Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en mandlig statsborger fra Pakistan. 

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren indgav i november 2023 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin ægtefælle, som var fransk statsborger, og som var født og opvokset i Danmark. Ansøgeren var født i 1998, mens værten var født i 2001. 

I forbindelse med ansøgningen om visum oplyste ansøgeren, at han havde kontaktet referencen via Facebook i maj 2022, at de havde aftalt at blive gift i juni 2022, og at de mødte hinanden personligt første gang i marts 2023 i én time. Parret indgik ægteskab i Pakistan i juli 2023. 

Følgende fremgik bl.a. af Udlændingestyrelsens afgørelse:

”Du kan ikke få visum på baggrund af dit ægteskab med den franske statsborger.

[…]

Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå indrejse til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.

Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod den offentlige orden.

[…]

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at:

- du og [referencen] besluttede jer for at blive gift efter meget kort kontakt på under en måned over Facebook og allerede inden I havde mødt hinanden personligt,

- du og [referencens] første personlige møde, efter at I havde besluttet jer for at blive gift, var af en varighed af kun én time, trods det forhold, at [referencen] opholdt sig i Pakistan i perioden fra […] marts 2023 til […] april 2023,

- du og [referencen] indgik ægteskab anden gang hun kom til Pakistan og maksimalt 11 dage efter jeres andet personlige møde,

- du og [referencen] sammenlagt har mødt hinanden personligt i makimalt 61 dage, i forbindelse med indgåelsen af jeres ægteskab i Pakistan,

- du og [referencen] alene har boet sammen som ægtefæller i maksimalt en måned efter indgåelsen af jeres ægteskab, og at I derved hverken før eller efter indgåelsen af jeres ægteskab har levet sammen som ægtefæller på fælles bopæl i en længere periode.

Vi har vurderet, at I ikke på den korte tid, I personligt har mødt hinanden forud for ægteskabets indgåelse, kan have etableret et sædvanligt kendskab til og om hinanden i kraft af en fast kæresterelation forud for ægteskabets indgåelse.

Vi kan ud fra ovenstående oplysninger ikke lægge dit ægteskab til grund for udstedelse af visum.

Vi har desuden vurderet, at et afslag på din visumansøgning ikke er i strid med proportionalitetsprincippet i henhold til EU-reglerne, herunder i forhold til hvilke samfundsmæssige interesser, der skal beskyttes samt den grundlæggende ret til ophold, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27. På den baggrund har vi vurderet, at du ikke har ret til at få visum efter EU-reglerne.

Da vi har vurderet, at du ikke kan få visum efter EU-reglerne, har vi behandlet din ansøgning efter de almindelige visumregler og vores nationale visumpraksis.

[…]

Vi vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med dit ægteskab med [referencen] er at opnå adgang til Schengenlandene, og at dit ægteskab derfor må anses for at være indgået proforma.

Vi vurderer derfor, at der er grund til at antage, at du vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden.

I vores vurdering har vi lagt vægt på ovennævnte oplysninger.

Du kan derfor ikke opnå Schengenvisum til Danmark på baggrund af dit ægteskab.

Vi har desuden vurderet, at der i din sag ikke er humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser, der taler for, at du – uanset det ovenstående – kan få visum til Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 20, stk. 1.

[…]”


Udlændingenævnets afgørelse:

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 21. december 2023 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Udlændingestyrelsen, idet Udlændingenævnet finder, at [ansøgeren] hverken kan få Schengenvisum til Danmark på baggrund af EU-reglerne eller på baggrund at de nationale visumregler. 

I vurderingen af [parrets] ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at beslutningen om ægteskab blev truffet forud for det første personlige møde mellem [ansøgeren] og [referencen], og at [parret] indgik ægteskab efter kun maksimalt 11-12 dages personligt bekendtskab.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til [ansøgeren], jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.

Det forhold, at [parret] efter det oplyste har korresponderet via sociale medier og telefon forud for [deres] første møde i Pakistan, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til andet resultat, da dette ikke i sig selv afkræfter formodningen for proforma, idet [parret] ikke på grundlag heraf kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab. 

Det til støtte for klagen anførte om, at [referencen] og [ansøgeren] havde kendt hinanden i 10 måneder før [de] besluttede [sig] for at mødes første gang, og at [referencen] først efter [sit] besøg hos [ansøgeren] i Pakistan besluttede [sig] for at ville giftes med ham, kan ikke føre til en ændret vurdering. 

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

VAU/2024/48

Til toppen