Udlændingenævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Storbritannien, men omgjorde den del af afgørelsen, der vedrørte indrejseforbuddet

Sagens faktiske omstændigheder:

Klageren indrejste i Danmark i december 2022, og blev i forbindelse med sin udrejse i marts 2023 antruffet af politiet i lufthavnen. Det fremgik af stemplerne i klagerens pas, at klageren ikke siden sin indrejse i Danmark i december 2022 var udrejst. Klageren blev herefter sigtet og anholdt for ulovligt ophold. Klageren erkendte forholdet og betalte en udenretlig bøde herfor. 

Udlændingestyrelsen traf afgørelse om udvisning af Danmark med et nationalt indrejseforbud af 2 års varighed. 

I forbindelse med Udlændingenævnets behandling af klagen oplyste klageren, at han på tidspunktet for politiets anholdelse var 17 år, og at han havde familie i Danmark. 

Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du er statsborger i Storbritannien, og at du senest indrejste i Danmark […] december 2022. 

Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke var i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, da politiet […] marts 2023 antraf dig i udrejsekontrollen i [lufthavnen], mens du var under udrejse. 

Vi har endeligt lagt vægt på, at du erkender at have opholdt dig ulovligt i Danmark, og at du har vedtaget en udenretlig bøde på 1.500 kr. herfor. 

Vi har på den baggrund vurderet, at du ikke opfylder betingelserne for at indrejse og opholde dig i Danmark, idet du som statsborger i Storbritannien ikke kan indrejse og opholde dig i Danmark uden at være i besiddelse af gyldigt visum eller opholdstilladelse, når du forinden har opholdt dig i Schengenområdet i mere end 90 dage ud af de seneste 180 dag. 

Vi har samtidig vurderet, at der i sagen ikke er oplyst om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende for dig. 

Udlændingestyrelsen finder herudover, at der ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3, idet der ikke er oplyst om særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler herfor.

Udlændingestyrelsen finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastsætte indrejseforbuddet for en kortere periode end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, der taler herfor.”

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder delvist Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, således at [klageren] udvises af Danmark for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 25 b, af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. 

Udlændingenævnet ændrer imidlertid den del af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] maj 2023, der vedrører indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og § 32, stk. 4, nr. 1. [Klageren] meddeles således et indrejseforbud i 2 år, der forbyder indrejse og ophold i alle EU-lande (undtaget Irland) og de Schengenassocierede lande (Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island) (Schengenområdet). 

Indrejseforbuddet er registreret i Schengeninformationssystemet (SIS). 

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at det af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 direkte fremgår, at der fastsættes et indrejseforbud, når en udlænding er udvist. Det følger videre udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1, at der meddeles indrejseforbud i 2 år, såfremt en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 b, vedrørende ulovligt ophold, ligesom at det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union i SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter § 25 b, og meddelt et indrejseforbud. 

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet), at et indrejseforbud på baggrund af ulovligt ophold forbyder indrejse i og ophold på alle medlemsstaternes område.

Vedrørende udvisningen af Danmark 

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at en udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. afsnittet om retsregler ovenfor. 

Det til støtte for klagen anførte om, at [klageren] ikke har haft en intention om at opholde [sig] ulovligt i Danmark, at [klagerens] ulovlige ophold beror på en fejltagelse, og at [han] på anholdelsestidspunktet var 17 år og ikke vidste bedre, kan ikke føre til en anden vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en udlænding at holde sig orienteret om, hvilke regler der gælder for indrejse og visumfrit ophold i Danmark, herunder at sikre sig, at det tilladte ophold ikke overskrides.

Udlændingenævnet har supplerende til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren], jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lagt vægt på, at [klageren] er statsborger i Storbritannien, at [han] ikke har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og at der ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, eller oplysninger om alvorlige helbredsmæssige forhold, der kan føre til, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for [klageren]. 

Det forhold, at [klageren] har oplyst, at [han] har familie i Danmark, kan ikke føre til en anden vurdering, da EMRK artikel 8, om retten til familieliv, efter praksis primært beskytter den traditionelle kernefamilie – dvs. ægtefæller, faste samlivspartnere samt forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksens barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [klageren] […] april 2024 til Udlændingenævnet har oplyst, at [hans] familiemedlemmer i Danmark består af onkler samt en tante, og at relationen til disse familiemedlemmer således ikke er omfattet af EMRK artikel 8. 

Det forhold, at [klageren] på udvisningstidspunktet var mindreårige, kan heller ikke føre til den anden vurdering. Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at [klageren] på udvisningstidspunktet var ca. 17 år og 9 måneder og dermed næsten myndig, ligesom Udlændingenævnet har lagt vægt på, at [klageren] var i stand til at rejse alene til Danmark og dermed kan tillægges en vis modenhed.

Vedrørende indrejseforbuddet 

Udlændingenævnet vurderer endelig, at der med henvisning til ovenstående ikke er grundlag for at undlade at fastsætte et indrejseforbud eller at indrejseforbuddet fastsættes for mindre end 2 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3 og 5, idet der ikke er oplyst om sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, akut opstået sygdom eller andre konkrete grunde, der taler herfor. 

Det til støtte for klagen anførte om Børnekonventionens artikel 9 og barnets ret til at opretholde personlige relationer og direkte kontakt til familie og bekendte, kan ikke føre til en anden vurdering. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Børnekonventionens artikel 9 foreskriver, at medlemsstater sikrer, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje.

Udlændingenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [klagerens] forældre opholder sig i Danmark, og at der således ikke er fremlagt oplysninger, der taler for, at Børnekonventionens artikel 9 kan påberåbes, uanset at [klageren] på anholdelsestidspunktet var 17 år og dermed mindreårig i konventionens forstand.

Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at [klageren] har familie i Sverige og Tyskland. Der henvises til vurderingen ovenfor vedrørende beskyttelsens af familieliv efter EMRK artikel 8. 

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår ulovligt ophold.”

VAU/2024/66

Senest opdateret: 30-04-2024
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen