Udlændingenævnets afgørelse af 20. september 2024 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - ophør – ansøger udrejst i 11 måneder – ej opnået EU-opholdsret på ny

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-ons (SIRI’s) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som tidligere havde fået udstedt EU-opholdskort som familiemedlem til en unionsborger, hvorefter SIRI konstaterede, at opholdsretten var ophørt i april 2019, som følge af klagerens længerevarende fravær fra Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede samtidig SIRI’s afgørelse om, at klageren ikke efter sin indrejse i marts 2020 havde haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem, da klageren ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6. 

Sagens faktiske omstændigheder: 

Klageren, som var statsborger i Ghana, indrejste i Danmark i december 2017 som 25-årig og fik ud-stedt EU-opholdskort som familiemedlem til sin far (hovedpersonen), som var unionsborger og havde tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark.

Klageren indgav i november 2022 ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret i Danmark. Ved SIRI’s konstatering af, at klageren ikke havde haft lønindkomst fra april 2019 til marts 2020, oplyste klageren, at han havde været udrejst af Danmark i den vedrørte periode. Klageren ændrede herved sin ansøg-ning om tidsubegrænset opholdsret til en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdsret, han var blevet meddelt i december 2017.

I februar 2023 traf SIRI afgørelse om, at klagerens opholdsret var ophørt, og at han ikke på ny kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til hovedpersonen, da klageren ikke var omfattet af person-kredsen som familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, jf. § 15.

I oktober 2023 hjemviste Udlændingenævnet sagen til fornyet behandling i SIRI, da SIRI ikke havde vurderet, om ophør af klagerens opholdsret kunne antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, stk. 1.

I februar 2024 traf SIRI på ny afgørelse om, at klagerens tidligere opholdsret var ophørt, da klageren var udrejst, og da der ikke forelå sådanne særlige forhold, at ophør af opholdsretten burde undlades. SIRI vurderede fortsat, at klageren ikke havde ret til ophold som familiemedlem til hovedpersonen, da det fortsat ikke var dokumenteret, at klageren på nuværende tidspunkt var omfattet af personkredsen som familiemedlem. 

Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse af februar 2023 vedrørende opnåelse af nyt opholdsgrund-lag:

”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [hovedpersonen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2. 

Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [hovedpersonen]. 

Vi har indledningsvist lagt til grund, at din opholdsret meddelt i december 2017 er ophørt. 

Vi har herved lagt vægt på, at vi ved opslag i eIndkomst konstaterede, at du ikke har haft indtægt i perioden april 2019 til marts 2020, og at du har oplyst, at du har opholdt dig i Afrika i denne periode, hvorfor du ikke har haft en indtægt.

Din opholdsret ophørte derfor ved din udrejse i april 2019, da perioden for dit ophold i udlandet oversteg 6 måneder. 

Vi har herefter vurderet om du kan få et nyt opholdsdokument efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15. 

Vi vurderer, at du ikke kan få udstedt et nyt opholdsdokument, idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 eller 6. 

Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 som familiemedlem til [hovedpersonen], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [hovedpersonen], inden du indgav din ansøgning i november 2022.

Vi finder ikke efter en konkret vurdering, at du er økonomisk afhængig af [hovedpersonen], og at du ikke har tilstrækkelige midler til din forsørgelse.

Videre finder vi det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv, og at dine materielle behov har været dækket af [hovedpersonen].

Vi har i den anledning lagt vægt på, at du har indleveret en Arbejdsgivererklæring fra din arbejdsgiver, som viser, at du er i stand til at forsørge dig selv, hvorfor vi ikke finder, at der foreligger et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring.

Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [hovedpersonens] husstand.

Vi har lagt vægt på, at du ikke har indleveret dokumentation for, at du er medlem af [hovedpersonens] husstand.

Det forhold, at du har været tilmeldt CPR siden december 2017 på samme adresse som [hovedperso-nen], kan ikke føre til en anden afgørelse. 

Vi har i den anledning lagt vægt på, at der kun er tale om en registrering, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har indgået lejeaftalen, eller hvem der står for udgifterne til lejligheden. 

Videre har vi lagt vægt på, at du efter dine egne oplysninger faktisk har opholdt dig i Afrika, mens du samtidig har været bopælsregistreret i Danmark. Vi finder således, at registrering i CPR ikke kan stå alene som dokumentation for, at du har boet sammen med [hovedpersonen], inden du indgav din an-søgning.

Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 6. 

Vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [ho-vedpersonen] personligt plejer dig.

Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.” 

Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse af februar 2024 vedrørende ophør af klagers opholds-ret: 

”Vurdering vedrørende ophør af opholdsret

Vi finder, at din ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 er ophørt i april 2019, hvor du udrejste af Danmark.

[…]

Endelig finder vi ikke, at der ud fra sagens oplysninger foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlæn-dingelovens § 26, stk. 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Vi har lagt vægt på, at du ifølge CPR er indrejst i Danmark i december 2017 i en alder af 25 år, hvorfor du har tilbragt hovedparten af dit liv uden for Danmark.

Vi har lagt vægt på, at du har opholdt dig i Ghana i perioden april 2019 til marts 2020, hvorfor du samlet har opholdt dig i Danmark i ca. 5 år og 3 måneder. Vi finder, at længden af dit ophold i Danmark ikke i sig selv kan føre til, at du har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af din opholdsret må virke særligt belastende for dig, ligesom det må antages, at du fortsat har tilknytning til dit hjemland, hvor du bl.a. er blevet gift og har været på ferie.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du under dit ophold i Danmark har været tilknyttet det danske ar-bejdsmarked i ca. 5 år. Vi finder dog, at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at meddelelse om ophør af din opholdsret kan undlades, idet din tilknytning til det danske arbejdsmarked primært vedrører tiden efter april 2019, hvor din opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ophørte.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du ifølge CPR ikke har nogen ægtefælle eller børn i Danmark, at du ikke har udfyldt og indsendt skema vedrørende dine personlige forhold og tilknytning til Danmark, og at du i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation for andre forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der bevirker, at det må anses for særligt belastende at anse din opholdsret for ophørt.

Det forhold, at din far bor i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering.

Vi finder samlet set, at der ud fra sagens oplysninger ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at meddelelse om ophør af din EU-opholdsret undlades.”

Udlændingenævnets afgørelse:

”Derfor er [klagerens] ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem ophørt 

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af februar 2024. [Klagerens] ret til ophold som familie-medlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 12 ophørte derfor i april 2019, hvor han udrejste af Dan-mark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1. 

Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at [klageren] i december 2017 blev meddelt ret til ophold her i landet som familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], efter EU-opholdsbekendtgørelsens dagældende § 8 (nugældende § 10).  

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] har oplyst, at han i april 2019 udrejste af Danmark og først i marts 2020 – ca. 11 måneder efter sin udrejse – indrejste i Danmark igen. 

Udlændingenævnet bemærker, at ovenstående understøttes af det forhold, at [klageren] ifølge oplys-ninger i eIndkomst ikke har haft lønindkomst fra april 2019 til og med februar 2020. 

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 2, modsætningsvis, at ophold som medfølgende familiemedlem anses for afbrudt ved ophold uden for landet, hvis opholdet tilsammen overstiger 6 måneder om året, såfremt et fravær af længere varighed ikke skyldes værnepligt, eller såfremt ét fravær af højst 12 på hinanden følgende måneder ikke skyldes vægtige grunde. 

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at [klagerens] ophold i Ghana vare-de i 11 måneder på grund af pludselig opstået sygdom, hvor [klageren] således måtte blive i Ghana og dér få behandling, før han kunne rejse til Danmark igen. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. 

Udlændingenævnet har i den forbindelse vurderet, at det til klagen indsendte brev af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke i sig selv kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at årsagen til [klage-rens] sene indrejse skyldtes vægtige grunde. 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udtalelsen ikke kan tillægges vægt, idet den først ses at være udarbejdet efter SIRI’s afgørelse og mere end 5 år efter [klagerens] første besøg på klinikken, og at der på trods af SIRI’s anmodninger herom af november 2023 og januar 2024, ikke er indsendt anden dokumentation for [klagerens] helbredsforhold, herunder fra selve tidspunktet for indlæggelsen. 

[Klagerens] opholdsret skal derfor anses for ophørt i april 2019, da han udrejste af Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, medmindre dette kan antages at være særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26. 

Udlændingenævnet vurderer imidlertid, at det ikke kan antages at være særligt belastende for [klage-ren] at anse hans opholdsret for ophørt, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 31, stk. 2. Udlændingenævnet henviser herved til de samme grun-de, som SIRI har anført i afgørelsen af februar 2024. Udlændingenævnet skal hertil også bemærke oplysningerne om, at [klageren] var bekendt med, at det kunne blive et problem at være ude af Dan-mark i mere end 6 måneder, og at han således ikke kan antages at have haft en berettiget forventning om lovligt ophold og arbejde efter sin indrejse i marts 2020.  

Udlændingenævnet vurderer i den forbindelse, at det til klagen indsendte dokument vedrørende [klage-rens] behandling i Ghana ikke kan føre til, at ophør af hans opholdsret er særligt belastende for ham. Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at uanset om dokumentet lægges til grund, er der ikke i sagen indsendt dokumentation for, at [klageren] aktuelt lider af alvorlig sygdom, eller at han modtager medicinsk behandling i Danmark.

Derfor har [klageren] ikke ret til ophold efter EU-retten som familiemedlem 

Udlændingenævnet vurderer, at [klageren] ikke efter sin indrejse i Danmark i marts 2020 har haft ret til ophold som medfølgende familiemedlem til sin far, [hovedpersonen], da han ikke kan anses for væren-de omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6. 

[Klageren] kan derfor ikke få udstedt et opholdskort som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.

Udlændingenævnet henholder sig i den forbindelse til de grunde, som SIRI har anført i afgørelser af februar 2024 og februar 2023. 

Det er således Udlændingenævnets vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 kan anses for at have været forsørget af [hovedpersonen] eller at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, eller at [klageren] lider af sådanne alvorlige hel-bredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.

Udlændingenævnet har hertil vurderet, at den til sagen indsendte kvittering fra september 2017 for en Western Union pengeoverførsel fra [hovedpersonen] til [klageren] på i alt DKK 2.450,00 ikke kan føre til en ændret vurdering af, om der foreligger det nødvendige forsørgelsesforhold.  

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at dokumentation for en enkelt pengeoverførsel ikke i sig selv dokumenterer, at [klageren] i en anseelig periode regelmæssigt har modtaget en sum penge fra [ho-vedpersonen], og at der således mellem [klageren] og [hovedpersonen] eksisterer et forsørgelsesfor-hold i EU-rettens forstand, herunder at [klageren] har et egentligt forsørgelsesbehov, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-423/12, Reyes. 

Udlændingenævnet har endvidere vurderet, at [klageren] ikke opfylder betingelserne for at have været optaget i [hovedpersonens] husstand, idet der er tale om et forhold, som skal være til stede i det land, familiemedlemmet ankommer fra, umiddelbart inden vedkommende ledsager eller tilslutter sig unions-borgeren. 

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt på, at [klageren] ved sin seneste indrejse i marts 2020 hav-de boet i Ghana i cirka 11 måneder, og at [hovedpersonen] havde sin husstand i Danmark i den på-gældende periode. Uanset om [klageren] efter indrejsen i marts 2020 har boet sammen med [hoved-personen] i Danmark, kan dette således ikke føre til en ændret vurdering. 

Udlændingenævnet har endelig vurderet, at brevet af februar 2024 fra [Lægeklinikken i Ghana] ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at [klageren] lider af alvorlige helbredsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt, at [hovedpersonen] personligt plejer ham. 

Udlændingenævnet henviser herved til ovenfor anførte begrundelse om dokumentets beskaffenhed, og at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om eller dokumentation for, at han skulle være alvorligt syg, idet det i øvrigt bemærkes, at [klageren] ifølge eIndkomst ses at have kunnet arbejde siden sin indrejse i marts 2020, hvilket umiddelbart taler imod, at han lider af sådanne helbredsforhold, som er beskrevet i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 6. 

Udlændingenævnet finder således, at [klageren] ikke har ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 6.  

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”



 EU/2024/81
 


Til toppen