Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2023 – medfølgende familiemedlem – vejledningspligt 

Udlændingenævnet genoptog og ændrede i oktober 2023 Udlændingenævnets stadfæstelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem.

Sagens faktiske omstændigheder
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet klageren i en periode havde modtaget uddannelseshjælp. Udlændingenævnet lagde ligesom Styrelsen for International Rekruttering og Integration vægt på, at det fremgik af klagerens opholdstilladelse, at han ikke måtte modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. 

Udlændingenævnets afgørelse
”Udlændingenævnet finder, at [klageren] ikke bør meddeles afslag på sin ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, under henvisning til, at han har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og at betingelserne for hans opholdstilladelse dermed ikke var overholdt. 

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klageren] i svar på partshøring til SIRI af [marts 2021] bl.a. har anført, at han perioden fra december 2018 frem til maj 2019 har modtaget uddannelseshjælp, idet han var blevet vejledt af sin lærer om at søge om ydelsen, og at han ikke var klar over de store konsekvenser det ville få for ham. 

Udlændingenævnet har videre lagt vægt på, at [klageren] i klage til Udlændingenævnet af [marts 2021] vedrørende SIRI’s afgørelse af [marts 2023] har anført, at hverken [klagerens] uddannelsesvejleder, som rådgav [klageren] til at søge om uddannelseshjælp, eller hans [bopæls] kommune oplyste ham om, at ansøgningen drejede sig om kontanthjælp, og at det ville have alvorlige konsekvenser for hans opholdstilladelse at modtage denne ydelse. 
Det er til sagen oplyst, at [klageren] modtog integrationsydelse i perioden fra december 2018 til maj 2019, og at ydelsen herefter stoppede, idet [klageren] påbegyndte sin uddannelse og var berettiget til at modtage uddannelsesstøtte (SU). 
Der er i forbindelse med [klagerens] stævning af [september 2023] fremsendt en række bilag, herunder journalnotater fra [bopæls] kommunen, der er skrevet i perioden mellem [december 2018] og [maj 2020]. 
Det fremgår bl.a. af journalnotat af [december 2018] og af [december 2018], at klageren er statsborger i Vietnam, og at der ikke vurderes at være grundlag for indberetning til Udlændingestyrelsen eller statsforvaltningen. 
Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at dette notat er skrevet i forbindelse med [klagerens] ansøgning om integrationsydelse. 
Udlændingenævnet bemærker, at det fremgår af de fremsendte journalnotater fra [bopæls] kommunen, at [klageren] under sin ansøgning om uddannelseshjælp, ikke er blevet vejledt om konsekvenser heraf, herunder særligt, at det kan have opholdsretlige konsekvenser at modtage uddannelseshjælp eller integrationsydelse, idet disse ydelser gives efter lov om aktiv socialpolitik. 
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Vejledningspligten omfatter ifølge praksis også de tilfælde, hvor en borger henvender sig til en kommunal myndighed vedrørende forhold, der kan have betydning for borgerens opholdstilladelse eller hvor borgeren vejledes af myndigheden til at foretage skridt, der efterfølgende kan have opholdsretlige konsekvenser for borgeren.
Udlændingenævnet finder, efter en konkret og individuel vurdering, at [klageren] i forbindelse med sin ansøgning om uddannelseshjælp i [december 2018] og herefter i det efterfølgende forløb med [bopæls] kommunen, ikke er blevet vejledt behørigt om de opholdsretlige konsekvenser, det måtte have for ham, herunder for hans ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. 
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [klageren] har handlet som følge af rådgivningen fra sin uddannelsesvejleder, og at han herefter, hverken ved sine [3] henvendelser til [bopæls] kommunen i [december 2018], eller da [bopæls] kommune genoptager [klagerens] ansøgning om hjælp til forsørgelse i [januar 2019] og herefter samme dato træffer afgørelse om, at han er berettiget til integrationsydelse samt engangshjælp, vejledes om, at disse ydelser gives efter lov om aktiv socialpolitik, og at modtagelsen af disse ydelser kan have opholdsretlige konsekvenser for ham. 
Udlændingenævnet finder herefter, at den manglende vejledning har medført, at [klageren] har mistet sin opholdstilladelse, idet [klageren] i [marts 2021] fik afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, med den begrundelse, at han har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i perioden fra december 2018 frem til maj 2019. 
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper samt af praksis, at vejledningsfejl, herunder myndigheders manglende vejledning, har den virkning, at borgeren stilles, som hvis vejledningen var givet korrekt. 
Udlændingenævnet finder herefter, at der er særlige grunde til at fravige betingelsen om selvforsørgelse for så vidt angår perioden fra december 2018 til maj 2019 i [klagerens] sag. 
Udlændingenævnet omgør på baggrund af ovenfor anførte grunde SIRI’s afgørelse af [marts 2021] og tilbagesender sagen til SIRI med henblik på, at SIRI tager fornyet stilling til sagen og udsteder en tilladelse til genindrejse til Danmark til [klageren], idet det fortsat fremgår af CPR-registret, at [klageren] er registreret udrejst af Danmark i [august 2021].

 ERH/2023/89

Til toppen