Erklæring om integration og aktivt medborgerskab

Udlændingenævnets afgørelse af 17. marts 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Erklæring om integration og aktivt medborgerskab

Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsløs palæstinenser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, under henvisning til, at han ikke ønskede at underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark af religiøse årsager. Ansøgeren indgav i juli 2013 en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren oplyste i august 2013 til Udlændingestyrelsen, at han ikke kunne underskrive erklæringen, da indholdet stred imod hans religion, og at han var uenig i de overordnede principper, herunder i forhold til kvinders og homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren anførte endvidere, at han kendte flere, der ikke havde underskrevet erklæringen, men som alligevel havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse. I november 2013 anførte ansøgeren blandt andet, at det skabte ulighed mellem forskellige indbyggere, at nogle havde fået tidsubegrænset opholdstilladelse, før kravet om underskrift på erklæringen blev indført.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at have underskrevet erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse, idet ansøgeren ikke af fysiske grunde eller handicap var afskåret fra at kunne underskrive erklæringen, men at han gerne ville kunne acceptere den, ligesom han heller ikke efter det oplyste led af psykisk sygdom eller et psykisk handicap, der bevirkede, at han end ikke forstod betydningen af erklæringen. Udlændingenævnet fandt således ikke, at ansøgeren var omfattet af den persongruppe, som af ganske særlige omstændigheder ikke skulle underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det forhold, at ansøgeren af religiøse årsager ikke ønskede at underskrive erklæringen, herunder at han ikke støttede rettigheder for kvinder og homoseksuelle, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede herved, at det alene er fysiske hindringer eller psykisk sygdom, der kan føre til en fravigelse af kravet om, at udlændinge skal underskrive en erklæring om integration og medborgerskab, men at der derudover som udgangspunkt fortsat gælder et krav om udtrykkelig accept af denne. Det forhold, at ansøgeren havde anført, at kravet om en underskrift skabte ulighed mellem udlændinge, der havde søgt henholdsvis før og efter at kravet blev indført, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet bemærkede herved, at det er de gældende regler på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, hvilke betingelser en udlænding skal opfylde for at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. FAM/2015/47.