Udlændingenævnets afgørelse af 15. juni 2021 – Børnesammenføring – Grundlæggende betingelser - Forældremyndighed
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren er født i juni 2011 i Sverige og er irakisk statsborger. Ansøgeren boede i Sverige med sin mor indtil august 2017, hvor hun indrejste med sin mor i Danmark. I december 2019 søgte hun om familiesammenføring med sin herboende far. Det var i ansøgningen oplyst, at ansøgeren boede sammen med sin mor på et asylcenter på Sjælland i hverdagene, at hun havde regelmæssigt samvær med sin far, der var bosiddende i Østjylland i weekenden, og at hendes forældre havde delt forældremyndighed over hende. Under sagen blev det endvidere oplyst, at ansøgerens forældre ikke havde været gift. Faren, der også er irakisk statsborger, fik i maj 2004 opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark. I juli 2020 gav Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på familiesammenføring med sin herboende far, idet han ikke havde dokumenteret, at have del i eller den fulde forældremyndighed over ansøgeren, og idet der ikke var oplyst om særlige grunde til, at ansøgeren alligevel skulle have opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens far er indehaver af forældremyndigheden over ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at ansøgerens forældre ikke kan dokumentere at have fælles forældremyndighed, da de aldrig har indgået et retsgyldigt ægteskab, og at den fulde forældre myndighed som følge heraf tilfaldt ansøgerens mor ved fødslen.
Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at det til sagen endvidere er oplyst, at ansøgerens far ikke har mulighed for at blive registreret som forældremyndighedsindehaver over ansøger, idet ansøgeren ikke har et dansk CPR-nummer og ikke kan få et, da hun ikke har opholdstilladelse i Danmark, og at ansøgers far ligeledes ikke kunne registreres som forældremyndighedsindehaver over ansøgeren i Sverige, hvor hun er født, da hun ikke har et svensk CPR-nummer.
Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et andet udfald af sagen, da ansøgerens far fortsat ikke har dokumenteret, at han aktuelt har del i forældremyndigheden over ansøgeren.
Det forhold, at ansøgerens forældre uofficielt har delt forældremyndigheden mellem sig, at ansøgerens far ifølge det oplyste har regelmæssigt samvær med ansøgeren, og at ansøgerens forældre valgte at få foretaget en dna-test, så myndighederne ville anerkende ansøgerens faderskab til ansøgeren, finder Udlændingenævnet, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet det fortsat ikke kan lægges til grund, ansøgerens far er indehaver af forældremyndigheden over ansøgeren.
Udlændingenævnet finder, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for, at ansøgeren skal have opholdstilladelse i Danmark under henvisning til samværet med sin far.
Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Sverige, hvor hun har gået i skole og taler sproget, og hvor hun har boet sammen med sin mor, indtil de indrejste i Danmark i august 2017, at ansøgerens mor altid har været hendes primære omsorgsgiver, og at ansøgerens mor ikke har en opholdstilladelse i Danmark, hvorfor ansøgeren ikke vil være uden omsorgspersoner, når hun skal udrejse af Danmark og tage ophold i hjemlandet Irak.
Det anførte om, at ansøgeren har tilknytning til Danmark, idet hun har sin far og hele sin fars familie i Danmark, som hun er stærkt knyttet til, ligesom ansøgeren ikke kan tale arabisk og ingen tilknytning har til Irak, kan på baggrund af det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering.
Udlændingenævnet finder samtidig, at det ikke er dokumenteret, at ansøgerens far har udøvet samvær med ansøger i et sådant omfang, at ansøger kan meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund heraf. Der henvises i denne forbindelse til udlændingelovens § 40, stk. 1.
Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der alene er fremlagt begrænset dokumentation for det udøvede samvær, idet der til støtte for klagen er fremsendt oplysninger fra Dansk Røde Kors, hvoraf det fremgår, at ansøgeren og hendes mor har ønsket at få bevilget billetter én weekend pr. måned i december og januar 2019, at ansøgerens far også kommer og besøger ansøgeren, og at hun derfor kun har brug for at få bevilget transport til én weekend pr. måned, samt at der løbende over hele perioden fra november 2019, hvor ansøgeren og hendes mor blev indkvarteret på et asylcenter på Sjælland, og frem til november 2020 har været samvær med ansøgerens far, der er bosiddende i en by i Østjylland.
Udlændingenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at der hverken foreligger oplysninger om eller dokumentation for det nærmere omfang af det udøvede samvær, herunder f.eks. i form af dokumentation for transport til farens bopæl, ligesom partsrepræsentanten ikke har besvaret Udlændingenævnets anmodninger herom.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke kan udledes af de pågældende oplysninger fra Dansk Røde Kors, om ansøgeren faktisk har opholdt sig hos sin far, hvornår hun er ankommet, eller hvornår hun er rejst hjem igen, herunder om der har været samvær med overnatning, ligesom det ikke kan udledes, om ansøgerens far faktisk har besøgt ansøger.
Det kan således ikke føre til en ændret vurdering, at partsrepræsentanten og Dansk Røde Kors samstemmende har oplyst, at ansøgeren siden sin indrejse i Danmark i 2017 har haft samvær med sin far gennemsnitligt hver anden weekend samt i forbindelse med skoleferier i et større omfang, at de i øvrigt har haft daglig telefonisk kontakt, og at ansøgerens far bidrager økonomisk til ansøgerens opvækst, idet dette i sig selv ikke dokumenterer, at der reelt er udøvet et samvær, herunder omfanget heraf.
Udlændingenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren blev født i juni 2011, og at ansøgerens far først søgte om opholdstilladelse til ansøgeren 8 år og 5 måneder senere i december 2019. Ansøgerens far har således ikke søgt om familiesammenføring med ansøger umiddelbart efter, hun blev født.
Det forhold, at ansøgerens far tidligere har søgt om opholdstilladelse til ansøgeren, og at Udlændingestyrelsen i november 2012 afviste at behandle denne ansøgning, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgerens far ikke straks fulgte dette op med en ny oplyst ansøgning.
Udlændingenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at der har været udøvet et fast, regelmæssigt og kontinuerligt samvær i et sådant omfang, at der under henvisning hertil foreligger sådanne ganske særlige grunde, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse under henvisning hertil, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Der kan endvidere ikke meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, med henblik på at etablere eller udvide et samvær.
Udlændingenævnet finder endelig på baggrund af det ovenstående, at der ikke er oplyst om væsentlige hindringer for, at ansøgerens far kan udøve familielivet med ansøgeren via besøgsophold i Irak, ligesom ansøgerens far må antages at kunne fortsætte med at bidrage til forsørgelsen af ansøgeren fra Danmark.
Udlændingenævnet skal i denne forbindelse henvise til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, hvor de vil indrejse og tage ophold for at udøve deres familieliv.
Udlændingenævnet finder endelig, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet finder således ud fra en samlet vurdering, at det ikke kan anses for at være uforholdsmæssigt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om retten til familieliv, at meddele ansøger afslag på opholdstilladelse. Udlændingenævnet finder i relation hertil, at FN's Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8.
Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” FAM/2021/05