 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 30. oktober 2023 – Administrativ udvisning med indrejseforbud i 1 år – ulovligt ophold
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en britisk statsborger med indrejseforbud i Schengenområde i 1 år i medfør af Udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen på baggrund af ulovligt ophold på 66 dage, idet han var indrejst i Schengen i oktober 2022 og ikke udrejst siden, og ikke var i besiddelse af et visum. Klageren var rejst frem og tilbage imellem England og Norge for at besøge sin forlovede og deres fælles mindreårige børn, som var norske statsborgere.
Klageren blev af Udlændingestyrelsen udvist af Danmark med indrejseforbud i 1 år under henvisning til det ulovlige ophold jf. udlændingelovens § 25 b og § 32, stk. 4, nr. 1.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da [politiet i marts 2023] antraf dig i lufthavnen, hvor klager var under udrejse til Storbritannien.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde sig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde sig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når man forinden har opholdt sig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
Efter gældende regler meddeles en udlænding som udgangspunkt et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
[Udlændingestyrelsen] har dog vurderet, at der er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet du har oplyst, at din forlovede og to børn bor i Norge, og at du regelmæssigt besøger dem i Norge. [Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt vægt på, at klager udrejste af Norge så snart, han blev klar over, at han havde opholdt sig ulovligt i landet.
[Udlændingestyrelsen] finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [marts 2023] af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Det til støtte for klagen anførte om, at klager har mentale sundhedsproblemer, og at klager oplever selvmordstanker grundet indrejseforbuddet, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klager helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter og et sådant omfang, at en udvisning må anses for særligt belastende for klager, jf.udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det må antages, at klager kan få den fornødne
medicinske behandling i Storbritannien, hvor han er statsborger.
Det forhold, at klager har to børn og en forlovet i Norge, som klager skulle være gift med i [juni 2023], kan heller ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager er statsborger i Storbritannien, at klager ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klager, jf. udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke
indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at klager, hans forlovede og deres fællesbørn ikke ville kunne udøve familielivet i Storbritannien, hvor klager er statsborger.
Udlændingenævnet finder med henvisning til ovenstående og ligesom Udlændingestyrelsen, at
der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk.
3, men at det 2 årige indrejseforbud nedsættes til 1 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2,
idet klager har en forlovet og 2 mindreårige børn i Norge.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Kriminalitet – Euforiserende stoffer
Dato: 14-03-2024f [politiet] for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet du ved anholdelsen var i besiddelse af en cannabis chokolade på 80 gram til eget brug.
Vi har endeligt lagt til grund, at du erkender forholdet, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr. herfor.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”På tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse […] juli 2023 havde [klageren] ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder.
Udlændingenævnet finder, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] med indrejseforbud 2 år i medfør af § 25 a, stk. 1, nr. 2, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] juni 2023.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] blev antruffet og anholdt af politiet […] juli 2023 for besiddelse af euforiserende stoffer i form af 1 plade cannabischokolade af 80 gram, hvorefter [klageren] blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt op-hold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herom, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] over for [politiet] har erkendt forholdet og vedtaget en udenretlig bøde på 2000 kr.
Det til støtte for klagen anførte om, at chokoladen er 100% lovlig til forbrug i EU og kun indeholder en lille procentdel af hampefrø, som ikke er ulovligt i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet henviser herved til, at der kan ske udvisning for ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer ved enhver form for besiddelse eller brug af stoffer, der er nævnt i bilag I, liste A-E, til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Udlændingenævnet henviser videre til, at cannabis er opført på liste B som nr. 59.
Udlændingenævnet har på den baggrund lagt vægt på, at det af politirapporten af […] juli 2023 fremgår, at chokoladen blev kontroltestet af politiet og slog ud på cannabis.
Det forhold, at [klageren] ikke er enig i sigtelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at en udlænding kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen enten indvortes eller direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserede stoffer, eller såfremt udlændingen antræffes stærkt narkotikapåvirket.
Det til støtte for klagen anførte om, at politiet ikke havde nogen grund til ransage [klagerens] kuffert og de ville have ladet [hende] flyve, men at [hun] ville vente på [sin] kollega, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til de nævnte forhold, og at såfremt [klageren] ønsker at klage over forholdene ved anholdelsen, kan en klage over politiet indgives på følgende link: https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klage-anmeldelse/.
Det forhold, at [klageren] af politiet blev oplyst om, at hvis [hun] ikke underskrev tilståelsen, ville [hun] blive arresteret og komme for retten i Danmark, samt at tolkningen fremgik på telefon og [klageren] er usikker på, om essensen af [hendes] forklaring fremgår af politisagen, kan ikke føre til anden vurdering.
Udlændingenævnet bemærker i den sammenhæng, at det fremgår af politirapporten, at [klageren] ikke ønskede at gennemlæse [sin] forklaring. Udlændingenævnet henviser herudover til overstående link, såfremt [klageren] ønsker at indgive en klage over forholdene ved anholdelsen.
[Klageren] har i forbindelse med klagen endvidere anført, at der er tale om dobbeltstraf i form af bøde og indrejseforbud og har henvist til artikel 4 i protokol nr. 7 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der garanterer retten til ikke at blive prøvet eller straffet to gange i samme sag. [Klageren] har også anført, at [hun] ikke forstår, at [hun] skulle udrejse straks.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at, der er tale om dels en strafferetlig sanktion, som vedrører overtrædelse af nationale love, og dels en udlændingeretlig sanktion, som har betydning for muligheden for indrejse og ophold i Danmark.
For så vidt angår det i klagen anførte om, at der i afgørelsen fra Udlændingestyrelsen henvises til en række bestemmelser, som ikke er relevante i [klagerens] sag, kan Udlændingenævnet oplyse, at der er tale om en gengivelse af det relevante regelsæt, og at de forhold og bestemmelser, der er relevante i [klagerens] sag fremgår af de afsnit i afgørelsen, der er direkte adresseret til [hende].
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] er udvist med indrejseforbud på baggrund af et strafbart forhold, og at sådanne sager vurderes at udgøre ”påtrængende tilfælde” efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisningen må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Montenegro, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] er stewardesse, at jobbet til tider kræver indrejse til Danmark flere gange om året, og at indrejseforbuddet vil sætte [hendes] job på spil, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ved indrejse og ophold i Danmark påhviler en udlænding at være oplyst om landets regler, herunder om konsekvenserne ved overtrædelse af dem. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk.1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 14. marts 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud
Dato: 14-03-2024Udlændingenævnet stadfæstede delvist Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Libanon, men omgjorde den del af styrelsens afgørelse, der vedrørte indrejseforbuddet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indrejste i Danmark i september 2022 på et Schengenvisum, der gav klageren ret til 90 dages ophold i en periode på 180 dage mellem december 2021 og oktober 2022. I forbindelse med klagerens udrejse i oktober 2022 blev klageren antruffet i lufthavnen og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet gyldighedsperioden for klagerens visum var udløbet. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed.
I forbindelse med behandlingen af klagen anmodede klageren om nedsættelse af indrejseforbuddet med henvisning til, at klagerens voksne datter boede i Danmark led af en række helbredsmæssige udfordringer.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du indrejste i Danmark […] september 2022.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] oktober 2022 antraf dig ved udrejsekontrollen i [lufthavnen], idet dit visum var udløbet […] oktober 2022.
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Libanon ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du oplyste, at du ikke kunne fremskaffe en flybillet inden udløbet af dit visum, da det dit ansvar at sikre, at du kan overholde reglerne for indrejse og ophold her i landet.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det forhold at din datter er bosiddende i Danmark kan ikke føre til ændring vurdering, idet der til sagen ikke er oplyst om en helt særlig tilknytning mellem jer, der går ud over hvad følger af slægtsskabet.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, se nærmere herunder.
Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2022, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island).
Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS).
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår direkte af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b vedrørende ulovligt ophold, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b og meddelt et indrejseforbud.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.
Vedrørende udvisningen af Danmark
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] fejllæste udløbsdatoen for sit visum, og at hun ville have udrejst, hvis hun havde været bevidst om sit overstay, kan ikke føre til ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en udlændings eget ansvar at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum. Udlændingenævnet lægger endvidere vægt på, at det er fast praksis på Schengenlandenes repræsentationer, at en visumansøger sammen med visummet modtager en vejledning "Information sheet to visa holders" fra repræsentationen, som udsteder Schengenvisummet, om, hvordan visumstickeren skal læses, herunder hvor mange dage det meddelte visum er gyldigt.
Det forhold, at [klageren] indsendte sine bemærkninger til brug for den varslede afgørelse om udvisning inden for fristen på 3 uger, og at Udlændingestyrelsen ikke har inddraget disse bemærkninger i afgørelsen af […] december 2022, kan ikke føre til ændret vurdering, da Udlændingestyrelsen har meddelt Udlændingenævnet, at de ikke har modtaget bemærkningerne til varslingen, og at de derfor traf afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet har hertil videre lagt vægt på, at [partsrepræsentanten] ikke har svaret på Udlændingenævnets høring af […] december 2023, hvor nævnet har anmodet om […] bemærkninger til Udlændingestyrelsens udtalelse af […] november 2023.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Libanon, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [hende].
Det er indgået i denne vurdering, at [klagerens] voksne datter […] er bosiddende i Danmark, og at datteren har brug for [klagerens] tilstedeværelse, da datteren lider af angst og er i medicinsk behandling.
Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens datter] er voksen og har stiftet egen familie, og at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har været en del af sin datters husstand.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [datterens] sygdom er af en sådan karakter og et sådant omfang, at hun er afhængig af sin mors pleje.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at der ikke foreligger et afhængighedsforhold mellem [klageren] og [datteren], der går udover, hvad der følger af slægtsskabet, hvorfor der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, jf. EMRK artikel 8.
Vedrørende indrejseforbuddet
Udlændingenævnet vurderer, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor. […]
Udlændingenævnet finder endvidere på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke er grundlag for en nedsættelse af indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.
Det er indgået i denne vurdering, at det i forbindelse med klagen er anført, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet, at [klagerens datter], har svære helbredsudfordringer og psykiske lidelser, der gør, hun har behov for at tilbringe tid med sin mor, og at hun dertil har flyskræk.
Udlændingenævnet skal imidlertid henvise til, at det af lovbemærkningerne til § 32, stk. 5, nr. 2, bl.a. fremgår, at der allerede i forbindelse med en udvisningsafgørelse efter udlændingelovens § 25 b, tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende på baggrund af de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1, at der i forbindelse med meddelelse af et indrejseforbud efter stk. 3, ligeledes skal tages stilling til, om der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde, at der ikke bør meddeles et indrejseforbud, og at der den baggrund kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud til udlændinge, der er udvises efter § 25 b, end det, der ellers følger af loven.
Det følger videre af bemærkningerne, at når det er vurderet, at en udlændings tilknytning til det danske samfund eller herboende personer har en sådan karakter, at det ikke er til hinder for udvisning, eller at der meddeles et indrejseforbud, vil der typisk heller ikke være grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund og med henvisning til den ovenfor anførte vurdering efter udlændingelovens § 26 og § 32, stk. 3, og en konkret og individuel vurdering af de fremlagte oplysninger, at hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger ikke bør føre til en nedsættelse af indrejseforbuddet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 9. februar 2024 – administrativ udvisning - ulovligt arbejde - klage over indrejseforbud
Dato: 09-02-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2024 – administrativ udvisning med indrejseforbud i 2 år – ulovligt arbejde
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en nigeriansk statsborger med opholdstilladelse i Frankrig med et indrejseforbud i 2 år i medfør af Udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i september 2023 antruffet af politiet på en adresse i Danmark, hvor klageren blev observeret i færd med at flytte kasser fra vejkanten og ind i en restaurant og ikke var i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse. Klager erkendte de faktiske omstændigheder, men nægtede at have arbejdet ulovligt. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt arbejde og modtog en udenretlig bøde.
Udlændingestyrelsens afgørelse
”[Udlændingestyrelsen] har lagt til grund, at du er statsborger i Nigeria, at du har opholdstilladelse i Frankrig, og at du i [efterår] 2023 blev antruffet og anholdt for ulovligt arbejde, idet du ved anholdelsen var i færd med at flytte, i flere omgange, kasser fra vejen og ind i restauranten.
[Udlændingestyrelsen] vurderer således, at du har arbejdet ulovligt i Danmark, idet du som statsborger i Nigeria ikke kan arbejde i Danmark uden forudgående at være meddelt tilladelse hertil. Det forhold, at du har opholdstilladelse i Frankrig, giver dig ikke ret til at arbejde i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
[Udlændingestyrelsen] finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
[Udlændingestyrelsen] finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af [efterår] 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i en længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at klageren ikke har arbejdet ulovligt, da episoden, hvor klageren blev anholdt, har tilfældighedens karakter, at klager blot tilbød sin hjælp, da klageren kom forbi restauranten, at der ikke var tale om aflønning med mad, men blot at klageren ved tidligere lejligheder havde fået gratis mad på restauranten, kan ikke føre til anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at udlændinge efter udlændingelovens § 13, stk. 1, skal have arbejdstilladelse for at tage både lønnet og ulønnet beskæftigelse.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at der kan ske udvisning for ulovligt arbejde, hvis der er grund til antage, at udlændingen vil tage arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har lagt på, at det er en aktivitets faktiske karakter og ikke det forhold, om der er tale om en vennetjeneste, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejde.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at klager blev observeret, imens klageren hjalp med at bære varer ind i restauranten.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af politirapporten, at klageren i forbindelse med anholdelsen til politiet har oplyst, at hvis klageren hjalp medarbejderen på restauranten med at bære varer, ville klager få gratis mad. En medarbejder på restauranten har til politiet oplyst, at klageren ofte spiste gratis på restauranten, idet klageren hjalp med at bære varer ind.
I forbindelse med den efterfølgende afhøring af samme medarbejder har denne derimod oplyst, at klageren jævnligt kom forbi restauranten, hvor de lod klager spise uden betaling, og klager ønskede at hjælpe med at bære varerne som tak for den gratis mad, klageren havde modtaget. Medarbejderen har til politiet oplyst, at det kun er denne ene gang, at klageren har hjulpet til i restauranten.
I forbindelse med afhøringen af klageren har denne - i modstrid med ovenstående oplysninger afgivet i forbindelse med anholdelsen - oplyst, at klageren kom forbi restauranten, hvor klageren havde set medarbejderen flytte en masse kasser i butikken, og klageren havde set medarbejderen flere gange, når klager havde spist i restauranten. Klageren hjalp medarbejderen med kasserne, da det var normalt i Afrika at hjælpe med den slags tjeneste.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det på baggrund af ovennævnte oplysninger ikke ses sandsynliggjort, at episoden, hvor klager blev anholdt, havde karakter af tilfældighed, men derimod at klager flere gange havde spist gratis på restauranten, og at klager som oplyst i forbindelse med anholdelse ville få gratis mad, hvis klager hjalp med at bære varer,
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er afgørelse for vurderingen af, om der er tale om arbejde, at der er udbetalt løn.
Det forhold, at klageren ikke erkender at have arbejdet ulovligt, kan ikke føre til ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærker, at det ikke har afgørende betydning, om en udlænding erkender det ulovlige arbejde, men at det kan indgå i vurderingen.
Med henvisning til overstående findes det, at klageren har udført en aktivitet, som må betegnes som arbejde, som kræver en arbejdstilladelse, og at der ikke er tale om en tjeneste ydet, da klageren tilfældigt kom forbi.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for klager, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på at klageren er statsborger i Nigeria og har opholdstilladelse i Frankrig, at klageren ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klager.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2024 – Udvisning – Kriminalitet – Indrejseforbud
Dato: 07-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra USA med indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i juni 2023 antruffet af politiet i lufthavnen, idet klageren havde stjålet en vare fra en butik i lufthavnen til en værdi af 1.349 kr. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for tyveri af politiet. Klageren nægtede forholdet.
I forbindelse med behandlingen af klagen påberåbte klageren sig at være omfattet af EU-reglerne, idet klageren var gift med en statsborger fra Finland.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du er statsborger i USA og at du […] juni 2023 blev antruffet af [politiet] i [en butik], efter at politiet var blevet tilkaldt af en butiksdetektiv, der havde observeret, hvordan du havde forladt butikkens sidste betalingsmulighed uden at betale for [en vare] til en værdi af 1.349 kroner.
Vi har ved afgørelsen yderligere lagt til grund, at du ikke selv henvendte dig til butikken efter du blev bevidst om, at du havde forladt sidste betalingsmulighed uden at betale for varen, men at du blev opsøgt af butiksdetektiven.
Det forhold, at du oplyser, at du ikke var bekendt med at du forlod butikken uden at betale for [varen] fordi du var stresset og bar rundt på flere ting, kan ikke føre til en anden afgørelsen, idet det er dit eget ansvar at betale for varerne, før du forlader butikken.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
[…]
Det forhold, at [klageren] i butikken havde mange ting i hænderne og skulle holde styr på sine flyoplysninger, betalingskort, mobiltelefon og pung, hvilket gjorde hun glemte at betale for varen og det ikke var hendes hensigt, kan ikke føre til ændret vurdering.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af politirapporten, at butiksdetektiven i lufthavnen observerede [klageren] på overvågningen, hvor han så [klageren] tage den stjålne vare og lægge sin jakke henover produktet, hvorefter hun alene betalte for en anden vare, før hun forlod butikken, hvorfor den manglende betaling ikke kan tages som udtryk for glemsomhed. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] overfor politiet i lufthavnen erkendte forholdet.
Det er videre til støtte for klagen anført, at [klageren] lider af en stofskiftesygdom og har mentale helbredsproblemer, der gør, at hun ikke altid kan foretage sunde beslutninger, og at [klageren] har en stor tendens til at glemme ting, kan ikke føre til ændret vurdering, idet de fremlagte lægeerklæringer ikke indeholder oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at [klageren] ikke kan stå til ansvar for sine handlinger, herunder betale for varer i en butik.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af de fremlagte lægeerklæringer fremgår, at [klageren] kan være påvirket i fremmødesituationer, f.eks. retsmøder, samt at hendes koncentration og dømmekraft kan være påvirket.
Det forhold, at [klageren] blev stoppet af en sikkerhedsvagt i lufthavnen og fik af vide, at hun kun skulle betale en bøde, men at politiet derefter blev tilkaldt, kan ikke føre til ændret vurdering, da det følger direkte af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen overfor politiet har erkendt overtrædelse eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Udlændingenævnet henviser til ovenstående vedrørende hændelsen i lufthavnen.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] følte sig mishandlet i de 2 dage, hun skulle opholde sig i lufthavnen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at Udlændingenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til sådanne klager over politiet, og at såfremt [klageren] ønsker at klage over forholdene ved anholdelsen, kan en klage over politiet indgives på følgende link: https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klage-anmeldelse/.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i USA og har opholdstilladelse i Tyskland, at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det til støtte for klagen anførte, at [klageren] er omfattet af EU-reglerne, da hun er gift med en finsk statsborger og Udlændingestyrelsen ikke har inddraget dette forhold, og at indrejseforbuddet ikke er proportionelt set i lyset af, at [klageren] er omfattet af Udlændingestyrelsens praksis, hvorefter udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne for butikstyveri i førstegangstilfælde kun sker, hvis værdien af det stjålne mindst udgør 4.000 kr., kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet henviser til, at der af opholdsbekendtgørelsens artikel 1, stk. 1, fremgår, at bekendtgørelsen finder anvendelse på unionsborgere og deres familiemedlemmer, som efter Den Europæiske Unions (EU’s) regler om fri bevægelighed indrejser i Danmark, jf. bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, og tager ophold her i landet.
Udlændingenævnet lægger til grund, at [klageren] som ægtefælle til en unionsborger har ret til ophold i indtil 3 måneder uden at der kan gøres andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt pas gældende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 9. En eventuel udvisning skal derfor afgøres i overensstemmelse med EU-reglerne.
Udlændingenævnet lægger til herudover til grund, at tyveri generelt udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at betingelserne for udvisning af [klageren] derfor efter konkret og individuel vurdering af [hendes] forhold er opfyldt.
Det forhold, at [klageren] og hendes ægtefælle bruger meget tid i [en dansk by], hvor de tager på feriebesøg og [klagerens] ægtefælle tit tager på arbejdsrejser til [en dansk by], hvor [klageren] er med, og at [klageren] og hendes ægtefælle har planer om at flytte til [en dansk by] i [klagerens] lejede lejlighed, kan ikke føre til anden vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger direkte af udlændingeloven § 32, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, der er udvist, meddeles et indrejseforbud. Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klagerens] qua ferierejser og fremtidsplaner ikke herved ses at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at en udvisning må anses for uproportionel.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2024 – administrativ udvisning – ulovligt ophold – familie- og privatliv
Dato: 07-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Iran, som blev administrativt udvist for ulovligt ophold og meddelt et indrejseforbud gældende for hele Schengenområdet, jf. udlændingelovens §§ 25 b, og 32, stk. 4, nr. 1
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i maj 2023 antruffet på egen adresse, idet udlændingemyndighederne blev bekendt med, at pågældende fortsat opholdt sig i Danmark til trods for, at klagerens opholdstilladelse var bortfaldet, og at klageren af Udlændingestyrelsen havde fået en udrejsefrist i marts 2023. Klageren blev herefter anholdt og sigtet for ulovligt ophold og vedtog ikke den udenretlige bøde på 2.000 kr.
I juni 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på 2 år, jf. udlændingelovens §§ 25 b, og 32, stk. 4, nr. 1
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Iran, og at du indrejste i Danmark den [...] november 2022.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at:
- den […] februar 2023 meddelte Udlændingestyrelsen, at din opholdstilladelse er bortfaldet, hvor [du samtidigt fik] en udrejsefrist den […] marts 2023
- Udlændingestyrelsens afgørelse af [..] februar 2023 påklagede du til Udlændingenævnet den […] marts 2023 og samtidig anmodede [du] om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, mens klagen verserer
- den […] april 2023 gav Udlændingenævnet afslag på opsættende virkning, og du skulle derfor [have] været udrejst den […] marts 2023.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet den […] juni 2023 antraf dig ved [adresse].
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du ikke har overholdt din udrejsefrist af […] marts 2023, samt at du som statsborger i Iran ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du ønsker at blive i landet, idet du hjælper din ægtefælle med at indtage medicin, idet din ægtefælle, som dansk statsborger, kan få hjælp af [det] danske sundhedsvæsen med dette.
[Udlændingestyrelsen] har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold, som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det forhold, at din ægtefælle og søn er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til ændring vurdering, idet der [ikke] er [noget] til hinder for, at [I kan] udøve jeres familieliv i Iran.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] juni 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor.
Det forhold, at du ikke er enig i sigtelsen og ikke har betalt bøden for at have opholdt dig ulovligt her i landet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske administrativ udvisning for ulovligt ophold, ikke har afgørende betydning, om udlændingen erkender forholdet.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen den […] februar 2023 konstaterede, at din opholdstilladelse var bortfaldet, og pålagde dig at udrejse af landet senest den […] marts 2023, at du ikke har processult ophold i forbindelse med din klage til Udlændingenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorfor du ikke lovligt kan opholde dig i Danmark under klagesagens behandling, og at du ikke er udrejst i overensstemmelse med den meddelte udrejsefrist.
Udlændingenævnet bemærker hertil, at du først har søgt om asyl den […] august 2023.
Udlændingenævnet vurderer således, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været tale om ulovligt ophold, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse den […] juni 2023.
Det til støtte for klagen anførte om, at du ikke kendte til reglerne i den danske udlændingeret, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke betingelser der er knyttet til indrejse og ophold i Danmark, herunder at sikre sig, at det tilladte ophold ikke overskrides, og at eventuelle udrejsefrister overholdes.
Det til støtte for klagen anførte om, at du ikke kan rejse tilbage til Iran grundet dårlige socioøkonomiske og politiske forhold, at du i Danmark er i stand til at arbejde og støtte dig selv økonomisk, og at du aldrig har været i problemer med loven, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at disse forhold ikke har relevans i vurderingen af, om du har opholdt dig ulovligt i Danmark.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for dig, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at du er statsborger i Iran, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Det er videre indgået i denne vurdering, at du har en ægtefælle i Danmark, og at I ønsker at udøve jeres familieliv i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv, og at der i sagen ikke foreligger oplysninger om, at der er uoverstigelige hindringer for, at du og din ægtefælle ikke ville kunne udøve familielivet i Iran, hvor I begge er født.
Det er ligeledes indgået i denne vurdering, at du har voksne børn i Danmark. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksen barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om sådanne forhold.
Det til støtte for klagen anførte om, at du har boet i Danmark i 10 år, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om du i kraft af dit ophold i Danmark måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark, er der med henvisning til sagens samlede oplysninger, ikke oplysninger, der taler for, at du har etableret et beskyttelsesværdigt privatliv i Danmark, jf. Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Udlændingenævnet henviser til, at i sager omhandlende udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse i opholdslandet, udgør ”privatliv” ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af varighed af ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at du har opholdt dig lovligt i Danmark i perioden fra 1989 til 1999, hvor du var 20-30 år, at du efterfølgende har opholdt dig i Iran i 23 år, at du først indrejste i Danmark den […] november 2022, og at din tilknytning til Iran, hvor du er født, og hvor du er statsborger, må antages at være stærkere, end din tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således, at du ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at du af den grund ikke kan udvises, uanset at din ægtefælle og dine voksne børn er bosiddende i Danmark.
Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlagt for at indrejseforbuddet skulle have været fastsat for mindre end 2 år jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, med henvisning til familiemæssige og sociale tilknytninger, og har supplerende til overstående vurdering vedrørende din ret til familieliv og privatliv, jf. EMRK artikel 8, lagt vægt på, at du ved Udlændingestyrelsens afgørelse af […] februar 2023 blev pålagt at udrejse af landet senest den […] marts 2023, og at du ikke har overholdt denne frist.
Vejledning I
Du kan indgive en ansøgning om familiesammenføring med din herboende ægtefælle. Ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i dit hjemland eller i et land hvor du de sidste 3 måneder har haft fast lovligt ophold.
Vær opmærksom på, at det er en betingelse for at få familiesammenføring i Danmark, at din ægtefælle på daværende tidspunkt bor og har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark.
Det bemærkes, at en ansøgning om familiesammenføring vil blive behandlet efter de regler, der gælder på ansøgningstidspunktet. Du kan læse nærmere om betingelserne her:
https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Familie/Familiesammenf%C3%B8ring -
Udlændingenævnets afgørelse af 7. februar 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Ej fastsættelse af indrejseforbud - Mindreårig
Dato: 07-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Indien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren, der var 15 år, indrejste i Danmark i april 2023 på et Schengenvisum, der gav klageren ret til 15 dages ophold i perioden mellem april 2023 og maj 2023. I forbindelse med klagerens udrejse i maj 2023 blev klageren antruffet og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet klageren havde overskredet de 15 dages lovligt ophold. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.
Klageren var indrejst med sine forældre, og de havde forud for indrejsen i Danmark besøgt Schweiz og Polen som turister.
Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Indien, og at du indrejste i Danmark […] april 2023.
Vi har endvidere lagt til grund, at du har et gyldigt nationalitetspas fra Indien, som indeholder et Schengen C visering, udstedt af Schweiz, gyldigt i perioden 14. april 2023 indtil den 13. maj 2023, med 15 dages lovligt ophold i Schengen-området. Det fremgår af dit pas, at du indrejste i Schengenområdet, via Zürich, […] april 2023, og der fremgik ikke et udrejsestempel fra Schengenområdet siden […] april 2023. Vi vurderer således, at du har opholdt dig i Schengen-området i 20 dage.
Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] maj 2023 antraf dig ved udrejsekontrollen [i lufthavnen].
Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Indien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet vurderer, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] i medfør af udlændingelovens § 25 b, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] maj 2023.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] […] april 2023 indrejste i Schengen på et visum, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har søgt om eller har fået forlængelse af [sit] visum, og at [klageren] ikke har været udrejst af Schengen frem til [sin] anholdelse […] maj 2023. [Klageren] har dermed haft et ophold på mere end de tilladte 15 dage, som fremgår af [hendes] visum. [Klageren] opholdte [sig] dermed samlede i Danmark i 22 dage, hvilket er mere end de 15 dage, som det fremgår af [hendes] visum, at [hun] tilladelse til.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har erkendt forholdet, og at [hun] har vedtaget en udenretligt bøde på 1500 kr. for at have opholdt [sig] i Danmark uden fornøden tilladelse.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] og [hendes] familie ikke har overtrådt 90/180 dages reglen og dermed ikke overskredet det maksimale antal dage det er tilladt at være i Schengen, kan ikke føre til en anden vurdering, da [klageren] og [hendes] familie havde fået udstedt visa gældende for perioden fra […] april 2023 til […] maj 2023 med i alt 15 dages ophold i Schengenområdet. Udlændingenævnet lægger herved vægt på, at [de] indrejste i Schengen […] april 2023 og udrejste […] maj 2023, og således havde i alt 22 dages ophold i Schengenområdet.
Udlændingenævnet har til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Indien, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejse-forbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] på tidspunktet for indrejsen i Danmark var 15 år gammel, at [hun] rejste sammen med [sine] forældre, og at det må kunne lægges til grund, at det var [hendes] forældre, der var ansvarlige for at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum, og det ikke kan lægges [klageren] til last, at der er sket en overskridelse af [hendes] visums gyldighedsperiode.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2024 – administrativ udvisning – kriminalitet – euforiserende stoffer
Dato: 05-02-2024Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Marokko med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.
Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren blev i januar 2023 antruffet af politiet, mens klageren sad i en bil, hvor klageren var i færd med at rulle en joint indeholdende skunk. Efter visitation af klageren fandt politiet yderligere 3,2 gram skunk i klagerens taske.
I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen, oplyste klageren, at udvisningen ville have negative konsekvenser for hans ophold i EU-området, at hans kæreste var dansk statsborger, og at han ønskede at etablere sig i Danmark. Klageren havde opholdstilladelse i Ungarn, der var gyldig til juni 2024.
Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du er statsborger i Marokko og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022.
Vi har endvidere lagt til grund at [politiet] antraf dig […] januar, hvor du blev fundet i besiddelse af 3,2 gram skunk samt en joint indeholdende skunk til eget forbrug.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har tilknytning til herboende personer, samt at du ikke har problemer med at skulle rejse retur til Ungarn.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herfor, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke vedtager bøden, og at sagen er indbragt for retten, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en udlænding kan administrativt udvises efter udlændingelovens § 25, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserende stoffer, jf. afsnittets retsregler ovenfor, og at det fremgår af politiets akter, at [klageren] blev stoppet af politiet, idet han var i besiddelse af en joint, og at politiet ved visitering fandt 3,2 gram skunk i [klagerens] taske.
Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [klageren] ikke har været i besiddelse af euforiserende stoffer.
Udlændingenævnet bemærker, at i tilfælde af, at [klageren] måtte blive frifundet for forholdet i retten, kan han anmode om genoptagelse af sin sag i Udlændingenævnet.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker at afgive forklaring til sagen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at nævnets afgørelser som udgangspunkt træffes på skriftligt grundlag, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1167 af 10. august 2022 om Udlændingenævnets forretningsorden (Udlændingenævnets forretningsorden).
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnet kan indkalde sagens parter eller andre parter til et nævnsmøde, såfremt særlige grunde taler derfor, jf. Udlændingenævnets forretningsorden § 35, stk. 2. Det fremgår dog af samme bestemmelse, at det ikke er muligt at indkalde en part, der ikke opholder sig lovligt her i landet.
Udlændingenævnet vurderer således, at der i denne sag ikke er fremlagt oplysninger om sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for, at sagen skal behandles mundtligt, og da [klageren] i øvrigt ikke opholder sig lovligt i Danmark på afgørelsestidspunktet.
Til støtte for klagen er der desuden angivet en række klagepunkter over den måde, hvorpå [klageren] blev behandlet af politiet i forbindelse med anholdelsen. Udlændingenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til en klage over de omhandlede forhold, men må henvise [klageren] til i stedet at indgive en klage direkte til politiet via følgende link:
https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klageanmeldelse/.
Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Marokko og har opholdstilladelse i Ungarn, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.
Det forhold, at [klagerens] kæreste er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at der ved vurderingen af, om der er tale om et fast samlivsforhold, lægges vægt på, at der har været halvandet til to års uafbrudt samliv på fælles bopæl. Der vil dog også indgå andre relevante forhold end alene samlivets længde, herunder f.eks. optagelse af fælles lån til huskøb, og om parret har fået børn eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden.
Udlændingenævnet henviser endvidere til, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke tidligere har begået kriminalitet, og at udvisningen – hvilket rettelig må forstås som indrejseforbuddet – fører til alvorlige negative konsekvenser for [klagerens] nuværende og fremtidige ophold i EU- og Schengenområdet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og meddelt et indrejseforbud.
Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan med henvisning til ovenstående således heller ikke føre til en anden vurdering.” -
Udlændingenævnets afgørelse af den 8. januar 2024 – administrativ udvisning – subsistensløs – intet indrejseforbud
Dato: 08-01-2024
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – administrativ udvisning – substensløs – intet indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en stats-borger fra USA, som blev administrativt udvist med henvisning til subsistensløshed, jf. udlændinge-lovens §§ 25 a, stk. 2, nr. 2.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev i august 2023 antruffet af politiet i lufthavnen, hvor han havde opholdt sig siden den forudgående aften. Klageren var i besiddelse af både dansk og udenlandsk valuta svarende til i alt ca. 2.300 danske kroner samt et udløbet kreditkort. Klageren oplyste til politiet, at han ikke kunne skaffe sig yderligere midler, og at han skulle opholde sig i Danmark hos familie frem til oktober 2023. Klagerens familie oplyste til politiet, at de ikke ønskede klagerens besøg. Klageren blev heref-ter anholdt og sigtet, idet han ikke var i besiddelse af de nødvendige midler til sit ophold her i lan-det. Klageren blev ikke meddelt et indrejseforbud under henvisning til, at han virkede diffus og ikke psykisk bevidst omkring situationen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Ved afgørelsen har vi lagt til grund at du er statsborger i USA, at du indrejste den […] august 2023 i Danmark, og at du ved anholdelsen ikke var i besiddelse af fornødne midler til dit ophold.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at man ved ophold her i landet skal være i besiddelse af ca. 500 kr. pr. dag, hvis man skal bo på hotel. Dette svarer til ca. 24.500 kr. frem til den […] oktober 2023, hvor du har oplyst, at du påtænker at udrejse fra Danmark.
Vi har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at du ved anholdelsen var i besiddelse af ca. 2.300 kr. til dit ophold i Danmark, samt at du til politiet har oplyst, at du ikke kan skaffe dig yderligere midler til dit ophold her i landet.
På baggrund af ovenstående har vi lagt til grund, at du ikke er besiddelse af fornødne midler til dit ophold i Danmark.
Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Det følger dog af udlændingelovens § 32, stk. 3, at der i særlige tilfælde kan undlades at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingestyrelsen har vurderet, at du ikke skal meddeles et indrejseforbud ved denne afgørelse, og du kan derfor indrejse i Danmark igen, når du opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig her i landet. Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at dine samlede omstændigheder gør, at vi ikke giver dig et indrejseforbud.
Hvis du igen opholder dig her i landet uden den fornødne tilladelse, risikerer du at blive udvist med et indrejseforbud på 2 år.”
Udlændingenævnets afgørelse
” Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] august 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Ud-lændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen ikke har de nød-vendige midler til sit underhold både med hensyn til det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. afsnittet retsregler ovenfor.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at klageren er statsborger i USA, at klageren ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami-liens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren.
Det forhold, at det af sagens oplysninger fremgår, at klageren brødre og onkel er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med admini-strativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Udlændingenævnet vurderer imidlertid, ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren ikke skal medde-les et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Udlændingenævnet har på baggrund af en konkret og individuel vurdering lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i forbindelse med anholdelsen var i en tilstand af forvir-ring, herunder vildfarelse omkring sin mulighed for at opholde sig hos sin familie i Danmark, og at klageren ikke fandtes at være fuldt bevidst om situationen, hvorfor Udlændingenævnet vurderer, at fastsættelsen af et indrejseforbud vil være uproportionalt i forhold til sagens konkrete omstændig-heder.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 8. januar 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Nedsættelse af indrejseforbud
Dato: 08-01-2024Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra USA med et indrejseforbud til Schengenområdet i et ½ år.
Sagens faktiske omstændigheder
Klageren blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold for at have opholdt sig i Danmark i 296 dage uden den fornødne tilladelse.
Klageren var født og opvokset i USA, hvor hun også var statsborger. Klagerens forældre på henholdsvis 82 og 90 år, var danske statsborgere og bosat i Danmark. Klageren havde endvidere en søster, der boede i Danmark. Klageren havde oplyst, at hun havde været i Danmark for at hjælpe sine forældre med at flytte på plejehjem og sælge deres bolig.
Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:
”[Udlændingestyrelsen] har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i USA, og at du […] september 2022 indrejste i Danmark.
[Udlændingestyrelsen] har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da du henvendte dig til Politiet i Kastrup Lufthavn […] oktober 2022.
[Udlændingestyrelsen] har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i USA ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dage.
[Udlændingestyrelsen] har vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig.
Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.
Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end ½ år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] oktober 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i USA, at [klageren] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller etableringen af et privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren].
Det forhold, at [klageren] har oplyst, at hendes forældre bor i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, af den grund ikke bør ske udvisning.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klagerens] forældre ikke er en del af den beskyttede familiekreds efter EMRK artikel 8, og at det heller ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældres helbredsmæssige udfordringer betyder, at der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem hende og forældrene.
For så vidt angår retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, henviser Udlændingenævnet til, at i sager omhandlende udlændinge, udgør ”privatliv” ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den pågældendes samlede sociale bånd til opholdslandet, herunder i form af længerevarende lovligt ophold, alderen ved indrejse, sproglig tilknytning, bopæl, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde og voksne familiemedlemmer.
Udlændingenævnet har i forhold til vurderingen af privatliv lagt vægt på, at [klagerens] tidligere besøg i Danmark må antages at have været af kortere varighed af maksimalt 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvor [klageren] har opholdt sig visumfrit, at der ikke foreligger oplysninger om, at hun skulle have taget uddannelse eller haft lovlig beskæftigelse eller fritidsaktiviteter i Danmark, og at [klagerens] tilknytning til USA, hvor hun er født og er statsborger må antages at være stærkere end hendes tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] taler dansk og har voksne familiemedlemmer i Danmark, da sagens samlede oplysninger ikke taler herfor.
Udlændingenævnet vurderer således, at der til sagen ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at [klageren] har etableret et beskyttelsesværdigt familie- eller privatliv i Danmark, jf. EMRK artikel 8, og at [klageren] således ikke kan antages at have opnået en så væsentlig tilknytning til Danmark, at hun af den grund ikke kan udvises.
Efter gældende regler meddeles en udlænding et indrejseforbud på 2 år i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 32, stk. 4, nr. 1.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 3, kan udlændingemyndighederne i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlade at fastsætte et indrejseforbud. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der bl.a. kan undlades fastsat et indrejseforbud ved akut opstået sygdom, der har hindret en udrejse eller hvis overskridelsen af udrejsefristen ikke skyldes forhold hos udlændingen, eller som kan lægges udlændingen til last. Det fremgår desuden af bestemmelsens forarbejder, at muligheden for at undlade at fastsætte et indrejseforbud alene forudsættes anvendt, hvis indrejseforbuddet i sig selv, det vil sige uanset varigheden af indrejseforbuddet, vurderes uproportional.
Udlændingenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, der taler herfor.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at [klagerens] forældre har lidt af en akut opstået sygdom, der har hindret hendes udrejse. Det fremgår derimod af lægens skrivelse af […] maj 2023, at [klagerens] mor igennem længere tid har lidt af kroniske sygdomme, ligesom det af sagens øvrige oplysninger fremgår, at [klagerens] mor har været invalid siden hun var 40 år, at hun var 82 på tidspunktet for [klagerens] anholdelse, at [klagerens] far på dette tidspunkt var 90 år, og at forværrelsen af deres helbred skete gradvist.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har haft et overstay på 296 dage, og at hun til politiet har oplyst, at hun var klar over, at hun burde have søgt om tilladelse til at forlænge til ophold i Danmark.
Udlændingenævnet har på baggrund heraf lagt vægt på, at [klageren] har været vidende om sit lange overstay, men ikke har rettet henvendelse til de danske udlændingemyndigheder med henblik på at sikre sit lovlige ophold i Danmark.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke betingelser der er knyttet til indrejse og ophold i Danmark, herunder rettidigt at søge om de fornødne tilladelser.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at det ud fra sagens samlede oplysninger er proportionalt at fastsætte et indrejseforbud.
Udlændingenævnet vurderer dog, ligesom Udlændingestyrelsen, at indrejseforbuddet skal fastsættes for en periode på ½ år, jf. udlændingelovens § 31, stk. 5, nr. 2, idet der foreligger ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige- og sociale forhold, som taler for at fastsætte et indrejseforbud for en kortere periode end 2 år.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] efter det oplyste har været i Danmark mange gange i løbet af sit liv for at besøge sine forældre og sin søster, og at hun ved sit seneste besøg opholdt sig i Danmark for at passe sine forældre, som er ældre og svagelige, samt tage sig af forskellige praktiske anliggender for hendes forældre.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at det af lægens skrivelse af […] maj 2023 fremgår, at [klagerens] forældre har været meget syge og indlagt i flere perioder, hvilket har medført et plejebehov, som [klageren] har været meget involveret i.”
Senest opdateret: 03-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet