Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Indien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet 

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren, der var 15 år, indrejste i Danmark i april 2023 på et Schengenvisum, der gav klageren ret til 15 dages ophold i perioden mellem april 2023 og maj 2023. I forbindelse med klagerens udrejse i maj 2023 blev klageren antruffet og sigtet af politiet for ulovligt ophold, idet klageren havde overskredet de 15 dages lovligt ophold. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor.

Klageren var indrejst med sine forældre, og de havde forud for indrejsen i Danmark besøgt Schweiz og Polen som turister. 

Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud til Schengenområdet af 2 års varighed. 

Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Indien, og at du indrejste i Danmark […] april 2023. 

Vi har endvidere lagt til grund, at du har et gyldigt nationalitetspas fra Indien, som indeholder et Schengen C visering, udstedt af Schweiz, gyldigt i perioden 14. april 2023 indtil den 13. maj 2023, med 15 dages lovligt ophold i Schengen-området. Det fremgår af dit pas, at du indrejste i Schengenområdet, via Zürich, […] april 2023, og der fremgik ikke et udrejsestempel fra Schengenområdet siden […] april 2023. Vi vurderer således, at du har opholdt dig i Schengen-området i 20 dage.

Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] maj 2023 antraf dig ved udrejsekontrollen [i lufthavnen]. 

Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Indien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse. 

Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig. 

Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor. 

Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet vurderer, at betingelserne for at kunne udvise [klageren] i medfør af udlændingelovens § 25 b, var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse […] maj 2023. 

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] […] april 2023 indrejste i Schengen på et visum, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klageren] har søgt om eller har fået forlængelse af [sit] visum, og at [klageren] ikke har været udrejst af Schengen frem til [sin] anholdelse […] maj 2023. [Klageren] har dermed haft et ophold på mere end de tilladte 15 dage, som fremgår af [hendes] visum. [Klageren] opholdte [sig] dermed samlede i Danmark i 22 dage, hvilket er mere end de 15 dage, som det fremgår af [hendes] visum, at [hun] tilladelse til. 

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [klageren] har erkendt forholdet, og at [hun] har vedtaget en udenretligt bøde på 1500 kr. for at have opholdt [sig] i Danmark uden fornøden tilladelse. 

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] og [hendes] familie ikke har overtrådt 90/180 dages reglen og dermed ikke overskredet det maksimale antal dage det er tilladt at være i Schengen, kan ikke føre til en anden vurdering, da [klageren] og [hendes] familie havde fået udstedt visa gældende for perioden fra […] april 2023 til […] maj 2023 med i alt 15 dages ophold i Schengenområdet. Udlændingenævnet lægger herved vægt på, at [de] indrejste i Schengen […] april 2023 og udrejste […] maj 2023, og således havde i alt 22 dages ophold i Schengenområdet. 

Udlændingenævnet har til Udlændingestyrelsens vurdering af, om udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Indien, at [hun] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om væsentlig tilknytning til Danmark eller det danske samfund i form af herboende familie, lovlig beskæftigelse, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren]. 

Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejse-forbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] på tidspunktet for indrejsen i Danmark var 15 år gammel, at [hun] rejste sammen med [sine] forældre, og at det må kunne lægges til grund, at det var [hendes] forældre, der var ansvarlige for at iagttage de regler, der gælder for et udstedt Schengenvisum, og det ikke kan lægges [klageren] til last, at der er sket en overskridelse af [hendes] visums gyldighedsperiode.
 
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

VAU/2024/64

Senest opdateret: 07-02-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen