Midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.m

  • Særlov Afghanistan – Persongruppe

    Dato: 14-09-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2022

    Emneord: Afghanistan særlov - personkreds

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag vedrørende et ægtepar og deres 2 mindreårige børn, der alle var statsborgere i Afghanistan. Familien havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgerne indrejste i Danmark i august 2021 fra Afghanistan som følge af evakuering fra Kabul Lufthavn. Ansøgerne var blevet evakueret fra lufthavnen, fordi de afghanske styrker tillod familien adgang til lufthavnen som følge af børnenes helbredsproblemer. Børnene blev kort efter indrejsen i Danmark indlagt på hospitalet som følge af deres mave- og tarmproblemer. Forældrene havde ikke ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan eller til internationale organisationer i Afghanistan og var heller ikke i familie med sådanne personer.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelser fra januar 2022. Ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn kan således ikke få opholdstilladelser som personer eller som familiemedlemmer til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1-3.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af politirapport fra august 2021, at ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn indrejste i Danmark i august 2021 som følge af evakuering fra Afghanistan med evakueringsfly, og at ansøgeren til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at ansøgeren i Afghanistan havde haft en afdeling i en større butik, hvor ansøgeren reparerede mobiltelefoner. Derudover oplyste ansøgeren, at hverken ansøgeren eller ansøgerens far havde ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan, og at hverken ansøgeren eller ansøgerens familie havde ydet bistand til internationale organisationer i Afghanistan. Ansøgeren oplyste endvidere, at ansøgeren og ansøgerens familie blev evakueret til Danmark, fordi de afghanske styrker 0-1 tillod, at ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og deres børn blev lukket ind i Kabuls lufthavn som følge af børnenes helbredsproblemer.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1.

    Ansøgerens oplysninger til Udlændingestyrelsen fra december 2021 om, at ansøgeren 6 år tidligere muligvis skulle have påbegyndt ansættelse hos Læger Uden Grænser på et sygehus i Kunduz-provinsen, men at der blev kastet en bombe, der ødelagde hospitalet, kan ikke føre til en ændret vurdering, allerede fordi ansættelsesforholdet ikke blev realiseret, og fordi ansøgeren ikke i øvrigt bistod organisationen.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at hverken ansøgeren, ansøgerens ægtefælle eller deres børn er familiemedlem til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 2.

    Udlændingenævnet lægger som følge af ovenstående til grund, at idet hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle er omfattet af personkredsen i særlovens § 1, stk. 1, kan ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse som familiemedlem efter særlovens § 1, stk. 2 under henvisning til hinanden.

    Idet hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle er omfattet af særlovens § 1, stk. 1, kan deres børn ikke få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 2.

    Udlændingenævnet vurderer endelig, at hverken ansøgeren, ansøgerens ægtefælle eller deres børn i øvrigt har en familiemæssig tilknytning til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 3.

    Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ved interview med Udlændingestyrelsen i september 2021 og i december 2021 oplyste, at ansøgerens far bistod de tyske styrker via GIZ i forbindelse med hans ansættelse hos de afghanske myndigheder, og at ansøgeren ikke vidste, hvad han bistod dem med. Ansøgeren oplyste endvidere i december 2021, at ansøgeren ikke havde andre familiemedlemmer, der var blevet evakueret til Danmark eller andre lande.

    Det er tillige indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgerens ægtefælle ved interview med Udlændingestyrelsen i december 2021 oplyste, at hendes bror, har arbejdet for amerikanerne ved en fabrik, der producerer el, at han var ansvarlig for indkøb, at der var mange kinesiske ansatte på fabrikken, at han modtog undervisning fra amerikanerne, og at han på tidspunktet for interviewet levede i skjul i enten Kabul eller Sarobi. Ansøgerens ægtefælle oplyste endvidere, at hendes far havde arbejdet på samme fabrik før hendes fødsel, og at han i den forbindelse samarbejdede med personer fra det tidligere Sovjet. Ansøgerens ægtefælle oplyste, at hendes mosters barnebarn var blevet evakueret til USA, fordi han havde haft arbejde.

    Endelig er det indgået i Udlændingenævnets vurdering, at hverken ansøgerens far, ansøgerens ægtefælles bror, ansøgerens ægtefælles far eller ansøgerebs ægtefælles mosters barnebarn efter det oplyste var indstillet til evakuering efter aftale med Udenrigsministeriet.

    Udlændingenævnet finder således, at hverken ansøgerens far, ansøgerens ægtefælles bror, ansøgerens ægtefælles far eller ansøgerens ægtefælles mosters barnebarn er omfattet af personkredsen i særlovens § 1, stk. 1, der kan gives opholdstilladelse i Danmark efter særlovens bestemmelser, hvorfor ansøgeren, ansøgerens ægtefælle, og deres børn ikke kan gives opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 3, som følge af en familiemæssig tilknytning til dem.

    Oplysningerne om at deres børn har helbredsmæssige problemer, herunder at de i august 2021 blev indlagt som følge af mave- og tarmproblemer, og at det på daværende tidspunkt blev mistænkt, at de lider af en sygdom samt at de efterfølgende har været i et udredningsforløb, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der efter særloven alene kan gives opholdstilladelse som følge af bistand i Afghanistan til de danske myndigheder m.v.

    Oplysningerne om, at det i Kabul er rygtedes, at ansøgeren er spion som følge af, at ansøgeren og ansøgerens familie blev evakueret ud af Afghanistan, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.

    Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2022 – Afghanistan særlov - Persongruppe

    Dato: 10-05-2022

    Udlændingenævnets afgørelse af 10. maj 2022 – Afghanistan særlov - Persongruppe

    Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse fra februar 2022 om afslag vedrørende en statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v.

    Sagens faktiske omstændigheder:

    Ansøgeren indrejste i Danmark i august 2021 fra Afghanistan som følge af evakuering fra Kabul Lufthavn sammen med sin bror, og brorens familie, idet broren var indstillet til evakuering. Ansøgeren havde ikke ydet bistand til den danske indsats i Afghanistan eller til internationale organisationer i Afghanistan, men havde imidlertid til Udlændingestyrelsen oplyst, at han havde delt husstand med sin bror. Ansøgeren og ansøgerens bror havde ved samtaler med Udlændingestyrelsen i september 2021 og januar 2022 afgivet væsentlige divergerende oplysninger om bl.a. deres boligforhold, ansøgerens engelskundervisning, deres kontakt med andre familiemedlemmer og økonomiske forhold.

    Udlændingenævnets afgørelse:

    ”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse fra februar 2022. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som person eller som familiemedlem til en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1-3.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af politirapport fra august 2021, at ansøgeren sammen med sin bror, sin brors ægtefælle, og deres 2 børn indrejste i Danmark i august 2021 som følge af evakuering fra Afghanistan med evakueringsfly. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at han i Afghanistan arbejdede for en virksomhed, der importerede fliser til Afghanistan, og at han havde til opgave at rense og klargøre fliserne, så de kunne sælges igen.

    Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens oplysninger om, at han aldrig har været en del af sin brors arbejde for de engelske styrker, at han ikke har ydet bistand til den danske eller andre landes indsats i Afghanistan, at han ikke har været en del af internationale organisationer, og at han blev evakueret til Danmark, som følge af hans brors arbejde som tolk.

    Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren i Afghanistan ikke har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke kan få opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 2, da han ikke er ægtefælle til, fast samlevende med eller mindreårigt barn af en person, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder, jf. særlovens § 1, stk. 1. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgeren er ugift idet han til Udlændingestyrelsen i september 2021 oplyste, at han ønskede at indgå ægteskab med sin kusine, at de efter det oplyste ikke havde været samlevende, og at han er myndig og dermed ikke mindreårig.

    Udlændingenævnet vurderer endelig, at ansøgeren ikke kan gives opholdstilladelse under henvisning til en familiemæssig tilknytning til en person, omfattet af særlovens § 1, stk. 1 eller 2, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 1-3.

    Udlændingenævnet lægger herved indledningsvis til grund, at ansøgerens bror er omfattet af særlovens § 1, stk. 1, idet han i februar 2022 fik midlertidig opholdstilladelse efter denne bestemmelse.

    Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne i særlovens § 1, stk. 3, nr. 1, idet han ikke er beslægtet med sin bror i op- eller nedstigende linje idet han er hans bror.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke i en periode af længere varighed har delt husstand med sin bror, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 2.

    Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ved samtale med Udlændingestyrelsen henholdsvis i september 2021 og i januar 2022 og ansøgerens bror ved samtale af samme datoer har afgivet væsentligt divergerende forklaringer vedrørende deres boligforhold i Afghanistan, herunder om ansøgerens kendskab til deres udlejer, og om de boede sammen med deres anden bror. Ansøgerens bror har således oplyst divergerende om, hvor længe ansøgeren har opholdt sig i Kabul, om de boede hos deres faster eller i et lejet kælderværelse, om de boede i samme bygning som deres anden bror, og om de besøgte deres øvrige familiemedlemmer eller i øvrigt opholdt sig andre steder end i Kabul. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og hans bror har oplyst divergerende om tidspunktet for ansøgerens engelskundervisning, der foregik dagligt.

    På denne baggrund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og ansøgerens brors besvarelser af spørgsmålene fra Udlændingestyrelsen afviger væsentligt fra hinanden, hvilket må anses for at tale imod, at ansøgeren og ansøgerens bror havde delt husstand i en periode af længere varighed.

    Udlændingenævnet finder, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten i 2022 indsendte et dokument fra en Bank i Kabul, hvoraf det fremgår, at ansøgerens adresse var den samme som partsrepræsentanten har oplyst var ansøgerens og ansøgerens brors, at ansøgerens bror oprettede bankkontoen til ansøgeren, og at de boede i Kabul på den oplyste adresse, men at det som følge af ansøgerens brors arbejde og sikkerhedssituationen var vigtigt, at han ofte skiftede opholdssted og ikke havde en fast adresse, og det derfor ikke er registreret nogen officielle steder, at han havde lejet et kælderværelse i Kabul. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det på denne baggrund fortsat ikke kan anses for godtgjort, at ansøgeren og ansøgerens bror delte hustand, idet oplysningerne ikke på nogen anden måde er underbygget.

    Udlændingenævnet finder endvidere, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten har oplyst, at ansøgerens bror var meget forsigtig med at fortælle ansøgeren, hvor han opholdt sig, da han frygtede, at ansøgeren ville kunne komme i en situation, hvor han kom til at fortælle andre om sin brors opholdssted, hvorfor ansøgerens bror fortalte ansøgeren, at han skulle arbejde som vagt, når han opholdte sig hos sin ægtefælle. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om visse af de divergerende oplysninger skyldtes, at ansøgerens af sikkerhedsmæssige årsager ikke var bekendt med sin brors opholdssteder, må det alligevel formodes, at spørgsmålene om deres bopæl, ansøgerens engelskundervisning, og varigheden af deres ophold i Kabul måtte kunne besvares enslydende, såfremt de faktisk havde delt husstand.

    Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til sin samtale med Udlændingestyrelsen i januar 2022 har oplyst, at han har været tæt på et mineangreb, hvorfor han har haft problemer med hukommelsen, herunder især problemer med at huske datoer og tidsangivelser, idet de divergerende oplysninger ikke alene vedrører datoer og tidsangivelser, men også faktiske oplysninger om opholdssted, samvær med familiemedlemmer, og økonomiske forhold.

    Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at det fortsat må anses for tvivlsomt, at ansøgeren skulle have delt husstand med sin bror i en periode af længere varighed, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 2.

    Udlændingenævnet vurderer endelig, at ansøgeren ikke kan anses for at være under ansøgerens brors forsørgelse, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 3.

    Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror i januar 2022 har forklaret, at ansøgeren tjente 5000 afghani månedligt i forbindelse med sit arbejde for en virksomhed, og at han således havde egen selvstændig indkomst.

    Udlændingenævnet finder herefter, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han gav hele sin månedsløn til sin bror, og at han fik lidt penge retur, såfremt han skulle købe noget til sig selv. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer vedrørende ansøgerens brors angivelige forsørgelse af ansøgeren, idet ansøgerens bror har oplyst, at ansøgeren beholdt hele sin månedsløn til sig selv, at ansøgerens bror opbevarede pengene, og at han kun et par gange havde lånt lidt penge af ansøgeren.

    Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgerens job var et vikar/praktik-arbejde, og at det derfor ikke var altid, at han fik 5000 afghani i løn, at ansøgeren var ung, og ikke havde styr på penge, hvorfor han brugte sin indtægt på tøj osv., at ansøgerens bror nogle gange bad om at få nogle af ansøgerens penge, ofte af sikkerhedsmæssige årsager, at de samlede udgifter for det kælderværelse som de angiveligt delte var på ca. 10.000 afghani, og at det er partsrepræsentantens vurdering, at ansøgeren ikke ville have været i stand til at forsørge sig selv.

    Udlændingenævnet har herved tillagt det vægt, at ansøgeren ved samtale i januar 2022 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at man i Kabul kan få et værelse til 1.500 afghani, og at han ville kunne forsørge sig selv for sin månedsløn, hvis han pressede sin økonomi.

    Det forhold at ansøgeren havde udfordringer med at forvalte sin økonomi fornuftigt, og at ansøgerens bror derfor hjalp ham med at administrere økonomien medfører ikke, at ansøgerens bror derved har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar for ansøgeren.

    Udlændingenævnet finder endelig, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har været meget stresset og sårbar, at han har haft svært ved at koncentrere sig og har haft hukommelsesproblemer, efter at han var nødsaget til at efterlade sin mor og andre familiemedlemmer i Afghanistan, og at det har påvirket ham, at hans søster blev overfaldet af Taliban, og at hun som følge heraf fik en hjerneblødning og blev handicappet. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om, ansøgeren har svært ved at koncentrere sig og har haft hukommelsesproblemer, så har ansøgeren og ansøgerens bror afgivet så betydeligt divergerende forklaringer, der ikke alene kan skyldes koncentrations- og hukommelsesbesvær.

    Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan anses for at have været under sin brors forsørgelse, jf. særlovens § 1, stk. 3, nr. 3.

    De generelle oplysninger om usikkerhed og utryghed som følge af Taliban, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke kan gives opholdstilladelse efter særloven som følge af eventuelle asylretlige motiver.

    Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”

Senest opdateret: 18-08-2022
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen