Udlændingenævnets afgørelse af 6. juni 2018 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Unge mellem 18 og 19 år – Uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse
Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for unge mellem 18 og 19 år, idet han ikke havde været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse fra afslutningen af folkeskolen og frem til det tidspunkt, hvor han havde indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren i juni 2015 havde afsluttet sin 9. klasse, at han herefter og indtil oktober 2015 havde læst på HTX, at han herefter havde skiftet studie, og at han i perioden fra oktober 2015 til juni 2016 havde læst på Lyngby Gymnasium, at han i august 2016 igen havde skiftet studie og var påbegyndt en HF uddannelse, men at han i november 2016 var blevet bortvist fra sin HF uddannelse, og først i januar 2017 var påbegyndt at læse enkeltfag på VUC. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at ansøgeren i november 2016 havde afbrudt sit studieforløb, idet der ved skiftet fra HF til VUC ikke var tale om et forudgående tilrettelagt studieskift med en naturlig overgangsperiode, uanset at han indenfor en uge efter, at han var blevet bortvist fra HF, havde kontaktet VUC med henblik på en ny studieopstart. Udlændingenævnet fandt endvidere, at det til støtte for klagen anførte om, at ansøgeren ikke havde forstået grunden for sin bortvisning, og at årsagen til bortvisningen muligvis skyldtes, at han var blevet forvekslet med en anden, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at en uddannelsesinstitutions afgørelse om bortvisning og en eventuel klage herover falder uden for Udlændingenævnets myndighedskompetence. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at ansøgeren ikke sås at have klaget over sin bortvisning fra sin HF uddannelse. Udlændingenævnet fandt desuden, at ansøgeren i den mellemliggende periode ikke havde opfyldt kravet om i stedet at have været i fuldtidsbeskæftigelse, idet det ved opslag i det elektroniske indkomstregister eIndkomst fremgik, at ansøgeren ikke havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse med minimum 120 timer om måneden. Udlændingenævnet fandt herudover, at ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst to år og seks måneder inden for de seneste tre år forud for Udlændingenævnets afgørelse, idet ansøgeren efter sine egne oplysninger alene havde været deltidsbeskæftiget i sin fritid ved siden af sine studier. Udlændingenævnet fandt endelig, at der til sagen ikke var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 16, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Udlændingenævnet lagde herved vægt på ansøgerens egne oplysninger i ansøgningsskemaet om, at han ikke havde et handicap, der forhindrede ham i at opfylde en eller flere af betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. FAM/2018/69.
Senest opdateret: 06-06-2018
Udgiver: Udlændingenævnet