Udlændingenævnets afgørelse af 9. februar 2015 – Ophævelse af indrejseforbud
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ophævelse af indrejseforbud til en liberisk statsborger, jf. udlændingelovens § 32, stk. 8, 1. pkt. Det fremgik af Udlændingeregistret, at ansøgeren i 1991 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, men at han i 1998 fik inddraget sin opholdstilladelse, og at ansøgeren i 2000 endeligt blev meddelt afslag på asyl af Flygtningenævnet. Ansøgeren blev i 2000, 2004 og 2005 meddelt afslag på opholdstilladelse, og han blev i 2006 udvist efter udlændingelovens § 25 b. Denne afgørelse blev i 2007 stadfæstet. Ansøgeren blev i 2010 udvist ved dom med indrejseforbud i seks år, da han blev idømt et års ubetinget fængsel efter straffelovens § 215, stk. 1 og 2, jf. § 261, stk. 2, og lov om social service § 156, da ansøgeren sammen med moderen til børnene havde unddraget sine tre børn fra kommunens forsorg og holdt dem skjult i Sverige. Ansøgeren udrejste af Danmark i 2011. Ansøgeren anmodede i januar 2013 om ophævelse af sit indrejseforbud, så han kunne indrejse i Danmark, da han skulle deltage i forskellige møder, og da han ønskede at være sammen med sine børn i Danmark. Under sagens behandling blev det oplyst, at ansøgeren havde samvær med sine børn i Danmark.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren var tredjelandsstatsborger, og at han ikke havde dokumenteret, at han var omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 2, stk. 2.
Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens indrejseforbud ikke kunne ophæves, da ansøgeren ikke havde dokumenteret, at han var omfattet af EU-reglerne og derved udlændingelovens § 32, stk. 7.
Udlændingenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren henviste til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og at han havde børn i Danmark, som var anbragt uden for hjemmet, og som han ønskede samvær med, ikke kunne føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet fandt dog på baggrund af oplysningerne om samværet med ansøgerens børn i Danmark, at der var grundlag for at sende sagen til Udlændingestyrelsen som en ny ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 4. FAM/2015/24.
Senest opdateret: 09-02-2015
Udgiver: Udlændingenævnet
Til toppen