Studie
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. september 2018 – Studie – Formodning
Dato: 10-09-2018Udlændingenævnet stadfæstede i september 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Zambia, der ønskede at studere på en international højskole, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 3, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 2.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som studerende på den internationale højskole efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 3, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 2. Udlændingenævnet fandt således, at der var en vis formodning for, at ansøgerens intention ikke var at studere i Danmark på den internationale højskole, men at formålet måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i 2011 og 2012 havde fået afslag på ansøgninger om Schengenvisum til Danmark, at ansøgeren i 2014 var blevet meddelt Schengenvisum til Schengenområdet af de svenske myndigheder, at ansøgeren i 2015 havde fået afslag på forlængelse af Schengenvisum, og at ansøgeren i 2016 og 2017 var blevet meddelt Schengenvisum til Schengenområdet af de svenske myndigheder. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren i 2011 og 2013 havde fået afslag på ansøgning om familiesammenføring i Danmark, samt betydelig vægt på, at ansøgeren i 2017 havde indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at denne ansøgningshistorik indikerede, at ansøgeren havde til hensigt at opnå et længerevarende ophold i Danmark eller Schengenområdet uanset opholdsgrundlaget. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at det til støtte for klagen var oplyst, at ansøgerens familiemedlemmer på ansøgerens vegne tidligere havde ansøgt om familiesammenføring, og at dette ikke burde mistænkeliggøre ansøgeren, idet ansøgerens familiemedlemmer gerne ville have ansøgeren i Danmark hos sig, og at der ikke forelå oplysninger fra Udlændingestyrelsen om noget mistænkeligt i dette, som burde lægges ansøgeren til last, ikke afkræftede, at der var en formodning for, at ansøgerens hovedintention med opholdet i Danmark ikke var at studere, men var udtryk for et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt endelig, at det anførte om, at ansøgeren opfyldte kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse til studerende, at den internationale højskole var godkendt af myndighederne, at ansøgeren havde betalt deltagergebyr til højskolen, at ansøgeren var optaget som elev på højskolen, at ansøgeren var studieaktiv på højskolen, at ansøgeren kunne begå sig sprogligt på engelsk samt i det danske samfund, at ansøgeren ikke tidligere havde haft opholdstilladelse som studerende i Danmark, at der ikke forelå oplysninger om, at en betydelig andel af højskolens elever var forsvundet, og at ansøgeren ikke var dømt eller sigtet for lovovertrædelser i Danmark, ikke afkræftede, at der var en formodning for, at ansøgerens hovedintention med opholdet i Danmark var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2018/90.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. februar 2018 – Studie – Formodning
Dato: 01-02-2018Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Nepal, der ønskede at studere på Erhvervsakademiet Lillebælt, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioden fra juli 2013 til december 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende, hvor ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen, undtagen fra juni til august, hvor ansøgeren måtte arbejde fuldtid.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt i medfør af udlændingelovens 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke var, at ansøgeren ønskede at gennemføre en Bachelor top-up in Webdevelopment på Erhvervsakademiet Lillebælt, men at formålet var at arbejde i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren under sin tidligere studietilladelse havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen i januar, april og maj 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ved e-mail i januar 2017 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde erkendt, at ansøgeren havde arbejdet mere end det tilladte i januar og maj 2015. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren havde arbejdet uden arbejdstilladelse fra januar 2016 til marts 2017, hvortil kom, at ansøgeren havde arbejdet langt over de 15 timer om ugen i det meste af 2016. Udlændingenævnet bemærkede i denne sammenhæng, at studiebekendtgørelsen § 9, ikke er udtømmende, jf. bestemmelsens 2. pkt., hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der blandt andet kan indgå ved vurderingen af, om der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde deltaget i et møde arrangeret af Non Resident Nepalese Association og nogle immigrationsadvokater, hvor ansøgeren havde fået oplyst, at den nye regel om, at alle studerende må arbejde 20 timer om ugen, også omfattede ansøgeren, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet det tydeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse, at ansøgeren måtte arbejde 15 timer om ugen undtagen i juni, juli og august, hvor ansøgeren måtte arbejde fuldtid, og idet vejledningen ikke var blevet givet af udlændingemyndighederne. Udlændingenævnet fandt desuden, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde søgt om ny opholdstilladelse i oktober 2015, hvortil ansøgeren ikke havde fået nogen kvittering, at ansøgeren var blevet fortalt, at ansøgeren kunne blive lovligt i Danmark, indtil afgørelsen blev truffet, og at ansøgeren ikke havde modtaget nogen information om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af afgørelsen, idet ansøgeren ved brev fra oktober 2015 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration var blevet vejledt om, at ansøgeren måtte arbejde til udløbet af ansøgerens opholdstilladelse, hvilket var i december 2015, og at ansøgeren ved brev fra juni 2016 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration udtrykkeligt var blevet vejledt på engelsk om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen af ansøgerens nye ansøgning. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren kun havde arbejdet i Danmark på grund af ansøgerens dårlige situation og for at betale ansøgerens studiegebyr og basis leveomkostninger, heller ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren tydeligt var blevet vejledt om, at ansøgeren ikke måtte arbejde i Danmark under sagsbehandlingen. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at ansøgeren også havde studeret ulovligt i Danmark ved at have startet på Bachelor top-up in Webdevelopment på Erhvervsakademiet Lillebælt uden en gyldig studietilladelse. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at partsrepræsentanten i marts 2017 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke bestred rigtigheden i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse, men at klagen primært var for at få ansøgerens udrejsedato udsat. ERH/2018/45. -
Udlændingenævnets afgørelse af 4. maj 2017 – Studie – Autorisation
Dato: 04-05-2017Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., til en jordansk statsborger.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af praksis, at der alene kan meddeles opholdstilladelse til udenlandske læger og tandlæger, der er statsborgere i og/eller er uddannede i lande uden for EU/EØS, med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge eller tandlæge. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af en skrivelse af maj 2015 fra Sundhedsstyrelsen, at ansøgerens udenlandske uddannelse var blevet godkendt, og at ansøgeren nu havde mulighed for at deltage i det autorisationsforløb, der er en betingelse for at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som ifølge praksis kan meddeles opholdstilladelse til at opnå autorisation. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at hans mål med at bo i Danmark var at lære dansk, så han kunne arbejde inden for lægevidenskaben, og at det fremgik af en skrivelse af april 2016 fra et sprogcenter, at han skulle læse dansk i to år, før han nåede det krævede niveau i dansk, at hans visum alene var gældende i tre måneder, og at der ikke var sprogskoler i Jordan, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at han var uddannet læge eller tandlæge, hvorfor han ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge i Danmark. ERH/2017/47.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. januar 2017 – Studie – Mellemliggende periode
Dato: 26-01-2017Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse til en statsborger fra Indien om afslag på opholdstilladelse i en mellemliggende periode på 18 dage fra udløbet af ansøgerens tidligere opholdstilladelse til den næste opholdstilladelses påbegyndelse. Ansøgeren var i 2014 blevet meddelt opholdstilladelse som studerende gældende til ultimo juli 2016 inklusiv seks måneders jobsøgning efter endt uddannelse. I maj 2016 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse som studerende på et nyt studie fra medio august 2016, hvilket var 30 dage før officiel studiestart. Ansøgeren blev samtidig meddelt afslag på opholdstilladelse i den mellemliggende periode på 18 dage mellem primo august 2016 og medio august 2016, og ansøgeren blev pålagt at udrejse af Danmark ved udløbet af den tidligere meddelte opholdstilladelse ultimo juli 2016.
Udlændingenævnet fandt, at den nye opholdstilladelse som studerende med rette var givet med gyldighed fra medio august 2016, da dette var 30 dage før studiestat, som var den periode, der efter fast praksis kunne gives tilladelse fra. Udlændingenævnet fandt endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse i den mellemliggende periode fra primo august 2016 til medio august 2016. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke havde hjemmel til at meddele opholdstilladelse i perioden mellem udløbet af en opholdstilladelse til den næste opholdstilladelses påbegyndelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette havde oplyst ansøgeren om, at det påhvilede ham at udrejse af Danmark i overensstemmelse med udløbet af den tidligere meddelte opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke havde ret til at fastsætte en udrejsefrist for ansøgeren, da der på tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse i maj 2016 var mere end en måned til, at ansøgerens daværende opholdstilladelse udløb, og at det derfor påhvilede ansøgeren at udrejse i overensstemmelse med denne. ERH/2017/27.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 10. oktober 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde
Dato: 10-10-2016Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Serbien, der ønskede at studere på uddannelsen Business, Language and Culture with German på en handelshøjskole, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioderne fra november 2012 til juli 2013 og igen fra november 2013 til juli 2015 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen Business, Language and Culture with German på en handelshøjskole, ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om længerevarende ophold i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde erkendt at have arbejdet over de tilladte 15 timer ugentligt i april 2015 og i maj 2015. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren over for styrelsen havde erkendt at have arbejdet uden arbejdstilladelse i perioden fra juli 2015 til oktober 2015. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at såfremt en udenlandsk studerende har erkendt over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration at have arbejdet ulovligt, vil en ny ansøgning om studieopholdstilladelse normalt skulle afgøres med et afslag. Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt på engelsk af ansøgerens opholdstilladelser samt opholdskort, at ansøgeren havde ret til at arbejde 15 timer pr. uge samt fuldtid i perioden fra juni til august, så længe opholdstilladelsen var gyldig, og at såfremt ansøgeren arbejdede ulovligt – herunder arbejdede uden gyldig arbejdstilladelse eller arbejdede ud over det tilladte antal timer – ville dette kunne medføre en fortabelse af opholdsretten. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren fortsatte med at arbejde udover det tilladte timetal samt arbejdede ulovligt, efter at Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde anmodet om hendes bemærkninger til, at hun havde arbejdet ud over de tilladte arbejdstimer. Det af advokaten anførte om, at ansøgeren ved uagtsomhed havde overset begrænsningen på timetal, og at ansøgeren havde fået oplyst fra studiet, at der kun var ganske få timers undervisning i maj 2015, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til et andet udfald af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i april 2015 arbejdede 122,25 timer, og at hun i maj 2015 arbejdede 194,25 timer, selvom hun alene havde ret til at arbejde 60 timer, og at der derfor var tale om en væsentlig overskridelse af det tilladte antal timer. Ansøgeren havde anført, at den meget langsomme sagsbehandling var en vigtig del af problemet, og at såfremt ansøgeren havde fået et positivt svar på sit første brev fra august 2015 – ved at få en forlængelse af sin arbejdstilladelse inden for rimelig tid – var hun ikke kommet i en situation, hvor hun nu var beskyldt for at have arbejdet ulovligt. Udlændingenævnet fandt desuden, at dette ikke kunne føre til et andet resultat, henset til at ansøgeren var blevet gjort bekendt med, at hun ikke måtte arbejde ud over de tilladte arbejdstimer, og at hun var bekendt med, at hun arbejdede ulovligt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det påhviler en udlænding at afvente, om der meddeles opholdstilladelse, og at det i øvrigt er den pågældendes eget ansvar at overholde reglerne. Udlændingenævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren i perioden fra 2012 til 2015 havde gennemført en bachelor i skandinavisk sprog, litteratur og kultur fra et universitet i Serbien, og at hun havde haft opholdstilladelse som gæstestuderende fra 2012 til 2015 på Københavns Universitet, og at der således ikke kunne anses for at have været tilstrækkelig progression i hendes uddannelsesforløb, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1 og 2, da hun nu havde søgt om opholdstilladelse til endnu en bachelor i Business, Language and Culture with German på en handelshøjskole. Udlændingenævnet fandt derfor endelig ud fra en samlet vurdering, at ansøgeren ikke havde oplyst om forhold, der ændrede ved formodningen for, at det afgørende ved hendes ansøgning som studerende på en handelshøjskole måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2016/118.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde
Dato: 08-09-2016Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som kandidatstuderende ved et dansk universitet til en statsborger fra Cameroun. Ansøgeren var senest i august 2014 blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse som bachelorstuderende ved et dansk universitet, gyldig indtil juli 2016 inklusive seks måneders jobsøgning efter endt uddannelse. Det fremgik af tilladelsen, at den gav ansøgeren ret til at tage deltidsarbejde i op til 15 timer ugentligt og fuldtidsarbejde i månederne juni, juli og august, samt at tilladelsen ville kunne inddrages, hvis ansøgeren arbejdede ulovligt i Danmark. Ansøgeren havde ifølge eIndkomst i perioden fra medio december 2014 til medio januar 2015 arbejdet i 208,03 timer, i perioden fra medio januar 2015 til medio februar 2015 arbejdet 79,18 timer og i perioden fra medio februar 2015 til medio marts 2015 arbejdet 60,07 timer. Endvidere havde ansøgeren i perioden fra medio marts 2015 til medio april 2015 arbejdet 70 timer hos en arbejdsgiver samt 27,87 timer hos en anden arbejdsgiver samt i september, oktober og november 2015 arbejdet henholdsvis 80,97, 72,63 og 76,80 timer hos en tredje arbejdsgiver. I perioden fra medio november 2015 til medio december 2015 havde ansøgeren arbejdet 77 timer hos den første arbejdsgiver, og i december 2015 havde ansøgeren arbejdet 34,70 timer hos den tredje arbejdsgiver. Ansøgeren og hans ene arbejdsgiver vedtog i marts 2016 bøder på henholdsvis 1.500 kr. og 10.000 kr. for ulovligt arbejde. I april 2016 indgav ansøgeren en ny ansøgning om opholdstilladelse som studerende på en masteruddannelse på et dansk universitet. I juni 2016 inddrog Styrelsen for International Rekruttering og Integration ansøgerens opholdstilladelse fra august 2014 som bachelorstuderende, fordi ansøgeren i flere perioder havde arbejdet mere end de tilladte 15 timer om ugen, hvilket Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne gives opholds- og arbejdstilladelse som studerende til ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9, nr. 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med rette i juni 2016 havde inddraget ansøgerens oprindelige opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende, og at det afgørende formål med ansøgerens nye ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som studerende ikke var, at ansøgeren ønskede at gennemføre en masteruddannelse på et dansk universitet, men at formålet var at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L188 af 26. marts 2008, punkt 5.2, at hvis en udlænding, som har fået inddraget sin studieopholdstilladelse, fordi vedkommende har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, ansøger om en ny studieopholdstilladelse, vil der være en formodning for, at den pågældendes primære formål med ansøgningen ikke er at studere, og at en ny ansøgning om studieopholdstilladelse således normalt vil skulle afgøres med et afslag, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 4. Udlændingenævnet fandt endelig, at der ikke var grundlag for at fravige denne formodning i sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde arbejdet langt mere end de tilladte 15 timer om ugen på trods af, at ansøgeren var bekendt med, at omfanget af arbejde var i strid med betingelserne for ansøgerens arbejdstilladelse, og at både ansøgeren og ansøgerens ene arbejdsgiver havde erkendt det ulovlige forhold og havde betalt de respektive bødeforelæg herfor. ERH/2016/109.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 21. juni 2016 – Studie – Formodning – Ulovligt arbejde – Sagsbehandlingsklage
