Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ægteskab til en statsborger fra Somalia. Ansøgeren var født i maj 1988 i Somalia, hvor hun ligeledes var statsborger. Ansøgerens ægtefælle var født i september 1987 i Somalia, hvor han også var statsborger. Ansøgerens ægtefælle indrejste i Danmark i august 2002, og i november 2005 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren var opvokset i Mogadishu, at hun opholdt sig i Etiopien, at hendes forældre og søskende var bosiddende i Somalia, at parret traf hinanden som børn i Somalia i 2000, hvor parret var naboer og gik i samme skole, at parret indgik ægteskab i Somalia i 2011, og at parret efter ægteskabets indgåelse havde kommunikeret via telefon, ligesom ansøgerens ægtefælle havde besøgt ansøgeren i udlandet to gange siden ægteskabets indgåelse. Det fremgik herudover, at parret talte somalisk sammen, at ansøgeren aldrig havde besøgt Danmark, at hun havde gået i skole i Somalia, at ægtefællen forsørgede ansøgeren i Etiopien, at parret efter ægteskabets indgåelse havde boet sammen i Somalia i lidt under en måned, og at parret under ægtefællens besøg i Etiopien havde boet sammen dér i samlet 70 dage. Ansøgerens ægtefælle havde i perioden fra juni 2012 til august 2012 opholdt sig i Etiopien, hans forældre og søskende boede i Danmark, han havde siden januar 2007 været ansat som hospitalsmedhjælper på et sygehus med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og han havde ikke og var ikke i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet parrets samlede tilknytning til Somalia var større end deres samlede tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Det var en betingelse for at anse ansøgerens og ansøgerens ægtefælles samlede tilknytning til Danmark for større end deres samlede tilknytning til et andet land, at både ansøgeren og ansøgerens ægtefælle – hver især – havde opnået en vis selvstændig tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren aldrig havde besøgt Danmark, og at han således ikke havde opnået en vis selvstændig tilknytning til Danmark, hvorfor parrets samlede tilknytning til Somalia måtte antages at være stærkere end parrets samlede tilknytning til Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne særlige personlige grunde, der talte for, at ansøgeren skulle gives opholdstilladelse, selv om parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Somalia. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle efter det oplyste havde været i beskæftigelse siden januar 2007, fandt Udlændingenævnet ikke i sig selv kunne føre til, at tilknytningskravet på afgørelsestidspunktet kunne anses for opfyldt. Udlændingenævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at der i sagen ikke forelå oplysninger om personlige forhold – herunder helbredsmæssige forhold – som bevirkede, at ansøgerens ægtefælle ikke ville kunne indrejse og tage ophold i Somalia for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Det forhold, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet befandt sig i Etiopien, kunne ikke føre til en anden vurdering, henset til at Etiopien og Somalia geografisk og kulturelt måtte anses for tæt forbundne. FAM/2013/103.

Senest opdateret: 10-09-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen