Udlændingenævnet vurderer som følge heraf, at [ansøgerens ægtefælle], [ansøgeren] og jeres børn har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, og nævnet vurderer også ligesom Udlændingestyrelsen, at I har et reelt og stabilt familieliv, hvorfor der i relation til TEUF artikel 20 foreligger et kvalificeret afhængighedsforhold mellem [ansøgeren] og børnene, jf. sager C-451/19 og C-532/19, XU og QP.

 

Udlændingenævnet finder imidlertid også, at der på grund af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m ikke aktuelt foreligger et indgreb i jeres ret til at udøve dette familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, selv om [ansøgeren] gives afslag på sin ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

 

Der foreligger således ikke aktuelt en ret til afledet opholdsret efter TEUF artikel 20, da jeres børn med dansk statsborgerskab – grundet [ansøgerens] gyldige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m – ikke på nuværende tidspunkt ville blive tvunget til at forlade Unionens område, selv om [ansøgeren] meddeles afslag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt, jf. dommen C-451/19.

 

Det forhold, at [ansøgerens] opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m var ophørt på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023, og at [ansøgerens] ophold i Danmark på afgørelsestidspunktet var et processuelt ophold på bagrund af opsættende virkning, hvorfor det på afgørelsestidspunktet ikke var sikkert, at hun ville kunne blive i Danmark, kan ikke føre til et ændret resultat. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt i hvert fald kan konstateres, at [ansøgeren] har en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m.

 

Som følge af [ansøgerens] aktuelle opholdstilladelse har Udlændingenævnet ikke taget stilling til, om Udlændingestyrelsen på tidspunktet for styrelsens afgørelse den […] oktober 2023 kunne lægge til grund, at [ansøgerens] børn ikke ville være nødsaget til at forlade EU, hvis hun blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

 

På baggrund af ovenstående, og idet der ikke i øvrigt er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og TEUF artikel 20, at meddele [ansøgeren] afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

 

Udlændingenævnet stadfæster med den ovenfor nævnte begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.”

 

 

 

FAM/2024/46

Til toppen