Forfalden gæld til det offentlige
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige – Ej årsagssammenhæng mellem oparbejdet gæld og ansøgerens helbred
Dato: 07-07-2016Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en somalisk statsborger, der havde haft opholdstilladelse i Danmark som flygtning siden 2002 i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren blev i 2010 meddelt førtidspension og havde i ansøgningsskemaet oplyst, at han havde forfalden gæld til det offentlige, og at der ikke var givet henstand med betaling af gælden. Størrelsen af gælden var ikke angivet i ansøgningsskemaet. Det fremgik af oplysningerne fra SKAT, at SKAT havde registreret en gæld på 338.440 kr. som vedrørte beboerindskudslån, bøde til politi, erstatning med en kommune som fordringshaver, kontanthjælp, medielicens, diverse opkrævningsrenter, parkeringsafgift, sagsomkostninger, uberettiget modtagelse af dagpenge, underholdsbidrag samt grøn ejerafgift. Det fremgik af oplysningerne fra Udbetaling Danmark, at ansøgeren på tidspunktet for udtalelsen skyldte 161.160 kr. i børnebidrag, at denne fordring lå til inddrivelse hos SKAT, og at der ikke var givet henstand. Det fremgik endvidere af oplysningerne fra kommunen, at ansøgeren skyldte 5.019 kr. til kommunen for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service og 19.370 kr. for boligindskudslån, samt at der ikke var givet henstand med betalingen.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark da han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ifølge oplysninger fra SKAT, Udbetaling Danmark og ansøgerens kommune havde forfalden gæld til det offentlige, og at dele af gælden var omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde gæld til det offentlige for beboerindskudslån, kontanthjælp samt børnebidrag. Udlændingenævnet lagde desuden vægt på ansøgerens egne oplysninger og de indkomne oplysninger fra kommunen og Udbetaling Danmark, hvoraf det fremgik, at der ikke var givet henstand. Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for dispensation efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering heraf, at ansøgerens læge havde oplyst, at ansøgeren var diagnosticeret med post traumatisk belastningsreaktion, paranoid psykose, angsttilstand og personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, at ansøgeren gennem de seneste fem år havde fået psykofarmaka, at han isolerede sig, at han var paranoid, tolkende i forhold til personer omkring sig, og at han ikke havde nogen resterhvervsevne. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det ikke til sagen var oplyst eller dokumenteret, at ansøgerens helbredsmæssige situation havde årsagssammenhæng med ansøgerens oparbejdede gæld. Udlændingenævnet fandt således, at ansøgerens psykiske tilstand ikke forhindrede ansøgeren i at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, og dermed havde en afgørende betydning for oparbejdelsen af ansøgerens gæld. Det forhold, at det til sagen var oplyst, at ansøgeren ikke havde mulighed for at afdrage på gammel gæld, da han var førtidspensionist og fremadrettet måtte leve af sin pension, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgerens helbredsmæssige situation havde årsagssammenhæng med ansøgerens oparbejdede gæld. Udlændingenævnet fandt yderligere, at ansøgeren ikke havde vist vilje til integration, idet der ikke til sagen var indsendt dokumentation herfor. Det indgik i Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen var oplyst, at ansøgerens psykiske tilstand påvirkede sprogindlæringsevnen, at ansøgerens alvorlige psykiske problemer ikke gav mulighed for, at ansøgeren kunne lære dansk på en tilstrækkelig måde, at ansøgeren ikke kunne føre en samtale i et enkelt sprog, at ansøgerens funktionsnedsættelse var af en sådan karakter, at ansøgeren ikke havde mulighed for at deltage i danskundervisning eller tage en statsborgerskabsprøve, samt at ansøgeren ikke havde mulighed for at integrere sig, da det krævede, at ansøgeren talte det danske sprog. Udlændingenævnet fandt endelig, at disse forhold ikke i sig selv kunne føre til, at bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, om ikke at have forfalden gæld til det offentlige kunne fraviges, og henviste i den forbindelse til, at en ansøgers vilje til integration ikke alene afgøres af en ansøgers evne til at tale det danske sprog og interagere med andre. FAM/2016/69.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 7. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige
Dato: 07-12-2015Udlændingenævnet hjemviste i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Pakistan. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, da han på Udlændingestyrelsens afgørelsestidspunkt havde gæld til en kommune på 20.852 kr. for et indskudslån, som han afdrog 400 kr. på pr. måned med start den 1. august 2015.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at kommunen ved brev fra november 2015 havde oplyst, at ansøgeren havde modtaget et indskudslån på 20.852 kr., at han i juli 2015 havde ønsket en frivillig afdragsordning på 400. kr. pr. måned, og at gælden først var forfalden til betaling i oktober 2019. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at gæld først er forfalden, når det tidspunkt, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden eller dele heraf, er overskredet, jf. bemærkningerne til udlændingelovens § 11, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 188 fremsat den 26. marts 2010, pkt. 4.2.1.3. FAM/2015/211.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige
Dato: 16-11-2015Udlændingenævnet omgjorde i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdtilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Myanmar (Burma). Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at ha-ve forfalden gæld til det offentlige.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at SKAT og ansøgerens bopælskommune havde oplyst, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse alene havde et udestående på 250 kr. til det offentlige, som ifølge kommunen var et rykkergebyr i forbindelse med, at ansøgeren først i marts 2015 havde betalt for en daginstitutionsplads for januar måned 2015. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgerens skyldige beløb på 250 kr. henset til beløbets størrelse og karakter ikke kunne sidestilles med gæld for en daginstitutionsplads eller for at være en skat eller en afgift. FAM/2015/208.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 12. maj 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige
Dato: 12-05-2015Udlændingenævnet hjemviste i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdtilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, til en statsborger fra Irak. Udlændingestyrelsen havde meddelt ansøgeren afslag, idet han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige, da han på styrelsens afgørelsestidspunkt havde gæld til SKAT på 622,05 kr.
Udlændingenævnet fandt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet ikke fandt, at ansøgeren burde meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at han ikke opfyldte kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at SKAT ved telefonisk henvendelse i april 2015 havde oplyst til Udlændingenævnet, at ansøgeren ikke længere havde nogen gæld, og at han som følge af rentetilskrivninger nu blot skyldte 19 øre. FAM/2015/91.
-
Udlændingenævnets afgørelse af 6. september 2013 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Forfalden gæld til det offentlige
Dato: 06-09-2013Udlændingenævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark til en statsborger fra Iran. Ansøgeren var meddelt opholdstilladelse i Danmark i november 2001 som ægtefællesammenført. Ansøgeren indgav i august 2012 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og oplyste i den forbindelse at have gæld til det offentlige på 12.000 kr. I slutningen af august 2013 udgjorde gælden 2.184 kr., og ansøgeren havde en afdragsordningen, hvorefter ansøgeren hver måned afdrog på gælden med 1.000 kr.
Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren efter det oplyste havde gæld til det offentlige, og at det forhold, at ansøgeren havde en afdragsordningen ikke kunne føre til et andet resultat, idet ansøgeren ikke herved var meddelt henstand, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4. FAM/2013/83.
Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet