Udlændingenævnets afgørelse af 25. april 2016 – Afvisning – Afvisning ved indrejsen
Udlændingenævnet fandt, at Københavns Politi med rette havde afvist klageren ved indrejsen i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det var en betingelse for, at ansøgeren som pakistansk statsborger kunne indrejse i Danmark, at hun var i besiddelse af et gyldigt visum, hvilket hun ikke kunne anses for at have været ved indrejsen. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren på afvisningstidspunktet var i besiddelse af et britisk ”Residence Documentation”, da hun var bosiddende i Storbritannien. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da klageren ikke var ledsaget af sin ægtefælle ved indrejsen i Danmark. FAM/2016/37.
Senest opdateret: 25-04-2016
Udgiver: Udlændingenævnet