Udlændingenævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2012 om afslag på opholdstilladelse på baggrund af en herboende fader til en statsborger fra Makedonien. Ansøgerens fader var født i september 1967 i Makedonien og var statsborger i Makedonien. Faderen blev i januar 2001 meddelt opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført. Han var registreret indrejst i Danmark i januar 2001, og han blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i november 2005. Ansøgeren var født i april 1994 i Makedonien, hvor han var statsborger. Ansøgeren indrejste i Danmark i oktober 2007, hvor han første gang indgav en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til sin fader. Ansøgeren blev meddelt processuelt ophold i Danmark i november 2007, hvorefter han i januar 2008 og igen i april 2008 blev meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvilke afgørelser blev stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i oktober 2008. Ansøgeren blev i september 2009 og i februar 2011 atter meddelt afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgeren indgav i april 2012 til Udlændingestyrelsen på ny ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende fader, hvor det blev anført blandt andet, at ansøgerens moder ikke opholdt sig i Makedonien og derfor ikke kunne drage omsorg for ansøgeren, at ansøgerens fader agtede at forsørge ansøgeren i Danmark, og at det ville være i strid med ansøgeren tarv og dermed Danmarks internationale forpligtelser såfremt ansøgeren henvistes til at tage ophold i Makedonien.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., idet der ikke sås at foreligge en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og dennes fader, der lå udover, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Udlændingenævnet fandt endvidere ikke, at et afslag på opholdstilladelse til ansøgeren udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var født og opvokset i Makedonien, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet var knap 18 år gammel, og at der ikke var oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgerens fader, der var statsborger i Makedonien, kunne indrejse i Makedonien for dér at udøve familielivet med ansøgeren. Udlændingenævnet fandt, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering i sagen, at ansøgeren efter det oplyste havde boet hos sin fader i Danmark siden 2007, og lagde herved vægt på, at det fremgik af ansøgerens pas, at han i perioder havde været udrejst til flere forskellige lande på Balkan i perioden fra 2008 til 2012, herunder opholdt sig i sit eget hjemland Makedonien, hvorfor Udlændingenævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark. Uanset om det måtte lægges til grund, at ansøgeren i perioden havde haft et længerevarende ophold i Danmark, kunne ansøgeren ikke antages at have haft en berettiget forventning om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et sådant ulovligt ophold, da ansøgeren i så fald skulle have boet hos sin fader uden opholdsgrundlag i hele perioden, ligesom ansøgeren på afgørelsestidspunktet var 19 år gammel og myndig og måtte antages at kunne tage vare på sig selv. FAM/2013/121.

Senest opdateret: 07-08-2013
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen