Danskprøve

  • Udlændingenævnets afgørelse af 5. februar 2018 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve – Ej bestået danskprøve på A2-niveau indenfor en fastsat frist – Prøvelse af muligheden for nedsættelse af sikkerhed

    Dato: 05-02-2018

    Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse fra marts 2017 om, at en vietnamesisk statsborger, som i juli 2015 var blevet ægtefællesammenført her i landet og havde tilmeldt sig Det Centrale Personregister (CPR), ikke rettidigt havde bestået danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, da ansøgeren ikke havde haft lovligt forfald. Det fremgik af klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at hvis klageren bestod danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau senest 15 måneder fra, at klageren havde tilmeldt sig CPR, ville klagerens ægtefælle kunne søge sin hjemkommune om nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse. I marts 2017 aflagde og bestod klageren danskprøve på A2-niveau.

    Udlændingenævnet fandt, at klageren ikke rettidigt havde aflagt og bestået danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden udløbet af den i Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2015 angivne frist. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik udtrykkeligt af klagerens opholdstilladelse fra juli 2015, at hvis klageren bestod danskprøven senest 15 måneder fra, at klageren havde tilmeldt sig CPR, ville klagerens ægtefælle kunne søge sin hjemkommune om nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse, og at klageren selv skulle være opmærksom på fristen for at bestå danskprøven. Fristen for at bestå danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau var således i oktober 2016. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at klageren først i marts 2017 havde bestået danskprøve på A2-niveau. Udlændingenævnet fandt ikke, at det forhold, at klageren i april 2016 havde født et barn, og at hun efter det oplyste havde været på barsel, kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at tidsfristen for at bestå danskprøven fremgik udtrykkeligt af Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2015, og at klageren ikke forud for fristens udløb sås at have søgt om suspension af fristen for beståelse af danskprøven. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at fristen for aflæggelse af danskprøven kan suspenderes, hvis prøvedeltageren har lovligt forfald, for eksempel ved dokumentation for barsel, prøvedeltagerens eller prøvedeltagerens mindreårige barns sygdom og ekstraordinært uforudsete transportproblemer, jf. bekendtgørelse nr. 180 af 26. marts 2013, og at en dispensation forudsætter, at der er ansøgt herom, herunder at Udlændingestyrelsen er gjort bekendt med for eksempel en forestående barselsperiode. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at det var klagerens eget ansvar at forberede sig til danskprøven og tilrettelægge et forløb, således at klageren kunne nå at forberede sig, inden klageren skulle op til danskprøven og inden for den fastsatte frist. Udlændingenævnet fandt endelig, at det af klageren anførte om, at klageren havde brug for nedsættelsen af den økonomiske sikkerhedsstillelse til betaling af hendes barns dagpleje/daginstitution, ikke kunne føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at det alene var kommunalbestyrelsen, der ville kunne træffe afgørelse om nedsættelse af sikkerhedsstillelse, og at udlændingemyndighederne ville kunne træffe afgørelse om eventuelt lovligt forfald. FAM/2018/40.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. juli 2017 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve – Ej bestået danskprøve på A2-niveau indenfor en fastsat frist – Dispensation

    Dato: 06-07-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på udsættelse af fristen for at aflægge danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau til en libanesisk statsborger.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde have været meddelt afslag på udsættelse af fristen for at aflægge danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau inden for den fastsatte frist, jf. § 11 i bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge. Udlændingenævnet fandt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at Udlændingestyrelsen – henset til at ansøgerens ægtefælle i maj 2014 havde orienteret Udlændingestyrelsen om ansøgerens graviditet – burde have ydet en konkret vejledning til ansøgeren om muligheden for at søge om suspension af fristen for bestået danskprøve på A2-niveau på tidspunktet for meddelelse af ansøgerens opholdstilladelse i maj 2014. Udlændingestyrelsen burde således på baggrund af ansøgerens graviditet udtrykkeligt have vejledt om muligheden for at søge om suspension på baggrund af ansøgerens forestående fødsel. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne afvises, at den manglende vejledning kunne have været udslagsgivende i forhold til ansøgerens for sene ansøgning om suspension af danskprøvefristen. Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne fastsætte en ny frist for aflæggelse af danskprøve på A2-niveau. Udlændingenævnet fandt endelig, at den nye frist skulle regnes fra Udlændingestyrelsens afgørelse, og at fristen skulle beregnes således, at det antal dage, der gik forud for ansøgerens barsel, skulle fratrækkes i de 15 måneder, som er den normale frist for at bestå Prøve i Dansk på A2-niveau. FAM/2017/50.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2017 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve

    Dato: 15-06-2017

    Udlændingenævnet omgjorde i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om ny udmeldt frist til at bestå prøve i dansk på A1-niveau eller en anden prøve på et tilsvarende eller højere niveau til en iransk statsborger, som i juli 2016 var blevet ægtefællesammenført her i landet, og som senere i juli 2016 havde tilmeldt sig Det Centrale Personregister (CPR). I august 2016 fødte klageren parrets fællesbarn. I september 2016 anmodede den herboende ægtefælle Udlændingestyrelsen om udsættelse af fristen for klageren til at bestå prøve i dansk på A1-niveau eller en anden prøve på et tilsvarende eller højere niveau. Senere i september 2016 suspenderede Udlændingestyrelsen fristen for klageren til at bestå prøve i dansk på A1-niveau eller en anden prøve på et tilsvarende eller højere niveau med i alt 46 uger. Udlændingestyrelsen fradrog endvidere det antal dage, der var forløbet, fra klageren havde tilmeldt sig CPR, og indtil klagerens ægtefælle havde anmodet om udsættelse af fristen.

    Udlændingenævnet fandt grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse, for så vidt angik beregningen af længden af den nye udmeldte frist for at bestå danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Udlændingenævnet fandt således, at den nye frist for at bestå en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau ikke skulle være den af Udlændingestyrelsen fastsatte dato primo november 2017, men et senere tidspunkt. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det afgørende for beregning af suspensionen i forhold til udlændingelovens § 9, stk. 30, jf. danskprøvebekendtgørelsens § 11, stk. 3, jf. § 9, og § 10, skulle være barnets fødedato og ikke – som anført af Udlændingestyrelsen – datoen for ansøgning om suspension. Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at fristen for bestået danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, rettelig burde være seks måneder efter udløbet af ansøgerens 46-ugers barselsorlov, påbegyndt fra fødetidspunktet, dog fratrukket det antal dage, som var forløbet fra tidspunktet for klagerens tilmelding til CPR og frem til fødedatoen i august 2016. Klagerens frist for at bestå prøve i dansk på A1-niveau eller en anden prøve på tilsvarende eller højere niveau burde således rettelig være ultimo november 2017. FAM/2017/74.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2016 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve – Ej særlige grunde for dispensation

    Dato: 10-06-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra kravet om bestået danskprøve på A1-niveau senest seks måneder fra meddelelsen af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30, til en statsborger fra Canada. Ansøgeren blev i september 2014 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført. Det fremgik af ansøgerens opholdstilladelse, at opholdstilladelsen blandt andet var betinget af, at ansøgeren bestod en prøve i dansk på sprogniveau A1 senest seks måneder fra meddelelsen af opholdstilladelsen. Udlændingestyrelsen vejledte i den forbindelse om, hvorledes ansøgeren kunne tilmelde sig prøven. I maj 2015 indsendte ansøgeren til Udlændingestyrelsen en kopi af sit barns fødselsattest og oplyste i den forbindelse, at hun var klar over, at hun var forsinket med orienteringen om barsel, men at hun var blevet oplyst af både sprogskolen og kommunen om, at hendes barsel ville blive registreret og fremgå af deres system.

    Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde truffet afgørelse om at afslå at suspendere fristen for aflæggelse af prøve i dansk på A1-niveau eller en danskprøve på et tilsvarende eller et højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i september 2014 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at det fremgik af opholdstilladelsen, at ansøgeren senest seks måneder fra meddelelsen af opholdstilladelsen skulle bestå en danskprøve på A1-niveau eller en danskprøve på et tilsvarende eller et højere niveau. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren først i maj 2015 oplyste Udlændingestyrelsen om, at hun i marts 2015 var nedkommet med sit og sin ægtefælles første fællesbarn, at Udlændingestyrelsen i en situation, hvor Udlændingestyrelsen modtager en anmodning om fristudsættelse vedrørende danskprøven en måned eller mere efter terminsdatoen, hvor det forudsættes, at ansøgeren har født, efter praksis vil suspendere fristen for at bestå danskprøven, fra barslen starter og frem til 46 uger fra fødselsdatoen, og at Udlændingestyrelsen i dette tilfælde vil fradrage det antal dage, som allerede er forløbet af fristen fra tilmelding til Det Centrale Personregister til dagen, hvor Udlændingestyrelsen modtager anmodningen om udsættelsen af fristen for at bestå danskprøve A1. Udlændingenævnet bemærkede hertil, at det i henhold til Udlændingestyrelsens praksis som udgangspunkt er en forudsætning for udsættelse af fristen for at bestå danskprøve A1, at anmodningen om fristudsættelse er modtaget inden fristens udløb. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den angivne fejlagtige vejledning, som ansøgeren skulle have modtaget fra kommunen, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at kommunen til Udlændingestyrelsen havde oplyst, at kommunen ikke i forbindelse med sin vejledning af ansøgeren havde oplyst, at oplysningerne om ansøgerens barsel ville blive videresendt til udlændingemyndighederne. Udlændingenævnet bemærkede, at det var ansøgerens eget ansvar at forberede sig til prøven og at tilrettelægge et forløb, således at ansøgeren kunne nå at forberede sig, inden hun skulle op til prøven, og at kravet om danskprøven udtrykkeligt fremgik af ansøgerens opholdstilladelse, hvorfor det ud fra det oplyste måtte have stået ansøgeren klart, at hverken ansøgerens sprogskole eller kommunen var rette myndighed til at vurdere, om ansøgerens frist for at bestå danskprøve A1 kunne udsættes. FAM/2016/43.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2015 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve – Ej grundlag for at udsætte fristen for beståelse af danskprøve på A1-niveau

    Dato: 28-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2014 om ikke at udsætte fristen for beståelse af danskprøve A1 inden seks måneder regnet fra meddelelsen af opholdstilladelsen. Udlændingestyrelsen meddelte i maj 2014 klageren, der er statsborger i Ukraine, opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen orienterede samtidig klageren om, at hun inden seks måneder skulle bestå danskprøve A1 – senest i november 2014. I juni 2014 anmodede klageren Udlændingestyrelsen om udsættelse af fristen for klagerens beståelse af danskprøve A1 til seks måneder efter den 1. oktober 2014, hvor klageren forventede at være tilbage fra Ukraine, hvor klageren rejste til efter det oplyste for at redde sin ejendom. I juli 2014 meddelte Udlændingestyrelsen klageren afslag herpå, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt forhold, der kunne anses som lovligt forfald i forhold til beskrivelsen af danskprøven. I september 2014 anmodede klageren på ny om at få udsat fristen for at bestå danskprøve A1. Klageren oplyste endvidere i september 2014, at hun opholdt sig i Ukraine. I oktober 2014 meddelte Udlændingestyrelsen på ny afslag på udsættelse af fristen for beståelse af danskprøve A1, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren ikke havde lovligt forfald. Udlændingestyrelsen vejledte i den forbindelse klageren om, at såfremt en udlænding aflægger prøven inden fristen, men ikke består, forlænges fristen med tre måneder til at bestå en omprøve. Klageren havde under klagesagen henvist til den generelle situation i Ukraine på tidspunktet for sagens behandling.

    Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen i oktober 2014 med rette traf afgørelse om at afslå at udsætte klagerens frist for at bestå prøve i dansk på A1-niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren i maj 2014 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, og at det fremgik af opholdstilladelsen, at klageren senest seks måneder fra datoen på brevet skulle bestå danskprøven, og at Udlændingestyrelsen allerede i juli 2014 afslog at udsætte fristen for at aflægge danskprøven. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at klageren til trods for Udlændingestyrelsens afgørelse fra juli 2014 selv valgte at rejse til Ukraine, uagtet at klageren var bekendt med, at hendes danske opholdstilladelse var betinget af, at hun bestod prøve i dansk på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau senest i november 2014. Det forhold, at klageren til støtte for sin klage til Udlændingenævnet havde anført, at det var klagerens opfattelse, at ekstraordinære transportproblemer, herunder en rejse fra Ukraine til Danmark, kunne medføre udsættelse af danskprøven, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det var Udlændingenævnets opfattelse, at der herved mentes ekstraordinære transportproblemer på selve den dag, hvor udlændingen skulle aflægge prøven og ikke forudgående. Udlændingenævnet bemærkede, at klageren havde haft mulighed for at kunne tilrettelægge afholdelsen af danskprøven allerede inden sin udrejse til Ukraine, hvis klageren havde ønsket dette, ligesom klageren vendte tilbage til Danmark inden fristens udløb i november 2014. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at danskprøven A1 afholdes løbende og normalt flere gange ugentligt, at tilmelding sker via internettet, og at prøven i alt varer én time. Det forhold, at klageren ønskede udsættelse af fristen for beståelse af danskprøven for at redde sin ejendom i Ukraine, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren efter det oplyste allerede i maj 2014 fik oplysninger om, at der kunne være problemer i forhold til hendes ejendomsret over ejendommen i Ukraine, at det tidspunkt lå forud for, at klageren blev meddelt opholdstilladelse, og at klageren dernæst havde seks måneder til at bestå prøven, efter at opholdstilladelsen var blevet meddelt. Udlændingenævnet fandt således ikke grundlag for at forlænge den i loven fastsatte frist på seks måneder. FAM/2015/16.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 26. januar 2015 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve

    Dato: 26-01-2015

    Udlændingenævnet hjemviste i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en statsborger fra Bosnien ikke havde bestået danskprøve A2 rettidigt, jf. udlændingelovens § 9, stk. 32, til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

    Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse alene havde konstateret, at den beståede danskprøve A2 ikke skete rettidigt i forhold til muligheden for at få nedsat den økonomiske sikkerhedsstillelse yderligere, men at der ikke var foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt der forelå lovligt forfald, jf. udlændingelovens § 9, stk. 32, 4. pkt. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ægtefælle i sin klage havde oplyst, at han troede, at Udlændingestyrelsen ville informere ham konkret om tidspunktet for beståelse af danskprøve A2, og at der var en 15 måneders frist fra beståelsen af danskprøve A1. Udlændingenævnet fandt det på den baggrund rettest, at Udlændingestyrelsen som 1. instans skulle vurdere, om den anførte misforståelse omkring fristen for rettidig beståelse af danskprøve A2 kunne anses som lovligt forfald. FAM/2015/3.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 21. januar 2015 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve – Ej særlige grunde for dispensation

    Dato: 21-01-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra kravet om bestået danskprøve på A1-niveau senest seks måneder fra meddelelsen af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30, til en statsborger fra Filippinerne. Ansøgeren blev i februar 2011 meddelt opholdstilladelse i Danmark som au pair. I juni 2013 blev ansøgeren meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Det fremgik af ansøgerens opholdstilladelse fra juni 2013, at opholdstilladelsen blandt andet var betinget af, at ansøgeren bestod en prøve i dansk på sprogniveau A1 senest seks måneder fra meddelelsen af opholdstilladelsen. Udlændingestyrelsen vejledte i den forbindelse om, hvorledes ansøgeren kunne tilmelde sig prøven. I september 2014 oplyste ansøgerens herboende ægtefælle til Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke havde aflagt en prøve i dansk på A1-niveau eller på et højere niveau, idet ansøgerens ægtefælle havde misforstået reglerne om aflæggelse af prøve i dansk på A1-niveau.

    Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde truffet afgørelse om at afslå at suspendere fristen for aflæggelse af prøve i dansk på A1-niveau eller på et højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juni 2013 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og at det fremgik af opholdstilladelsen, at ansøgeren senest seks måneder fra meddelelsen af opholdstilladelsen skulle bestå en danskprøve på A1-niveau eller på et højere niveau, samt at det var ansøgerens eget ansvar at forberede sig til prøven og at tilrettelægge et forløb, således at ansøgeren kunne nå at forberede sig, inden hun skulle op til prøven. Udlændingenævnet fandt ikke, at den angivne forkerte vejledning, som ansøgerens ægtefælle skulle have fået fra en sagsbehandler i sin kommune, kunne føre til et andet resultat. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at kravet om danskprøven stod udtrykkeligt i opholdstilladelsen, og at det ud fra det oplyste både havde stået ansøgerens ægtefælle og hans sagsbehandler i kommunen klart, at ansøgerens ægtefælles kommune ikke var rette myndighed til at vurdere, om ansøgeren var fritaget for danskprøve under henvisning til ansøgerens tidligere au pair ophold. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at der ikke var nærmere redegjort for, hvornår ansøgerens ægtefælle og ansøgeren havde haft en samtale med en sagsbehandler i kommunen, og at ansøgerens ægtefælle uanset tidspunktet herfor havde haft mulighed for at kontakte Udlændingestyrelsen for at få af- eller bekræftet de opstillede betingelser i den meddelte opholdstilladelse fra juni 2013, ligesom ansøgerens ægtefælle først selv reagerede på kravet om danskprøve over for Udlændingestyrelsen i september 2014. Udlændingenævnet bemærkede endvidere, at Udlændingenævnet ikke havde vurderet, om der var grundlag for at inddrage ansøgerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, på grund af manglende bestået danskprøve inden for den fastsatte frist, idet Udlændingestyrelsen som 1. instans skulle vurdere dette spørgsmål. FAM/2015/4.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 6. november 2014 – Ægtefællesammenføring – Danskprøve – Ej særlige grunde for dispensation

    Dato: 11-06-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra danskprøve til en statsborger fra Thailand. Ansøgeren søgte i april 2014 om ægtefællesammenføring under henvisning til ægteskab med en herboende dansk statsborger. Ansøgeren søgte som led i sin ansøgning om dispensation fra krav om bestået danskprøve på A1-niveau. Ansøgeren blev i juli 2014 meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen var betinget af, at ansøgeren senest seks måneder fra sin tilmelding til folkeregisteret skulle bestå udlændingemyndighedernes prøve i dansk på A1-niveau eller anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Samtidig blev ansøgeren meddelt afslag på dispensation fra danskprøve.

    Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige grunde, som kunne tale for at fravige kravet om, at ansøgeren skulle bestå udlændingemyndighedernes prøve i dansk på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau senest seks måneder fra sin tilmelding til folkeregisteret, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste havde meget travlt, da hun arbejdede hos den herboende ægtefælle på den herboende ægtefælles campingplads, hvor hun havde mange opgaver, og at hun skulle passe parrets fællesbarn, som var født i september 2011, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at parrets fællesbarn var indrejst i Danmark i april 2013 og således ikke havde en selvstændig tilknytning til Danmark henset til sin alder og opholdets varighed, og at et barn først efter seks til syv års ophold i Danmark kan anses for at have opnået en sådan tilknytning her til landet, at danskprøvekravet kan fraviges. FAM/2014/174.

Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen