Søskende
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. juni 2015 – Børnesammenføring – Børn under 15 år
Dato: 02-06-2015Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra c, til fem irakiske statsborgere. Ansøgerne, var født i henholdsvis 2000, 2002, 2003, 2005 og 2008 og søgte i september 2014 om opholdstilladelse under henvisning til deres herboende halvbroder, der var født i 1959. Partsrepræsentanten havde til sagen oplyst, at børnenes moder var blevet gift igen, og at hendes nye ægtefælle ikke ville have hendes særbørn boende, samt at den herboende halvbroder havde fået tildelt forældremyndigheden over børnene.
Udlændingenævnet fandt, at de fem ansøgere ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var oplyst om særlige grunde til, at der burde meddeles opholdstilladelse til de fem ansøgere under henvisning til den herboende halvbroder som nærmeste familie. Udlændingenævnet lagde ved denne vurdering til grund, at de fem ansøgere efter de foreliggende oplysninger ikke var uden omsorgspersoner eller i øvrigt savnede grundlæggende omsorg, idet deres moder opholdt sig i hjemlandet, og at der således ikke forelå særlige grunde til, at der burde meddeles opholdstilladelse under henvisning til den herboende halvbroder som nærmeste familie. Udlændingenævnet lagde endvidere til grund, at den herboende halvbroder indrejste i Danmark i august 2001, at han aldrig havde boet sammen med de fem ansøgere eller bidraget til deres forsørgelse, og at de efter det oplyste boede hos en bekendt af familien, siden de fem ansøgeres moders nye ægtefælle efter det oplyste afviste at have dem boende. Udlændingenævnet lagde således vægt på, at børnene havde deres moder i Irak, og at hun sås at have påtaget sig et ansvar for at finde et sted, hvor børnene kunne få omsorg og forsørgelse. Det forhold, at den herboende halvbroder skulle være tillagt forældremyndigheden, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering, henset til det oplyste om den herboende halvbroders kontakt med børnene, herunder karakteren og omfanget af denne. Udlændingenævnet bemærkede, at de fem ansøgeres fader efter det oplyste afgik ved døden i september 2009, at den herboende halvbroder i august 2013 efter det oplyste fik overdraget forældremyndigheden til sig, og at han først i september 2014 søgte om familiesammenføring med børnene. De fem ansøgeres moder havde således efter deres faders død fungeret som den primære omsorgsgiver, og uanset det oplyste om, at moderens nye ægtefælle ikke ville have børnene boende hos sig, fandt Udlændingenævnet, at de fem ansøgeres moder fortsat ville kunne drage omsorg for dem. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende halvbroder ikke havde boet sammen med børnene, samt at moderens rolle som den primære forsørger og omsorgsperson måtte antages at have medført, at der ikke forelå en sådan tilknytning mellem den herboende halvbroder og de fem ansøgere, der lå ud over, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til den herboende halvbroder, at der var grundlag for at meddele de fem ansøgere opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Det forhold, at den af familien bekendte person ikke kunne have børnene boende fremover, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet generelle sociale og økonomiske forhold i en udlændings hjemland eller opholdssted ikke i sig selv kan begrunde en opholdstilladelse i Danmark. FAM/2015/51.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. maj 2015 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 06-05-2015Udlændingenævnet omgjorde i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til to søskende til en herboende storesøster. Ansøgerne var født i henholdsvis december 1998 og september 2000, begge i Somalia, hvor de begge var statsborgere. Den herboende storesøster var født i februar 1995 i Somalia og indrejste i juli 2013 i Danmark, hvor hun i august 2013 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå ganske særlige grunde til, at de burde meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende storesøsters og ansøgernes forældre var afgået ved døden, at den herboende storesøster og ansøgerne havde boet hos deres onkel i Somalia siden forældrenes død, og at den herboende storesøster i august 2013 blev meddelt opholdstilladelse som flygtning i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne blev boende i Somalia hos deres onkel indtil dennes død i 2013, at ansøgerne flygtede til Kenya, idet slægtninge i Somalia forsøgte at tvangsgifte den ene ansøger, at ansøgerne boede hos en bekendt i Kenya, at ansøgerne senere var flygtet til Uganda til en fjern slægtning, og at ansøgerne var smidt på gaden af slægtningen, men var genhuset hos en nabo. På denne baggrund fandt Udlændingenævnet, at der forelå ganske særlige grunde for, at ansøgerne kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til storesøsteren som nærmeste slægtning, idet ansøgerne var uden omsorgspersoner og i øvrigt manglede grundlæggende omsorg, da ansøgerne havde boet hos deres onkel siden forældrenes død, hvorfor onklen havde fungeret som den primære forsørger og omsorgsperson, da onklen var afgået ved døden, og da der ikke var andre nære slægtning i hjem- eller opholdslandet, der var trådt til for at forsørge eller yde omsorg for ansøgerne. FAM/2015/68.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. oktober 2014 – Familiesammenføring, andre – Søskende – Nærmeste familie
Dato: 13-10-2014Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en 16-årig gambiansk statsborger. Den herboende reference, der var ansøgerens søster, havde til klagesagen oplyst, at ansøgeren boede sammen med sin moder, indtil moderen afgik ved døden i februar 2011, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet boede sammen med sin myndige bror. I forbindelse med ansøgningen blev det oplyst, at ansøgeren og den herboende reference havde boet sammen hos deres moder i perioden fra 1998 til 2000, at den herboende reference havde to børn i Danmark, at den herboende reference også havde boet sammen med ansøgeren, når den herboende reference var på ferie i hjemlandet, at ansøgeren og den herboende reference tit havde kontakt gennem telefon eller Skype, og at ansøgeren først søgte om opholdstilladelse i Danmark, efter at ansøgerens og den herboende søsters moder afgik ved døden. Det var endvidere oplyst, at den herboende reference havde forsørget ansøgeren med et beløb på cirka 1.000 til 2.000 kr. om måneden, at den herboende reference havde besøgt ansøgeren i Gambia i februar 2011, april 2011 og januar 2014, at ansøgeren aldrig havde kendt sin far, at hun hele sit liv havde boet sammen med sin moder, og at ansøgeren på afgørelsestidspunktet boede sammen med sin 24-årige bror. Den herboende reference havde desuden vedlagt en erklæring underskrevet af den herboende references bror, hvoraf det fremgik, at broderen havde forældremyndigheden over ansøgeren, at han ikke kunne tage sig af ansøgeren, da han var under uddannelse, og at han gav sin tilladelse til, at ansøgeren kunne tage til Danmark og bo hos den herboende reference. Det var endvidere anført, at broderen ikke kunne tage sig af ansøgeren, da han skulle til England for at færdiggøre sin uddannelse, at broderen og ansøgeren skændtes, og at den herboende reference havde insisteret på, at broderen skulle blive i Gambia og tage sig af ansøgeren, indtil ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark var færdigbehandlet. Den herboende reference havde derudover anført, at hun ville tage sig af ansøgeren, og at hun var meget bekymret for ansøgerens situation i Gambia.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at den herboende reference var ansøgerens nærmeste familie. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ikke var uden omsorgspersoner eller i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i Gambia. Udlændingenævnet henviste til, at ansøgerens bror var myndig, at han tillige måtte kunne anses for at drage omsorg for ansøgeren, og at ansøgeren siden moderens død havde boet sammen med sin bror. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der mellem ansøgeren og den herboende reference ikke forelå en helt særlig familiemæssig eller lignende tilknytning, der lå udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, da den herboende reference ikke havde levet sammen med ansøgeren, siden den herboende references udrejse fra Gambia i 2000, og da den herboende references besøg i Gambia i 2011 og 2014 ikke kunne føre til, at der var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem den herboende reference og ansøgeren, som Danmark var nærmest til at beskytte. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke var uden familienetværk i Gambia, idet hun havde sin bror som omsorgsperson, og at han var 24 år og dermed myndighed, samt at der ikke var oplyst grunde til, at ansøgerens broder ikke kunne vedblive med at tage sig af ansøgeren. FAM/2014/223.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. august 2014 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 26-08-2014Udlændingenævnet omgjorde i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til en statsborger fra Afghanistan, som søgte om familiesammenføring med sin herboende broder.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke på afgørelsestidspunktet burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå særlige grunde, der talte for, at ansøgeren skulle have ophold hos sin broder i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på de oplysninger, som ansøgerens advokat havde afgivet, hvoraf det fremgik, at ansøgerens fader og moder var afgået ved døden, at hans fætter i Afghanistan var forsvundet, og at han levede hos bekendte af sin afdøde faster, hvorfor Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens broder måtte anses for at være hans nærmeste familie, og at ansøgeren var uden reelle omsorgspersoner og i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i hjemlandet. FAM/2014/173.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 26. maj 2014 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 26-05-2014Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilla-delse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en kvinde fra Syrien, der ansøgte om familiesammenføring med sin herboende syriske søster, der i juli 2001 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 7.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes søster, der lå ud over, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgerens søster havde boet i Danmark siden juli 2001, at ansøgerens søster allerede inden sin indrejse i Danmark havde etableret selvstændig familie, idet hun i april 1997 indgik ægteskab og efterfølgende i henholdsvis 1999 og 2004 fik to børn med sin ægtefælle, at ansøgerens søster ikke tidligere havde forsørget ansøgeren, at ansøgeren ikke havde været en del af ansøgerens søsters husstand, og at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var 23 år og således var myndig og måtte formodes at kunne klare sig selv. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det forhold, at ansøgeren forud for udrejsen til Tyrkiet efter det oplyste havde været udsat for tortur og seksuelle overgreb i Syrien, og at hun ikke kunne tage tilbage til Syrien, idet ansøgerens familie var modstandere af Bashar al-Assad, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, da disse var asylretlige forhold, der ikke kunne begrunde opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at generelle dårlige økonomiske og sociale for-hold i hjemlandet ikke kan begrunde opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, idet der ikke i øvrigt var oplyst om ganske særlige forhold, herunder personlige eller helbredsmæssige forhold, at det ikke ville være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt. FAM/2014/234.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 28. april 2014 – Familiesammenføring, andre – Søskende – Forsørgelseskravet
Dato: 28-04-2014Udlændingenævnet omgjorde i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring af en mindreårig broder fra Afghanistan til en herboende myndig broder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag under henvisning til, at den herboende broder ikke sås at være ansøgerens nærmeste familie, og da forsørgelseskravet ikke kunne anses for opfyldt, idet den herboende broder på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse modtog kontanthjælp og boede på et værelse på 9 m2 med adgang til fælles arealer.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at der ikke forelå særlige grunde, der talte for, at han skulle have ophold hos sin myndige broder i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet fandt blandt andet på baggrund af den herboende broders forklaring på et mundtligt nævnsmøde i Udlændingenævnet, at han måtte anses for at være ansøgerens nærmeste familie, og at ansøgeren var uden reelle omsorgspersoner og i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i hjemlandet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende broder under det mundtlige nævnsmøde tilkendegav, at han var villig til at påtage sig forsørgelsespligten over for sin mindreårige broder. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen, for så vidt angår Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 20, henset til at det fremgik af sagen, at den herboende broder nu havde en anden bopæl, end den han havde, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse i sagen, og at han senest i april 2014 havde fået udbetalt Statens Uddannelsesstøtte (SU). FAM/2014/170.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. februar 2014 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 27-02-2014Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en statsborger fra Indien, som søgte om familiesammenføring med sin herboende søster. Ansøgerens søster blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i september 2012 i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 og stk. 8. Ansøgerens moder blev samtidig meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til søsteren. Ansøgeren indrejste i Danmark på et visum i marts 2013, og i juni 2013 indgav han ansøgning om familiesammenføring med sin herboende søster under henvisning til, at søsteren og moderen havde brug for ansøgerens hjælp til at tage sig af moderen, da moderen efter et fald i marts 2013 pådrog sig en skulder-, en hofte-, og en hjerneskade. Efter det oplyste havde ansøgeren og søsteren boet sammen i Indien fra de var børn til 1999 med undtagelse af flere perioder af 6-8 måneders varighed, hvor ansøgeren havde været officer i flåden. Ansøgeren havde desuden været bosat i USA i perioderne fra april 2001 til maj 2004 og fra august 2004 til juli 2005, i Canada i perioderne fra august 2005 til juli 2007 og fra august 2007 til september 2008, og i Storbritannien i perioden fra oktober 2008 til august 2009. Ansøgeren havde oplyst, at han, søsteren og moderen boede sammen i USA, Canada og Storbritannien og senest i Indien i perioden fra 2009 til 2012.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, da der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hans søster, der lå ud over, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet lagde vægt på, at søsteren fra november 2012 havde været bosat i Danmark sammen med moderen, og at ansøgeren ikke – indtil sin indrejse på et visum i Danmark i marts 2013 – havde boet sammen med søsteren i Danmark. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på det oplyste om, at ansøgeren i november 2012 havde planer om at bosætte sig alene i Storbritannien på ny. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde anført, at hans søster havde forsørget ham i perioderne fra 2002 til 2005, fra 2005 til 2008 og fra marts 2013 og frem, da det ikke var dokumenteret, at søsteren havde forsøget ansøgeren i disse perioder, og da ansøgeren havde oplyst, at han økonomisk kunne klare sig selv. Udlændingenævnet fandt yderligere, at moderens helbredsmæssige forhold ikke kunne føre til en ændret vurdering, da hun efter det af ansøgeren oplyste var visiteret til at modtage hjemmepleje to gange dagligt, men at hun ikke siden maj 2013 havde modtaget hjemmepleje, da ansøgeren og ansøgerens søster derefter valgte selv at varetage plejen af moderen. FAM/2014/102.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 27. juni 2013 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 27-06-2013Udlændingenævnet stadfæstede i juni måned 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, og § 9 c, stk. 1, til en cambodjansk ansøger, der på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var 12 år, og som havde ansøgt om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende voksne broder. Efter det til sagen oplyste var ansøgerens forældre, der var bosiddende i Cambodja, fattige og ville ikke længere tillade ansøgeren at gå i skole i Cambodja. Ansøgeren håbede derfor på et bedre liv i Danmark hos sin broder. Den herboende broder havde efter det oplyste siden sin indrejse i Danmark i 2009 haft kontakt med ansøgeren via Skype, telefon og e-mail, ligesom han havde besøgt ansøgeren én gang om året i Cambodja. Den herboende broder havde ikke under sit ophold i Danmark bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse i Cambodja.
Udlændingenævnet fandt, at der ikke kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, jf. udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2 eller 3, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke var oplyst om sådanne særlige grunde til, at ansøgeren ikke kunne fortsætte med at have ophold hos sine forældre i Cambodja, hvor ansøgerens øvrige søskende tillige var bosiddende. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren led alvorlig fysisk eller psykisk overlast ved at opholde sig i Cambodja, herunder at ansøgeren var uden omsorgspersoner eller i øvrigt savnede grundlæggende omsorg i Cambodja. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå en sådan særlig familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, at der uanset bestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 30, var grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Udlændingenævnet fandt, at der endvidere ikke forelå de i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, særlige grunde til at meddele ansøgeren opholdstilladelse, idet Udlændingenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om en helt særlig tilknytning mellem den herboende broder og ansøgeren, der lå udover, hvad der fulgte af det oplyste slægtskab. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende broder og ansøgeren siden den herboende broders indrejse i Danmark i 2009 alene havde set hinanden én gang om året og derudover havde haft kontakt via Skype, telefon og e-mail, og at den herboende broder ikke havde bidraget økonomisk til ansøgerens forsørgelse i hjemlandet. FAM/2013/18. -
Udlændingenævnets afgørelse af 28. januar 2013 – Familiesammenføring, andre – Søskende
Dato: 28-01-2013Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til tre mindreårige afghanske statsborgere, som søgte om familiesammenføring med deres herboende bror. Udlændingenævnet hjemviste samtidig Udlændinge-styrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til de tre afghanske statsborgere. Ansøgernes herboende bror indgav i juni måned 2011 ansøgning om familiesammenføring på vegne af sine brødre. Ansøgerne havde ikke forinden opholdt sig i Danmark. Ansøgerne og deres herboende bror havde ikke været en del af samme husstand siden 2009. Familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, er ikke betinget af, at der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, men alene af, at der er tale om ”nærmeste familie”, og at den herboende person kan forsørge ansøgerne. Ansøgernes herboende bror modtog på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse hjælp efter integrationsloven, men på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse modtog han Statens Uddannelsesstøtte.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, blandt andet vægt på, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgerne og deres bror, der lå ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, idet ansøgerne ikke havde boet sammen med deres bror, siden han forlod deres hjemby i Afghanistan i 2009, og da den herboende bror ikke havde forsørget ansøgerne. Udlændingenævnet fandt således ikke, at der var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem ansøgerne og den herboende bror, som Danmark var nærmest til at beskytte. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, blandt andet vægt på, at der var sket ændringer i den herboende brors økonomiske forhold i forhold til tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, idet han ifølge udtræk fra eIndkomst siden november måned 2012 havde modtaget Statens Uddannelsesstøtte og således ikke længere modtog hjælp efter integrationsloven. Udlændingestyrelsen skulle således tage fornyet stilling til, om betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, herunder forsørgelseskravet, var opfyldt. FAM/2013/6.
Senest opdateret: 07-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet