Justering af praksis i sager om afvisning af indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn
Udlændingenævnet har den 14. maj 2020 besluttet at præcisere sin praksis, således at en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen (EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15) foretages i alle sager om afvisning truffet efter udlændingelovens § 9, stk. 25, samt § 9 c, stk. 6, hvor dommen er påberåbt, eller hvor sagen indeholder oplysninger, som giver anledning til at foretage en sådan vurdering.
Udlændingenævnet har ikke hidtil foretaget en udtrykkelig vurdering af, om der mellem tredjelandsforælderen og det danske barn består et kvalificeret afhængighedsforhold i henhold til kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen, når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 25, samt § 9 c, stk. 6.
Chavez-Vilchez-dommen vedrører fortolkningen af TEUF art. 20 i de særlige tilfælde, hvor en tredjelandsforælder til et mindreårigt unionsborgerbarn undtagelsesvist og under særlige omstændigheder kan opnå en afledt opholdsret. Adgangen til familiesammenføring på baggrund af Chavez-Vilchez-dommen er bl.a. betinget af, at der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og tredjelandsforælderen. Det afgørende i denne vurdering er, om afhængighedsforholdet er af en sådan karakter, at det danske barn reelt vil være nødt til at forlade EU, såfremt tredjelandsforælderen får afslag på ophold i Danmark.
Såfremt der måtte blive forelagt sager for Udlændingenævnet, hvor der foreligger oplysninger i sagen, som kunne give anledning til at foretage en vurdering på baggrund af Chavez-Vilchez, og Udlændingestyrelsen som førsteinstans ikke har taget stilling hertil, vil Udlændingenævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet vil endvidere undersøge, om der er allerede afgjorte sager, som skal genoptages som følge af den ændrede praksis. Undersøgelsen vil vedrøre sager, der er afgjort efter Zambrano-dommen, der blev afsagt af EU-Domstolen den 8. marts 2011.
Der vil være tale om afgørelser, som det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Justitsministeriet eller Udlændingenævnet har stadfæstet, hvor tredjelandsforælderen til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, har fået afvist sin ansøgning om familiesammenføring indgivet under henvisning til en dansk statsborger, jf. udlændingelovens § 9, stk. 25, (tidligere § 9, stk. 18, og § 9, stk. 21) samt § 9 c, stk. 6 (tidligere § 9 c, stk. 5), og hvor en vurdering efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen kunne have haft betydning, men ikke er foretaget i forbindelse med sagens afgørelse.
Det skal i forbindelse med en eventuel genoptagelse være dokumenteret, at de ganske særlige omstændigheder, som efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen skal være til stede, var opfyldt på det oprindelige afgørelsestidspunkt.
Det vil endvidere være en betingelse for genoptagelse, at barnet er under 18 år på tidspunktet for afgørelsen i en genoptagelsessag, og at tredjelandsforælderen ikke efterfølgende har fået realitetsbehandlet en ansøgning om familiesammenføring.
De berørte personer vil inden udgangen af juni 2020 modtage et brev fra Udlændingenævnet om, at Udlændingenævnet vil vurdere, om der er grundlag for at genoptage sagen.
Personer, der ikke modtager et brev om genoptagelse, men som mener, at deres sag bør genoptages, kan rette henvendelse til Udlændingenævnet.
Senest opdateret: 15-05-2020
Udgiver: Udlændingenævnet