Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Gambia, som havde søgt om Schengenvisum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende æg-tefælle. 

Sagens faktiske omstændigheder:

Ansøgeren havde fremsendt en vielsesattest, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og referencen blev gift ulti-mo marts 2019 i Gambia. Ansøger havde endvidere fremlagt kopi af referencens pas, hvoraf det fremgik, at referencen indrejste i Gambia i marts 2019 og udrejste i april 2019, og at hun således var tilstede i forbindel-se med ægteskabets indgåelse i marts 2019. Ansøger gjorde gældende, at ægteskabet med referencen var omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed under henvisning til referencens polske statsborgerskab.

Til støtte for klagen havde ansøgeren blandt andet anført, at referencen og ansøgeren havde kendt hinanden i 5 år forud for ægteskabets indgåelse, at de efter at de mødte hinanden første gang i 2014 havde rejst på ferie sammen flere gange i perioden fra 2016-2018, at de i hele perioden havde daglig telefonisk kontakt med hinanden, og at ansøgeren var selvstændig erhvervsdrivende i Gambia. 

Udlændingenævnets afgørelse: 

”Udlændingenævnet finder, at der er bestemte grunde til at antage, at ansøgers og referencens ægteskab må anses for at være et proformaægteskab, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse eller et længerevarende ophold i de øvrige Schengenlande eller Danmark til ansøger, og at hensynet til den offentlige orden eller indre sikkerhed derfor taler imod at meddele ansøger visum, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, nr. vi, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 7.

Udlændingenævnet skal henvise til, at der efter praksis ikke gives Schengenvisum med henblik på besøg hos den herboende ægtefælle, uanset hvilket land ansøgeren kommer fra, såfremt det indgåede ægteskab vurderes at være proforma.

I vurderingen af ansøgers og referencens ægteskab har Udlændingenævnet lagt vægt på, at de indgik æg-teskab efter kort personligt kendskab, idet referencen besøgte ansøgeren i Gambia i marts 2019 og de ind-gik ægteskab marts 2019, hvor referencen udrejste igen i april 2019.

Det forhold, at parret skulle have mødt hinanden i 2014, kan ikke føre til en ændret vurdering, da dette ikke er dokumenteret.

Udlændingenævnet finder på den baggrund, at ansøger og referencen har indgået ægteskab efter et meget kortvarigt personligt bekendtskab, og at de derfor ikke kan anses for at have opnået et sådant sædvanligt og personligt kendskab til hinanden, som almindeligvis må forventes forud for indgåelsen af et ægteskab.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der i vurderingen af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være et proformaægteskab, bl.a. lægges vægt på, hvorvidt parret har mødt hinanden flere gange og igennem længere tid forinden ægteskabets indgåelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, eksempelvis via internettet i længere tid, hvis de alene har haft et be-grænset personligt kendskab til hinanden forinden ægteskabets indgåelse.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøger i forbindelse med visumansøgningen i november 2018 har oplyst bl.a., at referencen var hans kæreste, at de blev kærester inden hans ansøgning om visum i september, at de ønskede at blive gift i Danmark, og at han efter visumbesøget vil søge familiesammenfø-ring og bosætte sig i Danmark samt åbne sit eget rejsebureau.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved ansøgningens indgivelse i september 2018 havde en kæreste med på ambassaden, samt at han og referencen angiveligt indgik ægteskab, efter at han havde fået afslag på visum til Danmark 2 gange, hvor referencen var angivet som henholdsvis hans ven og kæreste.

Udlændingenævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at der er 24 års aldersforskel mellem ansøgeren og referencen.

Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at aldersforskellen ikke i sig selv er udslagsgivende, men indgår som et delelement i en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt ægteskabet må anses for at være indgå-et med det af gørende formål at opnå en opholdstilladelse til ansøger.

Det kan ligeledes ikke føre til en anden vurdering, at referencen har besøgt ansøger i Gambia flere gange efter de indgik ægteskab i marts 2019, idet der er tale om efterfølgende omstændigheder, og at det afgø-rende for vurderingen er, at parret alene har haft et kortvarigt personligt kendskab til hinanden, inden de indgik ægteskab.

Udlændingenævnet finder således efter en samlet vurdering, at der er grundlag for at antage, at ægteskabet mellem ansøgeren og referencen er indgået med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse i Dan-mark til ansøgeren. Af samme grund finder Udlændingenævnet, at ansøgeren og referencen ikke kan anses for at have etableret et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark omfattet af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8.

Det forhold, at ansøgeren har fremlagt dokumentation for referencens tilstedeværelse i Gambia på vielses-tidspunktet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet dette ikke afkræfter formodningen om, at det afgøren-de formål med ægteskabets indgåelse er, at ansøger kan opnå opholdstilladelse eller længerevarende op-hold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at uanset om det måtte lægges til grund, at de har indgået et retsgyldigt ægteskab, vurderer nævnet, at der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med deres ægteskab er, at ansøgeren kan få Schengenvisum, og på denne baggrund opnå indrejse til Schengenlandene, og da deres ægteskab må anses for at være indgået proforma, er der grunde til at anta-ge, at ansøger vil udgøre en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller mod Schengenlandenes internationale interesser.

Udlændingenævnet finder på denne baggrund, at ansøger ikke efter EU-opholdsdirektivet kan anses som "familiemedlem" til en unionsborger, jf. EU-opholdsdirektivet artikel 2, og EU­opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, da deres ægteskab må anses for at være indgået proforma. Udlændingenævnet finder derfor på den baggrund, at ansøger ikke kan få behandlet sin ansøgning om Schengenvisum efter EU-reglerne, og at Udlændingestyrelsen med rette tillige vurderede ansøgningen efter de almindelige regler om Schengenvi-sum til Danmark.

Udlændingenævnet finder endelig, at hensyn af humanitær karakter, hensyn til nationale interesser eller in-ternationale forpligtelser ikke taler for, at der i sagen meddeles et nationalt begrænset visum, idet en situati-on vedrørende en formodning om proformaægteskab ikke ses oplistet som en situation, hvorved der, trods det oplyste, kan udstedes et nationalt begrænset, jf. visumvisumbekendtgørelsens § 20, stk. 1. 

Udlændingenævnet stadfæster således Udlændingestyrelsens afgørelse.”

VAU/2022/90

Til toppen