Autorisation

Udlændingenævnets afgørelse af 4. maj 2017 – Studie – Autorisation

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., til en jordansk statsborger.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det følger af praksis, at der alene kan meddeles opholdstilladelse til udenlandske læger og tandlæger, der er statsborgere i og/eller er uddannede i lande uden for EU/EØS, med henblik på opnåelse af dansk autorisation som læge eller tandlæge. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af en skrivelse af maj 2015 fra Sundhedsstyrelsen, at ansøgerens udenlandske uddannelse var blevet godkendt, og at ansøgeren nu havde mulighed for at deltage i det autorisationsforløb, der er en betingelse for at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som ifølge praksis kan meddeles opholdstilladelse til at opnå autorisation. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at hans mål med at bo i Danmark var at lære dansk, så han kunne arbejde inden for lægevidenskaben, og at det fremgik af en skrivelse af april 2016 fra et sprogcenter, at han skulle læse dansk i to år, før han nåede det krævede niveau i dansk, at hans visum alene var gældende i tre måneder, og at der ikke var sprogskoler i Jordan, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at han var uddannet læge eller tandlæge, hvorfor han ikke kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge i Danmark. ERH/2017/47.