Dato: 21-06-2016Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Uganda, der ønskede at studere på uddannelsen MBA in General Management, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 9. Ansøgeren havde tidligere i perioderne fra januar 2009 til juli 2011 og igen fra oktober 2012 til juli 2014 haft opholdstilladelse i Danmark som studerende.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen MBA in General Management ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om længerevarende ophold i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende. Udlændingenævnet lagde herved vægt på politiets e-mail fra marts 2015 og politiets bødekontors telefoniske bekræftelse fra september 2015, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i april 2013 blev sigtet for at have arbejdet mere end det tilladte, at ansøgeren i april 2013 blev meddelt et bødeforelæg, og at ansøgeren i juli 2013 betalte en bøde på 4.500 kroner herfor. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren havde vedtaget en bøde for det ulovlige arbejde, at dette ikke indebar en formodning for, at ansøgerens primære formål med ansøgningen ikke var at studere, idet ansøgeren studerede i 2012 og 2013, at ansøgeren havde færdiggjort sin uddannelse i januar 2014 inden indgivelsen af den nye ansøgning, og at det efter partsrepræsentantens opfattelse var uforholdsmæssigt indgribende at nægte ansøgeren at fortsætte sine studier, idet bøden vedrørende for høj indtjening var udstedt til ansøgeren på et tidspunkt, hvor ansøgeren kort tid efter blev færdiguddannet, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af forarbejderne til bestemmelsen, at en ny ansøgning normalt ville blive afgjort med et afslag, hvis den pågældende havde vedtaget en bøde for det ulovlige arbejde. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik på engelsk af ansøgerens opholdstilladelse fra oktober 2012, at ansøgeren havde ret til at arbejde 15 timer pr. uge samt fuldtid i perioden fra juni til august, så længe opholdstilladelsen var gyldig, og at såfremt ansøgeren arbejdede ulovligt – herunder arbejdede uden gyldig arbejdstilladelse eller arbejdede ud over det tilladte antal timer – ville dette kunne medføre en fortabelse af opholdsretten. Udlændingenævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte udgangspunktet om at meddele ansøgeren afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, når der var vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, idet ansøgeren i juli 2014 havde indgivet ansøgning om opholdstilladelse som studerende cirka et år efter, at ansøgeren havde erkendt at have arbejdet ulovligt, og at ansøgeren efterfølgende var fortsat med at arbejde ulovligt frem til og med januar 2016. Det forhold, at ansøgeren var overrasket over, at ansøgeren ikke havde haft ret til at arbejde siden juli 2014, at ansøgerens partsrepræsentant havde anført, at det påhvilede styrelsen at påtale dette forhold, at ansøgeren var i god tro om, at sagen var afsluttet uden yderligere konsekvenser, at ansøgeren havde en berettiget forventning om, at sagen var afsluttet med betaling af bøden, at der ikke var juridisk grundlag for at meddele ansøgeren afslag, at der var udvist passivitet fra styrelsens side, at afgørelsen var uaktuel, idet der var forløbet mere end to år, og at styrelsen på denne baggrund havde fortabt retten til at gøre yderligere retsfølger gældende overfor ansøgeren, fandt Udlændingenævnet herudover ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en førstegangsansøgning og ikke en forlængelse af en allerede eksisterende tilladelse. I en sådan situation skal udlændingen afvente, om der meddeles opholdstilladelse, og det er i givet fald den pågældendes eget ansvar at overholde reglerne. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udtalelse fra december 2015, hvoraf det fremgik, at der ikke er fastsat en grænse for, i hvor lang tid erkendt ulovligt arbejde normalt skal medføre, at en udlænding skal meddeles afslag på en ny ansøgning om opholdstilladelse, jf. forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren uberettiget var anmeldt for overtrædelse af reglerne om arbejde, at partsrepræsentanten opfordrede Udlændingenævnet til at anmode styrelsen om at tilbagetrække politianmeldelsen, idet ansøgeren ikke havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med overtrædelsen af udlændingelovens § 59, at det fortsatte arbejde efter indgivelsen af den nye ansøgning ikke var omtalt i afgørelsen fra september 2015, og at ansøgeren siden 2012 havde iagttaget de pålagte regler, fandt Udlændingenævnet ydermere ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet fandt yderligere, at det alene var styrelsens vurdering, om ansøgeren skulle anmeldes for overtrædelse af udlændingelovens § 59, og at Udlændingenævnet som uafhængigt domstolslignende organ ikke havde instruktionsbeføjelse overfor styrelsen. Udlændingenævnet kunne derfor ikke anmode styrelsen om at trække politianmeldelsen tilbage. Det af partsrepræsentanten anførte om, at ansøgeren havde oplevet synsforstyrrelser på venstre øje under sit studie, at det under et længere udredningsforløb fra efteråret 2014 til foråret 2015 ikke var muligt at identificere problemet, at det blev opdaget, at ansøgeren havde en operationskrævende svulst i hypofysen, at ansøgeren i juni 2015 havde gennemgået en operation herfor, at halvdelen af svulsten var fjernet på daværende tidspunkt, at ansøgeren skulle have en supplerende operation herefter, og at sygdommen ville blive behandlet bedst i Danmark, idet ansøgeren ville blive fuldstændig helbredt og ville kunne fortsætte sine studier, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne medføre en ændret vurdering af sagen, idet helbredsoplysninger ikke indgik i vurderingen af meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af studier, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1. Udlændingenævnet fandt derfor ud fra en samlet vurdering, at der ikke var oplyst om forhold, der ændrede ved formodningen for, at det afgørende ved ansøgerens ansøgning som studerende måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Udlændingenævnet havde anset det af partsrepræsentanten anførte om, at styrelsens afgørelse var mangelfuld, at sagen var blevet behandlet med stor forsinkelse, at situationen var opstået som følge af den langsommelige ansøgningsproces, hvilket havde bragt ansøgeren i en uhensigtsmæssig situation, at der efter partsrepræsentantens opfattelse skulle fremsendes en kopi af bødeforelæg, samt at det påhvilede styrelsen i afslagsbrevet at påtale, at ansøgeren havde arbejdet efter juli 2014, idet ansøgerens arbejds- og opholdstilladelse udløb i juli 2014, som en klage over styrelsens sagsbehandling. Udlændingenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik overfor Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ud fra sagens samlede oplysninger havde et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse i sagen. Det forhold, at det oprindelige bødeforelæg ikke indgik i styrelsens akter, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet oplysningen om bødeforelægget fremgik af politiets e-mail fra marts 2015 og af politiets bødekontors telefoniske bekræftelse fra september 2015. Udlændingenævnet fandt, at dette kunne anses for tilstrækkelig dokumentation. Udlændingenævnet lagde endeligt vægt på, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at behandle klager over sagsbehandlingstiden i styrelsen eller over styrelsens vejledningspligt, jf. lovforslag nr. L 178 af 25. april 2012, afsnit 2.2.7.2, om lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg. ERH/2016/62.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. april 2016 – Studie – Formodning – Ej progression
Dato: 06-04-2016Udlændingenævnet stadfæstede i april 2016 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende i Danmark til en statsborger fra Iran, der ønskede at studere på uddannelsen AP Degree Marketing Management, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse i Danmark som studerende på uddannelsen AP Degree Marketing Management ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre uddannelsen, men at formålet måtte anses for at være et ønske om længerevarende ophold i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren allerede besad en fireårig videregående uddannelse fra hjemlandet, idet ansøgeren havde gennemført en Bachelor of Science Degree in Industrial Engineering-Industrial Technology, og at ansøgeren nu søgte om opholdstilladelse på baggrund af en AP Degree Marketing Management, der svarede til to år af en dansk bacheloruddannelse eller to år af en professionsbachelor. Ansøgeren havde således søgt ind på en uddannelse, som havde et væsentligt lavere niveau end ansøgerens allerede gennemførte uddannelse, idet ansøgerens Bachelor of Science svarede til en dansk bachelorgrad, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at der ikke var progression i uddannelsesforløbet. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var en sammenhæng imellem ansøgerens hidtil gennemførte uddannelse Bachelor of Science Degree in Industrial Engineering-Industrial Technology, hvor fagene primært relaterede sig til det naturvidenskabelige område, og den ansøgte uddannelse AP Degree Marketing Management. Det forhold, at der efter ansøgerens opfattelse var en sammenhæng imellem ansøgerens Bachelor of Science og AP Degree uddannelsen, idet uddannelsen bestod af blandt andet økonomi, statistik og management, at ansøgeren som rådgiver havde erfaring inden for kommunikation, management og problemløsning, og at ansøgeren ønskede at forbedre sine engelske kundskaber, fandt Udlændingenævnet desuden ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet AP Degree uddannelsen ikke var en natulig forlængelse af ansøgerens hidtil gennemførte uddannelse og karriereforløb. Udlændingenævnet lagde herudover vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 29 år, ugift og uden børn, og at ansøgeren i perioden fra januar 2011 til februar 2012 havde arbejdet som rådgiver i Iran, hvorfor Udlændingenævnet yderligere fandt, at ansøgeren ikke var velforankret i hjemlandet, idet ansøgeren i november eller december 2010 