Udlændingenævnets afgørelse af 3. marts 2023 – Familiesammenføring, andre – Forældre til herboende voksne børn
Udlændingenævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en amerikansk statsborger, der søgte om familiesammenføring med sin voksne datter og svigersøn.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren, der er født i november 1936, og som er amerikansk statsborger, søgte i marts 2021 Udlændingestyrelsen om opholdstilladelse under henvisning til sin datter og svigersøn. Ansøgeren var indrejst i Danmark i december 2020 sammen med datteren, svigersønnen og børnebørnene. Inden indrejsen boede ansøgeren på et værelse i datterens hus i USA. Svigersønnen og børnebørnene er danske statsborgere, og familien rejste til Danmark i forbindelse med, at svigersønnen havde fået et nyt jo i Danmark. Efter indrejsen i Danmark boede ansøgeren fortsat hos datteren, svigersønnen og børnebørnene, og ansøgeren og datteren søgte begge om opholdstilladelse i Danmark i marts 2021. Datteren fik i april 2021 opholdstilladelse som ægtefællesammenført, mens Udlændingestyrelsen i juni 2021 meddelte ansøgeren afslag på familiesammenføring.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse fra juni 2021.
Udlændingenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt bør meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren fra 2013 til 2020 har boet størstedelen af tiden hos sin datter, svigersøn og børnebørn i USA, at ansøgeren siden 2020 har haft permanent bopæl hos sin datter og svigersøn, at ansøgeren er indrejst i Danmark i december 2020 sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn, at hun fortsat har boet sammen med sin datter, svigersøn og børnebørn i Danmark, at hun i marts 2021 har søgt om opholdstilladelse i Danmark samtidig med sin datter, og at hun ikke har anden familie i USA.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 84 år, at hun lider af forhøjet blodtryk og kostbehandlet diabetes, at hun ikke selvstændigt kan klare sine dagligdags gøremål, hvorfor hun er afhængig af hjælp fra sin datter og svigersøn til indkøb, madlavning, rengøring, varetagelse af økonomi og kontakt/transport til læge.
Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren allerede inden indrejsen i Danmark havde etableret et familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, som involverede mere end, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv, da datteren og svigersønnen har taget sig af hende grundet hendes helbred, og at familien har fastholdt denne familierelation efter, at de sammen flyttede til Danmark.
Udlændingenævnet vurderer således efter en samlet, konkret og individuel vurdering af varigheden, fastheden og intensiteten af ansøgerens familieliv med sin datter, svigersøn og børnebørn, at ansøgeren må anses for at have været en sådan integreret del af sin datter og svigersøns husstand i USA, at hun må anses for at være en del af en familiær enhed med dem, og at der dermed foreligger en fast og varig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn.
Det er på den baggrund Udlændingenævnets vurdering, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes datter, svigersøn og børnebørn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Udlændingenævnet vurderer derfor, at det er bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at ansøgeren ikke meddeles afslag på sin ansøgning om familiesammenføring under henvisning til, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, der taler for at give opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”
FAM/2023/1