Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2025 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i Danmark efter den supplerende beløbsordning fra en statsborger fra Tyrkiet, da ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet.

Sagens faktiske omstændigheder 
Ansøgeren indgav i marts 2024 ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter den supplerende beløbsordning. Ansøgningen blev i maj 2024 afvist af SIRI, idet ansøgeren opholdt sig ulovligt i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 5, og § 9 p, stk. 2.

Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet skal indledningsvist henvise til, at en udlænding kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9 p, stk. 1, i udlændingens hjemland, eller i det land, hvor udlændingen har haft fast lovligt ophold i de sidste 3 måneder, eller i Danmark, hvis udlændingen har lovligt ophold i her landet.  

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at da [ansøgeren] er statsborger i Tyrkiet og er i besiddelse af et biometrisk nationalitetspas (red ordinary passport), er han ikke visumfritaget og derfor er det påkrævet for ham at have et visum eller en opholdstilladelse udstedt af en Schengenmedlemsstat for, at han lovligt kan rejse ind og opholde sig på medlemsstaternes område, herunder Danmark. 

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det fremgår af sagens akter, at [ansøgerens] nationalitetspas kun indeholder tomme sider og dermed ikke indeholder et visum/opholdssticker, der er udstedt af en anden medlemsstat, ligesom det heller ikke fremgår af IVR-VIS, at der er udstedt et visum til ham inden for de seneste 5 år.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er divergerende oplysninger i sagen vedrørende [ansøgerens] opholdssted på ansøgningstidspunktet, idet det fremgår af ansøgningen af marts 2024, at han opholdt sig i Sverige, og at han ikke var indrejst i Danmark. Det fremgår dog også af ansøgningen, at [ansøgeren] i marts 2024 har underskrevet ansøgningen i [en dansk by]. Endelig fremgår det af klagen, at han på ansøgningstidspunktet opholdt sig i Danmark på et visumophold.

Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at der ikke er indsendt samtykke, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., til, at nævnet kan rette henvendelse til Migrationsverket for at få oplyst [ansøgerens] opholdsstatus i Sverige

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at [ansøgerens] opholdssted på ansøgningstidspunktet, såvel på nuværende tidspunkt, ikke med sikkerhed kan fastslås. 

Udlændingenævnet finder det derfor rettest at ændre begrundelsen for SIRI’s afgørelse af maj 2024.

Udlændingenævnet finder således, at [ansøgeren] ikke har dokumenteret, at han på ansøgningstidspunktet har opholdt sig lovligt Sverige i de sidste 3 måneder, jf. § 9 p, stk. 2, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 3, og at han heller ikke er kommet med de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om han på ansøgningstidspunktet har opholdt sig lovligt her i landet, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., og at SIRI derfor med rette afviste indgivelsen af hans ansøgning.

Udlændingenævnet vurderer herefter, at der ikke er oplyst eller dokumenteret sådanne humanitære hensyn, jf. udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 3, 2. pkt., der afgørende taler for, at ansøgningen alligevel skal tillades indgivet, selvom [ansøgeren] ikke har opholdt sig lovligt i Sverige i de sidste 3 måneder forud for ansøgningens indgivelse. Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at [ansøgeren] havde ret til at opholde sig i Danmark fra marts 2021 til august 2022 under udlændingemyndighedernes behandling af hans seneste ansøgning om opholdsret, da han burde have været udrejst senest i august 2022.

Det til klagen anførte og indsendte er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, men kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet tyrkiske statsborgere ikke ifølge associeringsaftalekomplekset kan indrejse visumfrit i Danmark for at indgive en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at principperne fastlagt i Soysal-dommen, sag C-228/06, ikke finder anvendelse i [ansøgerens] sag, idet han på ansøgningstidspunktet må formodes at have opholdt sig ulovligt på Schengenmedlemsstaternes område, at hans arbejdsgiver A er etableret i Danmark, at han er blevet tilbudt en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, og at formålet med hans indrejse i Danmark var at søge en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, og ikke at levere tjenesteydelser, hvorfor han ikke er omfattet af undtagelserne fra kravet om visumfri indrejse i Danmark. 

Udlændingenævnet konstaterer, at formuleringen i SIRI’s afgørelse om, at reglen kun finder anvendelse for personer "who can be designated as performing a service in Denmark", som i klagen var henvist til, refererer til Soysal-dommen.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen også lagt vægt på annex 6 i visumhåndbogen, der beskriver under hvilke betingelser en tyrkisk statsborger kan indrejse visumfrit, og at indgivelse af en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse ikke er omfattet af undtagelserne. Dokumentet kan tilgås via dette link: https://www.nyidanmark.dk/da/Lovstof/Visumkodeks-mm_/Visumh%C3%A5ndbogen. 

Udlændingenævnet har derudover lagt vægt på afsnit IV, pkt. 28, i Udlændinge- og Integrationsministeriets oversigt over rejsedokumenter, visumforhold og grænseovergange, hvoraf det fremgår, at tyrkiske statsborgere er visumfritaget, hvis vedkommende skal udføre en tjenesteydelse eller hvis vedkommende kortvarigt skal udføre arbejde omfattet af montørreglen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2. Se link her: https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/US/Visum/Visum---Oversigt-over-rejsedokumenter,-visumforhold-og-gr%C3%A6nseovergange. Da [ansøgeren] har indgivet ansøgning om tidsubegrænset ansættelse, er han ikke omfattet af montørreglen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2.

Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke er omfattet af artikel 41 i tillægsprotokollen, jf. begrundelsen ovenfor. Udlændingenævnet har herefter vurderet indgivelsen af hans ansøgning i relation til artikel 13 i afgørelse 1/80.  

Udlændingenævnet konstaterer, at associeringsaftalekomplekset ikke finder anvendelse på tyrkiske statsborgere, der ikke har lovligt ophold. Dette følger efter nævnets opfattelse analogt af EU-Domstolens dom af 17. september 2009, Sahin, C-242/06, af EU-Domstolens dom af 7. november 2013, Demir, sag C-225/12, og forudsætningsvist af EU-Domstolens dom af 15. november 2011, Dereci, sag C-256/11.

Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at [ansøgeren] opholder sig lovligt i Danmark. Udlændingenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at [ansøgeren] opholder sig/har opholdt sig lovligt i Sverige, da han ikke har givet samtykke til, at Udlændingenævnet må indhente oplysninger om hans opholdsstatus fra Migrationsverket. 

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse med en ændret begrundelse.”


ERH/2025/4

Til toppen