Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af opholdstilladelse meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v. (særloven). 

Sagens faktiske omstændigheder: 

Klageren, som var statsborger i Afghanistan, blev i august 2021 evakueret fra Afghanistan af de danske myndigheder sammen med sine forældre og søskende og fik i januar 2022 opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 3, nr. 2. I juli 2022 modtog Udlændingestyrelsen en henvendelse fra et generalkonsulatet i USA, som oplyste, at klageren og klagerens 2 søskende havde henvendt sig, fordi de ønskede at vende tilbage til Danmark. Til generelkonsulatet havde klageren fremlagt en amerikansk opholdstilladelse, der var gyldig frem til december 2024. Klageren oplyste at være taget på ferie i USA, og at klageren havde til hensigt at vende tilbage til Danmark. Klageren oplyste også, at klageren havde forhørt sig hos kommunen vedrørende muligheden for at vende tilbage til Danmark i tilfælde af, at klageren ville savne sin familie, og at kommunen havde oplyst, at klageren ikke ville miste sin opholdstilladelse, hvis klagerens tilbagevenden fandt sted inden for 6 måneder.

Udlændingenævnets vurdering: 

”Udlændingenævnet finder, at [klagerens] opholdstilladelse er bortfaldet, fordi [klageren] ved sine egne handlinger viste, at [klageren] ønskede at opgive sin bopæl i Danmark ved at ansøge om og opnå opholdstilladelse i USA og derefter den […]  juni 2022 indrejse i USA, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. 

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2022, at [klagerens] opholdstilladelse ville bortfalde, hvis [klageren] opgav sin bopæl i Danmark, eller hvis [klageren] havde et længerevarende ophold uden for Danmark. 

På den baggrund må det derfor have stået [klageren] klart, at det kunne få konsekvenser for [klagerens] opholdsgrundlag i Danmark, hvis [klageren] opgav sin bopæl i Danmark.

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] forhørte sig hos kommunen vedrørende muligheden for at vende tilbage til Danmark i tilfælde af, at [klageren] ville savne sin familie, og at kommunen oplyste, at [klageren] ikke ville miste sin opholdstilladelse, hvis [klagerens] tilbagevenden fandt sted inden for 6 måneder, og at [klageren] derfor heller ikke opsagde sin bopæl, kan ikke føre til en ændret vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det – på trods af Udlændingenævnets anmodning om dokumentation af […] juli 2023 – ikke er dokumenteret, at [klageren] havde anmodet om og modtaget en sådan individuel og konkret vejledning fra en kommune om reglerne om bortfald, at det på den baggrund ville kunne antages, at [klageren] ikke havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark. Ligeledes kan det ikke anses for godtgjort, at [klageren] havde bevaret sit lejemål i Danmark eller opmagasineret sine ejendele, idet der til støtte herfor alene er indsendt 2 dokumenter vedrørende udlevering af nøgler. 

Udlændingenævnet finder endvidere ikke, at [klagerens] opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] ikke har dokumenteret eller er kommet med oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at [klagerens] opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det har været [klagerens] eget valg at søge om opholdstilladelse i USA, og herefter indrejse dertil. Udlændingenævnet har i den sammenhæng også lagt vægt på, at [klageren] udrejste sammen med sine 2 søskende, der ligeledes havde opnået opholdstilladelse i USA.

Udlændingenævnet finder desuden, at [klageren] ikke kan anses for at have opnået en sådan væsentlig og stærk tilknytning til Danmark, at der er grundlag for at meddele dispensation fra bortfald af [klagerens] opholdstilladelse på baggrund heraf.

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] den […] august 2021 indrejste i Danmark i en alder af 25 år, og at klageren den […] januar 2022 fik opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter særloven.

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] har sin mor, sin søster, og sine 2 brødre i Danmark, og at klageren har modtaget danskundervisning siden sin indrejse, kan ikke føre til en ændret vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingenævnet finder, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 at anse [klagerens] opholdstilladelse for bortfaldet. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for bl.a sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at bl.a., forholdet mellem forældre og voksne børn ikke er omfattet af beskyttelsen i EMRK artikel 8 uden påvisning af ”yderligere afhængighedsforhold mellem dem ud over almindelige følelsesmæssige bånd” (jf. mutatis mutandis, Kwakye-Nti og Dufie mod Nederlandene (dec.), nr. 311519/96, 7. november 2000), og at der til sagen ikke er oplyst om særlige forhold mellem [klageren] og [klagerens] herboende familiemedlemmer, der medfører, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem dem, der rækker ud over slægtskabet i sig selv.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om særlige grunde, såsom [klagerens] helbreds- eller personlige forhold, der kan begrunde, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

På baggrund af det anførte, herunder [klagerens] samlede ophold her i landet og i udlandet, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt og stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at anse klagerens opholdstilladelse i Danmark for bortfaldet.

Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.”



EU/2023/125

Til toppen