Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2022 – EU – Primær bevægelighed – tidsubegrænset ophold - dispensation for ophør

Udlændingenævnets afgørelse af 19. oktober 2022 – EU – Primær bevægelighed – tidsubegrænset ophold - dispensation for ophør

Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på dispensation for ophør af tidsubegrænset opholdsret.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren indrejste i Danmark i december 2008 og fik i februar 2014 ret til tidsubegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren udrejste herefter til USA fra november 2016 til maj 2018 og igen i februar 2019. Ansøgeren havde forinden udrejsen i 2019 indgivet ansøgning om dispensation for ophør af sin tidsubegrænsede opholdsret, hvilket SIRI imødekom. Ansøgeren havde i forbindelse med dispensationsansøgningen indsendt dokumentation for studieaktivitet frem til maj 2022. Ansøgerens ægtefælle og børn udrejste sammen med ansøgeren. Ansøgeren indgav i april 2022 ansøgning om yderligere dispensation for mindst 2 år og oplyste i den forbindelse bl.a., at ansøgeren havde fået ansættelse ved sin tidligere praktikplads for at opnå yderligere erfaring.

Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra maj 2022.

Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles yderligere dispensation for ophør af sin tidsubegrænsede opholdsret, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 3.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren ved sin anmodning om dispensation i 2019 oplyste, at ansøgeren ønskede dispensation for ophør med henblik på gennemførelse af uddannelse. Som dokumentation herfor havde ansøgeren indsendt et brev fra juli 2019 fra en amerikansk uddannelsesinstitution, hvoraf det fremgik, at det var forventet, at ansøgeren havde færdiggjort sine studier i maj 2022. SIRI gav ansøgeren dispensation for ophør frem til juli 2022.

Udlændingenævnet har herefter lagt vægt, på, at ansøgeren ved sin anmodning fra april 2022 oplyste, at ansøgeren ønskede dispensation for ophør af sin opholdstilladelse i Danmark i mindst yderligere 2 år. Ansøgeren oplyste i den forbindelse, at Covid-19 havde haft betydning for ansøgerens studier i USA, at ansøgeren havde afsluttet it-studie som planlagt, men at ansøgeren ikke havde været i stand til at gennemføre flere kliniske timer, som var nødvendige for ansøgerens uddannelse, og at ansøgeren var blevet tilbudt et job det samme sted, hvor ansøgeren havde været i praktik.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansættelsestilbuddet fra april 2022, som ansøgeren havde indsendt til SIRI, vedrørte en anden stilling, og at ansættelsen ikke var tidsbegrænset.

Derudover har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det fremgår af det til klagen indsendte brev fra juni 2022 fra den amerikanske uddannelsesinstitution, at ansøgeren færdiggjorde en uddannelse i maj 2022.

Den uddannelse, som dispensationen blev meddelt til, er således afsluttet som planlagt.

Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at give ansøgeren dispensation for ophør af tidsubegrænset opholdsret for en varighed på mindst yderligere 2 år med henblik på en ansættelse, som er uden tidsbegrænsning.

Udlændingenævnet finder således ikke, at deltagelse i yderligere kliniske timer udgør et velbegrundet formål, ligesom ansøgerens tidsubegrænsede ansættelse kan give anledning til tvivl om, hvorvidt ansøgeren reelt agter at vende tilbage til Danmark, selvom det er anført, at yderligere erfaring og en professionel licens vil være meget nyttig og et væsentligt aktiv ved ansøgerens tilbagevenden til Danmark.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det er anført, at ansøgeren ikke har været i stand til at gennemføre flere kliniske timer, og at COVID-19 har haft betydning for ansøgerens studier. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på trods heraf har færdiggjort sin uddannelse.

Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at ansøgerens status som international studerende er i færd med at blive forlænget, idet den opholdsretlige status i USA ikke har betydning for vurderingen af, om der kan meddeles dispensation for ophør.

Derudover kan det ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har oplyst, at ansøgerens ægtefælles helbredstilstand er blevet forværret under COVID-19, og at deres økonomiske situation er blevet stærkt påvirket, idet ansøgeren ikke på denne baggrund kan få dispensation for ophør af tidsubegrænset opholdsret i Danmark.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren indrejste i Danmark i december 2008, og at ansøgeren således havde haft en opholdsret i Danmark i omtrent 10 år, da ansøgeren udrejste af Danmark i februar 2019. Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren var udrejst af Danmark sammen med sin ægtefælle og deres børn i perioden fra november 2016 til maj 2018, og at ansøgeren har opholdt sig uden for Danmark siden februar 2019. Ansøgeren har således samlet opholdt sig uden for Danmark i 5 år, hvorfor tilknytningen til Danmark ikke kan anses for at medføre, at det er særligt belastende for ansøgeren, såfremt ansøgerens tidsubegrænsede opholdsret ophører.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren selv valgte at forlade Danmark for at tage ophold i USA, og at der ikke er noget til hinder for, at ansøgeren kan genindrejse i Danmark på et senere tidspunkt.

Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke kan anses for at have bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at det må anses for særligt belastende, at anse ansøgerens opholdsret for ophørt, jf. udlændingelovens § 26 og EU-opholdsbekendtgørelsens § 37.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.”