havde afsluttet sin bacheloruddannelse, at ansøgeren i direkte forlængelse heraf var begyndt at arbejde, og at ansøgeren siden februar 2012 ikke havde været i beskæftigelse. Det forhold, at ansøgerens onkels venner havde anbefalet ansøgeren uddannelsesstedet, at ansøgeren skulle bo hos sin onkel, at Danmark er et sikkert land med gode uddannelsesmuligheder, at uddannelsesstedet anså ansøgeren som en af de bedst kvalificerede og højt motiverede ansøgere, og at ansøgeren havde stiftet bekendtskab med det danske samfund, fandt Udlændingenævnet endelig ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det ikke ændrede ved formodningen for, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som studerende på AP Degree Marketing Management måtte anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark. ERH/2016/55.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 25. juni 2015 – Studie – Formodning – Progression
Dato: 25-06-2015Udlændingenævnet omgjorde i juni 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en nepalesisk statsborger, der ønskede at studere på uddannelsen AP Degree in Marketing Management ved Zealand Institute for Business and Technology.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse som studerende under henvisning til, at der var en formodning for, at intentionen med hendes ansøgning ikke var at studere i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. studiebekendtgørelsens § 9, nr. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juni 2014 blev meddelt opholdstilladelse som studerende på en højskole med gyldighed til januar 2015, at hun allerede forud for den meddelte opholdstilladelse ved ambassadeinterview i maj 2014 med Den Danske Ambassade i Kathmandu, Nepal, havde oplyst, at hun havde valgt at følge ”Global Base Camp” på højskole for at forberede sig på sit videre studieforløb, og at hun havde planer om at studere en AP degree i Danmark, hvilket således allerede på dette tidspunkt var styrelsen bekendt. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren ved personlig henvendelse i Udlændingenævnet havde indleveret en skrivelse fra februar 2015 fra Zealand Institute for Business and Technology, hvoraf det fremgik, at hun blev optaget på uddannelsen AP Degree in Marketing Management, efter at hun havde bestået en optagelsesprøve, at hendes niveau i engelsk var fint, at hun påbegyndte sit studie med studiestart i februar 2015, og at Zealand Institute for Business and Technology var af den opfattelse, at ansøgeren oprigtigt ønskede at studere. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der var en sammenhæng mellem uddannelsen AP Degree in Marketing Management og ansøgerens to-årige ”Higher Secondary Education in Management” afsluttet i hjemlandet i 2007, samt hendes erhvervsarbejde først som office assistant i World Bank og efterfølgende relevant erhvervserfaring som ”public relation officer” hos CEC Cablenet. Udlændingenævnet fandt desuden, at der var progression i ansøgerens uddannelsesforløb, idet hun i forvejen alene havde færdiggjort sin to-årige ”Higher Secondary Education in Management” i hjemlandet forud for sin optagelse på AP Degree in Marketing Management ved Zealand Institute for Business and Technology. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at der ikke var en vis formodning for, at formålet med hendes ansøgning om opholdstilladelse som studerende ikke var at studere. ERH/2015/53.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. december 2014 – Studie – Formodning – Ej progression – Anden studieretning
Dato: 08-12-2014Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en statsborger fra Kina, der ønskede at studere på uddannelsen AP Programme in Marketing Management.
Udlændingenævnet fandt, at det afgørende formål med ansøgningen ikke kunne anses at være, at ansøgeren ønskede at gennemføre den ansøgte uddannelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i hjemlandet tidligere havde gennemført en Bachelor’s Degree of Arts in Acting, og nu søgte ind på en AP Degree in Marketing Management, og at der således ikke var progression i uddannelsesforløbet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var en naturlig sammenhæng mellem ansøgerens afsluttede uddannelser inden for skuespil og den ansøgte uddannelse inden for marketing. Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren var interesseret i marketing og havde været i praktik inden for området i sin mors virksomhed, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren læste engelsk i hjemlandet, da ambassaden i forbindelse med et interview med ansøgeren havde vurderet, at ansøgeren formodentlig ville have visse vanskeligheder ved at følge undervisningen på engelsk på universitetsniveau. ERH/2014/151.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet