Udlændingenævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en irakisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 om unionsborgerskabet, under henvisning til sit herboende mindreårige danske statsborgerbarn, og som havde en gyldig opholdstilladelse i Italien.

Sagens faktiske omstændigheder 

Ansøgeren, som er irakisk statsborger, søgte i december 2023 om familiesammenføring med sit herboende mindreårige danske statsborgerbarn, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF art. 20. Udlændingestyrelsen meddelte i februar 2024 ansøgeren afslag på familiesammenføring med sit danske statsborgerbarn, da ansøgeren havde en gyldig opholdstilladelse som flygtning i Italien. Udlændingestyrelsen lage vægt på, at familien derfor kunne udøve deres familieliv i Italien, og at det danske statsborgerbarn ikke ville være nødsaget til at forlade Unionens område, hvis ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren klagede i februar 2024 over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. 

Udlændingestyrelsens afgørelse 

”Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for at du kan blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en afledt opholdsret i henhold til TEUF art. 20.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at det er en betingelse for at aflede en opholdsret, at der er tale om et kvalificeret afhængighedsforhold mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren.

Det følger også af EU-Domstolens praksis, at såfremt unionsborgeren bor med begge sine forældre, foreligger der en afkræftelig formodning for, at der består et sådan afhængighedsforhold, der kan danne grundlag for en opholdsret, såfremt der er tale om et reelt og stabilt familieliv.

Det er ligeledes en betingelse, at det kvalificerede afhængighedsforhold – samt det reelle og stabile familieliv i tilfælde af samboende forældre - skal være af sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område med tredjelandsborgeren, såfremt opholdsret nægtes.

Vi har lagt til grund, at du har opholdstilladelse i Italien, der er gyldig til den 4. april 2028.

Det forhold, at vi lægger til grund, at der er tale om et reelt og stabilt familieliv, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi har herved lagt vægt på, at da du har opholdstilladelse i Italien, kan I henvises til at udleve jeres familieliv i Italien, og at jeres barn således ikke vil stå i en særlig sårbar situation og være nødsaget til at forlade Unionens område, når du meddeles afslag på opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen skal vejlede dig om muligheden for at søge om opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om ægtefællesammenføring, når du har en ægtefælle eller fast samlever i Danmark. Der er visse krav i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen for eksempel kravet om gebyrbetaling, og at ansøgningen ved ophold i Danmark skal være indgivet på et lovligt ophold. Herudover skal du og din ægtefælle/samlever som udgangspunkt opfylde de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring.” 


Udlændingenævnets afgørelse

Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af [...] februar 2024 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet henviser i det hele til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse.

Udlændingenævnet har ved sagens afgørelse således tillagt det afgørende vægt, at [ansøgerens] barn, der er dansk statsborger, ikke vil være nødsaget til at forlade Unionens område sammen med [ansøgeren] og sin mor, der ligeledes er dansk statsborger, hvis [ansøgerens] nægtes ret til ophold i Danmark, idet [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse i Italien som flygtning, og der ikke er oplyst om hindringer for, at familien samlet vil kunne indrejse og tage ophold i Italien. Udlændingenævnet har ved sagens afgørelse tillagt det vægt, at der ikke er indsendt dokumentation for, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt ikke har en gyldig opholdstilladelse i Italien.

Udlændingenævnet  henviser i den forbindelse til EU-Domstolens dom i sag C-528/21, M.D. mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága, idet EU-Domstolen i dommen udtaler, at det forhold, at der på tidspunktet for inddragelsen forelå en gyldig opholdstilladelse i et andet EU-land har den betydning, at en inddragelse ikke reelt synes at kunne tvinge det mindreårige barn og barnets mor til at forlade Unionens område som helhed, idet der ikke er noget, der tydede på, at det var umuligt for disse unionsborgere at opholde sig lovligt i det andet EU-land. Udlændingenævnet henviser til dommens præmis 62. 

Udlændingenævnet har også inddraget konklusionerne i EU-Domstolens dom af 4.12.1974, sag C-41/74, van Duyn, præmis 22, i grundlaget for vurderingen, men finder, at dommens betoning af det folkeretlige princip om, at en stat ikke må nægte egne statsborgere adgang til sit område og ophold dér, ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] kæreste og parrets fællesbarn ikke forbydes indrejse og ophold i Danmark som følge af nærværende afgørelse, men at konsekvensen af, at de EU-retlige regler ikke kan medføre en afledt opholdsret til [ansøgeren] bliver, at familien som samlet enhed ikke kan udøve sit faste familieliv i Danmark. Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at familien kan udøve familielivet som samlet enhed fra Italien og henviser i øvrigt til vejledningen nedenfor i forhold til muligheden for at ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, med henblik på en prøvelse af, om der kan meddeles en opholdstilladelse til [ansøgeren] medfør af de nationale udlændingeregler. Udlændingenævnet bemærker, at nævnet ikke herved har taget stilling til, om [ansøgeren] kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser.

Det er ligeledes indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] aktuelt udøver et familieliv med sit barn og sin kæreste omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, og at barnets tarv skal tilgodeses i alle foranstaltninger vedrørende børn i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3.

Udlændingenævnet har imidlertid foretaget en samlet afvejning af sagens omstændigheder i lyset af hensynet til barnets tarv i medfør af FN´s Børnekonventions artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 9, det vil sige [ansøgerens barns] ret til beskyttelse og omsorg og hans ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre, ligesom Udlændingenævnet har foretaget en vurdering af retten til respekt for privatliv og familieliv i medfør af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [ansøgerens barn] er 1 år gammel, at han er dansk statsborger, og har opholdt sig i Danmark siden sin fødsel med sin mor, men at hans tilknytning til Danmark på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at hensynet til hans tarv og privatlivsinteresser taler afgørende imod at nægte [ansøgeren] opholdsret med henvisning til en gyldig opholdstilladelse i Italien. Det er således Udlændingenævnet vurdering, at familielivet mellem [ansøgeren], dennes kæreste og parrets fællesbarn kan udøves fra Italien.

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.


FAM/2024/72

Til toppen