Udlændingenævnets afgørelse af 19.12.2024 – EU – Sekundær bevægelighed – Betingelser ej opfyldt – Familieliv - Ej opbygget eller konsolideret familieliv
Sagens faktiske omstændigheder
Ansøgeren, der var var barn af den danske statsborgers (hovedpersonens) ægtefælle, indrejste i Danmark i januar 2024 og indgav ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen. Barnet var 20 år på ansøgningstidspunktet. Forud for indrejsen i Danmark havde ansøgeren opholdt sig i Sverige i 5 uger sammen med hovedperson og sin mor, indtil de i januar 2024 rejste sammen til Danmark. Hovedpersonen og ansøgerens mor havde forud for indrejsen været bosat i Sverige i 3½ måned, og inden da havde de boet i Danmark i 4 år. Det var oplyst, at ansøgeren først tilsluttede sig hovedpersonen og sin mor i Sverige i december 2023, fordi ansøgeren skulle færdiggøre sin uddannelse i hjemlandet, men at hovedperson og ansøgerens mor i denne periode havde forsørget ansøgeren.
I april 2024 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og hovedpersonen ikke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] april 2024. [ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at [hovedpersonen] har etableret et reelt og faktisk ophold i Sverige og dér har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne, samt at [ansøgeren] er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, som barn af [hovedpersonens] ægtefælle, [..].
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [hovedpersonen] udnyttede sin ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at [ansøgerens] ophold i Sverige har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] har kunnet opbygge eller konsolidere et fælles familieliv dér, og således fortsætte det pågældende familieliv efter [hovedpersonens] tilbagevenden til Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] i løbet af den periode på 3½ måneder, hvor [hovedpersonen] var bosat i Sverige, hovedsageligt opholdt sig i Zambia, idet [ansøgeren] alene opholdt sig i Sverige i 5 uger, fra den [..] december 2023 til og med den [..] januar 2024, og at [ansøgeren] indrejste i Sverige kort tid før, at [hovedpersonen] vendte tilbage til Danmark.
Udlændingenævnet finder herefter, at varigheden og omfanget af [ansøgerens] ophold i Sverige har haft karakter af et besøgsophold, hvilket taler imod, at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i Sverige har haft et familieliv af en sådan varighed og intensitet, at der er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem dem.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.
Ved vurderingen af karakteren af familielivet i Sverige, har Udlændingenævnet inddraget det anførte om [ansøgeren], [ansøgerens mor] og [hovedpersonens] familieliv forud for [ansøgerens] indrejse i Sverige, herunder den indsendte dokumentation for [ansøgerens] forsørgelse, for kontakten mellem [ansøgeren], [ansøgerens mor] og [hovedpersonen], og for [ansøgerens mors] rejse til Zambia i 2022.
Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at det forhold, at [ansøgeren] i de seneste 4 år forud for sin indrejse i Sverige havde sin faste bopæl og sine øvrige livsforhold, herunder sin skolegang, hos sin moster i Zambia, samt at [ansøgeren] og [hovedpersonen] i denne periode alene har haft telefonisk kontakt, taler imod, at relationen mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen] havde en sådan karakter, at de ved [ansøgerens] indrejse i Sverige videreførte et allerede etableret fast familieliv.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] var forhindret i at tilslutte sig [ansøgerens mor] og [hovedpersonen] tidligere som følge af Covid-19, og fordi [ansøgeren] skulle færdiggøre sin skolegang, da der ikke er tale om omstændigheder, som kan medføre, at der i Sverige er opbygget eller konsolideret det nødvendige familieliv mellem [ansøgeren] og [hovedpersonen].
For så vidt angår det forhold, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt har opholdt sig i Danmark sammen med [ansøgerens mor] og [hovedpersonen] siden den [..] januar 2024, kan dette heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser herved til, at det er en betingelse, at det etablerede familieliv er til stede på tidspunktet for den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark, idet det alene er fortsættelsen af et familieliv, der opbygges eller konsolideres under den danske statsborgers udøvelse af rettigheder i værtsmedlemsstaten, der er omfattet af den sekundære ret til fri bevægelighed.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”
ERH/2024/82