Udlændingenævnets afgørelse af 1. december 2016 – Erhverv – Særlige individuelle kvalifikationer – Kok

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, til en statsborger fra Indien, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok. 

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som indisk karry og tandoori kok efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke var tilbudt beskæftigelse på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer, idet den tilbudte beskæftigelse som indisk karry og tandoori kok ikke, som dette var forudsat i lovbemærkningerne, var så tæt knyttet til ansøgeren som person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage det pågældende arbejde som indisk karry og tandoori kok. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren var tilbudt en stilling på 38 timer ugentligt til en månedsløn på 20.000 kr., samt at arbejdet skulle bestå af at forberede, anrette og præsentere maden for gæsterne, at sørge for, at maden var af højeste kvalitet, at servere klassisk indisk mad, at udvikle nye retter samt udvikle menukortet. Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at restaurantens karakter ikke underbyggede, at den havde en sådan kvalitet og speciale, at det kunne begrunde ansættelse af en specialiseret kok. Udlændingenævnet tillagde det en vis vægt, at ansøgeren havde gennemført en toårig kokkeskole i Indien, hvilket indikerede, at der hovedsageligt var tale om basisviden og ikke specialiseret viden, samt at ansøgeren trods arbejdserfaring i cirka ti år som kok måtte anses for almindeligt faglært kok. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at ansøgeren tidligere havde haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i sammenlagt over tre år som kok med tilberedning af indisk mad. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til et andet udfald af sagen, da det ikke ændrede ved det forhold, at den tilbudte beskæftigelse måtte anses for at være sædvanligt faglært arbejde. ERH/2016/95.

Senest opdateret: 01-12-2016
Udgiver: Udlændingenævnet

Til toppen