Udlændingenævnets afgørelse af 1. oktober 2024 – Ægtefællesammenføring – Afvisning
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren søgte om familiesammenføring på et tidspunkt, hvor han havde fået fastsat en udrejsefrist i forbindelse med, at han var meddelt afslag på asyl i Danmark. Referencen havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning fra Iran. Under sagens behandling var desuden oplyst om sygdom hos referencen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer Udlændingestyrelsens afgørelse.
Udlændingenævnet vurderer således ud fra en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at Udlændingestyrelsen ikke burde have afvist at behandle ansøgningen fra [ansøgeren] om familiesammenføring til [referencen] under henvisning til, at ansøgningen er indgivet under en fastsat udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 9, stk. 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke kun beskytter et eksisterende familieliv, men også i et vist omfang beskytter et påtænkt familieliv, herunder personer, der agter at indgå ægteskab og leve sammen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] og [referencen] mødte hinanden for første gang i efteråret 2019 i Grækenland, at de udvekslede numre og bevarede kontakten, at [referencen] i 2020 igen besøgte [ansøgeren] i Grækenland og blev der i 4 måneder på grund af Covid-19, at parret under dette ophold besluttede sig for at de ville giftes, at [ansøgeren] kom til Danmark i maj 2021, hvor han søgte om asyl og at han i september 2021 blev meddelt afslag på asyl, at [ansøgeren] under sit ophold i Danmark har været privatindkvarteret hos [referencen] i længere perioder, at parret den […] januar 2024 indgik ægteskab i Malmø, at [referencen] lider at en sjælden form for knogleskørhed, og at parret længe har haft et ønske om at blive forældre, hvilket har været svært grundet [referencens] sygdom.
Udlændingenævnet vurderer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder og i lyset af praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ikke kan udelukkes, at der mellem [ansøgeren] og [referencen] har været et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, også i tiden forud for indgåelsen af ægteskabet.
Udlændingenævnet har endvidere lagt særlig vægt på, at [referencen] er iransk statsborger, og at [referencen] har opholdstilladelse i Danmark som flygtning efter udlændingelovens § 7.
Udlændingenævnet har i relation hertil lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen ikke har taget stilling til, om [referencen] risikerer asylrelevant forfølgelse i Iran, da dette ikke har været gjort gældende i ansøgningen om familiesammenføring, men at det fremgår af klagen, at såfremt [ansøgeren] skal udrejse til Iran for derfra at indlevere ansøgningen om familiesammenføring vil det som følge af [referencens] opholdstilladelse som flygtning ikke være muligt for hende at besøge ham i Iran, og det vil samtidig som følge af [referencens] sygdom ikke være muligt for hende at mødes med [ansøgeren] i noget andet land.
På baggrund af ovenstående finder Udlændingenævnet, at det ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at henvise [ansøgeren] til at udrejse af Danmark for, at han kan indgive ny ansøgning fra sit hjemland eller et andet land, hvor han har haft fast ophold i de sidste 3 måneder. Udlændingenævnet vurderer således, at det vil være uproportionalt, hvis ikke Udlændingestyrelsen foretager en realitetsbehandling af ansøgningen om familiesammenføring med henblik på at vurdere de under klagen påberåbte asylretlige forhold vedrørende [referencen], henset til hendes status som flygtning i Danmark samt hendes helbredsmæssige forhold.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan behandle [ansøgerens] ansøgning om familiesammenføring til [referencen] materielt.
[Ansøgeren] vil således modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen.”
FAM/2024/128