Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2024 SIRI’s afgørelse vedrørende en statsborger fra Storbritannien, som havde søgt om EU-opholdskort som familiemedlem til en dansk statsborger, der havde udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat.

Sagens faktiske omstændigheder: 

Ansøgeren, der var statsborger i Storbritannien og gift med en dansk statsborger, indrejste i Danmark i februar 2023 og indgav i marts 2023 ansøgning om EU-opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger. Ansøgeren og den danske statsborger havde indgået ægteskab i 1996 og oplyste at have opholdt sig sammen i Storbritannien fra januar 1996 til maj 2008, hvor den danske statsborger indrejste i Danmark. Det var oplyst, at ansøgeren ikke indrejste i Danmark sammen med den danske statsborger som følge af sit arbejde, og at ansøgeren og den danske statsborger i den mellemliggende periode havde besøgt hinanden i både Danmark og Storbritannien, havde været på flere rejser sammen og holdt kontakten ved telefonopkald og beskeder. 

I maj 2023 traf SIRI afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdsret som familiemedlem til en dansk statsborger under henvisning til, at ansøgeren og den danske statsborgers etablerede familieliv var afbrudt.

Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:

” Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder efter en konkret vurdering, at din ægtefælle har etableret et reelt og faktisk ophold i Storbritannien og der har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som selvforsørgende frem til den […] maj 2008.

Det er videre lagt til grund, at du og din ægtefælle i Storbritannien har udøvet (opbygget eller konsolideret) et familieliv indtil den […] maj 2008 som ægtefæller.

Ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens oplysninger vurderer vi dog, at dit og din ægtefælles familieliv efterfølgende er afbrudt, og at du derfor ikke kan aflede en opholdsret i Danmark fra din ægtefælle.

Vi har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der er gået 15 år fra, din ægtefælle indrejste i Danmark, og til, at du indrejste i Danmark.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du ville sikre dit indtægtsgrundlag ved at fortsætte med at arbejde i Storbritannien. Det kan være et hensyn, at man skal færdiggøre et arbejde, sælge fast ejendom eller lignende i det andet EU-land, inden man slutter til sig til den danske statsborger i Danmark, men vi finder ikke, at det har været tilfældet i denne sag. Det skyldes, at du har oplyst, at du selv besluttede dig for at forlænge dit ophold i Storbritannien.

Vi lægger her dine egne oplysninger til grund om, at din plan var at indrejse i Danmark i 2010, men på grund af en forberedning af dine pensionsindtægter besluttede du dig for at fortsætte med at arbejde i Storbritannien frem til februar 2017, hvorefter du gik på pension.

Vi bemærker også, at der gik mere end 6 år efter din pensionering fra dit arbejde og til, at du indrejste i Danmark. Dette understøtter heller ikke, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden til Danmark. Vi lægger her vægt på, at der – efter din pensionering – ikke er fremlagt dokumentation for, at du skulle afvikle jeres fælles liv med henblik på at flytte til Danmark.

Vi vurderer derfor, at du ikke har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i naturlig forlængelse af hendes indrejse i Danmark, og at jeres familieliv derfor må opfattes som afbrudt.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at du og din ægtefælle har besøgt hinanden og holdt kontakten ved telefonopkald, beskeder og fælles ferier. Det samme gælder oplysningerne vedrørende din søns helbredstilstand.

Når vi vurderer disse oplysninger i sammenhæng med oplysningerne om, at du fortsatte med at arbejde i Storbritannien i godt 9 år efter din ægtefælles tilbagevenden til Danmark, og at din ægtefælle indrejste i Danmark 15 år før dig, understøtter de ikke i sig selv, at du har haft til hensigt at slutte dig til din ægtefælle i en naturlig forlængelse af hendes tilbagevenden i Danmark.

Da det familieliv, du og din ægtefælle konsoliderede i Storbritannien, må anses som afbrudt, er du ikke omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have været omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere i et andet EU-land.” 

Udlændingenævnets afgørelse: 

”Udlændingenævnet fastholder SIRI's afgørelse af […] maj 2023 af de grunde, som SIRI har anført.

Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det familieliv, som [ansøgeren] og [den danske statsborger] havde opbygget eller konsolideret i Storbritannien under [den danske statsborgers] ophold der, efterfølgende er afbrudt. [Ansøgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens§ 1, stk. 3.

Det er indgået i Udlændingenævnet vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [den danske statsborger] har udøvet et familieliv i perioden fra den […] maj 2008 og frem til tidspunktet for [ansøgerens] indrejse i Danmark den […] februar 2023, ved daglig telefonisk kontakt, ferier og besøgsophold. Ligeledes er den til støtte for klagen indsendte dokumentation indgået i Udlændingenævnets vurdering.

Det er imidlertid Udlændingenævnets vurdering, at oplysningerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har indledningsvis lagt vægt på, at det fremgår af præmis 26 i Altiner-dommen, at "såfremt der i forbindelse med en unionsborgers reelle ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er blevet opbygget eller konsolideret et familieliv i denne medlemsstat, kræver den effektive virkning af de rettigheder, som unionsborgeren har i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF, at det familieliv, som unionsborgeren har ført i værtsmedlemsstaten, skal kunne fortsættes, når unionsborgeren vender tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, derved at det berørte familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, indrømmes en afledt opholdsret."

Det er således afgørende for, om et familiemedlem til en unionsborger, der vender tilbage sin egen medlemsstat, kan aflede en opholdsret i denne medlemsstat, at der er tale om en fortsættelse af det familieliv, som unionsborgeren førte i værtsmedlemsstaten. 

EU-Domstolen har i sag C-230/17, Altiner, fastslået, at der ved vurderingen af, om et opbygget eller konsolideret familieliv har været afbrudt, bl.a. kan indgå den omstændighed, at tredjelandsstatsborgeren, der er familiemedlem til en af medlemsstatens egne statsborgere, er indrejst og har indgivet ansøgning om EU-opholdskort på dens område lang tid efter sidstnævntes tilbagevenden til dette område.

Udlændingenævnet finder, at familielivet mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] i Storbritannien må anses for afbrudt, før [ansøgeren] sluttede sig til [den danske statsborger] i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SIRI's begrundelse, og Udlændingenævnet skal i den forbindelse særligt fremhæve perioden på 15 år mellem [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark og [ansøgerens] indrejse og ansøgning.

Oplysningerne om et eventuelt familieliv mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger], som er udøvet ved besøgsophold i perioden efter den […] maj 2008, og som både i omfang og karakter adskiller sig fra det i Storbritannien konsoliderede familieliv, kan derfor ikke føre til, at [ansøgeren] på nuværende tidspunkt kan aflede en ret til ophold under henvisning til [den danske statsborgers] ophold i Storbritannien forud for 2008.

Det anførte om, at [ansøgeren] både før og efter [den danske statsborgers] tilbagevenden til Danmark rejste til udlandet samt til andre byer inden for Storbritannien omtrent 10-12 gange årligt i forbindelse med sit arbejde, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [ansøgeren] ved månedlige forretningsrejser havde fravær fra sin og [den danske statsborgers] fælles bopæl i Storbritannien i perioden inden 2008, kan det ikke sidestilles med det familieliv, som parret udøvede efter [den danske statsborgers] indrejse i Danmark i 2008, hvor de tilbragte kortere perioder sammen og ellers levede adskilt. Det er derfor fortsat Udlændingenævnets vurdering, at det mellem [ansøgeren] og [den danske statsborger] opbyggede eller konsoliderede familieliv i Storbritannien må anses for afbrudt, særligt henset til den betydelige varighed af perioden mellem 2008 og 2023.

Det ændrer ikke Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er oplyst, at den tidsmæssige forskel mellem [den danske statsborgers] indrejse i Danmark og [ansøgerens] ansøgning om opholdsret skyldes, at det var forbundet med stor risici for [ansøgeren] at opsige sit arbejde i Storbritannien for at søge nyt arbejde i Danmark, og at han forsøgte at forberede sig økonomisk på at flytte til Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan anses for godgjort, at [ansøgeren] havde haft til hensigt at slutte sig til [den danske statsborger] i umiddelbart forlængelse af hendes indrejse i Danmark. Der henvises til SIRI's afgørelse.

Oplysningerne om [ansøgeren] og [den danske statsborgers] søn, herunder den til sagen indsendte lægeerklæring, oplysningerne om [ansøgerens] forhold i Storbritannien, og det anførte om EMRK artikel 8 kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold, som ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for at opnå ret til ophold efter EU-reglerne om fri bevægelighed er opfyldt.

Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI's afgørelse.”


EU/2024/37

Til toppen