Karenstid for kriminelle forhold begået mod tidligere ægtefælle
-
Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2016 – Ægtefællesammenføring – Karenstid for kriminelle forhold begået mod tidligere ægtefælle – Handling begået efter ægteskabets ophør
Dato: 01-12-2016Udlændingenævnet omgjorde i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Den herboende ægtefælle var i december 2010 dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 og 266 for vold og trusler mod en tidligere ægtefælle. Den herboende ægtefælle blev idømt 50 dages fængsel. Den herboende ægtefælle var i oktober 2008 blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hendes ægtefælle indenfor de seneste ti år var idømt en frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266 for forhold begået mod hans tidligere ægtefælle jf. udlændingelovens § 9, stk. 10. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det strafbare forhold var begået i 2010 to år efter ægteskabets ophør i 2008, og at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 10, jf. lovforslag nr. L171 fremsat den 20. februar 2004 s. 32, at der ved vurderingen af, hvornår en forurettet kan betragtes som den herboendes ”samlever”, skal lægges vægt på, hvorvidt der har været tale om et ægteskabslignende forhold. FAM/2016/103.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2014 – Ægtefællesammenføring – Karenstid for kriminelle forhold begået mod tidligere ægtefælle
Dato: 19-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2013 om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Marokko. Den pågældendes herboende ægtefælle blev i april 2010 dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have udøvet vold imod sin datter og sin tidligere ægtefælle. Den herboende ægtefælle blev idømt tre måneders fængsel, hvoraf den ene måned blev gjort betinget. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i marts 2013. Til støtte for klagen blev det anført, at den herboende ægtefælle ikke kunne tage ophold i ansøgerens hjemland under henvisning til sine fire særbørn, som alle var danske statsborgere, som boede hos ham og havde samvær med deres moder i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle indenfor en periode på ti år forud for Udlændingenævnets afgørelse var idømt frihedsstraf for personfarlig kriminalitet som omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 10, imod sin tidligere ægtefælle. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10. Det forhold, at den herboende ægtefælle havde fire særbørn, som alle var danske statsborgere, og som boede hos den herboende ægtefælle og havde samvær med deres moder i Danmark, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 10, hvoraf det fremgår, at det forhold, at parret ikke har mulighed for sammen at tage ophold i et andet land, ikke i sig selv kan begrunde, at karensperioden i udlændingelovens § 9, stk. 10, ikke skal finde anvendelse, og at indskrænkningen i udlændingelovens § 9, stk. 10, er begrundet i hensynet til beskyttelsen af ansøgerens liv og personlige integritet, herunder hensynet til den pågældendes integrationsmuligheder, og dermed varetager hensynet til andres rettigheder og friheder, hvilket er et lovligt hensyn efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 2, og at det således er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingenævnet fandt således, at hensynet til beskyttelsen af ansøgerens liv og personlige integritet vejer tungere end hensynet til beskyttelsen af ansøgeren og ansøgerens ægtefælles ret til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. FAM/2014/62.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2014 – Ægtefællesammenføring – Karenstid for kriminelle forhold begået mod tidligere ægtefælle
Dato: 19-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2013 om afslag på ægtefællesammenføring til en statsborger fra Marokko. Den pågældendes herboende ægtefælle blev i december 2010 dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, ved i august 2010 at have udøvet vold mod sin tidligere ægtefælle. Den herboende ægtefælle blev idømt fem måneders fængsel. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i oktober 2012, og i maj 2013 blev parrets fællesbarn født. Den herboende ægtefælle havde til sagen oplyst, at han var uskyldig, og at han havde anmodet om genoptagelse af sin straffesag. Den herboende ægtefælle havde endvidere tre mindreårige særbørn, som han skulle have overvåget samvær med i januar 2014.
Udlændingenævnet fandt, at den herboende ægtefælle indenfor en periode på ti år forud for Udlændingenævnets afgørelse var idømt frihedsstraf for personfarlig kriminalitet som omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 10, imod sin tidligere ægtefælle. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10. Det forhold, at den herboende ægtefælle havde oplyst, at han var uskyldig, og at han havde anmodet om genoptagelse af sin straffesag, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet straffesagen på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var endelig. Det forhold, at den herboende ægtefælle havde tre mindreårige særbørn, som han ønskede samvær med, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 10, hvoraf det fremgår, at det forhold, at parret ikke har mulighed for sammen at tage ophold i et andet land, ikke i sig selv kan begrunde, at karensperioden i udlændingelovens § 9, stk. 10, ikke skal finde anvendelse, og at indskrænkningen i udlændingelovens § 9, stk. 10, er begrundet i hensynet til beskyttelsen af ansøgerens liv og personlige integritet, herunder hensynet til den pågældendes integrationsmuligheder, og dermed varetager hensynet til andres rettigheder og friheder, hvilket er et lovligt hensyn efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 2, og at det således er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Endelig fandt Udlændingenævnet, at det forhold, at parret havde fået et fællesbarn i maj 2013, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet parret havde indgået ægteskab, og ansøgeren var blevet gravid på et tidspunkt, hvor parret ikke havde en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet i Danmark. FAM/2014/63.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. februar 2013 – Ægtefællesammenføring – Karenstid for kriminelle forhold begået mod tidligere ægtefælle
Dato: 04-02-2013Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 10, til en statsborger fra Burma. Den herboende ægtefælle, som er flygtning fra Burma, blev i august 2008 dømt for vold mod en tidligere ægtefælle, og var således inden for en periode på 10 år forud for Udlændingenævnets afgørelse idømt frihedsstraf for personfarlig kriminalitet som omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 10, mod sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren og den herboende ægtefælle indgik ægteskab i 2011 i Thailand, og i januar 2012 indrejste ansøgeren i Danmark. Ansøgeren var gravid med parrets fællesbarn på ansøgningstidspunktet i maj 2012, og anførte i forbindelse med sin ansøgning, at ansøgeren var bange for at rejse tilbage til Burma, da ansøgeren frygtede, at militærregimet ville sætte ansøgeren i fængsel, og at ansøgeren ville blive nægtet udrejse af landet igen. Det blev gjort gældende, at den herboende ægtefælle aldrig havde udøvet vold mod ansøgeren, og at den herboende ægtefælle ikke længere indtog alkohol.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke var særlige grunde til at fravige betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10, og stadfæstede derfor afgørelsen. Oplysningerne om parrets eventuelt manglende mulighed for at tage ophold i Burma kunne ikke føre til en fravigelse af betingelsen. Udlændingenævnet bemærkede, at det forhold, at parterne ikke vil have mulighed for sammen at tage ophold i Burma, ikke i sig selv vil kunne begrunde, at karensperioden ikke skal finde anvendelse. FAM/2013/33.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet