Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Marokko med et indrejseforbud til Danmark i 2 år.

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren blev i januar 2023 antruffet af politiet, mens klageren sad i en bil, hvor klageren var i færd med at rulle en joint indeholdende skunk. Efter visitation af klageren fandt politiet yderligere 3,2 gram skunk i klagerens taske. 

I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen, oplyste klageren, at udvisningen ville have negative konsekvenser for hans ophold i EU-området, at hans kæreste var dansk statsborger, og at han ønskede at etablere sig i Danmark. Klageren havde opholdstilladelse i Ungarn, der var gyldig til juni 2024. 

Følgende fremgik af Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Ved afgørelsen har vi lagt til grund, at du er statsborger i Marokko og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022. 

Vi har endvidere lagt til grund at [politiet] antraf dig […] januar, hvor du blev fundet i besiddelse af 3,2 gram skunk samt en joint indeholdende skunk til eget forbrug. 

Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig. 

Vi har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at du til sagen har oplyst, at du ikke har tilknytning til herboende personer, samt at du ikke har problemer med at skulle rejse retur til Ungarn.”

Udlændingenævnets afgørelse: 

”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse af […] januar 2023 af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen. 

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke herfor, jf. afsnittet retsregler ovenfor. 

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke vedtager bøden, og at sagen er indbragt for retten, kan ikke føre til en anden vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at en udlænding kan administrativt udvises efter udlændingelovens § 25, stk. 1, nr. 2, trods manglende erkendelse, såfremt udlændingen direkte på sin person findes i besiddelse af euforiserende stoffer, jf. afsnittets retsregler ovenfor, og at det fremgår af politiets akter, at [klageren] blev stoppet af politiet, idet han var i besiddelse af en joint, og at politiet ved visitering fandt 3,2 gram skunk i [klagerens] taske.

Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [klageren] ikke har været i besiddelse af euforiserende stoffer. 

Udlændingenævnet bemærker, at i tilfælde af, at [klageren] måtte blive frifundet for forholdet i retten, kan han anmode om genoptagelse af sin sag i Udlændingenævnet. 

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ønsker at afgive forklaring til sagen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at nævnets afgørelser som udgangspunkt træffes på skriftligt grundlag, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1167 af 10. august 2022 om Udlændingenævnets forretningsorden (Udlændingenævnets forretningsorden). 

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingenævnet kan indkalde sagens parter eller andre parter til et nævnsmøde, såfremt særlige grunde taler derfor, jf. Udlændingenævnets forretningsorden § 35, stk. 2. Det fremgår dog af samme bestemmelse, at det ikke er muligt at indkalde en part, der ikke opholder sig lovligt her i landet. 

Udlændingenævnet vurderer således, at der i denne sag ikke er fremlagt oplysninger om sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for, at sagen skal behandles mundtligt, og da [klageren] i øvrigt ikke opholder sig lovligt i Danmark på afgørelsestidspunktet. 

Til støtte for klagen er der desuden angivet en række klagepunkter over den måde, hvorpå [klageren] blev behandlet af politiet i forbindelse med anholdelsen. Udlændingenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til en klage over de omhandlede forhold, men må henvise [klageren] til i stedet at indgive en klage direkte til politiet via følgende link: 
https://politiklagemyndigheden.dk/indgiv-klageanmeldelse/. 

Udlændingenævnet har endelig supplerende til Udlændingestyrelsens henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Marokko og har opholdstilladelse i Ungarn, at han ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende.

Det forhold, at [klagerens] kæreste er bosiddende i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere og deres mindreårige børn. 

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at der ved vurderingen af, om der er tale om et fast samlivsforhold, lægges vægt på, at der har været halvandet til to års uafbrudt samliv på fælles bopæl. Der vil dog også indgå andre relevante forhold end alene samlivets længde, herunder f.eks. optagelse af fælles lån til huskøb, og om parret har fået børn eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden. 

Udlændingenævnet henviser endvidere til, at EMRK artikel 8, om retten til familieliv, ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8, ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv. 

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke tidligere har begået kriminalitet, og at udvisningen – hvilket rettelig må forstås som indrejseforbuddet – fører til alvorlige negative konsekvenser for [klagerens] nuværende og fremtidige ophold i EU- og Schengenområdet, kan ikke føre til en anden vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, og at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og meddelt et indrejseforbud. 

Det til støtte for klagen anførte om, at indrejseforbuddet ikke er proportionalt i forhold til sagens konkrete omstændigheder, kan med henvisning til ovenstående således heller ikke føre til en anden vurdering.”

VAU/2024/61

Senest opdateret: 05-02-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen