Til religiøse forkyndere

Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2022 – Medfølgende familie – Til religiøse forkyndere

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til 3 statsborgere fra Pakistan, som havde ansøgt om opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder.

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgerne indgav i februar 2020 ansøgning om opholdstilladelse som henholdsvis medfølgende ægtefælle samt medfølgende børn til referencen, som havde opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte i december 2020 ansøgerne afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder. Ansøgeren blev meddelt afslag, idet bl.a. hendes og referencens ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, da hun var under 18 år vielsestidspunktet. De mindreårige børn blev meddelt afslag, idet der ikke var ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv, som talte for at give dem opholdstilladelse.

Udlændingenævnets afgørelse vedrørende den medfølgende ægtefælle:

”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2020. Ansøgeren kan således ikke få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. I Danmark anerkendes et udenlandsk ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået. Et ægteskab kan derimod ikke anerkendes, hvis bl.a. en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år.

Udlændingenævnet har lagt til grund, at ansøgeren er født i januar 1980, at ansøgeren og referencen indgik ægteskab i juli 1995 ifølge den til ansøgningen vedlagte ”Nikah Nama”, og at ansøgeren således ikke var fyldt 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

Det forhold, at ansøgeren til sit interview med Den Danske Ambassade i Islamabad, Pakistan, i februar 2020 oplyste, at hun blev viet med referencen i april 1997, kan ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren fortsat ikke var fyldt 18 år på dette tidspunkt.

Udlændingenævnet kan dermed ikke anerkende ansøgeren og referencens ægteskab efter dansk ret.

Udlændingenævnet finder endvidere, at ansøgeren og referencen ikke har dokumenteret eller godtgjort at have levet sammen i et fast samlivsforhold af længere varighed forud for ansøgningstidspunktet.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen første gang blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som religiøs forkynder primo april 2014, at han ifølge CPR er indrejst i Danmark medio april 2014, og at han sidenhen har været registreret med bopæl i Danmark og fortsat står registreret som bosiddende i Danmark.

Det forhold, at ansøgeren har oplyst til ambassadeinterviewet, at hun og referencen har boet sammen i Pakistan, og at referencen har besøgt hende i Pakistan efter sin indrejse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og referencens samlivsforhold må anses for at være afbrudt, da referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, og at samvær på ferie- og besøgsophold ikke kan betragtes som samliv.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at partsrepræsentanten til støtte for klagen har anført, at ansøgeren og referencen har et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet af EMRK artikel 8.

Udlændingenævnet finder, at ansøgeren og referencen forud for, at referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, havde etableret et familieliv, der var omfattet af EMRK artikel 8.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på partsrepræsentantens oplysninger om, at ansøgeren og referencen har boet sammen i Pakistan siden 1995 og indtil referencen indrejste i Danmark i april 2014, og at ansøgeren og referencen har 4 fællesbørn, der er født inden referencens indrejse i Danmark.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at ansøgeren og referencen frivilligt har afbrudt deres familieliv i Pakistan, da referencen valgte at indrejse og bosætte sig i Danmark i april 2014 for at arbejde som religiøs forkynder, og at ansøgeren og referencens familieliv har været afbrudt siden dette tidspunkt.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at besøgsophold ikke i sig selv kan føre til, at et familieliv kan anses for opretholdt eller genetableret.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for at udøve familielivet med ansøgeren dér.

Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun kan meddeles opholdstilladelse i Danmark.

På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, vurderer Udlændingenævnet, at det ikke er uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele ansøgeren afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

Udlændingenævnets afgørelse vedrørende de medfølgende mindreårige børn (herunder ansøgerne):

”Udlændingenævnet ændrer ikke Udlændingestyrelsens afgørelser fra december 2020. Ansøgerne får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Udlændingenævnet finder, at der ikke er ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og barnets tarv, som taler for at give ansøgerne opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen frivilligt valgte at udrejse af Pakistan samt indrejse i Danmark i april 2014, da ansøgerne var henholdsvis ca. 6 år og 8 måneder samt ca. 9 år og 3 måneder, og at referencen dermed frivilligt efterlod ansøgerne i Pakistan hos deres mor.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgningerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem først blev indgivet i februar 2020, altså knap 6 år efter, at referencen blev meddelt opholdstilladelse i Danmark for første gang, og at ansøgningerne om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem dermed ikke blev indgivet umiddelbart i forlængelse af, at referencen selv fik opholdstilladelse.

Udlændingenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgerne altid har boet i Pakistan med deres mor og dermed ikke har været uden omsorgspersoner i hjemlandet. Udlændingenævnet bemærker endvidere, at ansøgernes mor dags dato også er blevet meddelt afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark, og at ansøgerne derfor fortsat ikke vil være uden en omsorgsperson i hjemlandet.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at der er blevet etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, og at referencen under sagernes behandling hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han har besøgt ansøgerne flere gange siden sin indrejse i Danmark, at han har telefonisk kontakt med sin familie, og at han hver måned sender penge til sin familie.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne ikke har boet sammen med referencen siden 2014, hvor referencen indrejste og bosatte sig i Danmark.

Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der bevirker, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for at udøve familielivet med ansøgerne dér.

Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgernes personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at de meddeles opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet finder, at hensynet til barnets tarv ikke taler for at meddele ansøgerne opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet finder endvidere, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse til ansøger B og ansøger C ikke udgør en krænkelse af EMRK artikel 8, da der i sagerne ikke foreligger oplysninger om forhold, som bevirker, at det vil være uproportionalt som stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at en familie ikke efter EMRK artikel 8 har en generel og ubetinget ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelser.”