Kriminalitet

  • Udlændingenævnets afgørelse af 16. november 2016 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 16-11-2016

    Udlændingenævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en ukrainsk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 b, jf. § 11, stk. 3, idet ansøgeren i januar 2014 havde vedtaget en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af den dagældende udlændingelovs § 59, stk. 2, jf. straffelovens § 23, om medvirken til ulovligt arbejde.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, da hun var straffet for overtrædelse af den dagældende udlændingelovs § 59, stk. 2, jf. straffelovens § 23, inden for de seneste 10 år. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i januar 2014 havde vedtaget en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af den dagældende udlændingelovs § 59, stk. 2 (ulovligt arbejde), jf. straffelovens § 23, om medvirken til ulovligt arbejde. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at det følger af straffelovens § 23, at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at uagtet at ansøgeren ikke selv havde udført ulovligt arbejde, men alene havde medvirket hertil, var ansøgeren omfattet af udlændingelovens § 11 b, og udlændingelovens dagældende § 59, stk. 2, om ulovligt arbejde. Det forhold, at ansøgeren var straffet med en bøde på 2.000 kr., fandt Udlændingenævnet endvidere ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 324 af 18. maj 2005 (lovforslag nr. L 149, fremsat den 15. december 2004, pkt. 2), der indførte bestemmelsen i udlændingelovens § 11 b, at ”straf for ulovligt arbejde i alle tilfælde bør medføre en reel karenstid med hensyn til muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder, uanset om det ulovlige arbejde er straffet med bøde eller frihedsstraf.” Udlændingenævnet fandt desuden, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren havde været bosat i Danmark i knap seks år, at hun var selvforsørgende, fuldtidsansat og efter det oplyste meget velintegreret, samt at ansøgeren havde deltaget i Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 6,5. ERH/2016/86.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 30. juni 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 30-06-2015

    Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 1, idet ansøgeren i marts 2008 af Retten i Roskilde var blevet idømt ubetinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, og at han var blevet løsladt fra afsoning af straffen i november 2009.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse henset til, at han ved Retten i Roskildes dom fra marts 2008 var blevet idømt ubetinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, og at han blev løsladt fra afsoning i november 2009. Ansøgeren var således omfattet af en karensperiode på otte år fra tidspunktet for løsladelsen, jf. bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 1, og ville således ikke i tiden frem til november 2017 kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgeren havde indsendt en straffeattest uden tilførsler, kunne i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering i sagen, idet det fremgik af straffeattesten, at afgørelser truffet inden for de sidste fem år alene var medtaget, hvis ikke der var forløbet fem år fra den endelige løsladelse. FAM/2015/139.

  • Udlændingenævnets afgørelse af 13. august 2014 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Kriminalitet – Karensperiode

    Dato: 13-08-2014

    Udlændingenævnet stadfæstede i august 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 2, til en statsborger fra Iran. Ansøgeren var i 2005 meddelt opholdstilladelse i Danmark som kvoteflygtning. Den pågældende blev ved dom afsagt af Østre Landsret i april 2011 idømt en delvis betinget dom på et år og tre måneders fængsel, hvoraf ni måneder blev gjort betinget. Den pågældende var blevet løsladt i april 2012.

    Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at ansøgeren ved Østre Landsrets dom i april 2011 var blevet idømt fængsel i et år og tre måneder, hvoraf ni måneder var betinget, og at han var blevet løsladt i april 2012. Ansøgeren fandtes således omfattet af udlændingelovens karensperiode på 12 år fra tidspunktet for løsladelsen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, jf. § 11 a, stk. 2, nr. 2, og ville således ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før april 2024. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens dom var endelig, og at han var blevet meddelt afslag på anke til Højesteret. Ansøgerens henvisning til sin baggrund, sin uddannelse i Danmark, sit arbejde i Danmark, sine fremtidsmuligheder i Danmark, og det forhold, at han følte sig uskyldigt dømt, samt at han havde fået en psykisk sygdom, kunne ikke føre til en ændret vurdering. FAM/2014/221.

Senest opdateret: 06-08-2018
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen