Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
-
Udlændingenævnets afgørelse af 13. januar 2023 – – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Børn
Dato: 30-08-2023Udlændingenævnets afgørelse af 13. januar 2023 – – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Børn
Udlændingenævnet hjemviste i januar 2023 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse fra september 2016 om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Bangladesh.
Sagens faktiske omstændigheder:
I januar 2019 meddelte SIRI ansøgeren afslag på ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende fader (referencen), jf. udlændingelovens § 9 n, stk. 1, begrundet i, at dokumentationen for forsørgelse i form af posteringer på referencens konto i Danske Bank ansås for konstrueret med henblik på at opnå en opholdstilladelse i Danmark. Referencen havde opholdstilladelse som studerende i landet. I september 2020 ansøgte ansøgeren igen om opholdstilladelse som medfølgende familie til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Referencen havde opholdstilladelse efter etableringskortordningen.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet finder grundlag for at hjemvise sagen til fornyet vurdering i SIRI.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke på nuværende tidspunkt burde meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til referencen under henvisning til, at ansøgeren uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning efter udlændingelovens § 22, 23 eller 24.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen på vegne af ansøgeren i september 2020 ansøgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til ham, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, på baggrund af hans ansøgning om opholdstilladelse efter etableringskortordningen, at der som dokumentation for forsørgelsen var vedlagt en kopi af referencens ansættelseskontrakt, og at SIRI begrundede sit afslag af september 2020, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, i, at ansøgeren i forbindelse med sin første ansøgning om opholdstilladelse i december 2018 fremlagde forfalsket dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen.
På grund af de forskellige forsørgelseskrav til ansøgninger om opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og § 9 n, stk. 1, finder Udlændingenævnet det efter en konkret vurdering rettest, at styrelsen på ny tager stilling til, om ansøgerens ansøgning opfylder forsørgelseskravet efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, meddeles, hvis udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter § 22-24.
Ansøgeren var 6 måneder gammel, da ansøgningen om opholdstilladelse blev indgivet, og ansøgningen og den medfølgende dokumentation blev indgivet af referencen. Der er herefter ikke alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har konstrueret dokumentationen med henblik på svigagtigt at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder endvidere, da ansøgeren er under den kriminelle lavalder, at det er en fejl, at SIRI i sin afgørelse vejledte ansøgeren om, at når en udlænding har fået afslag efter udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, bliver udlændingen indberettet som uønsket til SIS II, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, og at dokumentfalsk efter straffelovens § 172, stk. 1, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Udlændingenævnet har derfor tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI kan tage fornyet stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse som medfølgende familie til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 22. december 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Dato: 22-12-2022Udlændingenævnets afgørelse af 22. december 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en statsborger fra Armenien, som havde søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en person med opholdstilladelse på baggrund af erhverv.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i maj 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin voksne datter, som havde opholdstilladelse i Danmark på baggrund af erhverv. SIRI meddelte i juli 2020 ansøgeren afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, idet ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som efter praksis kunne meddelelse opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, og fordi der ikke forelå sådanne særlige grunde, som talte for at give ansøgeren opholdstilladelse som medfølgende familie.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRI’s afgørelse fra juli 2020. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er omfattet af den persongruppe, som efter praksis kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, jf. afsnittet Retsregler.
Udlændingenævnet finder desuden efter en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skal meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen første gang fik opholdstilladelse i Danmark ultimo juni 2008, at referencen har boet sammen med sine forældre i Armenien indtil august 2008, hvor hun indrejste i Danmark, og at referencen har boet i Danmark siden sin indrejse.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har boet i hjemlandet, Armenien, at ansøgeren og referencen således ikke har haft fælles husstand siden 2008, hvor referencen indrejste og bosatte sig i Danmark, og at ansøgeren ikke har søgt om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen i umiddelbar forlængelse af, at referencen første gang blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, men at ansøgeren derimod først har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse mere end 11 år efter, at referencen første gang fik opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har desuden lagt vægt på, at referencen har stiftet selvstændig familie i Danmark, idet hun blev gift med en dansk statsborger medio juni 2015 samt har fået 2 børn i Danmark, født henholdsvis i 2016 og 2018.
Det forhold, at referencen til støtte for klagen har oplyst, at referencens plan, da hun først kom til Danmark, var at tage hjem til Armenien efter sine studier på 3 år var færdiggjort, at referencen herefter har været i midlertidigt arbejde af 1-3 års varighed, som ville begrænse hendes muligheder for at sikre hendes forældres længere ophold i Danmark, og at referencen primo april 2020 fik et fast arbejde i Danmark, hvorfor det først gav mening for hendes forældre at søge om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til hende herefter, kan ikke føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at referencen alene har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, at referencens seneste opholdstilladelse af ultimo juni 2020 også er meddelt med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, og at referencen ikke har oplyst om forhold, som har forhindret ansøgeren i at indgive sin ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem på et tidligere tidspunkt.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen er oplyst, at referencen har støttet sine forældre økonomisk hver måned, siden hun flyttede til Danmark, at referencens forældre ikke kan forsørge selv sig, idet de er i pensionsalderen, at referencens forældre har boet alene i Armenien, siden referencens 2 søstre flyttede hjemmefra, at referencens forældre har besøgt Danmark regelmæssigt siden 2015, at det er dyrt samt tidskrævende, at referencens forældre konstant skal forny deres visum, så de kan besøge referencen i Danmark, og at referencen siden 2008 har rejst til Armenien 1-3 gange om året for at besøge samt tage vare på sine forældre.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering af sagen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at der sendes penge til forsørgelse til ens forælder i hjemlandet eller dennes opholdsland, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der kan gives opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark, og at der ikke er oplyst om forhold som forhindrer, at referencen fortsat kan bidrage til ansøgerens forsørgelse fra Danmark, samt at ansøgeren og referencen kan besøge hinanden som hidtil.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det må antages, at ansøgeren kan tage vare på sig selv, som hun har gjort hidtil, og at ansøgeren ikke er uden netværk, herunder familie, i hjemlandet, idet hun bor sammen med referencens far, samt referencens 2 søstre fortsat er bosat i landet. Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at referencens far dags dato også har fået afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen.
Det forhold, at referencen til støtte for klagen har anført, at referencens forældre, når de er i Danmark, hjælper referencen med husholdning samt med at passe referencens børn, og at det er svært at aflevere samt hente referencens børn i vuggestue/børnehave uden referencens forældre, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at hjælp til husholdning og børnepasning ikke anses for at være helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i Danmark.
Det oplyste om ansøgerens helbred, kan ikke kan føre til en anden vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansøgeren lider af sygdomme af så alvorlig karakter, at det i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at almindelig aldersdomssvækkelse og dertilhørende følgesygdomme ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen.
Udlændingenævnet finder på den baggrund, at der ikke ses at være et særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og referencen, som kan medføre, at ansøgeren kan få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen i Danmark.
Det er desuden indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen er bekymret for sine forældres sikkerhed på grund af situationen i Armenien.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering, idet oplysninger af eventuel asylretlig karakter ikke kan føre til, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæster derfor SIRI’s afgørelse” -
Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Ægtefælle
Dato: 28-09-2022Udlændingenævnets afgørelse af 18. august 2022 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Ægtefælle
Udlændingenævnet stadfæstede i august 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en pakistansk statsborger.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren havde fremlagt forskellige oplysninger om sin alder og vielsesdato med henblik på at dokumentere, at hun var over 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og SIRI gav hende i oktober 2019 afslag på opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, idet styrelsen fandt, at der var fremlagt dokumenter, der var udfærdiget med det formål at få opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet ændrer ikke SIRIs afgørelse fra oktober 2019. Ansøgeren får således ikke opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til referencen, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, idet der foreligger en begrundet formodning for, at der i forbindelse med sagen er fremlagt dokumenter, der er udfærdiget med det formål at få opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, og § 40, stk. 1, 1. pkt.
Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., påhviler en udlænding at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives. Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt fortier oplysninger, kan udlændingen gives afslag på ansøgningen.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der til sagen er fremlagt dokumentation, der må anses for konstrueret med det formål at give ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til referencen.
Udlændingenævnet har således vurderet, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem den dokumentation, som er vedlagt ansøgningen om opholdstilladelse fra september 2018, ansøgerens tidligere ansøgninger om opholdstilladelse fra henholdsvis maj 2017 og januar 2018 og de svar, ansøgeren har afgivet under interviews med Den Danske Ambassade i Islamabad henholdsvis maj 2017, marts 2018 og oktober 2018.
I den forbindelse har Udlændingenævnet lagt vægt på, at det fremgår af alle ansøgerens personlige dokumenter vedlagt ansøgningen fra 2017, samt egne oplysninger i ansøgningsskemaet, at hun er født i februar 2001, at vielsesdatoen ifølge ”Nikah form” var i maj 2016, og at ægteskabet ifølge ”Marriage Registration Certificate” blev registreret i februar 2017, på et tidspunkt hvor hun var 16 år. Dertil kommer, at i ansøgningen fra januar 2018 har ansøgeren oplyst, at hun er født i februar 1999, hvilket også fremgår af de til ansøgningen vedlagte personlige dokumenter, mens det fremgår af ny ”Nikah Naama”, at ægteskabet blev indgået i september 2015, og ifølge ny ”Marriage Registration Certificate” blev registreret i september 2015 på et tidspunkt, hvor hun var 16 år.
Udlændingenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren under interviewet med ambassaden i maj 2017 oplyste, at hun var født i august 1997, og at hun under interviewet i marts 2018 på ny oplyste, at hun er født i august 1997.
Endelig har Udlændingenævnet lagt vægt på, at ansøgeren i den efterfølgende ansøgning af fra september 2018, som hun har underskrevet på tro og love, har oplyst, at hun er født i februar 1999, hvilket også fremgår af de til ansøgningen vedlagte personlige dokumenter, at det fremgår af en ny ”Nikah Nama”, at ægteskabskontrakten blev indgået i november 2017 samt registreret i juni 2018, og at det fremgår af en ny ”Marriage Registration Certificate”, at ægteskabet blev indgået i november 2017 på et tidspunkt, hvor hun var 18 år.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at datoen september 2015 vedrører parrets forlovelse, at datoen februar 2017 vedrører parrets religiøse bryllupsceremoni, og at datoen november 2017 vedrører ”Ruskhati-ceremonien”, hvorefter parret som par måtte bo sammen.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet disse oplysninger ikke afkræfter formodningen for, at de indsendte dokumenter er udfærdiget med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under interviewet med ambassaden i maj 2017 oplyste om både forlovelsen og bryllupsceremonien med henvisning til september 2015, og at hun oplyste, at hun og referencen efter denne dato boede sammen som ægtefæller, indtil referencen rejste tilbage til Danmark.
Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at referencen til støtte for klagen har anført, at ansøgerens korrekte fødselsdag er i februar 1999, og at tidligere divergerende oplysninger herom skyldtes henholdsvis en administrativ fejl hos myndighederne i Pakistan, og at ansøgeren var nervøs under interviewet med ambassaden i maj 2017.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ambassaden i forbindelse med interviewet i maj 2017 vurderede, at ansøgeren ikke virkede nervøs, og at hun svarede uden at tøve, samt at ansøgeren på ny, under det senere interview i marts 2018, gentog at hun er født i august 1997.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren første gang fik afslag på opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til referencen i november 2017, fordi ægteskabet ikke kunne anerkendes i Danmark, idet ansøgeren var under 18 år. Det understøtter således formodningen for, at der til sagen har været fremlagt dokumentation konstrueret til det formål at få opholdstilladelse i Danmark, da referencen og ansøgeren først efterfølgende har oplyst, at ansøgerens korrekte fødselsdato er i februar 1999, hvorved ansøgeren netop ville være fyldt 18 år i 2017.
Udlændingenævnet finder således, at ansøgeren ikke har afkræftet formodningen for, at dokumenterne er konstrueret med det formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet meddeler hende derfor afslag på ansøgningen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnet vurderer endvidere, at det forhold, at referencen og ansøgeren i oktober 2021 har fået en søn, og at referencen til støtte for klagen har anført, at adskillelsen har store konsekvenser, og at det er en menneskeret at bo sammen i Danmark, ikke kan føre til et andet resultat.
Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er oplyst om forhold, der gør, at referencen ikke kan indrejse i Pakistan for dér at udøve familielivet.”
-
Udlændingenævnets afgørelse af 4. april 2019 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forældre
Dato: 04-04-2019Udlændingenævnet stadfæstede i april 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en honduransk statsborger, under henvisning til ansøgerens voksne herboende datter, der i januar 2018 blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie under henvisning til sin datter i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som efter praksis kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige hensyn i forhold til ansøgerens datter, at det kunne begrunde, at ansøgeren undtagelsesvis skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering af sagen, at ansøgerens datter havde oplyst, at ansøgeren var 67 år, at ansøgeren var pensioneret lærer, at ansøgeren altid havde levet sammen med hende, at ansøgeren tidligere havde boet sammen med hende under hendes ophold i Mexico, at ansøgeren var hendes og hendes børns emotionelle støtte, at ansøgeren var en nøgleperson i pasningen af sit barnebarn, da ansøgerens datter på grund af sit arbejde rejste meget og havde lange arbejdsdage, at hun som ansøgerens eneste datter var ansvarlig for ansøgeren, at hun havde støttet ansøgeren med husly, mad, transport, tøj med videre, og at ansøgeren ikke havde nogen familiemedlemmer, der kunne tage vare på ansøgeren i hjemlandet, og at hun var ansøgerens eneste familiemedlem i første led. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at der ikke herved var oplyst om sådanne forhold, at det kunne begrunde, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det ikke kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse, at ansøgeren skulle passe sit barnebarn på 13 år, da ansøgerens datter på grund af sit arbejde rejste meget og havde lange arbejdsdage. Det forhold, at ansøgerens datter havde oplyst, at ansøgeren altid havde boet sammen med hende, også under sin udstationering til Mexico, at hun var ansvarlig for ansøgeren, herunder støtte til husly, mad med videre, at ansøgeren ikke havde nogen familiemedlemmer, der kunne tage vare på ansøgeren i hjemlandet, og at datteren var ansøgerens eneste familiemedlem i første led, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens datter havde oplyst, at ansøgeren var rask og uden handicap, og at det måtte antages, at ansøgeren kunne tage vare på sig selv, sådan som det måtte antages, at ansøgeren havde gjort hidtil, selvom ansøgeren havde boet sammen med sin datter. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens datter fortsat ville kunne støtte ansøgeren økonomisk, selvom ansøgeren ikke boede sammen med hende. Det forhold, at ansøgerens datter til støtte for klagen havde oplyst, at hun som migrantarbejder var omfattet af FN’s Konvention om Vandrende Arbejdstageres Rettigheder, hvorfor ansøgeren herigennem havde et retskrav på at bo med hende, fandt Udlændingenævnet ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet Danmark ikke havde tiltrådt FN’s Konvention om Vandrende Arbejdstageres Rettigheder. ERH/2019/26. -
Udlændingenævnets afgørelse af 26. oktober 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Forældre
Dato: 26-10-2017Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International og Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en armensk statsborger, der søgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende søn, der havde opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Det var til sagen oplyst, at ansøgeren havde boet med den herboende reference siden 2013, at ansøgeren ikke havde noget familie tilbage i Armenien, at ansøgerens to sønner boede i Danmark med deres familier, at ansøgeren var afhængig af den herboende references pleje, og at ansøgeren var tvunget til at rejse mellem Danmark og Armenien, hvilket havde økonomiske konsekvenser.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der som udgangspunkt ikke meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, når den herboende reference har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på formålet med den herboende references ophold i Danmark, herunder at den herboende reference var meddelt midlertidig opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå sådanne særlige hensyn, der kunne begrunde, at ansøgeren alligevel skulle meddeles opholdstilladelse. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde boet med den herboende reference, siden den herboende reference var blevet skilt i 2013, at ansøgeren ikke havde noget familie tilbage i Armenien, at ansøgerens to sønner boede i Danmark med deres familier, og at den herboende reference til støtte for klagen havde anført, at den herboende reference var afhængig af at have ansøgeren ved sin side, så den herboende reference kunne koncentrere sig om sit job og sine børn. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke var tale om sådanne særlige hensyn, der kunne begrunde, at der skulle meddeles opholdstilladelse til ansøgeren. Det af den herboende reference anførte om, at der var sket helbredsmæssige forandringer hos ansøgeren siden februar 2015, at den herboende reference var meget bekymret for ansøgeren, særligt når ansøgeren var i Armenien, og at ansøgeren var afhængig af den herboende references pleje, fandt Udlændingenævnet heller ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der som udgangspunkt alene kan meddeles opholdstilladelse til en forælder som medfølgende familie, hvis forælderen altid er blevet forsørget af personen, der har opholdstilladelse i Danmark, altid har boet sammen med den pågældende, og hvis forælderen har fulgt den pågældende under tidligere udlandsophold. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at den herboende reference havde haft ophold i Danmark siden februar 2011, at ansøgeren havde oplyst, at ansøgeren havde boet sammen med den herboende reference siden den herboende references skilsmisse i 2013, og at ansøgeren samtidig havde oplyst, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark så meget, som ansøgerens turistvisum tillod. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at den herboende reference havde anført, at ansøgeren var tvunget til at rejse frem og tilbage mellem Armenien og Danmark fire gange om året, hvilket havde økonomiske konsekvenser og påvirkede den herboende references og ansøgerens planlægning af ferie og fritid. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke i sig selv var tilstrækkelige til at danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2017/127.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. marts 2017 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Dato: 07-03-2017Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Nigeria – der var født i Danmark i februar 2015 – som søgte om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til sin herboende fader, der havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til den herboende fader som greencardindehaver. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende fader ikke havde dokumenteret at være i et ansættelsesforhold af mindst et års varighed med en sikret lønindtægt, der mindst skulle udgøre et beløb svarende til kontanthjælpssatsen, og hvor den herboende fader skulle have oppebåret en lønindtægt på mindst en måned. Udlændingenævnet fandt endvidere, at den herboende faders ansættelse i et firma, hvor han var ansat som pakker, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen, idet han ifølge ansættelseskontrakten alene var sikret 15 timer om ugen til en timeløn på 119,90 kr., svarende til cirka 7.200 kr. om måneden. Udlændingenævnet fandt ligeledes, at den herboende fader ikke med sin ansættelse i et andet firma havde sikret en lønindtægt, der mindst udgjorde et beløb svarende til kontanthjælpssatsen, idet det alene fremgik af ansættelsesbeviset, at den herboende fader var ansat i juni 2016 som medhjælper på deltid med et garanteret timeantal på 74 timer over fire uger, og at den månedlige løn udgjorde ca. 9.500 kr. Det forhold, at det fremgik af eIndkomst, at den herboende fader i november 2016 havde ca. 84 løntimer, at han i december 2016 havde ca. 85 løntimer, og at han i januar 2017 havde ca. 75 løntimer, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede, at der ved kravet om, at en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, skulle dokumentere at være i et ansættelsesforhold af minimum et års varighed med en lønindtægt, der mindst skulle udgøre et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen skulle have oppebåret en lønindtægt i minimum en måned, alene kunne medregnes lønindkomst fra ét ansættelsesforhold. Det var derfor ikke muligt at medregne indkomst fra flere ansættelsesforhold til opfyldelse af kravet. Det indgik endvidere i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at den herboende fader og den herboende moder havde opholdstilladelse i Danmark, at ansøgeren var født i Danmark, at den herboende fader havde anført, at ansøgeren var knap to år, at hun ikke kunne adskilles fra den herboende fader og moder, og at Nigeria var styret af Boko Haram og andre lignende terroristgrupper. Udlændingenævnet fandt desuden, at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet dette ikke var forhold, der efter bestemmelsen kunne føre til, at ansøgeren kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem. Udlændingenævnet fandt endelig, at det forhold, at den herboende fader til støtte for klagen havde henvist til FN’s Børnekonvention, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet henviste herved til, at det følger af FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonvention skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen. Udlændingenævnet lagde på den baggrund vægt på, at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at den herboende fader og moder samt ansøgeren ikke kunne indrejse i Nigeria for dér at udøve familielivet. ERH/2017/77.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 2. februar 2016 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv
Dato: 02-02-2016Udlændingenævnet hjemviste i februar 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Indien, der søgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til sin herboende ægtefælle, der havde opholdstilladelse efter greencardordningen. Den herboende ægtefælle arbejdede som Kitchen Trainee hos en restaurationsvirksomhed. Stillingen som Kitchen Trainee var tidsbegrænset til to år, hvorefter der var mulighed for fastansættelse hos restaurationsvirksomheden. På tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse var der under et år tilbage af den tidsbegrænsede ansættelse hos restaurationsvirksomheden.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens ægtefælle til Udlændingenævnet havde indsendt en ny ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at ansættelsen var gældende fra marts 2013, og at der var tale om en fastansættelse. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens ægtefælles arbejdsgiver i et brev og ved telefonisk henvendelse til Udlændingenævnet havde bekræftet, at ansøgerens ægtefælle havde arbejdet under forskellige stillingsbetegnelser i virksomheden, at ansøgerens ægtefælle aktuelt var ansat som Kitchen Trainee, at ansøgerens ægtefælle var fastansat i en tidsubegrænset stilling, og at ansøgerens ægtefælle ville blive ansat som Line Chef, når ansøgerens aktuelle ansættelse som Kitchen Trainee udløb. ERH/2016/7.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 5. november 2015 – Medfølgende familie – Til personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv – Retsgyldigt ægteskab
Dato: 05-11-2015Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til en statsborger fra Pakistan. Ansøgeren og den herboende reference havde indgået ægteskab i Pakistan telefonisk, idet den herboende reference ikke havde været til stede ved ægteskabets indgåelse.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til den herboende reference. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at de grundlæggende betingelser for at anse et ægteskab for gyldigt skal være opfyldt, for at der kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, at dette blandt andet indebærer, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret, og at det efter dansk ret er en betingelse, at begge parter er fysisk til stede ved vielsen. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse til grund, at ansøgeren havde oplyst over for Den Danske Ambassade i Islamabad, Pakistan, at vielsen mellem ansøgeren og den herboende reference var foregået telefonisk, idet den herboende reference befandt sig i enten Norge eller Danmark, og ansøgeren befandt sig i Pakistan. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at både ansøgeren og den herboende reference var til stede under selve bryllupsceremonien, men at det var selve papirarbejdet i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet (Nikkah), som blev ordnet tidligere i håb om at gøre processen for ansøgerens opholdstilladelse hurtigere, fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagens udfald, idet ægteskabet ikke kunne anerkendes efter dansk ret. Det forhold, at ansøgeren ved e-mail til Udlændingenævnet havde indsendt et udateret certifikat underskrevet og stemplet af Secretary Union Council i en angivet by i Pakistan, hvoraf det fremgik, at ægteskabet mellem ansøgeren og den herboende reference blev indgået telefonisk i august 2014 ved Union Council, og at brudegommen ankom til Pakistan med henblik på i juli 2015 at indgå ægteskabet på ny, kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var tale om en ny vielsesattest, som godtgjorde, at ansøgeren og den herboende reference havde indgået et nyt ægteskab, men at certifikatet alene fremstod som en erklæring om, at ansøgeren og den herboende reference skulle have indgået ægteskab på ny. Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke var dokumenteret, at der var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed på fælles bopæl, idet ansøgeren og den herboende reference aldrig havde boet sammen, men havde oplyst at de planlagde at bo sammen. Udlændingenævnet fandt endelig, at det på den baggrund ikke var godtgjort, at der mellem parret var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, der kunne føre til, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. ERH/2015/224.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 23. april 2015 – Erhverv – Medfølgende familie – Forældremyndighed
Dato: 23-04-2015Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til to statsborgere fra Cameroun, der søgte om opholdstilladelse som medfølgende familie til deres herboende søster, der havde opholdstilladelse efter greencardordningen. Den herboende reference var ikke i besiddelse af officiel dokumentation for, at hun havde forældremyndigheden over ansøgerne, eller at hun havde adopteret dem. Vedlagt ansøgningerne var et ”certificate of children keeping” underskrevet i maj 2014 af Mayor of Rural Council, Cameroun, hvoraf det fremgik, at den herboende reference tog sig af ansøgerne. Vedlagt var endvidere en ”parent’s declaration” underskrevet af den herboende references og ansøgernes forældre, hvoraf det fremgik, at den herboende reference var værge for ansøgerne. Den herboende reference havde oplyst, at ansøgerne var som en søn og datter for hende, idet hun altid havde taget sig af dem og betalt for alle deres fornødenheder, herunder uddannelse og mad, samt at den herboende references og ansøgernes forældre var pensionerede og handicappede og derfor ikke var i stand til at tage sig af ansøgerne.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende reference ikke havde dokumenteret at have forældremyndigheden over ansøgerne eller at have adopteret dem, hvorefter den herboende reference ikke kunne anses for at være ansøgernes nærmeste familie. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det alene fremgik af det vedlagte ”certificate of children keeping”, at referencen tog sig af sine søskende, og at den vedlagte ”parent’s declaration” var en ensidig udstedt privat erklæring. Udlændingenævnet fandt herudover, at der ikke forelå sådanne væsentlige hensyn, som talte for at give ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at den herboende references og ansøgernes forældre fortsat opholdte sig i Cameroun, og at de måtte antages fortsat at have forældremyndigheden over ansøgerne. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at den herboende reference til sagen havde oplyst, at ansøgerne boede sammen med den herboende references samlever. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerne ikke sås at være helt uden omsorgspersoner eller i øvrigt uden generel omsorg i Cameroun, ligesom ansøgerne var henholdsvis 14 og 16 år og således havde nået en alder, hvor de ikke kunne antages at have behov for forældre i samme omfang som yngre børn. ERH/2015/123.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet