Udlændingenævnets afgørelse af 19. februar 2014 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af indgivelse af en ansøgning om ægtefællesammenføring til en statsborger fra Montenegro, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 21. Ansøgeren var i marts 2013 blevet meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at ansøgerens herboende ægtefælle ikke havde haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mindst tre år. Ansøgerens herboende ægtefælle var blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i juli 2012. I oktober 2013 indgav ansøgeren på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med sin herboende ægtefælle.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne indgive og få behandlet sin ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, idet forholdene omkring ansøgerens herboende ægtefælles tidsubegrænsede opholdstilladelse ikke havde ændret sig væsentligt, siden Udlændingestyrelsen meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse i marts 2013. Udlændingenævnet bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 18 (nu § 9, stk. 21), at særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, vil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. For eksempel vil en udlænding, som har fået afslag på ægtefællesammenføring, ikke kunne indrejse på visum og på ny indgive ansøgning om ægtefællesammenføring, medmindre det eller de forhold, som begrundede afslaget på ansøgningen, har ændret sig eller udviklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for igen at vurdere sagen. Udlændingenævnet fandt således, at det på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning efter den vurdering, der skal foretages af sagen efter udlændingelovens § 9, stk. 21, ikke var åbenbart, at det forhold, som begrundede Udlændingestyrelsens afslag i marts 2013, havde ændret sig i en sådan grad, at der var grundlag for at vurdere sagen på ny. FAM/2014/33.
Senest opdateret: 19-02-2014
Udgiver: Udlændingenævnet