Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2024 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en pakistansk statsborger, der havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Nævnet fandt, at der ikke var opbygget eller konsolideret et familieliv i den anden medlemsstat.

 

Sagens faktiske omstændigheder

 

Ansøgeren, der i marts 2021 havde indgået ægteskab med en dansk statsborger, indrejste i Danmark i juni 2021 og indgav ansøgning om EU-opholdskort som familiemedlem til den danske statsborger, der vendte tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i Sverige. Forud for indrejsen i Danmark havde ansøgeren opholdt sig i Sverige i 50 dage sammen med den danske statsborger på baggrund af et turistvisum. Ansøgeren og den danske statsborger havde ikke boet sammen, før deres fælles ophold i Sverige.

 

I juni 2023 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke havde opnået opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers ægteskab var indgået proforma, og at de – uanset om der var tale om et reelt ægteskab – ikke havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige. Udlændingenævnet stadfæstede denne afgørelse i januar 2024.

 

I juni 20224 genoptog Udlændingenævnet sagen som følge af nye oplysninger. Udlændingenævnet stadfæstede herefter sagen på ny, dog med en delvis ændret begrundelse, idet Udlændingenævnet fandt, at der ikke længere var grundlag for at anse ægteskabet for indgået proforma. Udlændingenævnet vurderede imidlertid fortsat, at det ikke kunne anses for godtgjort, at ansøgeren og den danske statsborger havde opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige.

 

Udlændingenævnets afgørelse

 

”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] juni 2023. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

 

Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [den danske statsborger] har haft et reelt og faktisk ophold i Sverige.

 

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] den […] marts 2021 indgik ægteskab, og at det på baggrund af sagens samlede oplysninger må anses for godtgjort, at ægteskabet er reelt.

 

Udlændingenævnet finder imidlertid, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] ikke har opbygget eller konsolideret et familieliv i Sverige i den periode, hvor [den danske statsborger] udnyttede [sin] ret til fri bevægelighed i Sverige, hvilket er en betingelse for, at [ansøgeren] kan aflede en ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

 

Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger, at [ansøgerens] kortvarige ophold i Sverige ikke har været af en sådan karakter, at det har været egnet til, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] kunne konsolidere et familieliv dér, hvilket er en grundlæggende betingelse for, at [ansøgeren] kan støtte ret på den sekundære frie bevægelighed og fortsætte det pågældende familieliv efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark.

 

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgeren] efter det oplyste opholdt sig i Sverige i perioden fra den […] april 2021 til og med den […] juni 2021, hvilket svarer til 50 dage.

 

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [den danske statsborger] til sagen har oplyst, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] indrejste i Danmark den […] juni 2021, fordi [ansøgeren] visum ville udløbe kort efter, ligesom [den danske statsborgers] arbejde var i Danmark, og [den danske statsborgers] mormors helbred var forværret.

 

Dette er forhold, som efter Udlændingenævnets vurdering indikerer, at [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark i juni 2021 var planlagt på forhånd, hvorfor det må lægges til grund, at [ansøgeren] ikke havde til hensigt at etablere sig i Sverige i medfør af EU-retten for der at etablere eller konsolidere et familieliv med [den danske statsborger].

 

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [ansøgeren] indrejste i Sverige på et turistvisum og opholdt sig der uden at indgive ansøgning om opholdsdokument, og at [ansøgerens] ophold i Sverige således har haft karakter af et ferie- og besøgsophold.

 

Det til støtte for klagen anførte om, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] i Sverige etablerede et solidt familieliv, idet [de] boede sammen, håndterede økonomiske forpligtelser sammen og forsøgte at integrere [sig] ved bl.a. at deltage i en sprogcafe og etablere venskaber, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at [ansøgerens] ophold i Sverige som følge af varigheden og karakteren ikke har været egnet til at etablere eller konsolidere et familieliv.

 

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af præmis 56 i EU-Domstolens sag C-456/12, O og B, at det er det forhold, at unionsborgeren og familiemedlemmet, der er tredjelandsstatsborger, reelt har haft ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 1 og stk. 2, eller artikel 16, stk. 1 og stk. 2, i opholdsdirektivet, som ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret.

 

Udlændingenævnet har endelig tillagt det vægt, at [den danske statsborger] og [ansøgeren] i perioden mellem indgåelse af ægteskab og [ansøgerens] indrejse i Sverige ikke havde boet sammen eller på anden måde udøvet et familieliv, og at der således ikke var tale om videreførelse af et allerede etableret og konsolideret familieliv.

 

Udlændingenævnet bemærker afslutningsvis, at det endvidere ikke på baggrund af den indsendte dokumentation kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] i den angivne periode opholdt sig i Sverige, idet der til sagen alene er indsendt dokumentation for, at [ansøgeren] har fået udstedt et Schengenvisum og en togbillet for rejse den […] april 2021 fra København til Malmø samt dokumentation for forsikring.

 

Det anførte om, at der ved vurderingen af [ansøgerens] ophold i Sverige bør lægges vægt på [den danske statsborgers] forhold, og at der ifølge pakistansk kultur er etableret et familieliv allerede ved indgåelsen af et ægteskab, kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt [den danske statsborger] og [ansøgeren] har etableret eller konsolideret et familieliv under [den danske statsborgers] ophold i Sverige.

 

Det anførte om, at Danmark ikke bør efterprøve rigtigheden af de afgørelser, som andre EU-lande har truffet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at udlændingemyndighederne har adgang til foretage en selvstændig vurdering af, om en ansøger opfylder betingelserne for meddelelse af opholdsret efter EU-retten.

Endelig kan den til klagen anførte generelle kritik af SIRI’s vurdering af sager om opholdsret til familiemedlemmer efter EU-reglerne ikke føre til en ændret vurdering.

 

Udlændingenævnet finder således, at SIRI’s afgørelse ikke giver anledning til at antage, at SIRI har sat ”skøn under regel”, idet afgørelsens begrundelse afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige sagens oplysninger.

 

Udlændingenævnet stadfæster således, omend med en ændret begrundelse, SIRI’s afgørelse.”

 

EU/2024/114

Til toppen