Transport og kørsel

Transport og kørsel

Der ydes dagsvederlag for transporttid, hvis der er mere end 12 kilometer fra tolkens adresse til tolkestedet.

Transportvederlaget beregnes efter en zonemodel. Tolken får et dagsvederlag, som fastsættes ud fra antallet af zoner mellem tolkens hjemmezone og den zone, hvor tolkeopgaven udføres.

Zoner

Vederlag

Hjemmezone

270 kr.

Hjemmezone + 1 zone

540 kr.

Hjemmezone + 2 zoner

1.250 kr.

Hjemmezone + 3 zoner

1.550 kr.

Hjemmezone + 4 zoner

1.950 kr.

Hvis en tolk udfører flere tolkeopgaver samme dag inden for hjemmezonen, udbetales ét transportvederlag svarende til hjemmezonen.

Hvis tolken samme dag udfører opgaver både i hjemmezonen og i andre zoner, vil tolken modtage ét vederlag svarende til hjemmezone + vederlag for den zone, som ligger længst fra hjemmezonen. Hvis tolken fx udfører opgaver i hjemmezonen og i en zone tre zoner væk, udbetales ét vederlag svarende til hjemmezone + 3 zoner.

Zonerne er geografisk opdelt efter de fem danske regioner:

  1. Zone A (Region Hovedstaden)
  2. Zone B (Region Sjælland)
  3. Zone C (Region Syddanmark)
  4. Zone D (Region Midtjylland)
  5. Zone E (Region Nordjylland) 

Transportvederlaget beregnes alene ud fra tolkens hjemmezone og de zoner, hvor opgaverne udføres. Den konkrete rute har ingen betydning for beregningen.

Der udbetales ikke særskilt kilometergodtgørelse. Eventuelle skattemæssige forhold vedrørende transport er et anliggende mellem tolken og SKAT. 

 

Senest opdateret: 06-10-2026
Udgiver: Udlændingenævnet