Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab efter udlændingelovens § 9, stk. 7 til en statsløs palæstinenser fra Syrien. Ansøgerens ægtefælle var født i januar 1964 i Syrien, og han indrejste for første gang i Danmark i juli 1987. Han blev i oktober 1991 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og han blev tildelt dansk statsborgerskab i april 1999. Ansøgeren og den herboende ægtefælle havde to herboende fællesbørn født henholdsvis i juni 2009 og i oktober 2010 i Syrien. Børnene var begge danske statsborgere, og de indrejste og tog ophold i Danmark i december 2011. I december 2011 indrejste ansøgeren efter det oplyste i Danmark, hvor hun i januar 2012 indgav en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren var født i februar 1978 i Syrien og var statsløs palæstinenser. Parret indgik ægteskab i Syrien i 2008. Den herboende ægtefælle havde ikke taget en erhvervskompetencegivende eller en lang videregående uddannelse i Danmark, ligesom han ikke havde været eller påregnede at komme i beskæftigelse. Ansøgerens ægtefælle havde siden 2001 været indskrevet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han havde gennemført eksaminer for, hvad der svarede til 10 ECTS-point. Han var diagnosticeret med iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris, for hvilken lidelse han modtog medicinsk behandling. Den herboende ægtefælle blev tilkendt førtidspension i 2005. Det var til sagen oplyst, at ansøgerens ægtefælle havde været ind- eller udrejst fra Danmark til Syrien og fra Syrien til Danmark på et større antal udokumenterede datoer i perioden fra september 2006 til december 2011.

Udlændingenævnet fandt, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Syrien, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Udlændingenævnet lagde vægt på, at både ansøgeren og ansøgerens ægtefælle var født og opvokset i Syrien, hvor de begge havde gået i skole, hvorfor de måtte antages at have en stærkere tilknytning dertil end til Danmark, hvor ansøgerens ægtefælle først kom til i oktober 1987 i en alder af 23 år. Udlændingenævnet lagde endvidere betydelig vægt på, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle efter det oplyste traf hinanden i 2008 i Syrien, hvor de indgik ægteskab, at de først i januar 2012 ansøgte om at blive familiesammenført, hvorfor parret af denne grund måtte anses for at have bevaret en væsentlig tilknytning til Syrien, idet parret i perioden fra 2008, hvor de indgik ægteskab, til ansøgerens seneste indrejse i Danmark i december 2011 måtte anses for at have indrettet familielivet således, at de skulle bo adskilt i henholdsvis Danmark og i Syrien. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste havde været på to tremåneders visumbesøg i Danmark i henholdsvis 2009 og 2010, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ægteparrets fællesbørn tillige var bosiddende i Syrien sammen med ansøgeren indtil december 2011, mens ansøgerens ægtefælle var bosiddende i Danmark, og Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens ægtefælle gennem sine hyppige og langvarige ophold i Syrien havde bevaret en væsentlig tilknytning dertil. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgerens ægtefælle ikke på baggrund af sit uddannelsesforløb havde opnået en sådan væsentlig og fast tilknytning til det danske uddannelsessystem, at dette i sig selv kunne føre til en ændret vurdering af, at parrets samlede tilknytning til Syrien oversteg deres samlede tilknytning til Danmark, uagtet at ansøgerens ægtefælle havde boet i Danmark i knapt 26 år og blev tildelt dansk statsborgerskab i april 1999. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle ikke på noget tidspunkt havde været i beskæftigelse siden sin indrejse i Danmark i juli 1987, og at han – trods han i september 2001 var påbegyndt en videregående uddannelse – kun havde gennemført eksaminer svarende til 10 ECTS-point. Udlændingenævnet fandt herudover, at det forhold, at parret havde to fællesbørn, som havde opholdt sig i Danmark siden december 2011, ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet disse fællesbørn – henset til deres alder og deres korte ophold i Danmark – ikke kunne anses for at have opnået en sådan væsentlig selvstændig tilknytning til Danmark, at parrets samlede tilknytning til Danmark under henvisning hertil måtte anses for større end deres samlede tilknytning til Syrien. FAM/2013/104.

Senest opdateret: 14-08-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen