EU
 |
Klik på et emne i venstre side, for at afgrænse praksis til det relevante område. |
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. september 2023 – EU - Udstationering – udleje af arbejdskraft
Dato: 13-09-2023Udlændingenævnet stadfæstede i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som havde søgt om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i november 2022 ansøgning om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret tredjelandsstatsborger. I forbindelse med indgivelsen af ansøgningen oplyste ansøgeren, at han efterfølgende ville vende tilbage til Polen og vente på sit opholdskort. Indsendt til sagen var en aftale mellem en svensk virksomhed og en dansk virksomhed om vikar- og arbejdsformidling, hvoraf det fremgik, at den svenske virksomhed var ansvarlig for at levere tjenesteydelser fra individuelle medarbejdere til den danske virksomhed, at det var den danske virksomhed, der fastsatte arbejdstid m.v., at den udstationerede medarbejder skulle udføre bilvask og påføring af coating, og at udstationeringsperioden var på 2 år. Derudover var indsendt en ansættelsesaftale, hvoraf det fremgik, at ansøgeren i august 2022 blev ansat som assistent i den svenske virksomhed samt en udstationeringsaftale mellem ansøgeren og den svenske virksomhed, hvoraf fremgik bl.a., at ansøgeren skulle udføre bilvaskeinstruktion, og at udstationeringsaftalen varede 1 år.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra januar 2023. [Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder ligesom SIRI, at [ansøgeren] ikke har udnyttet en eventuel ret til fri bevægelighed i Danmark, idet [ansøgeren] ikke ses at være indrejst i Danmark med henblik på levering af tjenesteydelser i henhold til den til sagen fremsendte aftale, men alene med henblik på indgivelse af ansøgning om opholdsret.
Udlændingenævnet finder herefter, at uanset om [ansøgeren] var indrejst i Danmark, ville det ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger og dokumenter i sagen kunne lægges til grund, at [ansøgeren] ville være omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret tredjelandsstatsborger, som er ansat i en virksomhed i en anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark på vegne af sin arbejdsgiver for at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at [den svenske virksomhed] er at anse for tjenesteyder i henhold til TEUF artikel 56, og at tjenesteydelsen består af tilrådighedsstillelse af arbejdskraft.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om sådanne tjenesteydelser, at forholdet er omfattet af anvendelsesområdet for EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af aftalen mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed] af […] september 2022, at [den svenske virksomhed] er ansvarlig for at levere tjenesteydelser fra individuelle medarbejdere til [den danske virksomhed], at det er [den danske virksomhed], der fastsætter arbejdstid m.v., samt det specifikke arbejde, der skal udføres af den udstationerede medarbejder.
Det er herefter Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om levering af en konkret tjenesteydelse mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed], men at udstationeringen af [ansøgeren] i Danmark udgør selve formålet med den tjenesteydelse, som [den svenske virksomhed] udfører for [den danske virksomhed], og at aftalen om leveringen af tjenesteydelsen således alene har til formål at opnå adgang til arbejdsmarkedet i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af ansættelsesaftale af […] august 2022 mellem [ansøgeren] og [den svenske virksomhed], at [ansøgeren] skal vaske biler og være belægningsassistent, og at det af aftale af […] oktober 2022 mellem [ansøgeren] og en medarbejder i [den svenske virksomhed] om udstationering fremgår, at [ansøgeren] skal instruere i bilvask med buffer og belægning, at [ansøgerens] maksimale månedlige arbejdstid er 160 timer, at udstationeringen har en varighed på 1 år, og at [den danske virksomhed] vil stille logi til rådighed og kompensere for transportudgifter til og fra Danmark.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at det ikke på denne baggrund kan anses for godtgjort, at [den svenske virksomhed] skal levere en konkret tjenesteydelse i form af instruktion i bilvask, og ikke alene stille arbejdskraft til rådighed.
Det til støtte for klagen anførte om, at SIRI’s afgørelse er foretaget på baggrund af falske argumenter og fakta, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke til støtte for klagen er indsendt nye oplysninger eller dokumentation.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at udstationeringen af [ansøgeren] reelt indebærer, at [ansøgeren] skal udlånes til [den danske virksomhed] i en periode, og at udstationering til Danmark i sig selv udgør formålet med aftalen mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed] med det overordnede formål at bringe arbejdskraft til Danmark.
Det er derfor Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke er omfattet af reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, som udstationeret.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2023 – EU – Brexit – Tidsubegrænset opholdsdokument
Dato: 04-09-2023Udlændingenævnet omgjorde i september 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på udstedelse af tidsubegrænset opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i marts 2012 meddelt opholdsret som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Ansøgeren indgav i september 2021 ansøgning om opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren ikke havde haft lønindkomst efter september 2015. Ansøgeren havde oplyst, at han var selvstændig erhvervsdrivende, og at hans virksomheds startede i februar 2016. Derudover havde ansøgeren sin ægtefælle, deres 2 fællesbørn og fast ejendom i Danmark. Ansøgeren havde til sagen vedlagt årsopgørelser for 2015-2020. Af årsopgørelserne for 2018 og 2019 fremgik overskud af udenlandsk virksomhed, mens der intet fremgik af de andre årsopgørelser. Som dokumentation for 5 års ophold i Danmark fremsendte ansøgeren et kontoudskrift for perioden september 2020-september 2022, der ikke kunne henføres til ansøgeren, og dokumentation for COVID-19 vaccinationer i juni og juli 2021. Til Udlændingenævnet indsendte ansøgeren et personhenførbart kontoudtog for perioden september 2014-juli 2021.
Udlændingenævnets afgørelse:
” Udlændingenævnet finder grundlag for at ændre SIRI’s afgørelse fra oktober 2022.
Udlændingenævnet finder således på baggrund af en samlet, konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger, at [ansøgeren] har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter Brexit-bekendtgørelsen og udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU.
Udlændingenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at [ansøgeren] i marts 2012 fik udstedt registreringsbevis som arbejdstager i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, og at det fremgår af eIndkomst, at [ansøgeren] modtog lønindkomst frem til juni 2015.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det på baggrund af de til klagen indsendte kontoudtog kan lægges til grund, at [ansøgeren] i perioden fra september 2014 til juli 2021 har opholdt sig i Danmark uden længerevarende ophold uden for landet og har haft tilstrækkelige midler til sin forsørgelse.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at det kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] har opholdt sig i Danmark i 5 på hinanden følgende år med et lovligt opholdsgrundlag som henholdsvis arbejdstager og som person med tilstrækkelige midler, og at [ansøgeren] derfor havde opnået ret til tidsubegrænset ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18 forud for overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.
Udlændingenævnet har endelig lagt vægt på, at kontoudtoget for perioden fra september 2020 til september 2022 fremsendt til SIRI i september 2022 kan personhenføres til [ansøgeren], idet det fremgår af kontoudtoget, at det også vedrører kontoen, der fremgår af de til klagen indsendte kontoudtog. På baggrund af kontoudtoget kan det ligeledes lægges til grund, at [ansøgeren] har opholdt sig i Danmark frem til tidspunktet for SIRI’s afgørelse.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderer Udlændingenævnet således, at [ansøgeren] opfylder betingelserne for at få udstedt et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsens § 2.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan udstede et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 9. november 2022 – EU – Sekundær bevægelighed – Ophør og Tidsubegrænset ophold
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 SIRI’s afgørelse om ophør af en sydkoreansk statsborgers opholdsret som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, og afslag på tidsubegrænset opholdsret.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren blev i november 2016 meddelt opholdsret i Danmark som familiemedlem til en dansk statsborger, der var vendt tilbage til Danmark efter at have gjort brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Ansøgeren og den danske statsborger havde sammen et dansk statsborgerbarn født i 2017. I januar 2019 traf Statsforvaltningen afgørelse om, at ansøgerens opholdsret ikke var ophørt, idet den var bevaret som følge af samvær med det danske statsborgerbarn. I oktober 2021 indgav ansøgeren ansøgning om tidsubegrænset EU-opholdsret. Ansøgeren oplyste i den forbindelse, at samværet med barnet alene foregik online. Ansøgningen var vedlagt en afgørelse fra september 2021 fra Familieretshuset, som havde truffet afgørelse om, at den danske statsborger havde fuld forældremyndighed over det danske statsborgerbarn.
Udlændingenævnets afgørelser:
”Derfor har ansøgeren ikke ret til tidsubegrænset ophold:
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra marts 2022. Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke har ret til tidsubegrænset ophold her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke til sagen er fremsendt dokumentation for eller foreligger oplysninger om, at ansøgeren har haft lovligt ophold efter EU-retten som medfølgende familiemedlem her i landet uafbrudt i 5 år.
Det fremgår således af sagens oplysninger, at ansøgeren senest i juni 2016 indrejste i Danmark og blev meddelt opholdsret efter EU-retten som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, og at Statsforvaltningen i januar 2019 traf afgørelse om, at ansøgeren havde bevaret sin opholdsret, selv om ansøgeren ikke opfyldte betingelserne herfor, som følge af samvær med sit danske statsborgerbarn. Imidlertid må ansøgerens opholdsret anses for ophørt i maj 2019, og ansøgeren har således ikke haft ophold i Danmark efter EU-retten uafbrudt i 5 år. Der henvises til begrundelsen nedenfor.
Udlændingenævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at ansøgeren haft et andet lovligt opholdsgrundlag i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Derfor er ansøgerens tidsbegrænsede ret til ophold efter EU-retten ophørt:
Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af ultimo marts 2022. Ansøgerens opholdsret, der tidligere blev bevaret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, ophørte derfor i maj 2019, idet ophør fra dette tidspunkt ikke længere må anses for særligt belastende for ansøgeren.
Statsforvaltningen traf i januar 2019 afgørelse om, at ansøgeren fra september 2016 ikke længere opfyldte betingelserne for sin opholdsret som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger. Statsforvaltningen fandt samtidig, at ansøgeren alligevel bevarede sin opholdsret, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 (tidligere § 39), og udlændingelovens § 26, 1, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 31, stk. 2 (tidligere § 32, stk. 1, 2. pkt.).
Det fremgår af Statsforvaltningens afgørelse om bevarelse af ansøgerens opholdsret, at der blev lagt afgørende vægt på, at ansøgeren havde samvær med sit og den danske statsborgers fællesbarn, født i april 2017, idet ansøgeren havde oplyst at have fast og regelmæssigt samvær med overnatning hver anden weekend. Disse oplysninger var blevet bekræftet af den danske statsborger, hvorfor Statsforvaltningen lagde oplysningerne til grund.
Det fremgår videre af Statsforvaltningens afgørelse, at ansøgeren alene kunne bevare sin opholdsret i Danmark, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26, så længe betingelserne herfor var opfyldt.
Udlændingenævnet finder på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, at en afgørelse om ophør af ansøgerens opholdsret ikke siden maj 2019, kan anses for at være særligt belastende for ansøgeren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 37 og udlændingelovens § 26.
Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der til sagen er indsendt en afgørelse af september 2021 fra Familieretshuset, hvoraf det fremgår, at Familieretshuset har truffet afgørelse om, at den danske statsborger har den fulde forældremyndighed over det danske statsborgerbarn, indtil den endelige afgørelse om forældremyndighed og samvær forelægger. Familieretshuset lagde i den forbindelse vægt på, at det var vurderet, at det var bedst for det danske statsborgerbarn at bo hos den danske statsborger, bl.a. fordi barnet på afgørelsestidspunktet var 4 år og ikke havde set ansøgeren i 2 år.
Ansøgeren har til SIRI i december 2021 oplyst, at samværet med det danske statsborgerbarn alene foregår online. Til Udlændingenævnet har ansøgeren endvidere oplyst, at ansøgeren ikke har haft mulighed for fysisk samvær med sit barn, fordi den danske statsborger forhindrede samvær, og fordi COVID-19 besværliggjorde alt i de sidste 2 år. Udlændingenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren ikke har haft fysisk kontakt til eller samvær med det danske statsborgerbarn.
Udlændingenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, at ansøgeren har forsøgt at få bevilliget samvær af Familieretshuset eller i øvrigt forsøgt at opnå kontakt med det danske statsborgerbarn før 2021. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af afgørelse af september 2021 fra Familieretshuset, at det var den danske statsborger, der i april 2021 søgte om ophævelse af den fælles forældremyndighed, at ansøgeren dukkede op på den danske statsborgers bopæl i marts 2021, og at dette var første kontakt i 2 år. Det fremgår videre, at det danske statsborgerbarns børnehave til Familieretshuset har oplyst, at de aldrig har mødt eller hørt noget fra ansøgeren hverken telefonisk eller på skrift.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren har oplyst, at der skal tages hensyn til ansøgerens og det danske statsborgerbarns fremtidige forhold, herunder den lange afstand mellem Danmark og Sydkorea, at ansøgeren ikke ønsker at blive adskilt fra sit barn, at der skal tages hensyn til de menneskeretlige aspekter herved, og at ansøgeren ikke vil have mulighed for at have samvær med sit barn, hvis ansøgeren skal udrejse af Danmark.
Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, idet det efter praksis ikke er muligt at blive meddelt opholdsret eller bevare en opholdsret i Danmark med henblik på etablering eller intensivering af samvær med herboende børn. Udlændingenævnet henviser i denne forbindelse til, at der ved vurderingen af, om samvær med mindreårige børn i Danmark kan føre til meddelelse af et opholdsgrundlag, lægges vægt på det reelt udøvede faktiske samvær.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke har været samvær af et sådant omfang, at det måtte anses for uforholdsmæssigt, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren ophør af opholdsret efter EU-retten. Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at ansøgeren har mulighed for at besøge det danske statsborgerbarn på et visumbesøg, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne for at få udstedt et visum.
Udlændingenævnet finder endvidere på baggrund af sagens samlede oplysninger, at der ikke er indtrådt andre særlige omstændigheder der vil medføre, at ophør af ansøgerens opholdsret vil være særligt belastende.
Udlændingenævnet har ud fra en samlet og konkret vurdering lagt vægt på, at ansøgeren senest indrejste i Danmark i juni 2016, og at ansøgeren har haft en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked, og at ansøgeren og den danske statsborgers samliv ophørte, da deres barn var 1 år, og at ansøgeren ikke har samvær med sit barn.
Ansøgeren kan derfor ikke på baggrund af sit ophold anses for at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at ophør af ret til ophold kan antages at være særligt belastende. Udlændingenævnet bemærker hertil, at ansøgeren efter det oplyste har kontakt med sin mor i sit hjemland.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren i 2021 påbegyndte en kandidatuddannelse på RUC, at ansøgeren efter det oplyste er medlem af en frimurerloge og i januar 2020 blev døbt i en kirke. Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren herved kan anses for at have opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at det må anses for særligt belastende at anse opholdsretten for ophørt.
Udlændingenævnet stadfæster på baggrund af det anførte, SIRI's afgørelser.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 11. august 2023 – EU - primær bevægelighed – medfølgende familie – forælder
Dato: 11-08-2023Udlændingenævnet stadfæstede i august 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Nordmakedonien, der havde søgt om opholdsret efter EU-retten som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.
Sagens faktiske omstændigheder
I 2020 blev ansøgeren af SIRI meddelt afslag på EU-opholdsret som medfølgende familie til sin voksne søn, der havde EU-opholdsret i Danmark. Udlændingenævnet stadfæstede i september 2021 denne afgørelse. I februar 2022 indrejste ansøgeren på ny i Danmark og indgav i marts 2022 igen ansøgning om EU-opholdsret som medfølgende familiemedlem til sin søn. Ansøgeren og unionsborgeren havde efter det oplyste boet sammen i Nordmakedonien inden unionsborgerens indrejse i Dannmark. Der vil sagen bl.a. fremlagt kopi af unionsborgerens overførsler til ansøgerens bankkonto i Nordmakedonien samt dokumentation for overførsler til et nordmakedonisk el-firma. Endvidere var fremlagt lægeerklæringer, hvoraf det fremgik, at ansøgeren blev bragt til et hospital grundet store smerter, og at ansøgeren led af gift og forhøjet blodtryk. Endelig blev det oplyst, at ansøgeren var blevet en del af unionsborgerens husstand i Danmark under udlændingemyndighedernes sagsbehandling, idet ansøgerne var blevet meddelt processuelt ophold.
I september 2022 meddelte SIRI afslag på udstedelse af EU-opholdskort under henvisning til, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen af familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”SIRI har lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, som familiemedlem til unionsborgeren, idet SIRI ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at ansøgeren har været forsørget af unionsborgeren forinden sin indrejse i Danmark.
SIRI finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv, eller at ansøgerens materielle behov i hjemlandet har været dækket af unionsborgeren. SIRI finder således, at der ikke har eksisteret et reelt forsørgelsesbehov mellem ansøgeren og unionsborgeren i perioden forud for ansøgerens seneste indrejse i februar 2022.
Det er indgået i SIRI’s vurdering, at der til sagen er fremlagt kopier af unionsborgerens pengeoverførsler fra sin bankkonto til ansøgerens bankkonto i Nordmakedonien. Det fremgår af dokumenterne, at unionsborgeren i perioden fra august 2018 til januar 2022 i alt 6 gange har overført penge til ansøgerens bankkonto.
SIRI finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det ud fra denne dokumentation ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at der har bestået et reelt forsørgelsesforhold mellem ansøgeren og unionsborgeren.
[…]
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der er fremlagt brev fra ansøgerens bank i Makedonien om, at ansøgeren har et indestående på sine bankkonti på henholdsvis minus 534 MKD og minus 1,22 euro.
SIRI har herved lagt vægt på, at det alene er et øjebliksbillede af ansøgerens indestående, samt at brevet er skrevet efter ansøgerens indrejse i Danmark, hvorfor det ikke kan konstateres, at ansøgeren ikke havde penge til sin egen forsørgelse forinden ansøgerens indrejse i Danmark i februar 2022.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har fremvist dokumentation for en pengeoverførsel på 1613 kr. til Wizz Air foretaget i februar 2022 samt pengeoverførsler fra unionsborgeren til en ukendt modtager, og at unionsborgeren har oplyst, at det er betaling af ansøgerens el-regninger.
SIRI har herved lagt vægt på, at der ikke er fremvist dokumentation for, at der er tale om betaling af ansøgerens regninger, eller at pengeoverførslen til Wizz Air er fra eller til ansøgeren. Selv hvis dokumenterne kunne personhenføres til ansøgeren, ville det ikke ændre på vores vurdering.
[…]
SIRI finder ikke, at ansøgeren er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgeren har været optaget i unionsborgerens husstand forinden ansøgerens indrejse i Danmark.
SIRI har herved lagt vægt på, at unionsborgeren har været bopælsregistreret i Danmark siden januar 2017, og ansøgeren er indrejst i Danmark i februar 2022.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at ansøgeren boede hos unionsborgeren i Nordmakedonien inden unionsborgerens indrejse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.
SIRI har herved lagt vægt på, at der ikke er fremvist dokumentation herfor. SIRI har også lagt vægt på, at det er mere end fem år siden, at unionsborgeren indrejste i Danmark, og for at ansøgeren kan være omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 5, er det et krav, at ansøgeren op til sin indrejse i Danmark har været optaget i unionsborgerens husstand.
Det er indgået i SIRI’s vurdering, at ansøgeren har fremvist dokument af juli 2022 fra en udenlandsk by. Det er endvidere indgået i SIRI’s vurdering, at ansøgeren har oplyst, at unionsborgeren ejer den bolig, som ansøgeren boede i i Nordmakedonien, samt at unionsborgeren har boet i boligen med ansøgeren.
SIRI finder dog, at dokumentet samt oplysningerne ikke kan føre til en ændret vurdering. SIRI har herved lagt vægt på, at unionsborgeren har haft bopæl i Danmark siden 2017, og der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at unionsborgeren har opgivet sin bopæl i Danmark og faktisk boet i Nordmakedonien med ansøgeren. SIRI finder således, at der alene har været tale om, at unionsborgeren har besøgt ansøgeren i Nordmakedonien.
Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at ansøgeren har boet med unionsborgeren, når ansøgeren har opholdt dig i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. SIRI har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at ansøgeren har opgivet sin bolig i Nordmakedonien. SIRI finder således, at der alene har været tale om, at ansøgeren har besøgt unionsborgeren i Danmark.
[…]
SIRI finder ikke, at ansøgeren er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.
SIRI har i den anledning lagt vægt på oplysningerne i den indsendte lægeerklæring om, at ansøgeren bl.a. har forhøjet blodtryk og gigt samt dårligt syn.
SIRI finder ikke, at den sygdom, som ansøgeren er i behandling for, er af en sådan karakter, der gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.
Ansøgeren er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse”.
Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af september 2022 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet således er kommet til samme resultat som SIRI. Udlændingenævnet finder derfor på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem til unionsborgeren, idet ansøgeren ikke er omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4-6.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til klagen er oplyst, at SIRI ikke har forholdt sig til det faktum, at ansøgeren i en periode på ca. 1,5 år har opholdt sig i Danmark, hvor unionsborgeren forsørgede ansøgeren, og hvor ansøgeren var en del af unionsborgerens hustand. Udlændingenævnet finder imidlertid, at det anførte ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for at være omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, at man i det land man ankommer fra, har været forsørget eller optaget i unionsborgerens hustand. Unionsborgerens eventuelle forsørgelse af ansøgeren på et tidspunkt, hvor ansøgeren har opholdt sig i Danmark på processuelt ophold, kan derfor ikke medtages i vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af personkredsen.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at unionsborgeren og ansøgeren delte hustand forud for unionsborgerens indrejse i Danmark i 2017. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan have været optaget i unionsborgerens husstand i Nordmakedonien i den periode, hvor unionsborgeren har haft opholdsret og bopæl i Danmark. Videre har Udlændingenævnet lagt vægt på, at der ved vurderingen af, hvorvidt et familiemedlem har været omfattet af en unionsborgers husstand, lægges vægt på perioden umiddelbart forud for ansøgerens indrejse og ikke en forhenværende periode, som må anses for at være afbrudt ved unionsborgerens udrejse.
Det forhold, at ansøgeren med tiden er blevet dårligere, og at ansøgeren under sit seneste ophold i Nordmakedonien faldt, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke til sagen er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af rapporten fra hospitalet i Makedonien, fremgår, at ansøgeren lider af gigt, forhøjet blodtryk, og at ansøgeren har problemer med synet, hvilket ikke i sig selv godtgør, at det er absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer ansøgeren.
Endelig kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til klagen er anført, at SIRI ikke kunne meddele afslag uden at indhente yderligere dokumentation, idet SIRI ved brev af 23. juni 2022 netop anmodede om yderligere dokumentation og i den forbindelse vejledte udførligt om, hvilken dokumentation, der f.eks. kunne fremlægges til sagen. Desuden har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det forhold, at der på baggrund af SIRI’s anmodning ikke blev indsendt tilstrækkelig dokumentation, ikke kan medføre, at SIRI på ny skal indhente yderligere oplysninger. Udlændingenævnet bemærker i øvrigt, at der heller ikke i forbindelse med klagen er fremsendt yderligere dokumentation.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 3. august 2023 – EU – Udstationering – Udleje af arbejdskraft
Dato: 03-08-2023Udlændingenævnet stadfæstede i august 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Tyrkiet, som havde søgt om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2022 ansøgning om udstedelse af EU-opholdskort som udstationeret tredjelandsstatsborger. Indsendt til sagen var bl.a. en aftale mellem en svensk virksomhed og en dansk virksomhed om vikar- og arbejdsformidling, hvoraf det fremgik, at den svenske virksomhed var ansvarlig for at tilbyde bemandingsløsninger og/eller vikarydelser til den danske virksomhed, at ansøgeren var vikaren, der skulle udstationeres, og at det var den danske virksomhed, der havde instruktionsbeføjelse. Derudover var indsendt en ansættelsesaftale, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var ansat i den svenske virksomhed fra juli 2022, og at ansøgerens løn varierede afhængigt af, om ansøgeren skulle arbejde i Sverige eller i Danmark, samt en udstationeringsaftale, mellem ansøgeren og den svenske virksomhed, hvoraf fremgik, at udstationeringsperioden var på 2 år, og at ansøgeren skulle vaske biler og gøre rent.
Udlændingenævnets vurdering:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af […] november 2022. [Ansøgeren] opfylder derfor ikke betingelserne for ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udlændingenævnet finder således, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger og dokumenter i sagen ikke kan lægges til grund, at [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens regler som udstationeret tredjelandsstatsborger, som er ansat i en virksomhed i en anden medlemsstat, og som er sendt til Danmark for på vegne af sin arbejdsgiver at levere en tjenesteydelse i Danmark.
Det er Udlændingenævnets vurdering, at [den svenske virksomhed] er at anse for tjenesteyder i henhold til TEUF artikel 56, og at tjenesteydelsen består af tilrådighedsstillelse af arbejdskraft i form af vikarer.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af aftalen af […] september 2022 mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed] om vikar- og arbejdsformidling, at [den svenske virksomhed] er ansvarlig for at tilbyde bemandingsløsninger og/eller vikarydelser til [den danske virksomhed] i forbindelse med adhoc-opgaver, ferieafløsning, sygeafløsninger og/eller deltids- og fuldtidsstillinger.
Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af aftalen, at [ansøgeren] fra den […] november 2022 til den […] oktober 2024 udstationeres til [den danske virksomhed], at det er [den danske virksomhed], der har den fulde instruktions- og ledelsesbeføjelse samt tilsyns- og kontrolmyndighed over [ansøgeren] under hans udstationering, og at [den svenske virksomhed] intet ansvar påtager sig for [ansøgerens] handlinger.
Det er herefter Udlændingenævnets vurdering, at der ikke er tale om levering af en konkret tjenesteydelse mellem [den svenske virksomhed] og [den danske virksomhed], men at udstationeringen af [ansøgeren] i Danmark udgør selve formålet med den tjenesteydelse, som [den svenske virksomhed] udfører for [den danske virksomhed], og at aftalen om leveringen af tjenesteydelsen således alene har til formål at opnå adgang til arbejdsmarkedet i Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det bl.a. fremgår af den fremlagte ”Agreement on Posting” af […] september 2022 mellem [ansøgeren] og CEO […], at [ansøgeren] skal yde bilvask- og rengøringsservice, og at hans timeløn er på 140 DKK. Derudover fremgår det, at hans opgaver er at udvikle og planlægge merchandise-strategier, analysere salgstal, kundereaktioner og markedstrends, samarbejde med købere, leverandører, og forhandlere for at forhandle priser, mængder og deadlines, maximere kundeinteresse og salg, monitorere aktiebevægelser, og at han skal skabe kundeforhold.
Det til støtte for klagen anførte om, at [den svenske virksomhed] skal ændre og organisere [den danske virksomheds] salg- og markedsføringsstrategi, at [ansøgeren] er den ekspert, der skal løse opgaven, og at [ansøgeren] kun vil modtage instruktioner vedrørende dansk lovgivning, men ikke vedrørende kernen af hans opgave, er ligeledes indgået i Udlændingenævnets vurdering.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke kan føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om [ansøgerens] beskæftigelse for [den danske virksomhed] skal bestå i salg eller rengøring af biler, så fremgår det af aftalen af […] september 2022 mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed] om vikar- og arbejdsformidling, at det er [den danske virksomhed], der har den fulde instruktions- og ledelsesbeføjelse samt tilsyns- og kontrolmyndighed over [ansøgeren]. Det kan således ikke lægges til grund, at [den svenske virksomhed] skal levere en konkret tjenesteydelse i form af at ændre og organisere [den danske virksomheds] salg- og markedsføringsstrategi, og ikke alene stille arbejdskraft til rådighed.
Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at udstationeringen af [ansøgeren] reelt indebærer, at [ansøgeren] skal udlånes til [den danske virksomhed] i en periode, og at udstationering til Danmark i sig selv udgør formålet med aftalen mellem [den danske virksomhed] og [den svenske virksomhed med det overordnede formål at bringe arbejdskraft til Danmark.
Det er derfor Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] ikke er omfattet af reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, som udstationeret.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2023 – EU – Primær bevægelighed – medfølgende familie – Betingelser ej opfyldt - Ej omfattet af personkredsen
Dato: 28-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Pakistan, som havde søgt om EU-opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen som medfølgende familiemedlem til en svensk statsborger, idet ansøgeren ikke var omfattet af persongruppen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6.
Sagens faktiske omstændigheder:
I juni 2021 indrejse ansøgeren i Danmark og indgav ansøgning om opholdsret som medfølgende familiemedlem til en herboende bror, der var unionsborger, og som havde ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen. SIRI meddelte i januar 2022 ansøgeren afslag på udstedelse af opholdskort, idet SIRI vurderede, at ansøgeren ikke havde været forsørget af eller optaget i sin brors husstand, og at der ikke forelå sådanne helbredsmæssige grunde, der gjorde det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejede ansøgeren. Udlændingenævnet hjemviste sagen, idet der var indsendt ny dokumentation, som ikke var indgået i SIRI’s beslutningsgrundlag. Til sagen var bl.a. indsendt en ”Unmarried Certificate” udstedt i Pakistan i august 2020, en ”Investigation Report” udstedt i Pakistan indeholdende bl.a. et ’Dependent Certificate’ samt et 2-siders ’Family Registration Certificate’, og kvitteringer for unionsborgerens pengeoverførsler til ansøgeren i perioden fra marts 2020 til og med februar 2021. Unionsborgeren havde i alt foretaget 11 overførsler på mellem 1.000 kr. og 4.500 kr. Derudover var indsend dokumentation for unionsborgerens ægtefælles pengeoverførsler til ansøgeren. Ægtefællen havde foretaget 2 overførsler i 2015, 1 overførsel i 2017, 4 overførsler i 2018 og 3 overførsler i 2019. I oktober 2022 traf SIRI på ny afgørelse om at meddele ansøgeren afslag på opholdsret som medfølgende familiemedlem til en unionsborger.
Følgende fremgik af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [unionsborgeren], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. § 2.
Alligevel finder vi ikke, at du opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til [unionsborgeren], idet vi finder, at du ikke er omfattet af personkredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6.
Vi har lagt vægt på, at du ikke opfylder betingelserne for ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 som familiemedlem til [unionsborgeren], idet vi ikke finder det tilstrækkelig dokumenteret, at du har været forsørget af [unionsborgeren] forinden din indrejse i Danmark, og at du ikke er i stand til at forsørge dig selv.
Det forhold, at [unionsborgeren] har overført penge til dig ni gange i 2020 og 3 gange i 2021 udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold mellem dig og [unionsborgeren], eller at du har været økonomisk afhængig af ham.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation for pengeoverførsler fra [unionsborgeren] til dig er for en relativ kort periode, hvorfor vi ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå et materielt behov for forsørgelse på tidspunktet for din ansøgning om familiesammenføring i juni 2021.
Vi har i den anledning lagt vægt på at din advokat i sin klage af den […] februar 2022 har henvist til EU Orienteringen nr. 2 261115, afsnit 4.2.4, jf. afsnit 4.2.3, side 37, hvortil SIRI skal bemærke, at dette afsnit vedrører familiemedlemmer i opstigende linje. Da [unionsborgeren] er din bror, er han derfor ikke omfattet af denne bestemmelse og vi kan derfor ikke tage overførslerne fra [unionsborgerens] ægtefælle med i vores vurdering, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk.1, nr. 5.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du fortsat ikke har fremlagt dokumentation for dine midler i dit hjemland, og du har ikke fremlagt yderligere dokumentation for dine familie- og boligforhold i dit hjemland, herunder hvorvidt dine øvrige familiemedlemmer forsørger dig. Det forhold, at du ikke er gift, dokumenterer ikke, at du ikke kan forsørge dig selv. Vi kan derfor ikke konstatere, hvorvidt der foreligger et materielt behov for forsørgelse, og at det udelukkende er [unionsborgeren], der kan dække dette behov.
Det forhold, at din advokat til sagen har indsendt dokument ”Dependent Certificate” hvoraf det fremgår, at du er arbejdsløs og ikke har en indtægt og at du derfor udelukkende er økonomisk afhængig af [unionsborgeren], kan ikke føre til en ændret vurdering, da disse omstændigheder ikke alene er ensbetydende med, at du er økonomisk afhængig af [unionsborgeren].
Den omstændighed at din advokat i sin klage til Udlændingenævnet den […] februar 2022 har gjort gældende, at [unionsborgeren] fremadrettet påtager sig at forsørge dig, dokumenterer ikke, at der foreligger et reelt forsørgelsesforhold for dig i relation til at være omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 5, idet der også stilles et krav om bagudrettet forsørgelse. Man kan således alene være omfattet, hvis man også i hjemlandet har været forsørget af hovedpersonen.
Vi finder det heller ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at du har været optaget i [unionsborgerens] husstand.
Det forhold at din advokat den […] februar 2022 i sin anmodning om genoptagelse til SIRI har indsendt dokumentet ”Electricity Consumer Bill”, et brev fra ”Blue World City” sendt til [unionsborgeren] i Pakistan samt et brev fra MCB bank i dit navn, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet disse dokumenter ikke dokumenterer, at du er medlem af [unionsborgerens] husstand.
Det forhold, at de førnævnte dokumenter er sendt til [unionsborgeren] adresse i Pakistan, hvor du angiveligt har boet, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, idet [unionsborgeren] på tidspunktet for modtagelsen af de førnævnte dokumenter, havde bopælsadresse i Danmark.
Det forhold at din advokat i en mail sendt til SIRI den […] november 2021 har oplyst, at du har boet alene i Pakistan, samt at du selv i din ansøgning af den […] juni 2021 har oplyst, at du er indrejst fra adressen, […], kan ikke føre til en ændret vurdering, idet du hverken til din ansøgning indgivet den […] juni 2021 eller i forbindelse med hjemvisningen fra Udlændingenævnet har indsendt dokumentation for, at du faktisk har boet på den oplyste adresse i Pakistan samt at denne adresse også tilhører [unionsborgeren].
Det bemærkes, at der af Det Centrale Personregister (CPR) fremgår, at [unionsborgeren] indrejste i Danmark den […] oktober 2017 fra Sverige. Endvidere har du i dit ansøgningsskema oplyst, at du er indrejst den […] juni 2021.
Vi finder, at disse oplysninger taler imod, at du var optaget i [unionsborgeren] husstand på tidspunktet for ansøgningens indgivelse den […] juni 2021.
Vi har også vurderet, hvorvidt du kan opnå ret til ophold efter § 10, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Vi finder ikke, at du er omfattet af personkredsen som familiemedlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, idet du ikke har dokumenteret, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det nødvendigt, at [unionsborgeren] personligt plejer dig.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse.”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s af [...] oktober 2022 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 10, idet han ikke er omfattet af den personkreds i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5-6, der kan aflede opholdsret i Danmark på baggrund af en familiemæssige relation til [unionsborgeren].
Det til støtte for klagen anførte om, at dokumentet ”Dependant Certificate” er tilstrækkelig dokumentation for, at [ansøgeren] er afhængig af [unionsborgeren], og at SIRI ikke har hjemmel til at stille yderligere krav om dokumentation, samt henvisningen til opholdsdirektivets artikel 10, stk. 2 litra e, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke på baggrund af den til sagen indsendte dokumentation kan anses for godtgjort, at [ansøgeren] har været forsørget af [unionsborgeren], og at der har bestået et materielt forsørgelsesbehov. Der henvises til SIRI’s begrundelse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at opholdsdirektivets artikel 10, stk. 2, litra e, ikke udtømmende oplister den dokumentation, der kan anses for tilstrækkelig til, at en person kan anses for forsørget af eller som del af en unionsborgers husstand. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af EU-Domstolens dom i sagen C-83/11, Rahman m.fl. præmis 26, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at efterkomme enhver ansøgning om indrejse eller ophold, der indgives af familiemedlemmer til en unionsborger, som ikke er omfattet af definitionen i nævnte direktivs artikel 2, nr. 2, selv om de i overensstemmelse med direktivets artikel 10, stk. 2, godtgør, at de forsørges af nævnte unionsborger, og at medlemsstaterne imidlertid skal sørge for, at deres lovgivning indeholder kriterier, som gør det muligt for de nævnte personer at opnå en afgørelse om deres ansøgning om indrejse og ophold, som er baseret på en grundig undersøgelse af deres personlige omstændigheder.
Det anførte om, at det bestrides, at man ikke kan lægge [unionsborgerens] ægtefælles overførsler til grund ved vurderingen af forsørgelse, og at forsørgelseskravet vedr. familiemedlemmer omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, skal forstås på samme måde som anført på side 37 i Udlændingestyrelsens orientering til Statsforvaltningen om EU-opholdsbekendtgørelse, og at [unionsborgerens] ægtefælles pengeoverførsler til [ansøgeren] derfor også kan tages med i vurderingen af, om forsørgelseskravet er opfyldt, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår direkte af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, at en hovedpersons andre familiemedlemmer, der forsørges af hovedpersonen kan være omfattet af begrebet ”familiemedlem” i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand. Overførsler foretaget af [unionsborgerens] ægtefælles kan derfor ikke indgå i vurderingen, idet der ikke er oplysninger om, at overførslerne er foretaget på vegne af [unionsborgeren] og med hans midler, hvorfor de ikke kan anses for et udtryk for [unionsborgerens] forsørgelse.
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at uanset om [unionsborgerens] ægtefælles overførsler indgik i vurderingen, ville det på baggrund af sagens samlede omstændigheder fortsat ikke kunne anses for godtgjort, at [ansøgeren] har været forsørget af [unionsborgeren], og at der har bestået et materielt forsørgelsesbehov. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at der er tale om få og uregelmæssige overførsler.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. juli 2023 – EU - Primær bevægelighed – Medfølgende familie – Samlevende
Dato: 28-07-2023Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Sydafrika, som havde søgt om EU-opholdskort som fast samlevende med en græsk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i april 2022 ansøgning om opholdsret som fast samlever til en herboende unionsborger, der havde opnået tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne. Parret oplyste, at de indledte deres forhold i 2019, at de flyttede sammen i Danmark i november 2021, og at de havde foretaget ægteskabslignende dispositioner. Som dokumentation havde parret indsendt bl.a. en bekræftelse vedrørende fælles indboforsikring, flybilletter i ansøgerens navn, kontoudskrifter, en samlivserklæring og en ansøgning om prøvelsesattest.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af december 2022.
Udlændingenævnet har indledningsvist lagt til grund, at unionsborgeren opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 2.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, idet ansøgeren ikke kan anses for omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet finder således efter en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger og dokumentation, at der ikke består en behørigt dokumenteret varig tilknytning mellem ansøgeren og unionsborgeren, hvorfor de ikke kan anses for at være faste samlevende under henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, jf. § 15.
Udlændingenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at de anførte oplysninger samt den indsendte dokumentation vedrørende ansøgerens og unionsborgerens boligforhold i perioden fra november 2021 til dags dato, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at ansøgeren og unionsborgeren har etableret et fast samlivsforhold i den angivne periode.
Det til støtte for klagen anførte om, at der ikke er fastsat en minimumsgrænse for, hvor længe et par skal leve sammen, før der foreligger et fast samlivsforhold, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviser til, at samlivets varighed er et element, der kan indgå i en samlet og konkret vurdering af, om samlivet har en sådan fasthed, at det kan danne grundlag for en ret til ophold, og at det efter fast praksis antages, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret vurdering, at uanset om ansøgeren og unionsborgeren har boet sammen på fælles adresse siden november 2021, vil dette ikke i sig selv føre til en ændret vurdering henset til sagens øvrige omstændigheder, herunder at der ikke er indsendt dokumentation, som i tilstrækkelig grad underbygger, at der ud over at bo på samme adresse består en sådan varig tilknytning mellem ansøgeren og unionsborgeren, at de kan anses som faste samlevere.
Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at alene det forhold, at man er registreret på samme bopæl i CPR, ikke i sig selv udgør dokumentation for, at der består et fast samlivsforhold, som efter EU-opholdsbekendtgørelsen kan sidestilles med et ægteskab. Udlændingenævnet finder i den forbindelse også, at det forhold, at der i CPR også er registreret 2 andre personer på adressen, herunder ansøgerens far, ikke underbygger, at ansøgerens og unionsborgerens samliv har karakter af et fast samlivsforhold i EU-rettens forstand.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, at ansøgeren og unionsborgeren i april 2022 har udfyldt og underskrevet en ansøgning om prøvelsesattest og en erklæring efter ægteskabslovens § 11 b.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det af ansøgerens ansøgning til SIRI fremgår, at ansøgeren og unionsborgeren ikke har indgivet prøvelsesattestsansøgningen til Familieretshuset, samt at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at de på nuværende tidspunkt har fået udstedt en prøvelsesattest eller indgået ægteskab.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at det til sagen er oplyst, at ansøgeren og unionsborgeren har mødt hinanden i Danmark i 2019, at de havde planlagt at flytte sammen i marts 2020, men blev forhindret på grund af situationen omkring COVID-19, at de har foretaget ægteskabslignende dispositioner, samt at der til støtte for klagen er indsendt en bekræftelse fra forsikringsselskabet, dokumentation for 2 overførsler fra ansøgeren til unionsborgeren og ansøgerens flybilletter til Grækenland.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke som følge heraf kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at ansøgeren og unionsborgeren har påtaget sig en tilstrækkelig grad af gensidig forpligtelse over for hinanden, således at de kan anses som faste samlevende.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse.” -
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Dato: 12-07-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær Bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse vedrørende en statsborger fra Ghana, som havde søgt om EU-opholdskort som medfølgen-de familiemedlem (ægtefælle) til en statsborger fra Italien.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i juli 2021 ansøgning om opholdsret som ægtefælle til en statsborger fra Italien (re-ferencen). SIRI meddelte i december 2021 afslag på udstedelse af opholdskort under henvisning til hensynet til den offentlige orden, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, idet ansøgeren i juni 2015 var blevet dømt for dokumentfalsk og idømt fængsel i 40 dage, samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Udlændingenævnet omgjorde i juni 2022 sagen og tilbagesendte sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser var opfyldt.
SIRI anmodede i august 2022 ansøgeren om dokumentation for, at ansøgeren og referencen havde haft kendskab og kontakt med hinanden forud for indgåelsen af ægteskabet, samt dokumentation for, at ansøgeren og referencen i havde haft et sædvanligt familieliv efter indgåelsen af ægteskabet. Ansø-geren fremlagde herefter en række daterede billeder af ansøgeren og referencen samt skærmprint af en chatsamtale. Ansøgeren oplyste bl.a., at parret havde mødt hinanden i Ghana i januar 2020 og var sammen i ca. 4 uger i Ghana, at de opretholdt kontakten efterfølgende, at ægteskabet blev indgået i Ghana i april 2021, at parret talte twi og engelsk sammen, og at de havde boet sammen siden juli 2021.
I oktober 2022 traf SIRI afgørelse om afslag på opholdsret, idet SIRI fandt, at der var grund til at anta-ge, at ansøgerens og referencens ægteskab var indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for ansøgeren, og at ansøgningen således var udtryk for misbrug af EU-rettens reg-ler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Følgende fremgik bl.a. af SIRI’s afgørelse:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har lagt til grund, at [referencen], som den EU-statsborger du ønsker at slutte dig til, opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 2.
Men alligevel finder vi, at du ikke opfylder betingelserne for udstedelse af et opholdsdokument som familiemedlem til en EU-statsborger.
Vi har lagt vægt på, at du ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation for, at dit og [referencens] ægteskab ikke er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for dig, og at din ansøgning således er udtryk for misbrug af EU-rettens regler, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Vi vurderer således fortsat, at jeres ægteskab ikke bør anerkendes som et gyldigt ægteskab i Dan-mark, jf. ægteskabslovens § 22b, stk. 2, nr. 2.
Vi anser dig derfor ikke som ægtefælle til [referencen] og du kan ikke betragtes som familiemedlem i EU-rettens forstand, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Din ansøgning kan på den baggrund ikke imødekommes, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Vi har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at du og [refe-rencen] i perioden forinden ægteskabets indgåelse den [..] april 2021 har haft et forudgående samliv eller et indgående personligt kendskab til hinanden eller, at du og [referencen] i perioden efter ægte-skabets indgåelse har haft et sædvanligt familieliv.
Det forhold, at du har indsendt skærmprint af diverse beskeder og diverse billeder af dig og [referen-cen], kan ikke føre til en ændret vurdering heraf.
Vi har herved indledningsvist lagt vægt på, at beskederne ikke kan henføres til hverken [referencen] eller dig, da der udelukkende fremgår en modtager med navnet ”[referencens navn]”.
Videre har vi lagt vægt på, at beskederne og billeder i øvrigt ikke i sig selv på tilstrækkelig vis kan dokumentere eller sandsynliggøre, at formålet med ægteskabet ikke alene har været at opnå et selv-stændigt opholdsgrundlag for dig.
Desuden har vi lagt vægt på, at uanset, at det kan dokumenteres, at korrespondancen faktisk er fore-gået mellem dig og [referencen], vil det ikke i sig selv godtgøre jeres personlige kendskab til hinanden.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på den meget begrænsede og sporadiske korrespondance og den overfladiske karakter af indholdet af samtalerne. Vi har særligt lagt vægt på, at beskederne ikke viser et indgående kendskab til hinanden og at tekstbeskeder ikke kan stå alene i vurderingen af, om et æg-teskab er reelt. Vi har også lagt vægt på, at I har indsendt ti daterede billeder i perioden [..] april 2021 til [..] september 2022.
Vi skal hertil bemærke, at det forekommer påfaldende, at I på billederne dateret den [..] april 2021 i Accra [..] juli 2021 i Glostrup og [..] september 2022 fremgår med nøjagtig samme påklædning.
Desuden bemærkes det, at det også fremkommer på billederne dateret den [..] juli 2021 i Glostrup, [..] december 2021 og [..] august 2022 i Glostrup fremgår [referencen] med nøjagtig samme påklædning samt de samme sengetøj.
På denne baggrund, kan vi hverken lægge datoerne eller stederne, hvor billederne skulle være taget til grund. Derimod vurderer vi, at billederne er opstillet og den tilhørende angivelse af sted og dato er manipuleret med henblik på at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for dig.
På baggrund af ovenstående vurderer vi, at der er høj sandsynlighed for, at jeres ægteskab er et pro-formaægteskab, og at jeres familiemæssige tilknytning således ikke er reel og er etableret med det ene formål at opnå en ret til fri bevægelighed og ophold for dig.
Derfor vurderer vi desuden, at du og [referencen] ikke kan anses for at have etableret et beskyttelses-værdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Du er ikke fremkommet med bemærkninger, der kan føre til en anden afgørelse. ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse af [..] oktober 2022 af de grunde, som SIRI har anført.
Det betyder, at Udlændingenævnet er kommet til samme resultat som SIRI, og at Udlændingenævnet finder, at det ikke er dokumenteret, at [ansøgeren] har indgået et retsgyldigt ægteskab med [referen-cen], jf. ægteskabslovens § 22 b, stk. 2, nr. 2. Udlændingenævnet vurderer således, at der er grund til at antage, at [ansøgeren] og [referencens] ægteskab er indgået med det ene formål at opnå et op-holdsgrundlag for [ansøgeren] (proformaægteskab), jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. [An-søgeren] har derfor ikke ret til ophold i Danmark som familiemedlem efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 15.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [refe-rencen] begge var fysisk til stede ved vielsen i Ghana den [..] april 2021, at vielsen er foretaget af og registeret ved de ghanesiske myndigheder, at SIRI burde havde foretaget en undersøgelse af vielsesat-testen, og at SIRI burde have lagt vielsesattesten til grund for, at [ansøgeren] er omfattet af person-kredsen for familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at SIRI i afgørelsen af [..] oktober 2022 ikke har anfægtet ægtheden af vielsesattesten eller tilstedeværelsen ved vielsen, men derimod har lagt vægt på formålet med indgåelsen af ægteskabet og i den forbindelse har vurderet, at [ansøgerens] ansøgning er udtryk for misbrug af EU-rettens regler om fri bevægelighed jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] og [referencen] taler samme sprog, at de har været kærester siden deres første møde den [..] januar 2020 i Ghana, at de har boet sammen forud for deres vielse, at de efterfølgende har boet sammen i Danmark siden [ansøgerens] indrejse den [..] juli 2021, og at de på grund af deres alder og eventuelle sundhedsmæssige udfordringer har brug for hinandens omsorg og støtte.
Udlændingenævnet finder imidlertid ikke, at det herved på tilstrækkelig vis er godtgjort, at [ansøgeren] og [referencen] har et indgående, personligt kendskab til hinanden eller familieliv, som almindeligvis forventes af ægtefæller, idet der ikke er fremsendt dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] har mødtes personligt eller besøgt hinanden forud for, at de indgik ægteskab den [..] april 2021, eller at de har samlevet på fælles bopæl på noget tidspunkt.
For så vidt angår oplysningerne om, at [ansøgeren] og [referencen] har boet sammen forud for vielsen, bemærker Udlændingenævnet, at [ansøgeren] og [referencen] i forbindelse med indgivelsen af ansøg-ningen til SIRI har oplyst, at de ikke har boet sammen forud for ægteskabets indgåelse, samt at [parts-repræsentanten] i forbindelse med klagen har anført, at [ansøgeren] og [referencen] har været adskilt siden 2020.
Det forhold, at der til støtte for klagen er genfremsendt daterede billeder og tekstbeskeder, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Udlændingenævnet med samme begrundelse som SIRI finder, at tekstbeskederne og billederne ikke kan godtgøre, at [ansøgeren] og [referencen] har etableret et sæd-vanligt samliv eller familieliv forud for eller efter, at de indgik ægteskab den [..] april 2021.
Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [an-søgeren] og [referencen] har vanskeligheder ved at skrive, og at de derfor hovedsageligt kommunikerer via telefonsamtaler. Udlændingenævnet henviser herved til, at der ikke er fremlagt anden dokumentati-on for [ansøgeren] og [referencens] kontakt.
Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at de vedlagte billeder repræsenterer autentiske øjeblikke fra [ansøgeren] og [referencens] samliv, og at det er normalt at have det samme, lignende eller matchende tøj på. Udlændingenævnet finder således ligesom SIRI, at de fremsendte billeder henset til deres udtryk, samt lokations- og datoangivelser sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, ikke kan tillægges vægt.
Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at [ansøgeren] ikke har en negativ historik. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at [ansøgeren] den […] juni 2015 blev udvist af Danmark ved dom med et indrejseforbud på 6 år.
Endelig kan det anførte om, at SIRI burde havde indkaldt [ansøgeren] og [referencen] til interview, ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at SIRI ved brev af [..] august 2022 anmodede om dokumentation for, at [ansøgeren] og [referencen] havde indgået et reelt ægte-skab. Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det følger af generelle forvaltningsretlige principper, at det påhviler den udlænding, der søger om opholdsgrundlag i Danmark, at meddele de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan træffes afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet henviser videre til, at SIRI på baggrund af en konkret og individuel af den fremlagte dokumentation vurderede, at sagens oplysninger samlet set taler for, at der er tale om et proformaæg-teskab, og at det ikke var nødvendigt at indkalde [ansøgeren] og [referencen] til interview, og at Ud-lændingenævnet kan henholde sig til denne vurdering.
Udlændingenævnet stadfæster således efter en samlet vurdering SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 24. oktober 2022 – EU – Sekundær bevægelighed – Reelt og Faktisk ophold
Dato: 27-06-2023Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der var den danske statsborgers ægtefælle, indgav i september 2021 ansøgning om opholdsret som familiemedlem til den danske statsborger efter EU-retten. Det var i ansøgningen oplyst, at den danske statsborger fra juni 2020 havde opholdt sig i Italien sammen med ansøgeren. Den danske statsborger havde sin søn i Danmark og var under uddannelse i Danmark. Der var til ansøgningen bl.a. vedlagt kontoudtog fra den danske statsborgers bank, fly- og togbilletter mellem Danmark og Italien, en lejekontrakt og kvitteringer for betaling af bl.a. husleje, el og gas.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRI’s afgørelse fra marts 2022. Ansøgeren har derfor ikke ret til ophold i Danmark efter EU-retten som familiemedlem til en dansk statsborger, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Udlændingenævnet vurderer, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke i tilstrækkelig grad kan anses for godtgjort, at den danske statsborger havde etableret et reelt og faktisk ophold i Italien, som er en betingelse for, at ansøgeren kan få ret til ophold i Danmark ved den danske statsborgers tilbagevenden.
Udlændingenævnet finder ved en samlet konkret og individuel vurdering af den til sagen indsendte dokumentation, at den danske statsborger ikke i perioden fra 2020 og frem til tidspunktet for ansøgerens ansøgning kan anses for at have haft et ophold i Italien, der er udtryk for, at den danske statsborger har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed som følger af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det fremgår af kontoudtog fra den danske statsborgers bank, at den danske statsborger forud for indgivelse af ansøgerens ansøgning i september 2021 har haft udgifter i Italien i perioderne fra ultimo juni 2020 til primo august 2020, fra medio august 2020 til primo september 2020, fra medio november 2020 til ultimo december 2020, fra ultimo februar 2021 til ultimo maj 2021, og en dag i ultimo september 2021.
Det er endvidere indgået i Udlændingenævnets vurdering, at de indsendte fly- og togbilletter understøtter en formodning for, at den danske statsborger har opholdt sig i Italien i de samme perioder, som fremgår af de indsendte kontoudtog, idet billetterne sandsynliggør, at den danske statsborger har opholdt sig i Italien i perioderne fra ultimo juni 2020 til ultimo juli 2020, fra medio august 2020 til primo september 2020, fra primo november 2020 til medio december 2020, fra ultimo februar 2021, til medio maj 2021, og fra ultimo september 2021 og frem til tidspunktet for ansøgerens ansøgning om afledt opholdsret.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at den danske statsborger ikke på baggrund af de periodevis ophold i Italien, kan anses for at have draget konsekvenserne af at være flyttet fra Danmark til Italien, og derved have etableret et reelt og faktisk ophold dér.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ligeledes af den indsendte dokumentation fremgår, at den danske statsborgers ophold i Italien har været afbrudt af ophold i Danmark af længere varighed, herunder i perioderne fra primo september 2020 til primo november 2020 og fra medio maj 2021 til ultimo september 2021.
Der er ikke til sagen fremsendt kontoudtog for perioden fra ultimo januar 2021 til ultimo februar 2021, og for perioden fra ultimo maj 2021 til ultimo august 2021.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at den danske statsborger medio februar 2022 til SIRI oplyste, at den danske statsborger har pendlet meget mellem Danmark og Italien for at besøge sin søn så ofte som muligt og for at deltage i laboratoriekurser i forbindelse med sin uddannelse.
Udlændingenævnet finder således, at Danmark må anses for den danske statsborgers primære opholdssted, idet det er i Danmark, den danske statsborger har haft sine forpligtelser, herunder sin søn og sit studie, og at den danske statsborger alene har opholdt sig i Italien i det omfang den danske statsborgers forpligtelser i Danmark har tilladt dette. Udlændingenævnet vurderer derfor, at opholdene i Italien må anses for at have karakter af besøgsophold, og at den danske statsborger dermed ikke har haft sin hverdag dér.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at den danske statsborger til sagen har indsendt en lejekontrakt af fra september 2020 for bolig beliggende på en adresse i Italien og kvitteringer for betalt husleje, el og gas.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at uanset om den danske statsborger har haft rådighed over en lejlighed i Italien i hele den angivne periode, som ansøgeren må antages at have boet i, idet den danske statsborger på baggrund af sagens øvrige oplysninger om den danske statsborgers længerevarende ophold i Danmark og forpligtelser her i landet, ikke kan anses for at have etableret et reelt og faktisk ophold i Italien.
Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at den danske statsborger har indsendt dokumentation for tilmelding til sprogundervisning i Italien, idet dette ikke i sig selv dokumenterer, at den danske statsborger har haft et reelt og faktisk ophold i Italien. Udlændingenævnet har herved tillagt det vægt, at det ikke fremgår af de til sagen indsendte oplysninger, om den danske statsborger har deltaget i fysisk undervisning
Den til sagen indsendte fraflytningsrapport for den danske statsborgers tidligere lejlighed beliggende på en adresse i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det fremgår, at synstidspunktet var ultimo september 2019, og det i CPR fremgår, at den danske statsborger fraflyttede adressen medio oktober 2019. Fraflytningsrapporten sandsynliggør således ikke, at den danske statsborger flyttede til Italien næsten et år senere i ultimo juni 2020 og i den forbindelse drog konsekvenserne af at flytte fra Danmark.
Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at den danske statsborger senest har været registreret i CPR som udrejst til Italien i perioden fra ultimo juni 2020 til primo november 2021, og at den danske statsborger i primo september 2020 blev bopælsregistreret i Italien. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der alene er tale om registreringer, som ikke i sig selv dokumenterer, at den danske statsborger faktisk flyttede fra Danmark til Italien.
Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund SIRI’s afgørelse.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – primær bevægelighed – familiemedlemmer – personkreds
Dato: 12-06-2023
Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – primær bevægelighed – familiemedlemmer – betingelser ej opfyldt
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på en tredjelandsstatsborgers ansøgning om ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen som familiemedlem til en unionsborger på baggrund af fast samlivsforhold.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, som var statsborger i Irak, indgav oprindelig en ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne som person med tilstrækkelige midler, hvilken SIRI gav afslag på, fordi ansøgeren ikke var unionsborger. Udlændingenævnet hjemviste i oktober 2021 sagen til fornyet behandling hos SIRI, idet SIRI skulle vurdere, om ansøgeren opfyldte betingelserne for ophold efter EU-reglerne som familiemedlem til sin samlever, der var unionsborger og arbejdede i Danmark. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren og unionsborgeren (referencen) havde været samlevende i en årrække i Letland, og at de var religiøst viet, men at de ikke kunne indgå et borgerligt ægteskab, idet ansøgeren fortsat var gift med en tredjeperson i et tredjeland og ikke kunne blive skilt fra denne. I september 2022 gav SIRI afslag med den begrundelse, at ansøgeren ikke som ægtefælle til én person kunne blive familiesammenført med en anden, idet dette ville stride imod medlemsstaternes sociale normer og retsordener.
I forbindelse med klagesagen blev det oplyst bl.a., at ansøgeren havde indledt en skilsmisseprocedure i Letland.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder SIRIs afgørelse fra september 2022.
Udlændingenævnet har indledningsvis lagt til grund, at [referencen] opfylder betingelserne som hovedperson efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2 som arbejdstager.
Udlændingenævnet finder imidlertid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at [ansøgeren] ikke har ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen som fast samlevende med [referencen], jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at [ansøgeren] er gift med en tredjeperson. Det ville således stride mod grundlæggende danske retsprincipper at indrømme en afledt opholdsret på baggrund af fast samliv med en unionsborger til en person, der er gift med en tredjeperson.
Udlændingenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at det fremgår af de til klagesagen fremsendte oplysninger, at myndighederne i Letland har kompetence til at opløse [ansøgerens] ægteskab, at [ansøgeren] har indledt en skilsmisseprocedure ved domstolene i Letland med henblik på at få opløst sit ægteskab med tredjepersonen, og at det således er muligt for [ansøgeren] at blive skilt.
Udlændingenævnet finder derfor ikke anledning til at vurdere, hvorvidt [ansøgeren] og [referencen] har haft et fast samliv, som under normale omstændigheder ville kunne danne grundlag for en afledt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.
Af samme grunde, som anført ovenfor, kan [ansøgeren], selv såfremt [ansøgerens] og [referencens] religiøse vielse ville kunne anerkendes som et retsgyldigt ægteskab, heller ikke meddeles opholdsret som ægtefælle til [referencen] efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.
Udlændingenævnet finder videre, at spørgsmålet om, hvorvidt [ansøgerens] og [referencens] faste samliv kan anses for at være omfattet af begrebet ”familieliv” som omhandlet i EMRKs artikel 8, og EU-Chartrets artikel 7, ikke kan inddrages ved vurderingen af, om [ansøgeren] er omfattet af EU-opholdsreglerne om fri bevægelighed.
Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at EMRKs artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRKs artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve familielivet.
Udlændingenævnet finder således, at det ikke vil være uproportionalt eller stride mod EMRKs artikel 8 eller EU-Chartrets artikel 7 at meddele [ansøgeren] afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRIs afgørelse.”
Senest opdateret: 05-12-2019
Udgiver: Udlændingenævnet